4 centrale konti NB: Virksomheden fortsætter (going concern)   Resultatopgørelse Balance =Driftsregnskab.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Advertisements

7. Produktionsvirksomhedens regnskab
God regnskabspraksis i DLBR
Virksomhedens ide og mål
Egenkapital Ejerens indskud af kapital i virksomheden Banklån
23.5 Kommentarer til årsregnskabet
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Ledelsesinformation med budgettering.
Emner/Indlæringsmål lekt. 5+6
MOMS - GENERELT Generelle betragtninger omkring moms(merværdiafgift):
Nøgletal Metodemæssig fokus.
10.2 Anskaffelse af bil Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
Indtægter (indtjening)
21.1 Opdeling af varelageret
9. Årsregnskabet og registreringssystemet
Kassekredit, disponibel
3. Årsregnskabet og de grundlæggende registreringsregler
8.4 Varesalg på kredit Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
7.2 Registrering af moms Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
8.2 Kontant varekøb og varesalg
21.2 Opdeling af netto- omsætning og vareforbrug
Regnskabsvurdering og - analyse
16. Regnskabsanalyse Regnskabsanalysens formål og indhold Formål
Økonomistyring og budgettering
18.2 Kvartalsopdelt likviditetsbudget
18.3 Kommentarer til budgetterne
12.6 Kommentarer til årsregnskabet
Behovet for regnskabsvæsen
21.2 Opdeling af nettoomsætning og vareforbrug
Resultatopgørelse Balance Finanskrise Almen viden Sport
Virksomhedens ide og mål
8. Årsrapport for selskaber
6. Udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet
Pengestrømsopgørelser
12 - Regnskabsanalyse.
Kap. 11 Virksomhedens årsregnskab
Årsrapport 2010 Beskrivelse af indhold ”Ny ekstern”
PASSIVER EGENKAPITAL (Hvad virksomheden kan tåle at tabe)
16.3 Kommentarer til årsregnskabet 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit.
Disposition: A.Nogle bemærkninger om det finansielle system B.Generelt om fastsættelse af en virksomheds værdi C.Generelt om fastlæggelse af et aktivs.
4.4 Bogføringsregler Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du springe.
Økonomistyring og budgettering
BALANCEN PASSIVER AKTIVER Egenkapital Anlægsaktiver - Selskabskapital
Balanceskema Typiske kendetegn ved balanceskema:
10.1 Anskaffelse af inventar 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit eget.
Resultatopgørelse og balance for et APS (anpartsselskab)
Regnskabsanalyse Idé og grundlag.
Ledelsesinformation med budgettering.
8. Årsrapport for selskaber
23.4 Opstilling af årsregnskabet
Økonomistrukturen Omkostningstyper.
8.5 Vareforbrug 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit eget tempo for at.
18.4 Budgetteret balance Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
23.3 Afslutningsskema 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit eget tempo.
30.5 Regnskabsafslutning Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
13.2 Budgetkontrol Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du springe.
Afskrivninger Hvad er anlægsaktiver? Er aktiver, som virksomheden anvender i længere tid f.eks. Biler Bygninger Inventar (borde, reoler, IT-netværk mm.)
Kapitel 11 Anlægsaktiver.
Kapitel 30 Debitor-, kreditor- og lagermodul.
Virksomhedens registreringer
Kapitel 4 Regnskabet.
Modulerne i økonomistyrings- systemet
Regnskab i produktions- virksomheder
Kontoplanen og saldobalance
28.3 Omsætning og kapacitetsomkostninger
Regnskab 2016/2017.
9. Årsregnskabet og registreringssystemet
Jan Christiansen Nyborg Gymnasium
Det samlede regnskabssystem
Kontoramme og kontoplan
Præsentationens transcript:

4 centrale konti NB: Virksomheden fortsætter (going concern)   Resultatopgørelse Balance =Driftsregnskab = Status Udgifter Indtægter Aktiver Passiver

to t1 Tid Resultatopgørelse for perioden Balance på t0 Balance på t1

A. Start af en virksomhed. Åbningsbalance Aktiver Passiver Kasse 1000 Egenkapital 1000 I alt 1000 I alt 1000

b. Optagelse af banklån 400 Aktiver Passiver Kasse 1400 Egenkapital 1000 Banklån 400 I alt 1400 I alt 1400

c. Køb af varer på kredit 500 Aktiver Passiver Kasse 1400 Varelager 500 Egenkapital 1000 Banklån 400 Varelever. 500 I alt 1900 I alt 1900

d. Køb af bygning 1200. Realkredit 800, kontant 400 Aktiver Passiver Egenkapital 1000 Realkredit 800 Banklån 400 Varelever. 500 Kasse 1000 Varelager 500 Bygning 1200 I alt 2700 I alt 2700

e. Lagerbeholdning sælges på kredit for 600 Aktiver Passiver Egenkapital 1100 Realkredit 800 Banklån 400 Varelever. 500 Kasse 1000 Varelager 0 Bygning 1200 Debitorer 600 I alt 2800 I alt 2800

e. Lagerbeholdning sælges på kredit for 600 Aktiver Passiver Egenkapital 1100 Realkredit 800 Banklån 400 Varelever. 500 Kasse 1000 Varelager 0 Bygning 1200 Debitorer 600 I alt 2800 I alt 2800 Vi kan altså føre alt over status, men hvor mange transaktioner er der i Netto igennem er år? Det er for upraktisk.

Aktivernes (eller passivernes) udvikling igennem tiden Kommentar: Upraktisk – tænk på stor virksomhed Tid t0

Resultatopgørelsen Udgifter Debet Indtægter Kredit Varekøb 500 Fortjeneste 100 Varesalg 600 I alt 600 I alt 600 I stedet for at bogføre det hele over status, bogfører vi det over resultatopgørelsen. Vi debiterer en fortjeneste på resultatopgørelsen og krediterer den samme fortjeneste på balancen

e. Lagerbeholdning sælges på kredit for 600 Aktiver Debet Passiver Kredit Egenkapital 1100 Realkredit 800 Banklån 400 Varelever. 500 Kasse 1000 Varelager 0 Bygning 1200 Debitorer 600 I alt 2800 I alt 2800

Aktiver Passiver Kasse 1000 Egenkapital primo Bygning 1200 Lån I stedet for en løbende ajourføring af balancen tager vi udgangspunkt i balancen på et bestemt tidspunkt og overfører periodens fortjeneste Aktiver Passiver Kasse 1000 Egenkapital primo Bygning 1200 Lån Debitorer 600 Kreditorer 500 Overført fortjeneste 100 I alt 2800

Problem: Hvorfor står udgifter i debet og indtægter i kredit? Resultatopgørelse Balance Udgifter Indtægter Aktiver Passiver   (Varekøb 100) (Kasse -100) Varekøb 100 Varesalg 180 Fortjeneste 80 Stigning i 80 egenkapital

Aktiver Passiver Kasse 1000 Egenkapital ultimo = 1000 +100 1150 Men ved årets udgang kan også bygningens værdi have ændret sig, f.eks. til 1250 Aktiver Passiver Kasse 1000 Egenkapital ultimo = 1000 +100 1150 Bygning 1250 Lån 1200 Debitorer 600 Kreditorer 500 I alt 2850 Ved årets udgang er det meget besværligt at se, om ændringen i egenkapital kommer som følge af ændret værdiansættelse eller løbende drift.

De to grundlæggende sammenhænge: Egenkapital = sum af passiver - gæld Sum af aktiver = sum af passiver Egenkapitalen bliver en residual, som først kan beregnes, når alle andre poster er opgjort. Den normale opstilling af balancen (på kontoform) NB på et bestemt tidspunkt

Aktiver Passiver Anlægsaktiver Immaterielle Materielle Finansielle Omsætningsaktiver Lagerbeholdninger Tilgodehavender Værdipapirer Likvide behold- ninger I alt Egenkapital Aktiekapital Overført overskud Langfristet fremmedkapital Prioritetslån Banklån Kortfristet fremmedkapital Varekreditorer Skyldige afgifter

Den normale opstilling af resultatopgørelsen. NB for en periode. Nettoomsætning - Vareforbrug Bruttofortjeneste - øvrige omkostninger Indtjeningsbidrag - afskrivninger Resultat for renter og skat - Nettorenter - Skat Årets resultat

Virksomhed A Omsætning opdelt: Danmark 500 Norden 200 EU 400 USA 500 Rest 200 I alt 1800 Virksomhed B Omsætning Produkt A 300 Produkt B 200 Produkt C 400 I alt 900 Vi kan ikke bruge den samme opdeling på begge virksomheder Begrebet en kontoplan Begrebet en regnskabsinstruks –konteringsvejledning