Skriveundervisning med stilladser til børnene Genrepædagogikken

program (9.40-10.40) Introduktion til genreskrivning v. RABO – nb. kort pause halvvejs (10.50-11.05) skriveopgave (11.05 – 11.30) Responsrunde – gruppearbejde Frokost (12.05-12.20) Opsamling – 1 tekst per gruppe læses højt – kort diskussion i plenum (12.20-12.45) Øvelse (Gruppestafetfortællinger) (12.55-13.20) Opsamling i plenum (13.20-13.30) Individuel repetitionsskrivning/ reformulering

Traditionel skrivepædagogik har fokuseret ensidigt på teksternes mikroniveau (stave- og tegnsætningsfejl) Den procesorienterede skrivning har vist sig at være ”for åben og for lidt konkret, når det gælder om at opstille tydelige, skrivefaglige mål for eleven”. Australsk genrepædagogik med udgangspunkt i den systemisk funktionelle grammatik (lingvistik)

En middelvej Genrer er stilladser for eleverne – man kan lære at læse og skrive genrer! SFL – systemisk funktionel lingvistik Sproget (og tekster) opstår og optræder i kontekster, hvor de også får deres særlige betydning - I modsætning til strukturalistisk lingvistik, hvor sproget er løsrevet konteksten og skal studeres på dets egne betingelser – en teksts form og indhold

Genreskrivning Genrer, tekster og sprog optræder i kulturer og situationer – kultur- og situationskonteksten Den kulturelle kontekst – den betydning en tekst har eller tillægges afhænger af de normer og værdier, der er gældende i kulturen Situationskonteksten defineres af: Emne og formål med kommunikationen Den interpersonelle relation ml. afsender og modtager Måden kommunikationen foregår på Ikke-verbale faktorer (stemme…)

Tekst- og genrepædagogik Med denne genreforståelse gælder det, at: Sproget er sociokulturelle ressourcer som kan vælges efter hensigt og funktion Lærerne må nytænke tekst- og sprogundervisningen, således at, sprog, genrer og tekster ikke længere behandles som isolerede danskfaglige øer, men må ses som rettede mod et samlet kommunikativt formål Det ikke er nok at kopiere en række genreskemaer, men nødvendigt at lære dem både at benytte, udnytte, udvikle og skabe genrer i samarbejde med de personer, de kommunikerer med (Jensen m.fl.)

Genre, struktur og sproglige træk Genreperspektivet etablerer sammenhæng mellem tekstens makro- og mikroniveau Særlige stilistiske træk på ord- og sætningsniveau skal hænge sammen med tekstens struktur (komposition) og dens helhed (genre) Eks. Argumenterende tekster: kausale, additive og kontrastive bindinger (s.80 i Kirk Mailand)

Fokus på kommunikation og kommunikationskompetence Med hvilken effekt virkning Til hvem modtagere I hvilken kanal medie På hvilken måde stil Siger hvad budskab Hvem Afsender En model

Tekst- og genrepædagogik Hvorfor fokus på genrer? Hvilken læring kan fremmes? Er der kompetencer på spil, der peger ud over skolens rammer? Hvordan fokus på genrer? Metoder? Aktiviteter? Hvilke tekster og genrer? (på hvilket tidspunkt?)

Tekst- og genrepædagogik Fokus på genrer, fordi: Den kulturelle kontekst (senmoderne virkelighed) fordrer en enorm opmærksomhed på teksters udsagn, formål og virkemidler (på genrer) Arbejdet med genrer kan strukturere og lette mange elevers arbejde med skriftlig produktion og reception af tekster

Tekst- og genrepædagogik Genrepædagogik og altså undervisning i genrer i skolen er et dannelsespolitisk projekt (jf. kirk Mailand s.32) Hvordan det? 3 min. snak med sidemanden

Om genreskrivning ”When texts share the same general purpose in the culture, they will often share the same obligatory and optional elements and so they belong to the same genre or text type. Of course it is much easier to produce an appropriate text when you know its structure.” (D.Butt i Kirk Mailand)

Hvad er så genreskrivning? Man tager det bedste fra den procesorienterede skrivning og tilsætter en genre Man styrer processen i højere grad Man giver eleverne flere stilladser til deres læring – de ”svagere” elever skal være med!

Mellem deduktiv og induktiv metode Genrepædagogikken har konstruktivistisk grundsyn på læring (det induktive) – eleven er aktivt medskabende i læringsprocessen Genrepædagogikken indeholder elementer af deduktiv undervisning – imitationen, lærerens præsentation af genrerne, deres formål, komposition og sproglige virkemidler

Mellem deduktiv og induktiv metode Formel Erfaringsbaseret – Programmet godkender disse svar, Hvad er reglen? Traditionel grammatik – stavetræning. Her er reglen, øv den! Ppe-motoden (presentation, practice, evaluation) Funktionel Problembaserede projekter Den procesorienterede skrivning – hvordan skriver jeg min skriftlige fremstilling i dansk? hvordan får vi en hockeybane? Teorien siger sådan – man kan gøre det på den måde Prøv selv at tilrettelægge et undervisningsforløb på baggrund af teorien

Genrepædagogik – en metode Viden om og beherskelse af en bestemt genre Research eller opbygning af viden om genren - eks. Gennem læsning af modeltekst Dekonstruktion/ analyse af modeltekst(er) Fælles tekstkonstruktion Dialogisk konstruktion af egne tekster – i samarbejde og dialog med andre Selvstændig konstruktion - evt. med progression fra minitekst(er) til færdigt produkt

En (hjemmelavet) model: science-fiction-noveller 5.klasse læser 2 eksemplariske modeltekster – altså to tekster der svarer til den gængse genredefinition Et emne fra nutiden tages op og betragtes kritisk Emnet sættes på spidsen (problemet overdrives) Et fiktivt fremtidsunivers etableres Fiktive personer udvikles Personerne indtager nogle relativt homogene/stereotype roller Fortællingen sættes ind i et plot med en komposition, der ligger tæt op ad berettermodellen Genretræk og karakteristika gennemgås og identificeres i modelteksterne (analyse) Førskrivning – evt. ved at lade eleverne gå på jagt i dagens avis efter interessante samfundsrelevante emner – evt. flere faser Fælles tekstkonstruktion på smart-board Selvstændig tekstproduktion: science fiction noveller med udgangspunkt i selvvalgt problemstilling

Genreteori At kunne benytte sig af genrer samt at kunne genkende og læse genrer kræver genrebevidsthed og genrekendskab En genre er en ”stil” eller en ”art” Alle genrer har en funktion – de tjener et særligt formål; som kan være:

Fremstillingsformer At beskrive (deskriptiven) – den beskrivende fremstillingsform At forklare (Eksplanativen) – den forklarende fremstillingsform At instruere (instruktiven) – den instruerende fremstillingsform At argumentere (argumentativen) – den argumenterende fremstillingsform At fortælle (narrativen) – den fortællende fremstillingsform

På badeværelset om morgenen Individuel skriveopgave: Ud fra overskriften ”På badeværelset om morgenen” skal du skrive en kort tekst, der enten er beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende eller fortællende (tid: 13 min.)

På badeværelset om morgenen Gruppearbejde: Læs teksterne højt for hinanden i grupperne. Efter hver tekst skal I: Gætte hvilken fremstillingsform der er brugt Forsøge at definere genren nærmere Give respons til skribenten, hvor I vurderer hvordan den valgte fremstillingsform er ramt/ ikke er ramt: Sprogligt Strukturelt og Som helhed samt hvordan den kunne rammes mere præcist endnu

Genreinddelinger - efter fremstillingsform (jf. BSE,kap.3) Beskrivende Forklarende Instruerende Argumenterende fortællende Dominerer ofte i genrer som… Leksikonartikel Definition Signalement Portræt Digt Avisartikel (obs. Meget forenklet!) Redegørelse Rapport Opskrift Manual Brugsanvisning lovtekst Diskussion Essay Læserbrev Anmeldelse Historie Roman Novelle Erindring Fabel Højfrekvente sætningskoblinger Additive koblinger (og, eller) Ofte implicit kobling Temporale (da, så) Kausale (fordi) Adversative (men) Temporale (ofte implicit) Kausale Adversative Temporale

Gruppestafetfortællinger Grupper à 6 personer Klassen har læst ”Det jeg så” af Peter Mouritzen, og opgaven er nu at skrive en gysernovelle som gruppestafetfortælling. Prøv det i gruppen! Start sådan: ”Misser var vores kat, og den opførte sig besynderlig den dag, lige fra morgenstunden…

Opsamling i plenum Stafetfortællingerne bliver læst højt Refleksionsspørgsmål: Hvad er formålet med opgaven i 5.klasse? Faglige mål Pædagogiske/didaktiske mål Hvordan kan opgaven være med til at bevidstgøre eleverne omkring sammenhængen mellem teksters mikro- og makroniveau? Hvordan får (eller kan få) teksterne et kommunikativt formål i øvelsen? Hvilke vanskelligheder kan læreren forvente i forbindelse med denne øvelse i 5.klasse?

Individuel repetitionsskrivning – start med et vilkårligt spørgsmål Hvad forstår du ved genreskrivning lige nu? Hvad er formålet med at forene processkrivningen og genreskrivningen? Hvordan ser du din egen rolle som underviser i skrivning i skolen, set i lyset af den teori, du har læst om? Beskriv de 3 vigtigste nye erkendelser, du har fået i forhold til skriveundervisningen i skolen?