Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen

Præsentationer af emnet: "Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen"— Præsentationens transcript:

1 Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
Brød og gryn - sundhedsmæssige aspekter. Hvorfor vælge fuldkornsprodukter? Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen

2 De 8 kostråd Spis frugt og grønt – 6 om dagen
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kage Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret – og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

3 Hvor meget skal du spise om dagen?
Nr. 3.2: Hvor meget skal du spise om dagen (10MJ) Hvor meget skal du spise? Brød og gryn samt kartofler, ris eller pasta bør udgøre en væsentlig del af den daglige kost. For større børn og voksne anbefales i alt ca. 500 g pr. dag, fordelt ligeligt på brød/gryn og kartofler/ris/pasta. Mængden er vejledende og beregnet ud fra et energibehov på ca. 10 MJ. Ved større eller mindre energibehov kan mængderne justeres tilsvarende ± 50 g/MJ. Kik på næringsdeklarationen når du køber ind Det kan være en god idé at checke næringsdeklarationen på brød og morgenmadsprodukter. Skemaet viser nogle grænser, som er gode at rette sig efter, hvis du vil være sikker på, at produkterne indeholder kostfibre og ikke for meget fedt og sukker. Indkøbsguide Anbefalet indhold pr. 100 g af varen Kostfibre Sukker Fedt Lyst brød mindst 5 g højst 5 g højst 5 g Knækbrød mindst 5 g højst 5 g højst 5 g Rugbrød mindst 8 g højst 5 g højst 5 g Morgenmad fx cornflakes, havregryn mindst 8 g højst 10 g højst 10 g På billedet: 250 gram brød og gryn og 250 gram kartofler Rugbrød gram Havregryn 60 gram Grovbolle 65 gram Kartofler gram

4 Fuldkornets pionerer

5 Burkitt’s fiber hypothesis
Engelsk skole Afrikansk landsby Vægt af afføring (g) 113 432 Passagetid (h) 80 30 Burkitt. Cancer 1971;28:3 Sygdomme, der hænger sammen med nedsat fiberindtag Hjertesygdom Tyktarmskræft Galdesten Diabetes Fedme

6 Arbejderes og velstilledes kost og anbefalinger 1912/13 (g/dag)
Rugbrød 220 100 425 Franskbrød 170 250 Kartofler 200 165 350 Gryn 20 25 90 Sødmælk 335 Skummetmælk 150 110 Kød/Flæsk 180 Fedtstoffer 65 45 Grøntsager 50 Brød af Ekskretmængde (g) Knust hvede 497 Flormel 56 Hindhede M. Ugeskrift for Læger 1934;96

7 Hvad er fuldkorn?

8 Definition Fuldkorn er, som navnet siger, hele korn (eller kerner), bestående af skal, kim og endosperm. Hvis kornet er forarbejdet – knækket, malet eller presset – skal det forarbejdede produkt indeholde fuldkornets bestanddele i samme indbyrdes forhold som i det hele korn. Fuldkornslevnedsmidler er levnedsmidler, hvor en større andel (fra 25-50% af vægten) af indholdet udgøres af fuldkornets bestanddele.

9 Fuldkornslevnedsmidlernes Rolls Royce
Mørkt rugbrød Fiber: 9,2 g/100 g Omkring 2/3 af vægten fuldkorn

10 Hvor meget fuldkorn spises i Danmark?

11 Indtaget (g/dag) af rugbrød og hvedebrød Udviklingen i danskernes kost 2004
P D P D P M K M K M K Rugbrød Groft hvede Fint hvede Rugbrød Groft hvede Fint hvede

12 Forsyningen af mel Statistisk Årbog

13 Indholdsstoffer i korn

14 Kornets opbygning Skaldelene indeholder fiber (opløselige (20-50%)
og uopløselige), B-vitaminer, mineraler og antioxidanter (fenoler) samt fytoøstrogener (lignaner) 2. Endospermen indeholder kulhydrater og protein 3. Kimen indeholder mineraler, B-vitaminer, E-vitamin og flerumættede fedtsyrer

15 Fra fuldkorn til mel Næringsstof Fuldkorn Mel Skal (%) 14 <0,1
Kim (%) 2,5 Fiber (%) 13 3 Protein (%) Fedt (%) 2,7 1,4 Mineraler (%) 1,8 0,6 Vitamin B6 (mg/g) 7,5 Folsyre (mg/g) 0,57 0,11 Thompson 1992; modificeret

16 Sundhedseffekter af fuldkorn

17 Den sundhedsmæssige virkning af fuldkorn er især undersøgt overfor
Blodprop i hjerte og hjerne Sukkersyge Kræft

18 Fuldkorn nedsætter risikoen for blodpropper
Adventist Health Study Fraser 1992 CHD ATBC Study Pietenen 1996 CHD Iowa Women’s Health Study Jacobs 1998 IHD Nurses’ Health Study Liu 1999 CHD Nurses’ Health Study Liu 2000 CVD Norwegian County Study Jacobs 2001 CHD Cardiovascular Health Study Mozaffarian 2003 CVD Atherosclerosis Risk in Communities Study Steffen 2003 CVD CHD Risiko

19 Fuldkorn bedrer risikomarkører for blodpropper
En kost med et højt indhold af fuldkornslev-nedsmidler Nedsætter total kolesterol og LDL-kolesterol Øger insulinfølsomhed Nedsætter graden af vægtstigning Nedsætter blodtryk?

20 Betaglucaner i havre nedsætter kolesterol
Metaanalyse omfattende 67 placebo-kontrollerede undersøgelser: Havrefiber, (samt pectin, guar og psyllium) 2-10 g/dag, nedsætter kolesterol med omkring 10 % Brown et al. Am J Clin Nutr 1999;69:30

21 Fuldkorn nedsætter kolesterol
Vist for byg og rug – men som regel kræves høje indtag Indtag af 200 g rugbrød eller fint hvedebrød i 1 måned. Virkningen på blodlipider hos mænd (Leinonen et al. 2000) Mmol/l * *

22 Indholdsstoffer i fuldkorn, der kan forklare effekten på blodpropper
Kostfibre (opløselige, uopløselige) Flerumættede fedtsyrer (alfa-linolensyre) Vitaminer (folat, B6-vitamin, E-vitamin) Mineraler (magnesium, kalium, selen) Andre (fenoler, lignan, fytinsyre)

23 Kornfibre nedsætter risikoen for blodpropper
Pereira et al. 2004 Meta-analyse af 10 prospektive kohorteundersøgelser, mænd og kvinder, 5249 tilfælde For hver gang indtaget af fiber øges med 10 gram nedsættes risikoen for CHD med 12% (i DK er indtaget omkring 20 g dagligt, anbefalingen: 30 g dagligt for kornfibre var risikoreduktionen 10%

24

25 Konklusion Overbevisende evidens for nedsat risiko af blodpropper i hjerne og hjerte God evidens for nedsat risiko af sukkersyge Usikker evidens for nedsat risiko af cancer Flere indholdsstoffer i fuldkorn har gavnlig effekt – men effekten er større end den, der kan forklares af de enkelte indholdsstoffer

26 Tak for opmærksomheden