Indsats mod punktkilder

Præsentationer af emnet: "Indsats mod punktkilder"— Præsentationens transcript:

1 Indsats mod punktkilder
Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Der er de senere år sket et stigende erkendelse af, at punktkilder er den væsentligste årsag til fund af pesticider i overfladevand. I en række situationer har punktkilder også ført til forurening af grundvand. I Danmark er der gjort en indsats på flere fronter: Rådgivning i forbindelse med Pesticidplanerne Vandværkernes indsats for beskyttelse af indvindingsområder Kommunale miljøtilsyn Bedriftsrådgivning i forbindelse med kravene vedr. krydsoverensstemmelse. På europæisk plan har der også været fokus på punktkilderne i en række lande, herunder Sverige, Tyskland og England. I 2005 blev TOPPS-projektet startet med det formål at gøre en målrettet indsats mod punktkilder i 15 lande.

2 Introduktion til punktkilder og indsatsen i TOPPS
Ud til sprøjteførerne med budskabet Punktkilders betydning for overflade– og grundvand Indsats mod punktkilder i TOPPS, et EU-projekt rettet mod europæiske landmænd Nye regler for påfyldning og rengøring af sprøjter Punktkilder af pesticider kan undgås gennem hensigtsmæssig håndtering. Kurset vil derfor fokusere på enkle og klare anvisninger, som vil være anvendelige i praksis. På mange bedrifter vil der kunne ske betydelige forbedringer ved en forholdsvis begrænset indsats.

3 Ud til sprøjteførerne med budskabet
Formål med dagen Teoretisk opdatering Praktiske færdigheder Erfaringsudveksling Sådan vil jeg gøre når jeg kommer hjem Bevidsthed om punktkildeproblematikken hos sprøjteføreren er en meget væsentlig forudsætning for at ændre adfærd. Løsninger til forbedring af håndteringen af bekæmpelsesmidler skal være praktiske, så de er oplagte for sprøjteføreren at anvende. Det er i den daglige omgang med bekæmpelsesmidler, at adfærden skal forbedres. Lovgivning og kontrol vil ikke alene kunne sikre mod punktkildeforurening med pesticider.

4 Indsats mod punktkilder giver resultat
90% reduktion af pesticider i vandløb Rådgivning på bedrifter Stramning af lovgivning m.m. Vil en bedre praksis betyde færre fund af pesticider i vandmiljøet? Ja, det er påvist i Skåne, hvor belastningen i en bæk blev reduceret med omkring 90 procent. Fra 1995 blev der gennemført en oplysningskampagne og der blev ydet rådgivning. Fra 1998 kan effekten af opstramninger i lovgivningen måles. Det væsentligste element har været, at det ikke længere var tilladt at fylde og vaske på grusbelagte arealer. Forholdene i Danmark er formentlig sammenlignelige. Efter Jenny Kreuger og Eskil Nilson, Plantekongressen 2004

5 Monitering af pesticider i svensk vandløb Vemmenhög
Ca. 900 ha i Skåne, 95 % dyrket 35 landbrug Prøvetagning fra overfladevand fra 1990 1994 møde med landmænd. Simple råd og praktiske løsninger Frivilligt rådgivningsbesøg hos 1/3 Firmakonsulenter gav de samme råd Rådgivningen omfattede følgende temaer: Fyld og rengør aldrig sprøjten på gårdspladsen Afstand til vandløb, boringer og brønde Brug ikke ukrudtsmidler på gårdspladsen

6 Undersøgelse af et vandopland i Hessen
Areal: 6,9 km² 74 % korn, 14 % vinterraps, 2 % majs 85 % dyrket Landsby Målepunkt Måling af pesticidindhold i vandløbet viste (målepunkt 1 sammenlignet med målepunkt 2), at punktkilder fra gårdene havde langt større betydning end de diffuse kilder i det dyrkede opland. Målepunkt 1 4 Målepunkt Renseanlæg 2 Målepunkt 1 km 3 Illustration: H. G. Frede

7 Pesticidfund i 5 tyske oplande Områder domineret af mindre landbrug
33 67 areal 1900 km² 50 km² 7 km² 25km² 20km² 5 oplande i Hessen 25 75 5 95 23 77 35 65 fra diffuse kilder punktkilder Betydningen af gårdbidrag som kilde til pesticider i overfladevand er undersøgt i Hessen (Tyskland) ved at måle bidraget fra henholdsvis diffuse kilder og fra punktkilder i 5 forskellige vandoplande. Måling af pesticider i spildevandsanlæggene viste, at punktkilderne bidrog med 65 % to 95 % af vandløbenes totale pesticidbelastning. Presented by Prof. Frede Univ. Giessen at TOPPS Forum Germany Oct 2006

8 Reduktion af pesticider i overfladevand efter intensiv rådgivning/information
5 oplande i Hessen Rådgivning om bedste praksis for håndtering af pesticider på bedrifterne førte til reduktion af udledningen med op til 80%. Presented by Prof. Frede Univ Giessen at TOPPS Forum Germany Oct 2006

9 Tidligere fylde- og vaskeplads
1 gram pesticid kan forurene kubikmeter vand svarende til grænseværdien for drikkevand På gårdspladsen kan spild og udledninger normalt ikke ses. Derfor er de færreste opmærksom på risikoen for, at selv små spild kan måles i grundvand eller vandløb. På denne plads er det ikke svært at forestille sig, at der kan ske afstrømning til vandløbet. Bare 1 gram pesticid kan forurene kubikmeter drikkevand op til grænseværdien. I det tidligere Fyns Amt blev der i 1980’erne og 1990’erne dokumenteret en række udledninger fra fylde- og vaskepladser, som ødelagde livet over flere kilometer vandløb. Med den viden vi har om praksis, vil dette også kunne ske i dag, hvis der udvises uagtsomhed eller uheldet er ude.

10  Et eksempel på en meget tvivlsom håndtering af tom emballage. Pladsen er tilsyneladende i orden med opsamling af spildevand. Imidlertid ligger den tomme emballage uden for pladsen og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at resterne i og på emballagen kan strømme direkte i afløbet, som måske fører direkte til et vandløb.

11 Uheld og indsats Tyskland
20 40 60 80 100 Pakning er ødelagt, således at Pesticid lækker Beholder er væltet, således at pesticid er lækket Sprøjten løbet over Sprøjtevæske er lækket pga et. uheld Stoppede/dryppende dyser Tab af sprøjtevæske som følge af forkert anvendelse af sprøjten Spildevand fra sprøjterengøring er blevet ledt til dræn, grøft eller kloak Procent Uheld sket inden for seneste 5 år, procent Ingen afværgeforanstaltninger Uheld og indsats Tyskland Tyske landmænd er i 2002 spurgt om forekomsten af uheld i forbindelse med sprøjtearbejdet og i hvilket omfang der blev taget affære, når uheldet var ude. Figuren viser, at 25 procent af landmændene indenfor de seneste 5 år har været ude for overløb under påfyldning og 10 procent har afledt spildevand fra rengøring i dræn eller grøft. N=1001. KLEFFMANN MARKETING SERVICES, IVA, Deutschland 2002.

12 Kilder til spild på fylde-/vaskeplads
Spild under påfyldning Vaskevand tank Forsegling fra dunke Mudder fra traktordæk Vask af traktor Spild fra rengøring af dunke I Cherwell, UK blev kilderne til spild på fylde-/vaskepladsen undersøgt under sprøjtearbejdet i efteråret. En væsentlig kilde var forseglingerne på dunkene. Der kan godt klæbe et gram aktivstof til en enkel forsegling. Spild under påfyldning skyldes især skvulp fra dunke. Aventis Cherwell Study, UK

13 Worst case udvaskning i 12 prøver fra seks fylde- og vaskepladser
Antal stoffer pr. prøve: 9 8 3 4 7 2 2 9 3 16 12 10.000 1.000 Mikrogram pr. liter 100 10 Flere amterne har påvist høje indhold under fylde-/vaskepladser på maskinstationer og store planteavlsbedrifter. Her er en undersøgelse fra 6 ”almindelige” bedrifter. Jord fra de øverste 0-10 cm eller vand fra opsamlingsbrønde fra fylde-/vaskepladser fra 6 ejendomme er undersøgt. Jordprøverne blev pakket i søjler og efterfølgende udsat for simuleret kraftig regn med 500 mm over 1,5-14 timer. Resultaterne var følgende: 11 af 12 prøver indeholdt pesticid > 1 μg/l, 29 forskellige stoffer blev fundet, op til 16 forskellige stoffer pr. prøve, flest fund fra 1-10 μg/l og en del prøver havde indhold fra 400 μg/l til >1.000 μg/l. 1 Koncentration total Max. konc. enkeltstof Kilde: Helweg et al. 2000

14 Spild af aktivstof i gram
Vurdering af potentielt spild 70 ha sprøjtes 2,4 gange, 50 x fortynding af restsprøjtevæske Aktivitet Spild af aktivstof i gram 1-10 x vask pr. sæson Påfyldning af vand Påfyldning af middel Indvendig rengøring og fortynding af restvæske Udvendig rengøring 0 – 50 2,5 – 50 1,4 – 14 5 –100 I alt i runde tal På ejendomme i størrelsen 210 til 415 ha er det estimeret, at der kan forekomme spild af pesticider på i størrelsesordenen 450 – 800 gram aktivstof pr. sæson, hvis sprøjteresten i forbindelse med den indvendige rengøring fortyndes mindre end 50 gange. Hvis al restssprøjtevæske efter halvanden ganges fortynding udtømmes på vaskepladsen, er spildet på en ejendom på 210 ha estimeret til at være i størrelsesordenen g aktivstof pr. sæson. Helweg et al.

15 Risikovurdering af pesticidpunktkilder
Kildestyrke mindre end forventet Der sker reduktion i koncentrationen af stoffer Primært risiko tæt på indvindingsboringer Miljøprojekt nr. 1158, 2007, Miljøstyrelsen har ladet foretage en risikovurdering af pesticidpunktkilder gennem undersøgelser på 5 landbrug/maskinstationer: ’Den faktiske kildestyrke, der er observeret på de undersøgte lokaliteter, er mellem 1 og 300 gr. aktivstof. Dette på trods af, at der er undersøgt lokaliteter, hvor der efter danske forhold er observeret kraftige forureninger. Samtidig er der i undersøgelserne observeret en betydelig reduktion af koncentrationen af stoffer. Dette indikerer samlet, at pesticidpunktkilder primært udgør en trussel over for almene vandforsyninger, hvis de ligger forholdsvis tæt på indvindingsboringerne.’

16 Indsats mod punktkilder i TOPPS
Transport Opbevaring Før sprøjtning Under sprøjtning Efter sprøjtning Spildevand og emballage Dansk Landbrugsrådgivning styrker med deltagelse i det europæiske TOPPS projekt for en indsats mod punktkilder den informationskampagne, der blev iværksat sidst i 1990’erne. TOPPS har til formål at efteruddanne rådgivere, landbrugslærere, forhandlere m.fl., således at landmændene får rådgivning om håndtering. TOPPS støttes af EU’s LIFE-program og ECPA (Den europæiske sammenslutning af producenter af plantebeskyttelsesmidler). I 2007 og 2008 vil der blive afholdt en række workshops rundt i 15 lande. Håndteringen er opdelt i 6 hovedtemaer.

17 Nye regler for påfyldning og rengøring af sprøjter
Bekendtgørelse har været i høring Bliver suppleret med en vejledning Byggeblade for relevante løsninger I forbindelse med Pesticidplan besluttede regeringen, at der skulle lovgives vedrørende påfyldning og rengøring af sprøjter. Miljøstyrelsen har udarbejdet en baggrundsrapport, hvor den faglige baggrund og lovgrundlaget er analyseret. Der udstedes en bekendtgørelsen, som forventes at blive fulgt af en vejledning. Dansk Landbrugsrådgivning kan herefter udarbejde byggeblade for de relevante tekniske løsninger.

18 Fyldning og rengøring af sprøjter - ny bekendtgørelse
Gælder marksprøjter (herunder tågesprøjter), ryg- og væksthussprøjter Indeholder krav vedrørende: Udstyr på sprøjter og anlæg Vandinstallation Opsamling af vaskevand Udbringning af vaskevand/gylle Afstandskrav Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler har i sommeren 2007 været i høring. Det følgende tager udgangspunkt i udkast til bekendtgørelsen, og der kan således ske ændringer, når Miljøstyrelsen har bearbejdet alle høringssvar. På Plantekongressen 2008 tilkendegav Miljøstyrelsen, at de ikke forventer væsentlige justeringer.

19 Udstyr og anlæg Marksprøjter Vandforsyning med kontraventil
Skyllevandstank Præparatfyldeudstyr – monteret på sprøjte eller stationært (eller injektion) Spuledyse(r) Vandforsyning med kontraventil Vandur (styring af påfyldning af vand) Det nævnte udstyr skal findes på bedriften. En vejledning vil give de nærmere anvisninger.

20 Påfyldning af kemi Påfyldning af kemi skal ske
i mark i væksthus eller på plads med opsamling i gyllebeholder eller anden beholder Skift plads fra gang til gang, hvis påfyldning sker i mark Påfyldning af plantebeskyttelsesmidler skal ske i marken, mens vand kan påfyldes der hvor vandforsyningen er etableret.

21 Rengøring Mulighed for ind- og udvendig vask
i mark i væksthus eller på plads med opsamling af vaskevand i gyllebeholder eller anden beholder Opsamlingsbeholder skal være tæt Skift sted fra gang til gang hvis rengøring sker i mark Der er ikke bestemt, at udstyr til udvendig rengøring skal være monteret på marksprøjten.

22 Afstandskrav for opsamlingsbeholder Gældende fremadrettet
xxx meter til almene vandforsyninger xx meter til ikke-almen vandforsyning xx meter til overfladevand og dræn Afstandskrav kendes endnu ikke Det er foreslået at betonbefæstede arealer med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder ikke må etableres nærmere end 300 meter fra almen vandforsyning til drikkevandsformål og nærmere end 50 meter fra ikke-almen vandforsyning til drikkevandsformål, og ikke nærmere end 30 meter fra overfladevand og dræn. De samme afstandskrav er fremsat for fyldning og vask i marken, hvilket vil udelukke fyldning i mange marker. Etablerede anlæg vil ikke blive berørt af disse afstandskrav.

23 Opbevaring af sprøjten
Uvasket sprøjte eller traktor på betonbefæstet areal med opsamling eller under tag

24 Vaskevand m.v. Restsprøjtevæske skal fortyndes > 50 x
Meddele kommunalbestyrelse, at vaskevand/gylle udbringes på egen jord Tilladelse til at udbringe vaskevand/gylle på jord, som ikke tilhører bedriften Udbringning af max. 1/100 normaldosis Må ikke udledes til spildevandsanlæg Restsprøjtevæsken skal i forbindelse med indvendig vask af sprøjter fortyndes mindst 50 gange og udsprøjtes på det behandlede areal. Indholdet i gyllebeholder og anden beholder må kun udbringes på marker, hvis det udlægges på jorden. I Vejledningen vil det blive afklaret, hvordan det kan ske, når det alene drejer sig om vaskevand. På egne arealer skal man ikke have tilladelse til udbringning, men blot meddele dette til kommunen. Udbringning på andres arealer skal derimod godkendes.

25 Tænk før du tanker! Opbevaring Før sprøjtning Under sprøjtning Transport Affald Efter sprøjtning Regler om teknisk udstyr og faste anlæg har betydning for om der sker forurening, men den vigtigste faktor for at undgå punktkilder er den enkelte sprøjtefører eller landmands bevidsthed om risikoen. At tænke hele forløbet igennem lige fra transporten af kemien, opbevaringen, rutinerne før, under og efter selve sprøjtningen og endelig bortskaffelse af emballage og rester. 25