FISK 1ste skoleperiode HRS.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
Advertisements

Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
Fedtstoffer Hvad er fedt?
Hjertevenlig kost i praksis
Kost og træning.
Fisk.
Mad til unge på høj- og efterskoler
Et lynkursus i det gode, det onde og det virkelig grusomme
Tilberednings - metoderne.
SUPERSUND SALATER Kartoffelsalat og Laks med avocadosalat med ærter & spinat. Sidstnævnte salat er fra den nye ”Supersund - Salater” bogen – dog med mine.
Fordøjelsen – næringsstoffernes funktion i kroppen
5.1 · Rensning På rundfisk lægges et korrekt bugsnit fra gattet op mellem bugfinnerne til struben uden at beskadige indvoldene. Herefter tages indvoldene.
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber
Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber
Fedt det gode, det onde og det virkelig grusomme
Kantineordning. KANTINEORDNING - ET TVÆRSNIT AF EN PLAN.
Kommende mærkningsregler og GDA
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
Kap. 5 Opbevaring I køleskab: • porrer • forårsløg • gulerødder
KOSTPROGRAM 2013.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Mikroorganismer og anden forurening
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
FEDT - ET ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOF
VITAMINER OG MINERALER
S. 1. Dka s Cellen arbejder.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Fordøjelseskanalen.
S. 1. Dka s Cellen arbejder.
Målet med hjerterehabilitering
Sund og velsmagende mad til voksne ”Velsmag”.
Fisk og iskæmisk hjertesygdom.
Fedtopløselige vitaminer
1y’s samlede undervisningsmateriale om menneskets fordøjelse
Tamfjerkræ vi anvender i køkkenet
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
Klik for at redigere i master2kok1111a Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Fordøjelsessystem. Indledning Kig og lær Spytkirtlerne Tre sæt spytkirtlerne Tre sæt spytkirtlerne 1. Øre kirtlerne, ligger ved 1. Øre kirtlerne, ligger.
Fordøjelsessystemet.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid MAX 4 linjer Overskrift her Størrelse 49 pkt hvid MAX 2 linjer Landbrug & Fødevarer Mørt eller tørt?
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod KØD & SMAG Mørt ikke tørt – stegning.
Dansk fisk i sæson - januar Torskefisk Torsk Lyssej Mørksej Kuller Kulmule Fladfisk Skrubbe Ising Øvrige Torskerogn Blåmuslinger Østers.
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Næringsstoffer Fedt & Protein.
Modne og tørrede frugter af bælgfrugter
Seks veje til din sundhed
Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber
Rørte og piskede masser
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Fedtstoffer.
Mel og kornets opbygning
Pølsemageri Formålet er at i får kendskab til de forskellige processer i pølsemageri.
Fordøjelse af næringsstoffer
Fordøjelseskanalen Enmavede.
Tørring Konservering Opbevaring
Mælk og andre Mælkeprodukter.
HVAD KAN MAN BRUGE SVINEKØD TIL
Fordøjelseskanalen Enmavede.
Kød og kødkvalitet Gf2 slagter.
Mink Fodring. Mink Fodring Fordøjelse Organer og processer.
Fordøjelseskanalen Enmavede.
FISK.
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

FISK 1ste skoleperiode HRS

BIOLOGI Runde fisk Flade fisk Hvirveldyr med gæller Vekselvarme 29.000 arter Strålefinnede fisk

Kategorier Saltvands fisk Lever og gyder hele livet i saltvand Ferskvands fisk Lever og gyder hele livet i ferskvand Vandre fisk Lever i saltvand og gyder i ferskvand

Modningstid? Celler vedbliver at forbrænde Muskler trækker sig sammen Giver stivhed Enzymer nedbryder bindevævet Fisken bliver blød og bøjelig Rokke og Pighvar modne ca. 1 døgn Modningstid?

KVALITET

KVALITET Filet kvalitet

Sæsoner Før legetid Velnærede Saftspændte Værdifulde organer er bedst

Efter legetid Sæsoner Fisken har lagt æg Bliver mager og usammenhængende i kødet Mindre egnede til stegning Betydning for gydetid og område: Vandtemperatur og saltindhold Efter legetid

Opbevaring På rist, med knust is og afløb til smeltevand Indvolde fjernes starks (bakterie fyldte) Opbevarings temp. 0-2˚ Jo lavere temp. Jo længere opbevaring Opbevaring

Svind 30 – 50 % Hoved, hale, skind, finner og ben Fjernelsen af indvolde: Skæres fra ”gattet” op mod hovedet Fladfisk fra hoved mod hale Galden kan give bismag til kødet Skæl fra hale mod hoved Rens for blod i rygsøjlen Svind

Næringsværdi Vitamin A + D (Fede fisk) Vitamin B ( Magre Fisk ) Mineraler Fosfor Jod Flerumættede fedtsyrer

Flerumættede fedtsyrer Forebygger hjerte/kar sygdomme Nedbryder det ”dårlige” kolesterol Fremmer væksten af det ”gode” kolesterol Levnedsmiddelstyrelsen anbefaler at vi spiser fisk minimum to gange om ugen

Fedtindhold Magre Fisk Under 2 g. fedt pr. 100 g. Fed Fisk Over 8 g. fedt pr. 100 g. Hellefisk, laks, makrel, sild, stenbider, ørred og ål Middelfede Fisk 2-8 g. fedt pr. 100 g. Havkat, helleflynder, hornfisk, pighvar, slethvar, ørred Magre Fisk Under 2 g. fedt pr. 100 g. Gedde, havtaske, rødfisk, rødspætte, rødtunge, skrubbe, søtunge, torsk, tun

Hygiejne Sildeorm ”dræbes” ved frysning Ingen botulisme Gode betingelser for Listeria ved saltning, Røgning og vakuum.

Fiskekød Let, lyst kød Lever i vægtløs tistand = tunge knogler og muskulatur Kødet ligger i to muskelmasser Delt i en øvre og en nedre del Muskler løber normalt langs med rygsøjlen Består af flager (Lameller) på ca. 1 cm Bundet sammen af bindevæv (Protein) Fiskekød

Opbygning Stor muskelmasse, kun 3 % bindevæv Kort tilberedningstid, altid mørt kød Korte muskelfibre, let fordøjelige Få blodkar, pigmentstoffer = lyst kød Opbygning

Nærings stoffer Protein indhold: 15 – 20 % Mineraler: 14 % Fosfor, selen, jod B12 og D vitaminer Fede fisk: A og D vitamin D vitamin fra fisk bør udgøre op til 35 % Nærings stoffer

Frost Enzymer i maven nedbryder fisken Udtag indvolde Bør fryses så tæt på fangst tidspunkt som muligt 3 timer efter fangst er afgørende for kvaliteten Indfrys før dødstivhed pga bakterier Væsketab under optøning Opbevares ved – 18 grader Frost

Frost Glasering: visse fisk og skaldyr glaseres med vand. Undgå harskning og oxidering Hjemme frost, iskrystaller for store Stort væsketab ved optøning. Fede fisk kort holdbarhed, 2-3 mdr. Magre fisk holdbarhed 4 – 6 mdr. Frost

Udskæring Fladfisk: 4 filet’er, steges hele Rundfisk, store 2 filet’er Evt. som koteletter Små fisk som hele med ben Store fisk som koteletter Udskæring

Flåning Rødtunger og søtunger flås på begge sider Rødspætter på den mørke side. Ål flås Stenbider meget tykt skind Mange fisk kan steges med skin Disse fisk afskælles før stegning Flåning

Tilberedning Lidt bindevæv, går nemt istykker Færdig når den bliver ugennemsigtig Kødet kan adskilles fra ben i lameller Kødet bliver fast Proteinerne koagulerer, trækker mælkehvidt puds ud. Tilberedning

Tilberedning Dampning på rist. Fond ikke berøre emnet Pochering, lav temp i kort tid Court bouillon, især fede fisk Fiskefond Koges i 3x20 min. Ellers bitter Fiskefars bruges inden 24 timer Opbevares så koldt som muligt. Tilberedning

Panering Beskytter mod udtørring Stegeskorpe giver smag og holder på form Meunierestegt fisk, vendes i mel Paneret, vendes i mel, æg og rasp Orlydej, dej med øl og æggehvider Indbagt, i butterdej, saltdej, filodej Panering

Kaviar fiskeæg Lakserogn – ørredrogn Stenbiderrogn – Dansk kaviar Stør – Ægte kaviar Beluga, ocetrova, sevruga, royal black Løje – Løjrum Torskerogn - Bukser

Histamin I tun og makrel Nedkøling hurtigt efter fangst Let forgiftning, ellergisk reaktion 5-15 min. Efter indtagelse Rødme om mund og hals Evt. blærer i munden Hovedpine og opkast Histamin

Røget fisk Konserveringsmetode Især fede fisk Varmrøgning – ved 70-75 grader Tørres og saltes først Koldrøgning – ca. 27 gr. I 12 timer Lang holdbarhed Røgsmuld fra løvtræer: Bøg, el, ask og eg Røget fisk

Røget fisk Kemien: Røg indeholder: Formaldehyd, Phenaler og syrer Virker hæmmende på bakterie vækst Udtørring af overfladen Virker hæmmende på bakterie udvikling Røget fisk

Konservering Helkonserves, varmebehandlet lufttæt Opvarmes under tryk Halvkonserves, konserveret med sukker, Salt og syre. Kemisk konservering. Opbevares ved max 5 grader. Let konserves, tilsat 6 % salt Ph på over 5, opbevares ved max 5 gr. Dåser med buler kasseres. Kan indeholde gift stoffer. Konservering