Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hjertevenlig kost i praksis

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hjertevenlig kost i praksis"— Præsentationens transcript:

1 Hjertevenlig kost i praksis

2 Når du går hjem i dag ved du
Hvorfor det er vigtigt at spise hjertevenligt Hvordan maden kan laves Hvad du kan spise til de forskellige måltider Hvilke fedtstoffer der er bedst at bruge Og noget om fisk og fiskeoliekapsler 2 ▪

3 4 store undersøgelser har set på kostens betydning for patienter med hjertesygdom
Med henblik på at forklare kostens betydning for Hjertepatienter, gennemgås fire store kostinterventionsstudier, et engelsk, et indisk, et fransk og et italiensk. 3 ▪

4 en øgning i indtagelsen af fed fisk en øgning i kostfiberindtagelsen.
Den første undersøgelse, DART er en stor randomiseret kliniske undersøgelse, som var den første undersøgelse, som netop var designet mhp. at undersøge effekten af kostintervention hos patienter med blodprop i hjertet (myocardieinfarkt) engelske mænd som overlevede en blodprop i hjertet blev delt i 2 grupper hvor de enten fik eller ikke fik råd om følgende tre kostfaktorer: en nedsættelse af fedtindtaget og en øgning i ratioen polyumættet/mættet fedt en øgning i indtagelsen af fed fisk en øgning i kostfiberindtagelsen. Undersøgelsen viste at rådet om fedt ikke var associeret med nogen forskel i dødelighed. De personer som fik råd om, at spise mere fed fisk havde en 29% reduktion i 2 års dødeligheden sammenlignet med de der ikke fik råd om at spise mere fed fisk. Dvs. de der spiser fed fisk nedsætter deres risiko for at dø med 29 % sammenlignet med de der ikke spiser fisk. Effekten der var signifikant, blev ikke forandret efter justering for ti potentielle confoundere. I gruppen der fik råd om af spise mere fed fisk var der 94 dødsfald (9,3%*), 78 (7,7%*) IHD dødsfald og 49 (4,8%) ikke dødelige tilfælde af myokarideinfarkt og i gruppen der ikke fik disse råd 130 dødsfald (12,8%) og 116 (11.4%) IHD dødsfald samt 22 (3,2%) ikke dødelige myokarideinfarkter. Den absolutte risikoreduktion er risikoen for at dø, hvis man ikke fik råd om mere fisk minus risikoen for at dø, hvis man fik råd om mere fisk (12.8%-9,3%) er 3,5%. Den absolutte risikoreduktion, kan anvendes til at beregne, hvor mange patienter der skal behandles med råd om mere fed fisk for at redde et dødsfald (number needed to treat/NNT) og er den reciprokke værdi af den absolutte risikoreduktion, altså 100/3,5. Med andre ord, for hver gang vi behandler hjertepatienter med råd om mere fed fisk kan vi redde en fra at dø (Der er set bort fra den statistiske usikkerhed). Den relative risikoreduktion er antallet af døde i gruppen der fik råd om mere fisk/totalt antal deltagere med råd om fisk//antallet af døde uden råd om fisk/totalt antal deltagere uden råd om fisk. Det bemærkes at effekten af råd om mere fed fisk indtraf allerede efter ca. 1 måned efter AMI, hvorfor hjertepatienter med fordel kan påbegynde øget indtagelse af fed fisk allerede under indlæggelsen på hjerteafdelingen. *p<0,05 De personer der fik råd om flere kostfibre havde en lidt højere dødelighed sammenlignet med de der ikke fik dette råd (ikke signifikant. Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne i 2 års incidensen for reinfarkt plus død af iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelsen konkluderer, at et moderat indtag af fed fisk (2-3 gange om ugen) kan reducere dødeligheden hos mænd der har overlevet en blodprop i hjertet. (Burr, M.L, Gilbert, J.F., Holliday, R.M, Elwood, P.C. et al. Effect of change in fat, fish, and fiberintakes on death and myocardial reinfarktion: Diet and reinfarktion trial (DART). The Lancet. 30-september p ) 4 ▪

5 Undersøgelse 2 Singh et al (BMJ, 1992): 406 patienter fulgt i et år, indgik timer efter at diagnosen ustabil angina eller AMI var stillet Begge grupper Råd om fedtfattig kost (begrænset indtag af kød, æg, hårdt fedt). Interventionsgruppen tillige råd om mere frugt, grønt, nødder, kornprodukter og fisk. Antal døde IHS IHS død +frugt/grønt -frugt/grønt Relativ risiko reduktion 45% 40% % Absolut risiko reduktion 9% 16% 7% NNT: 11 Interventionsgruppen signifikant lavere dødelighed. 5 ▪

6 Middelhavskosten blev sammenlignet med en ”typisk vestlig kost”.
The Lyon Diet Heart Study er en randomiseret kontrolleret undersøgelse designet til at teste om en middelhavskost kan reducere sygeligheden og dødeligheden efter den første blodprop i hjertet. Analysen viser en beskyttende effekt af middelhavskosten. Middelhavskosten blev sammenlignet med en ”typisk vestlig kost”. 605 patienter deltog i undersøgelsen. De blev delt i to grupper. Den ene gruppe blev anbefalet en ”typisk middelhavskost” og den anden gruppe fik ikke nogen vejledning i at andre kostvane, men blev dog anbefalet af følge de råd deres læge gav dem. Forfatterne konkludere i deres undersøgelse, at middelhavskosten har signifikant lavere sygelighed og dødelighed end kontrolgruppen og at den diætetiske vejledning skal varetages af ernæringsprofessionelle, idet det gør det lettere for patienten at ændre og bibeholde de ændrede kostvaner. (de Lorgeril, M., Salen, P., Martin J-L., et al: Meditereranean Diet, traditional Risk Faktors, and the Rate of Cardiovascular Complications After Myocardial Infarction. Final Report of the Lyon Diet Heart Study. Circulation1999;99: ) 6 ▪

7 Gissi-Prevenzione trial er en stor randomiseret kontrolleret undersøgelse med mere end deltagere som alle havde overlevet en blodprop i hjertet. Undersøgelsen var designet til at teste effekten af vitamin E og/eller tilskud af n-3 polyumættede fedtsyrer på sygelighed og dødelighed efter en blodprop i hjertet. Man fandt at behandling med n-3 fedtsyrer, men ikke vitamin E, signifikant nedsatte risikoen for at dø efter den første blodprop. Risikoen for at dø, hvis man spiser n-3 fedtsyrer er 20% af den risiko man har, hvis man ikke spiser fisk. (GISSI-Prevenzione Investigators: Dietary supplementation with n-3 polyunsaturated fatty acids and vitamin E after myocardial infarction: results of the GISSI-Prevenzione trial.) 7 ▪

8 4S, Care, Lipid og Woscops er alle store randomiserede studier designet til at vise effekten af statinbehandling hos patienter med hjertesygdom. Den relative risiko er risikoen for at få et uønsket udfald i behandlingsgruppen divideret med samme risiko i kontrolgruppen. Den relative risikoreduktion fortæller således, hvor meget interventionen nedsætter risikoen i forhold til kontrolgruppen. I medicinstudierne nedsætter medicinen risikoen for at dø med % og koststudierne nedsætter kosten risikoen for at dø med 15-70%. I medicisnstudierne fortæller den absolutte risikoreduktion os, at der skal behandles mellem 33 og 100 patienter med statiner for at redde en ekstra. Kostinterventionsstudierne fortæller os, at der skal behandles mellem 11 og 43 patienter for at redde en ekstra. Kostintervention redder altså mindst lige så mange menneskeliv som medicinsk behandling med statiner. 8 ▪

9 Så maden er vigtig for hjertepatienter, fordi
det er dokumenteret, at den rigtige kost betyder at hjertepatienten levere længere og undgår forværring. Der er evidens for, at den rigtige kost nedsætter såvel sygelighed som dødelighed bland patienter med iskæmisk hjertesygdom. Studierne har vist, at den rigtige kost, ud over at nedsætte serumlipiderne også har en effekt der er uafhængig af disse. Det bemærkes at den farmakologiske intervention ikke er bivirkningsfri, mens en varig kostændring må formodes at være uden bivirkninger og give den samme beskyttelse. Undersøgelser – også danske (Træden) har vist, at kostintervention over for patienter med hyperkolesterolæmi er lige så effektiv som den traditionelle farmakologiske behandling. Der ud over har den anbefalede kost forebyggende effekter overfor en række andre sygdomme bl.a. overvægt, forhøjet blodtryk, diabetes mellitus og cancer. 9 ▪

10 Hjertevenlig kost i praksis
10 ▪

11 Når kostanbefalinger bliver til mad
Kostens sammensætning varierer fra måltid til måltid og fra dag til dag. Derfor gælder anbefalingerne ikke nødvendigvis for et enkelt måltid, men derimod som et gennemsnit over en længere periode, f.eks. En uge. Det betyder også, at du ikke behøver at opfylde anbefalingerne hver dag. Du kan spise alt, men ikke altid og i lige store mængder. 11 ▪

12 Spis mere… 12 ▪

13 Mad i praksis Spis mindre fedt
Spis umættet fedt i stedet for mættet fedt Spis mere fisk Spis mere frugt og grønt Spis fuldkornsbrød Spis kartofler, ris og pasta – gerne fuldkornstyper Brug mindre salt 13 ▪

14 Mindre fedt Undlad eller skrab fedtstof på brødet
Brug evt. minarine på brødet Undlad paneringer Tag fisk/kød af panden, når det er færdigstegt, og smid stegefedtet ud efter stegning Skær kødets fedtkant væk og smid den ud Skær ned på mængden af fedt når du laver mad 14 ▪

15 Så meget fedt bliver det til på en uge
15 ▪

16 Du kan skære ned på det skjulte fedt ved at:
vælge magert kød og pålæg (højst 10 g fedt pr. 100 g) vælge magre oste (højst 17 g fedt pr.100 g / 30+) vælge magre mælkeprodukter (højst 0,7 g fedt pr g) vælge magre færdigretter med lavt fedtindhold (højst 5 g fedt pr.100 g) vælge magre dressinger, saucer og pålægssalater (højst 5 g fedt pr. 100 g) undlade chokolade, kage, flødeis, kiks og chips til daglig 16 ▪

17 Fedt i kød Kød indeholder meget mættet fedt. Du kan derfor med fordel vælge det magre kød. Vælg kød og pålæg med højest 10 % fedt Skær det synlige fedt af kødet Vælg fisk i stedet for kød og pålæg 17 ▪

18 Max 10g fedt pr. 100g 18 ▪

19 Fedt i mejeriprodukter
Fede mejeriprodukter har et højt indhold af mættet fedt. Du kan derfor med fordel vælge de fedtfattige produkter. Vælg mælkeprodukter med højest 0,7g fedt pr. 100g - fx. skummet-, mini- eller kærnemælk Vælg ost med højest 17g fedt pr. 100g (30+) og spis mindre Vælg fedtfattige surmælksprodukter til madlavningen fx skummetmælksyoghurt, græsk yoghurt 0,2 %, Skyr og Fromage frai 19 ▪

20 Hvert glas indeholder ½ gram fedt
Skummetmælk Kærnemælk Minimælk Letmælk Sødmælk 20 ▪

21 Ost Ca. 60+ ost indeholder ca. 38 g fedt pr. 100 g
21 ▪

22 Når du køber ind Max. Fedtindhold pr. 100 g
Kød og pålæg højst 10 g fedt Mælk og mælkeprodukter højst 0,7 g fedt Ost højst 17 g fedt/30+ Dressinger, sovse, færdigretter højst 5 g fedt Kartoffelprodukter højst 5 g fedt Fedtstof til brød højst 40 g fedt Fedtstof til madlavning: Vælg flydende fedtstof/rapsolie Indkøbsguiden er udarbejdet i Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest på baggrund af indkøbsguide fra Hjerteforeningen og De 8 kostråd. Den findes i lommeformat hos Kommunikation Hospitalsenheden Vest, arkivnr.hos00591 22 ▪

23 Max. 5 g fedt 23 ▪

24 24 ▪ www.regionmidtjylland.dk

25 Spis efter Y-tallerknen
Spis efter Y-tallerkenen Y- Tallerkenen En Y-tallerken er en huskeregel for, hvordan du skal øse op på tallerkenen eller sammensætte dit varme måltid, hvis du vil spise en sund og varieret kost. Modellen gælder for både mænd, kvinder og børn over 3 år: Kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof skal udgøre 1/5 af tallerkenen. Brød, kartofler, ris eller pasta skal udgøre det dobbelte dvs. 2/5 af tallerkenen. Grønsager og frugt skal også udgøre 2/5 af tallerkenen. Herudover er det vigtigt at vælge de grove brødtyper, at vælge kød og pålæg, der indeholder 10 gram fedt pr. 100 gram eller mindre, samt at spare på fedtstoffet i sovsen og i dressingen. Small, medium eller large tallerkner Der er selvfølgelig forskel på, om du øser op på en kagetallerken eller en af de moderne tallerkener, der nærmest minder om et fad. Hvis du spiser af en almindelig "medium" tallerken, får du en passende mængde mad og bliver mæt. Er du på slankekur og vælger en tallerkenstørrelse "small", bør du udskifte noget pasta/ris/brød/kartofler med flere grønsager. Til "large" portioner er der kun at sige - al den energi, der kommer ind, skal forbrændes for ikke at sætte sig som overflødige kilo! Gryderetter Tallerkenmodellen er nem at bruge til aftensmåltider, da disse ofte består af kød, kartofler og grønsager. Det er sværere at forestille sig de enkelte dele i gryderetter, da alle ingredienser er blandet sammen. For gryderetter og sammenkogte retter gælder derfor denne tommelfingerregel: Brug dobbelt så mange grønsager, som du bruger kød eller fisk. Denne regel er fx nem at bruge i følgende retter: Kødsovs Chili con carne Gule ærter Gullash Boeuf Bouguignon Wok-retter 25 ▪

26 Når du har lyst til sødt Bolcher, lakrids og vingummi
Skummetmælkscacao Varianter af nutella med lavt indhold af mættet fedt Kransekage og marcipan Sodavandsis, sorbetis og fedtfattige is Nødder, mandler osv. Tørret frugt 26 ▪

27 Mellemmåltider -til at tage med
27 ▪


Download ppt "Hjertevenlig kost i praksis"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google