Fagleder Carsten Bagge Jensen Møde mellem region og kommuner 2012 Fra kortlægning til opfølgende indsats – status, fremdrift og planlægning 07.11.2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen

Disposition Indledning (rammen og omfanget af opgaven) Kort om kortlægningsindsatsen Kort om oprensningsindsatsen Om risikovurdering og prioritering af videregående indsats (eksempler fra Mølleå-grundvandsområde)

Udfordringer i forhold til indsatsen 1,6 mio. indbyggere og et vand- forbrug på 106 mio. m3 pr. år Fortsat stor selvforsyningsgrad (pt. omkring 2/3) Landets største indvinding pr.km2 60 % af arealet er OSD, 34 % OD og 6 %´OBD Begrænsede muligheder for at flytte indvinding Indsats i forhold til indeklima er også højt prioriteret Indvinding fordelt på drikkevandsområder ( 2008): I OSD: 67.3 mio. m3 (90,2 %) I OD: 7.3 mio. m3 ( 9.8 %) I alt: 74,6 mio. m3 Prognose for total antal forurenede grunde: I OSD: 3600 stk. (40%) I OD: 3600 stk. (40%) I OBD: 1800 stk. (20%) I alt: Ca. 9000 stk. (OSD) (OD) (OBD)

Udvidede undersøgelser Omfanget af opgaven Prognose for antal grunde og den samlede økonomi i Region Hovedstaden 11.000 interessante arealer, heraf måske 6.500 skal kortlægges på V1 V1-kortlægning Ca. 0,05 mia. V2-kortlægning Ca. 0,6 mia. Total måske ca. 6.100 arealer skal indledende undersøges Udvidede undersøgelser Ca. 2 mia. Total måske 5.500 skal undersøges Afværgetiltag Ca. 4.2 mia. Total måske 1.800 etableringer Totale omkostninger ca. 7.8 mia. kr. i Region Hovedstaden Årligt budget ca. 135 mio. kr. Dvs. horisont for indsats på ca. 55 år (prioritering nødvendig) Drift Ca. 1 mia.

Den offentlige indsats Kortlægning af forurening = grundlaget for arbejdet nødvendige overblik over forureningerne bedst mulige prioritering af undersøgelser og oprensninger den rigtige rådgivning til borgerne Oprensning af forurening dækker flere faser: afgrænsende undersøgelser oprensning (fx opgravning eller særlige oprensningsmetoder) drift af tekniske oprensningsanlæg udvikling af nye metoder og teknikker Formålet med oprensningen er at fjerne den forurening som udgør en risiko – ikke at fjerne hele forureningen eller alle forureninger Det indledende arbejde med at kortlægge de steder, hvor der kan være forurenet, udgør hele grundlaget for regionens indsats mod jordforurening. Kortlægningen skaber overblik over forureningerne, så regionen bedst muligt kan prioritere, hvilke forureninger der udgør de største trusler og derfor skal undersøges og renses op – lidt populært sagt: kortlægningen sikrer ”mest miljø for pengene”. Kortlægningen sikre også, at regionen kan give borgerne den rigtige og helt målrettet rådgivning om, hvordan genrer fra jordforurening kan mindskes eller helt undgås. Formålet med regionens oprensning af forurening er at fjerne den del af forureningen der udgør en risiko for drikkevandet eller menneskers sundhed – formålet er ikke at fjerne hele forureningen eller alle forureninger! Oprensning af forurening omfatter flere faser. Afgrænsning af forureningens udbredelse med henblik på at målrette selve oprensningen. Oprensningen - fx opgravning af forurenet jord – som fjerner forureningen hurtigt og én gang for alle. Oprensningen kan også ske med særlige oprensningsmetoder der ligeledes fjerner forureningen relativt hurtigt. I mange tilfælde er det dog nødvendigt at installere et teknisk oprensningsanlæg i forbindelse med oprensningen, fordi forureningen ikke kan fjernes og derfor må pumpes op via grundvandet. Det tekniske anlæg fjerner ikke forureningsproblemet, men sikrer at forureningen ikke spreder sig til fx det nærliggende vandværk. Anlægget kan også sikre indeklimaet i en bolig. Det tekniske anlæg skal ofte være i gang i mange år. Udvikling af nye metoder og teknikker sker med henblik på at gøre oprensningerne billigere, mere effektiv og hurtigere, end det er muligt i dag. De metoder vi bruger i dag er i stor udstrækning blevet til ved, at der har været satset på udvikling gennem de sidste 10-12 år. Vi har hermed fået en bredere palet af værktøjer, end vi har haft tidligere. Men der er fortsat brug for udvikling.

Den offentlige indsats Forarbejdet før oprensning kan finde sted Historisk materiale indsamles og gennemgås Formodede forurenede grunde undersøges Grunde med reel risiko klassificeres ved nærmere undersøgelser Prioritering af hvilke grunde, der skal renses op og rækkefølgen Først nu kan egentlig oprensning sættes i gang Inden vi kan gå i gang med at fjerne forurening, skal vi vide hvor forureningen er. Det er et større detektivarbejde at finde frem til de forurenede grunde. Indledningsvis indsamles oplysninger om grunde, hvor der har foregået forskellige aktiviteter som vi erfaringsmæssigt ved kan forurene jorden. Indsamlingen af oplysninger sker fx i kommunernes arkiver. Herefter undersøger vi de grunde, hvor der kan være forurenede. Ofte må vi foretage undersøgelserne over flere omgange. For til sidste at kunne udføre egentlig oprensning. Det er nødvendigt at foretage en historisk gennemgang og vurdering af hele 100 grunde, og at undersøge op mod 50 af disse grunde, for at lokalisere de 1-4 grunde, der er så forureningsbelastede i forhold til drikkevandet og mennesker sundhed, at de skal renses op. Heldigvis er der mange grunde der sorteres fra undervejs i processen, fordi forureningen ikke truer drikkevandet og menneskers sundhed.

Mistankekortlægning 2013 Mistankekortlægningen sker først i de højest prioriterede grundvandsområder. Alle lokaliteter, hvor der har været aktiviteter inden for brancher, som kan medføre jord- og grundvandfor- urening gennemgås (Miljøstyrelsens og VJ´s branchelister) Status 2012: 97 % af OSD-areal er mistanke kortlagt Fremdrift vedr. mistanke-kortlægning: 2011-2016 Vestegnen 2017 og frem: Amager + Kbh. og Fre.berg Kommuner

Indledende undersø-gelser 2012 Kortlægningsfremdrift

Indledende grundvands- prioriterede undersøgel- ser i 2012 og de kommen- de år er centreret om vestegnen: Dvs. De grundvandsproriterede indledende undersøgelser sker i den rækkefølge oplandsmæssigt, hvor mistanke-kortlægningen afsluttes på vestegnen (fokuseret på chlorerede opløsningsmidler) De indeklimaprioriterede sager er placeret bredt i regionen efter vurderet risiko. 1 års undersøgelser på boliggrun- de er placeret bredt i region – dog er et væsentligt antal udløst i de områder, hvor systematiske mistanke-kortlægning foregår.

Grundvandsscore for relevante stoffer baseret på Danske Regioner (2007) Chlorerede opl. særligt kritiske i Region H

Igangværende oprens- ninger i 2012, som fortsætter i 2013: Prioriteringen baseret på: -risikotype (grundvand el. indeklima) OSD/oplandsplacering risikostof Påvist risiko (risikovurdering) Konkret analyse af nødvendig oprensningsgrad og afledt økonomi

Nye planlagte/forventede oprensninger i 2013 * * Med forbehold for politisk godkendelse af prioriteret liste, oprensningsomkostninger i de enkelte sager mv.

Planlagte/forventede oprensninger i 2013 og de nærmeste år* *Med forbehold for politisk godkendelse af prioriteret liste, oprensningsomkostninger i de enkelte sager mv.

Prioritering i forhold til den videregående indsats videregående undersøgelser og afværge Vigtige prioriteringstilgange i Region H: - en regional stofspecifik tilgang med målte max. koncentrationer en oplandsmæssig tilgang som omfatter et overblik over alle kritiske forureninger for ressource og indvinding en samlet grundvandsbeskyttende indsats beskrevet i indsatsplan

Vejledende intervaller for A-lokaliteter (chlorerede opløsningsmidler) efter koncentrationer i jord, vand og poreluft (videregående undersøgelser) Jord: Prioritet A: < 1 mg/kg Prioritet AA: > 1 mg/kg og < 10 mg/kg Prioritet AAA: > 10 mg/kg Prioritet AAAA: > 50 mg/kg Vand: Prioritet A: < 3 µg/l Prioritet AA: > 3 µg/l og < 100 µg/l Prioritet AAA: > 100 µg/l Prioritet AAAA: > 1.000 µg/l Poreluft: Prioritet A: < 1.000 µg/m³ Prioritet AA: > 1.000 µg/m³ og < 40.000 µg/m³ Prioritet AAA: > 40.000 µg/m³ Prioritet AAAA: >100.000 µg/m³

Mølleå

Mølleå grundvandskortlægning Flux-baseret risikokategorisering Samarbejde mellem Naturstyrelsen og Region H. om: Flux-baseret risikokategorisering Indvinding i Mølleå grundvandskortlægningsområde: ca. 9 mio. m3 drikkevand pr. år og ca. 2 mio. m3 fra 13 afværgeanlæg Opland til Ermelunden vandværk Kilde: Naturstyrelsen Roskilde

Mølleå grundvandskortlægning Risikoanalyse af forurenede grun- de. grunde (263 V1, 483 V2) 661 inden for IVO/GVO 630 Inden for IVO/GVO med nedadrettet gradient Opland til Ermelunden vandværk 363 med høj grundvands- risiko. 146 V2 med chlorerede (31 V2 afværge + 19 V2 monitering) Flux beregning (Suppl. til Jagg) Kilde: Naturstyrelsen Roskilde 2012

231 kortlagte lokaliteter 4 med opadrettet gradient 38 lav risiko 77 middel risiko 112 høj risiko (35 V1, 77 V2) 37 chlorerede 26 benzen 14 MTBE --------------------------- 77 V2-højrisiko i alt Dybendal Vandværk: 44 kortlagte lokaliteter (14 V1, 30 V2) 7 chlorerede 4 benzen 3 MTBE 1 tungmetal --------------------------- 15 V2-højrisiko i alt Flux

Regions eksiste- rende afværge Dokumentation af effekt af afværge Nettoflux med effekt af afværge i Dybendal VV´s opland Regions eksiste- rende afværge Dokumentation af effekt af afværge I OSD +tæt på oplandsgrænse: 750 g/år Fluxberegninger i område 2bc - Milepælsmøde 2 3. april 2017 20 20

Beregnet flux til indvinding i Dybendal Vandværk Kongevejen 155: 1.400 g/år Ved indregning af afværge = reduktion til 0.4 mikrogram/L Kongevejen 155: 240 g/år Parcelvej: 100 g/år Koncentration i samlet indvinding baseret på den beregnede flux til indvindingen samt indvindingsmængden i 2010. Hvis der tages højde for den pågående afværgepumpning på lokalitet nr. 173-00039 vil den resulterende fremadrettede max-koncentration i indvindingen være 0,4 µg/l og ikke 2,2 µg/l. Effekten af afværgepumpning reducerer bidraget med op til ca. en faktor 6.

Analyse af Dybendal opland Uden afværge påvirkning af indvinding på ca. 2,2 μg/l omkring indenfor 10 år Med etableret afværge en påvirkning af indvinding på max. 0.4 μg/l omkring indenfor 40 år 1 dominerende punktkilde, som er kraftig reduceret De øvrige forurenede grunde med mindre bidrag Der skal følges op på enkelte punktkilder i nærområde til GVO/IVO (kilerne mellem GVO/IVO) Fluxberegninger i område 2bc - Milepælsmøde 2 3. april 2017 22 22

Status, rækkefølge og fremdrift Der er i dag gennemført ca. 1/5 af de nødvendige oprensninger De mange forurenede grunde på ”venteliste” til opfølgende indsats/oprensning betyder, at rækkefølge og prioritering er vigtig. De mest kritiske tages først i prioriteret række i færdig kortlagte oplande (> risikooverblik er væsentlig). Visualisering af fremdriften (både kortlægning og opfølgende indsats)

Tak for opmærksomheden Spørgsmål og diskussion