Hvad gør vi, når vandrammedirektivet bliver implementeret, og vi skal have yderligere fokus på risikovurdering i forhold til overfladevand? Philip J. Binning,

Præsentationer af emnet: "Hvad gør vi, når vandrammedirektivet bliver implementeret, og vi skal have yderligere fokus på risikovurdering i forhold til overfladevand? Philip J. Binning,"— Præsentationens transcript:

1 Hvad gør vi, når vandrammedirektivet bliver implementeret, og vi skal have yderligere fokus på risikovurdering i forhold til overfladevand? Philip J. Binning, Poul L. Bjerg, og mange andre…

2 Påvirker punktkilder overfladevand? Er der data? Samlet central oversigt findes ikke for Danmark Regioner har ikke detaljerede oplysninger (Jensen og Svensson, 2008) Hvorfor er punktkildernes påvirkning af overfladevand ikke i fokus i Danmark? Jordforureningsloven – lovændring på vej? EU Vandrammedirektivet har haft fokus på næringssalte – landbrugsmæssig påvirkning Er det ikke reguleret med grænseværdier? TCE i grundvand 1  g/L, i overfladevand 10  g/L Fokus i risikovurdering af grundvand er anderledes end for overfladevand Det falder mellem forskellige administrative organer Miljøcentre (EU Vandrammedirektiv, Vand Planer) Regioner (Forurenede grunde) Kommuner (Drikkevandsforsyning)

3 Store forureningssager Omkostninger > DKK 10 million

4 Påvirker de store forureningssager overfladevand ? Store forureningssager (Miljøstyrelsen, 2006) – 122 sites i Danmark – 13% sites påvirker kun overfladevand – 29% påvirker overfladevand og andre recipienter – Exempler: Arsen i Collstrup udsiver til Esrum sø. Grindstedværkets udledning af kviksølv til recipienter i Grindsted by. Miljøstyrelse, Store jordforureningssager Afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe2007

5 Hvad med pesticider? Depotrådet: Redegørelse for Jordforurening 2006 Antal lukkede drikkevandsboringer (1995-2006) Koncentrationer omkring grænseværdien for drikkevand Lukket på grund af BAM (2,6-Dichlorobenzamide)

6 Pesticider i overfladevand NOVANA 2006 Nye pesticider Glyphosate (1974) og AMPA (Glyphosate residue) Gamle pesticider Phenoxysyr (1946), triaziner (1940s) og BAM (1964) Hvor kommer nye pesticider i vandløb fra? – Ikke grundvand (stærk sorption og nedbrydning) – Vindbåren påvirkning – Overfladeafstrømning – Drænsystemer Hvor kommer de gamle pesticider i vandløb fra? – Kort opholdstid i vandløb – Aerob nedbrydelige og mobile – Tilstrømning fra grundvand? – Pesticidpunkt kilder?

7 Forurening i dybt grundvand Data: Miljøcenter Roskilde

8 GIS metoder V2 grunde findes ofte mindre end 25m fra overfladevand (Jensen og Svensson, 2008) Der er 1.326 sådanne lokaliteter i Region Hovedstaden. V1 - Kortlagt (mulig) forurenet grund V2 - Detaljeret undersøgelse

9 Risby Losseplads Phenoxysyre data (1988) 500m 1.9  g/L 3.5  g/L 0  g/L

10 TCE > kvalitetskriterie 2 langs 200 m 0 10 20 TCE µg/L 2 EU 2006 10 µg/L 750 meter Skensved Å

11 4 års projekt (2008-2011) 6 PhD og 2 post-docs RiskPoint

12 Tak til Projektpartnere Samarbejdspartnere