De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.

Præsentationer af emnet: "De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet."— Præsentationens transcript:

1 De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet mellem mad og fysisk aktivitet har stor betydning for velvære, appetit og vægt. Flere og flere danskere bliver for tykke. Forklaringen skal findes i vores mad- og motionsvaner. Udviklingen har gjort, at vi ikke bevæger os så meget i hverdagen. Det betyder, vi skal være ekstra opmærksomme på hvad vi spiser og ikke mindst hvor meget vi spiser, hvis vi vil undgå at lægge kilo på kilo til vores vægt. Det er dokumenteret, at maden vi spiser, måden vi bruger vores krop på og balancen mellem arbejde og fritid har stor betydning for vores sundhed. Ved at arbejde for at holde sig selv sund er chancen for et godt liv - også som gammel - meget stor. Man kan gøre meget for at spise fornuftigt og motionere tilstrækkeligt - og det behøver hverken være kedeligt eller besværligt. Det handler i vid udstrækning om at spise den rigtige mad - og om at bevæge sig tilstrækkeligt. Kroppen har brug for brændstof for at fungere - og det gælder om at vælge det rigtige brændstof. Der er ikke noget entydigt svar på, om man skal ændre sine kostvaner på en bestemt måde for at komme til at foretrække sund mad. Det vigtigste må derfor være at begynde der, hvor det virker lettest. For nogle er det nemmest at spise flere kartofler og grønsager. Andre har mod på at ændre på sammensætningen af deres yndlingsretter, således at retternes fedtindhold reduceres, men uden ellers at ændre væsentligt på retternes udseende eller smag. Et eksempel kan være hakkebøffer, hvor man erstatter middelfedt kød med magert eller tilsætter revet grønsager i kødet inden bøfferne formes. Endelig finder nogle det spændende at eksperimentere med nye krydderier og helt nye retter. Inspiration kan hentes fra fremmede himmelstrøg med tradition for fedtfattig og krydret mad. Fysisk aktivitet er godt for det hele. Derfor er det vigtigt, at fysisk aktivitet indgår som et naturligt led i dagligdagen. Fysisk aktivitet er ikke nødvendigvis at løbe 5 km om dagen – det kan også være at tage trappen frem for elevatoren, at gå ud at handle i stedet for at køre eller at tage cyklen i stedt for bilen Det er små hyppige daglige motionsbidrag, der kan være med til at fastholde et godt helbred og en god forbrænding.

2 De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Kroppen har brug for energi for at kunne fungere, men ligesom med en bil er det ikke ligegyldigt, hvilket brændstof man hælder på. I maden findes der fire forskellige næringsstoffer, som giver energi: protein, kulhydrat, fedt og alkohol. En ensidig kost giver mangel på vitaminer og mineraler, derfor er det væsentligt at tænke over, hvad man spiser. Energibehovet afhænger blandt andet af ens køn, alder, højde, vægt og kropsbygning, og af hvor fysisk aktiv man er. Er man meget aktiv, har man brug for mere energi end den, der ikke er så aktiv. Men det er ikke nødvendigt at tælle kalorier, hvis du gerne vil leve sundt. Hvis man spiser mad med højt indhold af kulhydrater, vil man få en sundere levevis uden at være sulten og uden at skulle koncentrere dig om kalorierne. Når man er færdig med at spise sin mad, er kroppen allerede i fuld gang med at forbrænde den og bruge af de næringsstoffer, man har givet den. Hvert næringsstof har sin funktion og kan ikke undværes. Selv om man spiser fedtfattigt, kan man ikke uden videre spise ubegrænsede mængder. Spiser og drikker man mere energi, end man forbrænder, vil man tage på. De ekstra kilo kunne måske friste til at gå på slankekur. Der er både ananaskure, hvidvinskure, og endda chokoladekure - og det lyder jo forjættende. Men den slags kure holder sjældent, hvad de lover. Og virker kuren, kan man være ret sikker på, at man tager på igen efter kuren, hvis man - som de fleste - vender tilbage til sine gamle madvaner. Der er nemlig kun én ting, der virker: Læg madvanerne om, spis flere grønsager og mere frugt, mere groft brød og gryn, mere fisk og mindre fedt og sukker - hver dag. Kostrådene er vejviseren til en sund livsstil.

3 De 8 kostråd Spis frugt og grønt — 6 om dagen
Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 min. om dagen Lever man efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft nedsættes, og man og forebygger samtidig, at man tager på i vægt. Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden. De 8 kostråd viser ikke kun det sunde valg, men også, hvad man skal spare på. Der er mange veje, man kan gå, men alle 8 råd skal være med. Det er op til den enkelte at finde den vej, der passer til ens egen hverdag. Kostrådene er ikke slankeråd, men råd om, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Har I et ønske om at tabe jer – så gør kostrådene til jeres livsstil, men spis mindre portioner og motionér mere end 30 minutter om dagen. Herigennem vil I opnå et sundt vægttab, som det vil være nemmere at holde. Samtidig får I nogle sunde mad- og motionsvaner.

4 De 8 kostråd 1. Spis frugt og grønt – 6 om dagen
Frugt og grønt indeholder vitaminer, mineraler og kostfibre, men har kun et lille energiindhold – derfor kan man spise mange uden at tage på i vægt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og børn over 10 år spiser 600 gram frugt og grønt, mens børn fra 4-10 år bør spise gram frugt og grønt afhængig af alderen. Danskere spiser i gennemsnit knap 400 gram frugt og grønt om dagen. Tallet er stigende, men det er stadig for lidt. I gennemsnit svarer én frugt eller grønsag til 100 gram. 600 gram frugt og grønt er altså 6 om dagen. De fleste frugter og grønsager har kun et lille energiindhold. Derfor kan man spise meget frugt og grønt uden at komme til at veje for meget. Undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle kræft og hjertesygdomme er mindre når man spiser meget frugt og grønt. Den beskyttende effekt stiger jo mere frugt og grønt man spiser. Undersøgelser viser, at det gælder for op til omkring 600 gram frugt og grønsager. Undersøgelser viser også, at frugt og grønt har en gavnlig virkning i forhold til fedme, sukkersyge og andre sygdomme. Det er godt at spise både frugt og grønt og veksle mellem forskellige slags frugter og grønsager. Man kan nemlig ikke udpege enkelte typer frugt eller grønt som særligt gavnlige, og den sygdomsforebyggende effekt kan ikke hænges op på enkelte indholdsstoffer. Det er sandsynligvis samspillet mellem vitaminer, mineraler og andre stoffer i frugt og grønt, der har en forebyggende effekt. Frugt og grønsager er en vigtig kilde til bl.a. C-vitamin, beta-karoten, E-vitamin, B6vitamin, folat magnesium, jern og kalium. Det meste frugt og grønt er fedtfattigt. Det gælder dog ikke avocado, nødder og oliven, der indeholder en del fedt. Men fedtet heri er af den gunstige umættede slags. Frugt og grønsager indeholder også kostfibre, som bl.a. er vigtige for fordøjelsen. Det er en god ide, at spise både rå og tilberedt frugt og grønt. Vitaminer, mineraler og kostfibre bevares i frossen tilstand, så man kan sagtens spise frosne grønsager. Frugt og grønt på dåse og tørret frugt er også sundt. Flere af de sunde ting, man får fra frugt og grønsager, kan man også få fra juice. Juice kan være én af 6 om dagen, men juice tæller højst med som 1 af dagens 6, uanset hvor meget man drikker. For det er vigtigt at få forskellige slags frugt og grønt.

5 De 8 kostråd 2. Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen – stoffer du ikke får så meget af i anden mad. Spis derfor fisk mindst 2 gange i løbet af ugen. Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen – stoffer man ikke får så meget af i anden mad.Derfor er det en rigtig god idé at spise fisk flere gange i løbet af ugen. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer, derfor er det godt at variere mellem forskellige arter – både fede og magre. I løbet af en uge skal man have gram fisk. Det svarer til to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag.

6 De 8 kostråd 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag Kartofler har stor næringsværdi og indeholder næsten alle vitaminer, specielt er de en vigtig kilde til vitamin C og kostfibre i den danske kost. De indeholder også mange mineraler, især kalium. Hvis man vil opnå størst mæthed for færrest kalorier skal man spise kartofler. Ris og pasta er også sundt, men indeholder lidt flere kalorier og færre vitaminer og mineraler end kartofler. Brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider. Brød, mel og gryn er fedtfattige og bidrager med mange vigtige næringsstoffer. Generelt er alt brød uanset type med til at begrænse fedtindholdet i maden. Fuldkornsprodukter fx rugbrød og havregryn bør udgøre mindst halvdelen af de brød- og kornprodukter, man spiser. Fuldkornsprodukter er særligt rige på kostfibre, B-vitaminer og andre sundhedsfremmende stoffer. Gode råd til det sunde brød Vælg ikke skiveskåret rugbrød. Ved at skære brødet selv, giver det mulighed for at spise tykkere skiver. Det øger indtaget af brød og dermed kostfibre. En skive brød bør veje mindst 50 gram. Vælg brødtyper med et lavt indhold af sukker, da det nedsætter sukkerindtaget. Danskernes kost indeholder i dag for meget sukker, så det er ekstra vigtigt at være opmærksom på det skjulte sukker der findes i brød, kager, kiks m.m. Vælg brød med max. 5 gram sukker pr 100 gram. Vælg brødtyper med begrænset mængde kerner fx solsikkekerner, græskarkerner eller hørfrø, da det giver mere plads til fuldkorsmelet. Dermed øges indholdet af kostfibre i brødet. Vælg rugbrød frem for hvedebrød, da rugbrød har et højt indhold af kostfiber og derfor en af de vigtigste kilder til kostfibre. Kostfibre giver en god mæthedsfornemmelse som varer i længere tid end hvis man spiser hvedebrød. Vælg brød med max. 5 gram fedt pr 100 gram. Det anbefales, at voksne og større børn dagligt spiser ca.  250 gram kartofler, kogte ris eller pasta – og 250 gram brød og gryn.

7 De 8 kostråd 4. Spar på sukker
Kroppen har brug for masser af energi til at klare dagens udfordringer. Det meste af den daglige energi bør komme fra sunde fødevarer som bl.a. brød, gryn, fisk, kød, og kun ganske lidt af den daglige energi bør komme fra slik, chokolade, kage, kiks og frugtyoghurt m.m. Børn og unge spiser og drikker for meget chokolade, slik, is, chips, sodavand osv. Det er alt sammen fødevarer, der indeholder meget sukker og fedt og dermed også meget energi. Der følger stort set ingen vitaminer og mineraler med, så energien fra disse produkter, kan kaldes for tom energi.   Forudsætningen for at der overhovedet er plads til slik, is, sodavand m.m. dvs. den tomme energi er, at man har spist sundt til dagens hoved- og mellemmåltider. Hvis ikke det er tilfældet, er der endnu mindre plads til det usunde. Spiser og drikker man for meget tom energi, er der ikke plads til alt det sunde og kroppen kan på den måde komme til at mangle vitaminer og mineraler. Kroppen har ikke brug for sukker. Sukker indeholder kun kalorier og ingen vitaminer og mineraler. Derfor bliver sukker omtalt som tomme kalorier. Indeholder maden for mange tomme kalorier, optager det pladsen for den sunde mad. For meget sukker øger også risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne. Vi spiser og drikker i gennemsnit 41 kg sukker om året. Det er langt mere, end der er plads til, hvis vi skal spise sundt. Langt det meste sukker kommer fra slik, sodavand og kager. Mange produkter er tilsat sukker – også produkter, vi normalt finder sunde, fx frugtyoghurt, kiks, boller og nogle morgenmadsprodukter. Produkterne kan let forveksles med de mere sunde alternativer. Tjek derfor ingredienslisten på produktet. Her står ingredienserne i række følge efter vægt. Står sukker blandt de første i listen, indeholder produktet meget sukker. Sødemidler, som aspartam, giver sød smag uden at give ekstra kalorier. Men sødemidler kan ikke umiddelbart anbefales, da de vænner os til, at alt skal smage sødt. Vi har en tendens til at spise større portioner af "light"-produkter og ender derfor ofte med at få lige så mange kalorier, som hvis vi havde valgt et traditionelt produkt. Anbefalingen er, at sukker maks. udgør 10 % af madens samlede energi. Det er vigtigt for kroppen, at maden indeholder nok vitaminer og mineraler. Desuden er risikoen for at blive overvægtig og mindre, når man sparer på sukkeret. Vidste du: at når et barn på 8 år har spist 3 flødeboller, er den daglige maksimale grænse for, hvor meget tom energi der er plads til, overskredet med ca. 50 % ? at når et barn på 14 år har spist en pose popcorn, er den daglige maksimale grænse for, hvor meget tom energi der er plads til, overskredet med 200 % ?

8 De 8 kostråd 5. Spar på fedtet
Du har brug for fedt, men ikke for meget - spar derfor på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød. Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men man skal ikke have for meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. Spiser man for fedt, øger det risikoen for, at man bliver overvægtig. At skære ned på fedtet i maden handler ikke kun om at skære det synlige fedt fra og undlade at lave sovs af stegefedtet. Der er flere ting, du skal være opmærksom på, for eksempel det ”skjulte” fedt i osten, i pølsen, i creme fraichen, i smørret og i fløden. Nogle former for fedt øger risikoen for hjerte- og karsygdomme, mens andre nedsætter risikoen. Vi ved, at kolesteroltallet har betydning for risikoen for hjerte- og karsygdomme, men vi får også kolesterol fra den mad vi spiser. Alt fedt er ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i planteolier og fisk. Det usunde fedt kommer fra kød og mejeriprodukter. Usundt fedt øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdom og diabetes. En stor del af det fedt, vi spiser, smører vi på brødet eller tilsætter, når vi fx bager, steger og marinerer. Spar på fedtet ved at undlade eller skrabe fedtstoffet på brødet. Smid stegefedtet væk, og brug gryder eller pander med ”sliplet”-belægning. Smør og hårde margariner indeholder meget usundt fedt. Brug derfor i stedet planteolie til madlavningen. Mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalcium i danskernes mad, men bidrager også med andre vigtige næringsstoffer som fosfor, jod og vitaminerne B2 og B12. Derfor hører ca. ½ liter magre mælkeprodukter dagligt med til en sund kost. De magre produkter er fx skummetmælk, minimælk eller kærnemælk. Kød og kødpålæg giver kroppen forskellige vitaminer og mineraler, fx jern, som det kan være svært at få nok af, hvis man ikke spiser kød. Vælg magert kød, fx kylling, eller magre udskæringer, fx mørbrad og filet. Skær det synlige fedt på kødet væk - fx fedtkanten på koteletten. Spis kun ribbenssteg, bacon, medisterpølse, spegepølse og lignende en gang imellem. Fra 2-årsalderen og opefter er anbefalingen, at sund mad indeholder mellem % fedt af det samlede energiindtag fra fedt. Hos over vægtige og svært overvægtige dog maks. 30 %. For kvinder og mænd, der har et stillesiddende arbejde og er begrænset fysisk aktive i fritiden, svarer det til, at maden i gennemsnit dagligt indeholder henholdsvis ca. 75 gram og 95 gram fedt.

9 De 8 kostråd 6. Spis varieret og bevar normalvægten
Lev efter kostrådene, spis mindre portioner og vær mere fysisk aktiv. De enkelte fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og mange andre sunde stoffer. Ved at spise lidt af det hele sikrer man, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. At spise varieret betyder i praksis at sammensætte måltiderne med mad fra alle fødevaregrupper. Sørg for hver dag eller næsten hver dag at spise noget inden for disse fødevaregrupper - og varier mellem forskellige produkter inden for hver gruppe: Frugt og grønt, fisk, brød, gryn, kartofler, ris og pasta, kød og æg, mælk og ost. Sodavand, slik, kager, snacks og is er ikke omfattet af rådet om variation, da der ikke er nogen ernæringsmæssige fordele ved at spise disse produkter. Når man spiser sundt og varieret og samtidig er fysisk aktiv, er der plads til lidt af det søde - bare ikke hver dag. Det bedste, man kan gøre for at forebygge overvægt, er at leve efter de 8 kostråd. Ønsker man at tabe sig, er det vigtigt at gå efter de overkommelige forandringer. Spis regelmæssige måltider med mange grønsager. Spis mindre portioner, og spar på det fede og søde. Få bevægelse ind som en naturlig del af hverdagen ved fx at vælge cyklen frem for bilen eller trappen frem for elevatoren. Gå til noget sport, man synes er sjovt. Alle både tykke som tynde har godt af at spise efter de 8 kostråd. Sund mad gør det dog ikke alene i kampen mod de ekstra kilo, det er også nødvendigt at tænke på at være fysisk aktiv. Alle har godt af at røre sig. Faktisk har det vist sig, at det er bedre at have en aktiv livsstil og være let overvægtig end at have en inaktiv livsstil og være normalvægtig. Den officielle anbefaling er ½ times fysisk aktivitet om dagen. De 30 minutters fysisk aktivitet kan sagtens indgå som en del af dagligdage, uden at man behøver at iklæde sig træningstøj eller gå i et fitness center. Det vigtigste er at have en hverdag, hvor man er aktiv. Anbefalingen på den halve time om dagen er et minimum og det skader bestemt ikke at røre sig mere. Man kan fx bestræbe sig på: At tage cyklen oftere Bruge trappen i stedet for elevatoren Give havearbejdet en ekstra skalle Lege mere med børnene Gå nogle længere ture. Spiser man mere energi, end man forbrænder over en længere periode, vil kroppen lagre den ekstra energi som fedt. En almindelig dansk julefrokost med masser af god fed dansk julemad samt øl og snaps kan nemt betyde, at en gennemsnitlig voksen har spist dobbelt så meget som han/hun har brug for. Hvis man i løbet af julemåneden har været til 3-4 julefrokoster af den slags, så er der lagt et ekstra kilo til kropsvægten, hvis man ikke har rørt sig mere end man plejer. Så julemaden kan let være skyld i, at der er kommet 1-2 kilo ekstra på sidebenene. Et par ekstra kilo i løbet af julemåneden kan let blive til flere. Især hvis det gentager sig år efter år, så kan kiloene udvikle sig til overvægt eller fedme, hvis man ikke passer på. Overvægt og fedme øger risikoen for at få forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft.

10 De 8 kostråd 7. Sluk tørsten i vand
Vand tilfører kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker, alkohol eller fedt. Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholder mineralerne kalcium, jod og magnesium. Kroppen består af ca % vand. I løbet af en dag afgiver kroppen væske fra huden, lungerne og blæren. I Danmark er det normalt tilstrækkeligt, at voksne drikker 1-1½ liter væske i døgnet. Man har brug for mere væske, hvis man sveder på grund af høje temperaturer eller er fysisk aktiv, har diarré eller kaster op. Tilstrækkelig med væske dagen igennem kan spare både børn og voksne for ubehageligheder som hovedpine, koncentrationsvanskeligheder og svimmelhed. En god måde at få dækket det daglige væskebehov på ca. 1½ liter og samtidig få vitaminer og mineraler kan være at drikke: 1 glas juice ½ liter magert mælkeprodukt højst ½ liter kaffe eller te. Kaffe eller te virker svagt vanddrivende ligesom øl, vin og spiritus, derfor bør man højest drikke ½ l kaffe/te . sluk resten af tørsten i vand Vand tilfører kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker, alkohol eller fedt. Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholder mineralerne kalcium, jod og magnesium. Vand er derfor den bedste måde at dække kroppens væskebehov på. Fyld en flaske med vand, og stil den i køleskabet. Så har I altid frisk koldt vand til at slukke tørsten i. Man kan dække ½ liter af sit væskebehov med mager mælk. Sodavand, saft og mange andre søde drikke fx cider og iste indeholder cirka lige meget sukker. I ½ liter er der 50 gram, hvad der svarer til 24 sukkerknalde. Drikker man meget af de søde drikke, øger det risikoen for at tage på i vægt. Sukkeret kan også give huller i tænderne. Det er ikke meget bedre at drikke sodavand uden sukker, fordi syren også er med til at skade tænderne. Både børn og voksne drikker alt for meget af de søde læskedrikke. En undersøgelse har vist, at der er sammenhæng mellem fedme og indtaget af sukkersøde drikkevarer. For hvert ekstra glas sukkersødet sodavand børn drikker om dagen, øges deres risiko for overvægt med 60 %. Både kaffe og te indeholder koffein. For meget koffein kan medføre hovedpine, rystelser, nervøsitet og søvnbesvær. Alkohol kan bidrage til overvægt og øge risikoen for bl.a. kræft. Kvinder bør maks. drikke 14 genstande om ugen, og mænd maks. 21 genstande.

11 De 8 kostråd 8. Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen
Fysisk aktivitet styrker hjerte, lunger, muskler, sener, led og knogler og dermed din fysiske form. Selv om vi spiser sundere, dvs. mere magert, end tidligere bliver vi alligevel tykkere og tykkere. En del af forklaringen er, at vi mennesker fra naturens side har meget stærke signaler til at spise, men svage signaler til at røre os. Samtidig har vi svage signaler til at stoppe med at spise og stærke signaler til at stoppe med at røre os. Derfor er det ikke overraskende, at vi nemt kan blive fristet til at klare os uden nogen form for motion. Med tiden har mange også fået stillesiddende arbejde. Vi bruger i højere grad end tidligere bilen som transportmiddel og vi tilbringer mere tid foran TV'et og computeren. Desværre kan der nemt komme en ubehagelig regning i form af overvægt, hvis vi altid vælger de lette løsninger. Kroppen er beregnet til at blive brugt. Daglig brug af dine muskler er vigtig for en sund og velfungerende krop. Fysisk aktivitet styrker hjerte, lunger, muskler, sener, led og knogler og dermed din fysiske form. Regelmæssig motion giver øget velvære og modvirker bl.a. stress og depression. Det giver en naturlig træthed, regulerer appetitten og gør det nemmere at bevare normalvægten. Gevinsten ved at være fysisk aktiv kan ikke spares op – brug derfor kroppen hver dag. Det er ikke nødvendigt at være fysisk aktiv 30 minutter i træk. Den fysiske aktivitet må gerne være delt op i mindre perioder af 5-10 minutters varighed. Hvis du gerne vil tabe dig eller skaffe "plads" til et par af livets søde eller fedende fristelser skal der nødvendigvis ikke så meget fysisk aktivitet til. Du kan nemlig få meget aktivitet forærende i hverdagen, hvis du fx vælger at tage trappen i stedet for elevatoren, cykler til og fra arbejde, lufter hunden, leger med børnene, gør rent eller arbejder i huset og haven. Det er de små ting i hverdagsrutinerne, der tæller i det lange løb og ikke kun at spille fodbold eller badminton en gang om ugen. Den største sundhedsmæssige gevinst opnås ved at bytte den stillesiddende tid ud med flere af de små hverdagsaktiviteter. Der er godt nyt, hvis du er fysisk aktiv og alligevel ikke taber dig. For selv om du vejer lidt for meget, er der mindre risiko for at blive syg, hvis du holder dig i god form. Faktisk er det farligere at være slank og passiv end det er at være overvægtig og aktiv dvs. hellere fed og vågen end slank og doven.

12 De 8 kostråd Kost og motions betydning for vores psykiske tilstand
– Hvad kan vi selv gøre? Ved at følge de 8 kostråd baner man selv vejen for en bedre psykisk balance. Være særlig opmærksom på indtagelse af sukker - sukker virker opkvikkende i ”nuet”. Spise regelmæssigt og varieret og ikke springe måltider over - heller ikke morgenmaden. Spise banan, kiwi, abrikos, blomme, ananas, valnød og solsikkefrø, som indeholder tryptofan, der er vigtig for, at hjernen kan fungere. Drikke rigeligt med vand (de fleste af os glemmer det, og sidst på dagen er vi så ekstra trætte og uoplagte – og har måske hovedpine). Motion kommer vi ikke udenom! En rask gåtur på ½ times tid, en svømme- eller løbetur, gymnastik, styrketræning m.v. Regelmæssig motion af minimum 30 min. varighed øger mængden af signalstofferne i hjernen (bl.a. serotonin), hvilket gør os glade! Fysisk aktivitet i dagslys. Solen er også med til at øge produktionen af signalstoffer i hjernen.

13 De 8 kostråd Få mere information om sund kost her www.altomkost.dk