Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?
Advertisements

Richard Jensen Odense Kommune Landbrug og Grundvand
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
SkyTEM kortlægning på Als – MC Ribe SkyTEM tema-dag den 31. marts Hanne Nicolaysen Trap.
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
Arsen i grundvandet og betydningen af reaktivt organisk materiale
Risikovurdering på lokalitetsniveau - Hvilke andre værktøjer findes?
Efterafgrøder og miljøet
Grøn Vækst Juni 2009 Miljøstyrelsen – Pesticider og Genteknologi Fremtidig indsats på pesticidområdet på baggrund af: A) ny EU lovgivning og B) regeringens.
Status - Varslingssystemet - for udvaskning af pesticider til grundvandet Preben Olsen, DJF Jeanne Kjær, GEUS Ruth Grant, DMU.
Morten Steen - Jord-Erfa-Midt
Risikovurdering på lokalitetsniveau – hvad tænker Miljøstyrelsen? Fagsession om risikovurdering af punktkilder i forhold til grundvandsforurening - fra.
Regionens rolle og samspil med kommunerne Jord-ERFA-Midt
Zoneringsprojekt – lerjorder
Hvad gør vi, når vandrammedirektivet bliver implementeret, og vi skal have yderligere fokus på risikovurdering i forhold til overfladevand? Philip J. Binning,
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan ATV Jord og Grundvands møde den 16. juni, 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen,
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Opgradering af JAGG til version 2.0 Umættet zone – hvad kan JAGG nu ?
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Termisk oprensning af chlorerede opløsningsmidler - hvad er mulighederne og hvordan fastsætter vi målet? Ida Damgaard, 26. september 2013.
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Indsats mod punktkilder
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Regler for håndtering af bekæmpelsesmidler Landskonsulent Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Mulighed for at udpege arealer med særlig risiko for pesticidudvaskning Projektgruppe: DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Sven Elsnab Olesen GEUS: Erik Nygaard,
Industriens syn på de varslede glyphosatrestriktioner
De nyeste resultater om glyphosat og grundvandet
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Økologiske grundbegreber 2
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Præcisions sprøjten ved Ivar Lund Afd. for Jordbrugsteknik Forskningscenter.
Steen Randers Knudsen, Kornkvalitetschef Dyrkningskrav til korn – en nødvendighed ?
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Hvordan vurderes udvaskning af bekæmpelsesmidler – MACRO, metabolitter, lysimeter- og andre undersøgelser. Eksempler på vurdering af stoffer, f.eks. Glyphosat.
Danmarks Miljøundersøgelser Denitrifikation på oplandsniveau mellem rodzone og overfladevand Gitte Blicher-Mathiesen Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling.
Denitrifikation i rodzonen
Glyphosat og AMPA genfundet i 15 anlæg ud af 28 undersøgte. 4 anlæg nedlagt + 8 inaktive = 12 anlæg ikke i drift i 2005 => ca. 30% af de tidligere.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Aktuelt om lovgivning og miljø
DJF Afdeling for Plantebeskyttelse Biobed – er det en praktisk mulighed? Niels Henrik Spliid Arne Helweg Kirsten Heinrichson Danmarks JordbrugsForskning.
Økonomi i planteværn på 500 ha? Indlæg på Plantekongres Session 1,5 Jens Erik Ørum Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi Miljø, naturressourcer.
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
1 Undersøgelse blandt tekniske forvaltninger i kommunerne Dansk Energi oktober 2010.
PESTICIDUNDERSØGELSER ODENSE 14 boringer Dræn og regnvandsledninger Geolog Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune Biolog Richard Jensen, Odense Kommune.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
1) UDVIKLINGEN I ANTAL MIKROBIOLOGISKE OVERSKRIDELSER PÅ VANDVÆRKERNE I ODENSE 2) UNDERSØGELSER AF PESTICIDTRUSLEN MOD GRUNDVANDET I ODENSE Repræsentantskabsmøde.
Grundvandskortlægningen skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af grundvandet, så drikkevandet fortsat kan baseres på en simpel rensning af grundvandet.
Kommunens indsats mod pesticider Signe Krogh – ENVINA møde, 1-2. februar 2016.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Grundvandstilstand og indberetning - nitrat
Danmarks Naturfredningsforening
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland.
Vækst – en udfordring for grundvandsressourcen
Landmænds forurening af drikkevand
Ny målrettet regulering
Repetition, udvalgte slides
Kampen for rent drikkevand!
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne
Kemikaliedag vurdering af risici
Status for pesticidfund i Odenses vandkredsløb
Egentlige punktkilder vil sjældent kunne opstå under selve udsprøjtningen. I en række situationer vil der dog kunne ske transport af pesticid, som vil.
Præsentationens transcript:

Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser •Afdeling for Miljøkemi •Afdeling for Vandløbsøkologi Miljøstyrelsen •Afdeling for Vand •Afdeling for Kemikalier MST Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse •Geokemisk afdeling •Kvartær og marinegeologisk afdeling •Hydrogeologisk afdeling Varslingssystemet for Pesticider - VAP

Projektets ”politiske” baggrund (1998) •Øget antal fund i grundvand gennem de sidste år. •Hvad er kilden (markbidrag eller punktkilder)? •Er den eksisterende godkendelsesordning god nok?..inkludere felt-undersøgelser i risikovurderingen ”Varslingssystem for udvaskning af pesticider”

Varslingssystemets faglige fundament •Pesticider må ved regelret anvendelse ikke udvaskes i koncentrationer over 0,1 µg/l til 1 meters dybde (kilde miljø-tema nr. 21, Miljøstyrelsen 1999)

• Tidlig varsling!!! • Et moniteringsprogram der undersøger udvaskning af pesticider under reelle markforforhold • Formålet er at undersøge hvorvidt godkendte pestidider kan forventes at udvaskes til grundvandet i uacceptable mængder Varslingssystemet for Pesticider - VAP

Estrup Fårdrup Jyndevad Silstrup Tylstrup Slæggerup •2 sandede •4 lerede •1-3 ha •Gvs 1-4 m.u.t •28 pesticider •Plantealv Monitering startede i 1999/2000

Instrumentering - VAP m Piezometer Regn måler S1 S2 Sugeceller, TDR and pt-100 Monitoring wells - - Drænsystem (ler jorde) Skur

Tværprofil Drænrør Horisontale boringer...Vurderingen foretages for en realistisk “worst case” situation ud fra den gennemsnitlige koncentration i det vand der siver fra rodzonen (ca en meters dybde) pr.år. ….

Udfordringer - lermark Macro pore Lateral transport (pløjesål) Kravet er: Robust monitering 1 m.u.t der integrerer - over sted (hele marken) - over tid (året)

Drænvandsundersøgelser giver det bedst mulige udtryk for udvaskningen fra rodzonen til drændybde, også for stoffer som glyphosat.

Nedbør og modelleret perkolering

+ drænafstrømning og udbringning

Udvaskning på VAP-markerne 4 24 Udvaskning over 0,1 µg/l

Konsekvenser ved overskridelser •Miljøstyrelsen vurderer udvaskningsdata fra Varslingssystemet, sammen med andre relevante informationer, med henblik på at vurdere om grundvandsressourcen kan være truet.

Hvordan gik det ? •Metribuzin: Trukket ud af markedet, forbud gennemført. •Rimsulfuron: Er endnu ikke afsluttet. •Terbutylazin: Regulering af anvendelsen er indført(tid og dosis). •Glyphosat: Ingen regulering.

Glyphosat - GEUS. •Udvasket fra rodzonen, over grænseværdien for drikkevand, i 3 udbringninger. •Koncentrationen vurderes, under de fleste forhold, at blive reduceret ved passage til større dybde. Reduktionens størrelse kendes ikke. •Visse jorder kan være følsomme. •Stor persistens af AMPA •Betydelig usikkerhed om glyphosat transporteres opløst, partikelbåren eller begge dele.

Konklusion Varslingssystemet for pesticider er et unikt system der muliggør: •Monitering af udvaskningsrisiko under realistiske landbrugs betingelser. •Understøttelse af godkendelsesordningen => pesticider reguleres eller fjernes inden de optræder i grundvandsmagasinerne. •Dokumentation af at en række pesticider kan anvendes uden at true grundvandet, på hovedparten af danske jorde, såfremt de anvendes regelret.