Grundvandstilstand og indberetning - nitrat

Præsentationer af emnet: "Grundvandstilstand og indberetning - nitrat"— Præsentationens transcript:

1 Grundvandstilstand og indberetning - nitrat

2 Udfordrer det faglige grundlag
L&F udfordrer det faglige grundlag i forhold til: Grundvand De tilstandsvurderinger som Danmark indrapporterer er ikke repræsentative og tegner et skævt billede. Nogle forekomster er klassificeret i dårlig tilstand på utilstrækkeligt grundlag (Loop-boringer, boringer ved gartnerier mm). Behov for målrettede efterafgrøder i forhold til grundvand er overvurderet – bl.a. antager de fuld udnyttelse af ekstra N-kvote.

3 Nitrat: Grundvandet i Danmark er i fin form
Tilstanden i Danmark er generelt god: Kun omtrent 2 % af grundvandet i grundvandsforekomsterne har ringe tilstand i forhold til nitrat Positiv udvikling: I det yngre grundvand falder nitratkoncentrationen generelt Hvorfor har vi så et så skævt billede blandt myndigheder og i EU? Tilstandsvurderingen ikke repræsentativ Indberetningen til EU er ikke opdateret Budskaber: Til trods for omdømmet i vores omverden (herunder EU) har det danske grundvand det godt – og udviklingen er positiv. Som landmænd er vi afhængige af godt og rigeligt grundvand i vores produktion – og det har vi – og det har de kommende genrationer af landmænd også Overordnet har vi kritikpunkter på tilstandsvurderingen, som myndighederne laver og den indberetning som sker til EU, som vi finder langsom og utydelig L&F fokuspunkter

4 Mættet >< umættet
Hvad er grundvand? Direktivmæssigt omfatter grundvand både sekundære og primære magasiner Ikke alle lande har sekundære magasiner, men findes i DK Det afgørende er hvilke kvalitetskrav der gælder. L&F: afgørende at drikkevandskvalitetskriteriet alene rettes mod magasiner, som benyttes til drikkevand. - direktiverne skal ændres. I mellem mineralkorn findes hulrum som enten fyldt med vand (mættet zone) eller luft (umættet zone) Vandstandsende lerlag stuver vand sammen i magasiner (mættet zone) Der er en stor forvirring omkring definitionen af grundvand. Grundvand findes i de mættede zoner (hvor hulrum er fyldt med vand) Ifølge direktiverne er sekundære og primære magasiner omfattet. L&F finder, at man skal se nærmere på miljøkvalitetskriterierne i forhold til hvad grundvandet benyttes til. Grundvand til drikkevand skal have drikkevandskvalitet, mens andet grundvand bør have andre kriterier for kvalitet

5 Mættet >< umættet
Reduceret >< iltet vand Det geologiske udgangsmateriale indeholde mineraler, som omdanner nitrat (NO3--) til frit kvælstof (N2): Fx: 5 FeS NO H+ → 7 N SO Fe H2O Ilt og nitrat skubber redoxgrænsen nedad. Hurtigt eller langsomt – afhænger af udgangsmaterialet. I mellem mineralkorn findes hulrum som enten fyldt med vand (mættet zone) eller luft (umættet zone) Vandstandsende lerlag stuver vand sammen i magasiner (mættet zone) iltet vand Nitrat omdannes undervejs Mest afgørende er redoxgrænsens placering. Under redoxgrænsen reduceres nitrat til frit kvælstof (det som udgør 78 % af atmosfæren) Redoxgrænsen bevæger sig nedad i takt med at de kemiske processer forløber Reduceret vand

6 Dybden til redoxgrænsen er forskellig i Danmark – mest af alt grundet de geologiske forhold.
I nogle egne som Himmerland og Djursland er redoxgrænsen relativt langt nede, mens de fleste andre steder har en velbeskyttende geologi. Kilde: Vibeke Ernstsen, Peter Roll Jakobsen og Frants von Platen. 2006,

7 Indberetning i forhold til vandrammedirektiv
16 ud af 402 grundvandsforekomster er i ringe tilstand i forhold til nitrat. Volumenmæssigt udgør de 16 forekomster ca. 2 % af grundvandet i Danmark. Vurderingsprincip: Hvis 80 % af grundvandet er under 50 mg nitrat/l er grundvandsforekomsten ”god kvalitet” Afgørende at boringerne er repræsentative L&F er ikke enig i tilstandsvurderingen for alle 16 forekomster, da boringerne ikke synes at udgøre et repræsentativt moniteringsnetværk. Behov for revurderinger – se eksempel på næste slide I forhold til vandrammedirektivet er 16 ud af 402 forekomster vurderet som ringe kvalitet. De 16 forekomster er afbilledet med rødt. Bemærk vurderingsprincippet, hvor man tillader at maksimum 20 % af boringerne har dårlig tilstand (over 50 mg nitrat/l) L&F er ikke enig i tilstandsvurderingen for alle 16 forekomster, da boringerne ikke synes at udgøre et repræsentativt moniteringsnetværk.

8 Grundvandsforekomst DK_1_456_115
6 boringer i alt 2 boringer er LOOP boringer. De 2 LOOP-boringer overrepræsenterer eller er slet ikke del af grundvandsforekomsten og skal ikke indgå eller alene indgå med en mindre betydning. LOOP-boringernes nuværende vægtning resulterer i, at forekomsten samlet set er i ringe tilstand. Dette er eksempel på en grundvandsforekomst som er karakteriseres som ringe i forhold til nitrat af miljøstyrelsen Når man ser nærmere på data fremgår at 2 af de 6 boringer er LOOP-boringer. LOOP er en række boringer man har i forbindelse med forskningsøjemed, der siger noget om nitratkoncentrationen i og lige under rodzonen. LOOP-Boringerne er slet ikke egnet til at sige noget om den pågældende grundvandsforekomst. Medtager man LOOP-boringerne er 33 % i ringe tilstand Undtager man LOOP-boringer vil grundvandsforekomsten være i god tilstand, da de 4 øvrige boringer alle er i god tilstand  Baggrund om LOOP: LOOP betyder landovervågningsprogram, og er særlige overvågningsboringer man har til at studere og overvåge vandet i og lige under rodzonen. Der er 6 LOOP-stationer i Danmark, hvor man moniterer bl.a. nitratudvaskningen og sammenholder det med den konkrete landbrugsdrift på den pågældende mark. Samtidig afrapporteres resultaterne fra LOOP i forbindelse med Danmarks opretholdelse af kvægundtagelsen. Udarbejdet af L&F. Boringernes placering er omtrentligt angivet.

9 Indberetning i forhold til nitratdirektivet
Grundvandets fordeling i DK Nitratdirektiv: Medlemsstaterne skal overvåge nitratindholdet i grundvand på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed. Indberetningen i DK beror på GRUMO-data 20 % af GRUMO-boringerne har nitratkonc. > 50 mg nitrat/l. GRUMO-boringer er IKKE REPRÆSENTATIVT for grundvandet i Danmark 60 % af boringsindtagene findes i 0-20 meter 20 % af grundvandet findes i 0-20 meter Indberetning i forhold til NITRATDIREKTIVET Her indberettes i forhold til boringer og man skal ikke nødvendigvis gøre det repræsentativt i henhold til direktivet, skal man gøre det ”på udvalgte målesteder” Danmark benytter GRUMO boringer (en slags overvådningsboringer) Disse er koncentreret i de øverste jordlag, men grafen til højre viser tydeligt at GRUMO-boringerne ikke er repræsentative for grundvandet i danmark VV=vandværksboringer

10 Risikobaseret prøvetagning
Indrapportering må ikke misforstås Det skal præciseres, at indberetningen til nitratdirektivet ikke er repræsentativ. Parallelt med den risikobaserede indberetning bør man også indberette et repræsentativ billede således at der ikke opstår tvivl. GRUMO-boringer har fokus på iltet grundvand Fint nok at man fokuserer på områder, hvor man ønsker at følge en udvikling eller om et tiltag virker, MEN iltet vand Reduceret vand

11 Udvikling i det iltede vand
Data fra GRUMO (risikobaseret) Indtil omkring 1985 var mange indtag med stigende tendens I de seneste år er der ikke er nogen med sikker stigende tendens. Til gengæld er der mange med et sikkert fald i nitratindhold, hvilket indikerer, at indsatsen for at forbedre kvælstofudnyttelsen i landbruget synes at have båret frugt. Positiv udvikling!

12 Opsummerende Grundvandet i DK er i god form, og udvikler sig positivt.
Behov for tydelig og retvisende indberetning De 16 grundvandsforekomster, som er i ringe tilstand skal tjekkes efter. Danmark skal følge vejledningen og lave en konkret vurdering, hvor repræsentativiteten i moniteringsnetværket indgår. Det skal præciseres, at indberetningen til nitratdirektivet ikke er repræsentativ. Danmark bør parallelt med den risikobaserede indberetning også indberette et repræsentativ billede således at der ikke opstår tvivl.

13 Der indgår ikke målinger i den målrettes efterafgrødeordningen
Udregningen af hvor mange efterafgrøder der skal etableres i 2017 og 2018 er udelukkende opgjort efter modelberegninger. Der ligger ikke en eneste grundvandsmåling til grund for indsatsbehovet i forhold til grundvand. L&F har efterspurgt, at modelberegningerne som minimum kalibreres med de mange grundvandsmålinger, der foretages Dette kan sandsynligvis først nås til 2018.

14 Målrettet efterafgrødeordning Den faglige kritik i hovedpunkter
Langt fra alle benytter hele N-kvoten Reduktion af nitrat fra rodzonen til den iltfrie del af grundvandet skal indgå Nles4-beregninger overvurderer udvaskningen fra rodzonen Anvendt husdyrgødning skal være aktuelle tal Hvorvidt det berørte grundvand er tæt på eller langt fra grænseværdierne skal indgår i analysen

15 Grundvandstilstand og indberetning - Pesticider

16 Fravalg af data – giver det mening?
I flere år havde GEUS en graf i den årlige rapport over grundvandet (GRUMO). I datasættet havde GEUS fjernet alle 0-værdier, altså analyser hvor koncentrationen vitterligt var nul eller mindre end det man er i stand til at måle. I 2007 vedtages at overgå til risikobaseret prøvetagning, altså at indtag hvor der tidligere er gjort fund prøvestages årligt, mens andre indtag prøvetages med en lavere frekvens. Resultatet blev en stigning i gennemsnitskoncentrationen, specielt når man stadig fravalgte nul-værdierne. Der er dog stadig tale om meget få fund (se næste slide). I 2009 var der problemer med analysemetoden, og MST har lavet en længere rapport om emnet. Ikke desto mindre fremgår data stadig af oversigten. Konklusion: Man kan ikke fravælge data, i dette tilfælde nul værdierne. Det giver ingen mening og er videnskabeligt kritisabelt. GEUS opfandt udtrykket ”det belastede grundvand”, men udtrukket er noget vrøvl og GEUS var ikke selv konsistent i brugen. I GRUMO rapporten har de selv skrevet at graferne viser koncentrationen af glyphosat i grundvandet, hvilket er helt forkert. Graferne er en kæmpe fejl og fremgår ikke i de seneste 2 årsrapporter. Vi har fået forklaringen, ”at de var for svære at forstå”. Problemer med analysemetode Risikobaseret prøvetagning

17 Med alle data! Risikobaseret prøvetagning siden 2007
0-værdier fravalgt af GEUS. Graferne er nu udgået! Problemer med 2009 data for glyphosat stadig medtaget Røde søjler viser stor måleusikkerhed på data for de enkelte år Nogle forskere og Claus Hansen (tidl. Miljøstyrelsen) lavede følgende graf over koncentrationen af glyphosat i grundvandet på baggrund af alle data. Nu ligger gennemsnittet – gange under det gennemsnit GEUS fremstillede (bemærk logaritmisk skala), og der er meget stor usikkerhed på data, da der er meget få fund (ca. 1 %). Såfremt 2009 data tages ud, er der ikke tale om en stigende tendens. Koncentrationen er omvendt meget stabil og meget lav. Der er INGEN indikation eller bevis for at regelret brug af glyphosat udgør en trussel for grundvandet. Der er dog specielt en overvågningsboring med et forhøjet indhold af glyphosat, men det er ved en gammel losseplads ved Brabrand. Punktkilder udgår oftest det største problem for de få fund der gøres. Derfor husk vaskepladser og rensning af sprøjten i marken.

18 Godkendelsessystemet for pesticider
EU godkender aktivstoffer. Danmark godkender sprøjtemidlerne (aktivstof + tilsætningsstof) En lang række krav skal overholdes på EU niveau I Danmark har vi særlig stramme krav for udvaskning af pesticider til grundvandet Desuden testes mange af sprøjtemidlerne i varslingssystemet for pesticider (VAP) Herefter testes der for udvaskning i Grundvandsovervågningen (GRUMO) Slutteligt måler alle vandværker kvaliteten af vandet Meget få fund over grænseværdien (0,1 mikrogram / liter) af godkendte midler i aktive danske vandværker. I 4366 aktive vandværker er der gjort 4 fund i perioden svarende til 0,1%. Et fund er ikke nødvendigvis ensbetydende med at boringen lukkes, da det kan være et forbigående ”puls” af pesticid. Vi har cirka 100 aktivstoffer mindre i Danmark end Tyskland, Polen og England. Der er begyndende resistens i ukrudt og svampe. Der er et stort behov for at vi får godkendt nogle nye aktivstoffer. Derfor arbejder vi hårdt for at godkendelseskravene ændres, UDEN at gå på kompromis med grundvandet. Det har et internationalt eksperthold konkluderet er muligt, og det bør vi følge. Der er mange penge at hente i at få de nyeste midler godkendt herhjemme. SEGES har estimeret cirka 10 tønder per hektar i ekstra hvedeudbytte med de nyeste midler.