Deltagerstyret undervisning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Om at facilitere Facilitering, fra fransk facile = nemt, let
Advertisements

Refleksion i kommunikationen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Lederudvikling.
Undervisningsplanlægning
De 5 knapper DriftEventTværfagligtEnkelt fag Kort tidLang tidGruppeIndividuelInduktivDeduktiv.
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Udfordringer – hvorfor deltager studerende ikke?
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Organisering af undervisningen. Det er muligt at indsætte links til diverse filer, hjemmesider, video- og lydklip eller åbne dem direkte i OneNote, så.
Arbejde i grupper med KIE-modellen
E- undervisning Videreuddannelse for fysioterapeuter Diplomuddannelse.
Tanker om portfolie Den 21/10 Af Krea-gruppe.
Kultur- og branchestudier Opgaveforberedende forløb S3 & LT
Mødeledelse og deltagelse
Deltagerstyret undervisning
Bliv nysgerrig på din egen praksis!
Vejledning i projektarbejde
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Cooperativ learning - også kaldet CL
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Case-studiets 7 skridt 1.Læs og forstå casen og afklar/tydeliggør ukendte begreber/ord 2.Opstil problemer/begreber som skal studeres 3.Brainstorm for at.
Dansk Magisterforenings mentorordning
Niveauer for læring i organisationen
Notatteknik Hvorfor Hvornår Hvordan.
Evaluering - metoder og værktøjer -
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
BrittL Lind Myrup, UKK, nefrologisk afdeling Sygeplejesymposiet 2010 Nefrologisk efteruddannelse – et regionalt samarbejde Hvordan ser vi et udbytte i.
Et regionalt perspektiv på Strategi for Velfærdsuddannelserne 1. næstformand i regionsrådet Bente Nielsen Temadag og workshop:
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Robin Cheesman Hvad er fleksibel uddannelse? Overblik over undervisningsformer Fleksibel Uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 20. januar 2003.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Inspireret af 4 F’er: Foretagsomhed, Fusk, Fordybelse, Finjustering Et projekt om selvstudieaktivitet af: Mia Andersen og Eva Thestrup Overvad, VIA Viborg/Midt-vest.
Inspireret af 4 F’er: Foretagsomhed, Fusk, Fordybelse, Finjustering
Gruppearbejde – muligheder og udfordringer
Læring i praksis Tirsdag den 22. maj 2012.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
HD Regnskab og økonomistyring Lektor Claus Holm, Ph.D. og Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Præsentation af egen institution En forudsætning for en konstruktiv erfaringsudveksling og sparring indenfor netværket er, at kendskabet til hinanden er.
Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Inklusion: Workshop 2 ”Mangfoldighed skaber værdi” - modeller for organisering af inklusionsarbejdet på efterskolerne HUI LI, (CAND. MAG I PÆDAGOGIK OG.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Kompetenceudvikling for pædagogmedhjælpere FØR. Indledende samtaleguide - kursisten Indledende samtaleguide - lederen UNDER. Kursistportfolio og underviserportfolio.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Indsæt nyt billede: Format: B25,4 x 19,05 cm Klik på billed-ikonet midt på slidet. Find dit nye billede, højreklik på billedet og placér det bagerst. Hvis.
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
digitaliseringsstrategi
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Fagdidaktisk kursus i biologi
WORKSHOP 2, Gribskov Kommune, 2017
Oplæg fra Evalueringsudvalget
Hjælpeskema til bedømmelse i praktikken 2017
E-læring på patientens præmisser
E-læring på patientens præmisser
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
Det konstruktive og resultatgivende samarbejde ved tredjepartskontrol
ProcesPLAN MODUL 1 MODUL 2 Dag 1 Forberedelse:
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Præsentationens transcript:

Deltagerstyret undervisning

Hvorfor virker de 3 metoder? Pædagogikken Hvorfor virker de 3 metoder?

Problemorienteret og deltagerstyret Stoforienteret og lærerstyret Modellen viser sammenhængen mellem organisering og undervisningsmetoder Induktiv undervisning lægger i høj grad op til PBL- didaktikken Problemorienteret og deltagerstyret Induktiv Case undervisning Projektform Ledet diskussion Gruppearbejde Dialog Organisering Metodikker Klasseundervisning Selvinstruerende Forelæsning Arbejdsinstruktion Programmerede undervisning Deduktiv Stoforienteret og lærerstyret

Problemorienteret og elevstyret Stoforienteret og lærerstyret Modellen viser sammenhængen mellem organisering og undervisningsmetoder Problemorienteret og elevstyret Akkomodativ læring - kreativitet Induktiv Case undervisning Projektform Ledet diskussion Gruppearbejde Dialog Assimilativ læring - kompetencer Organisering Klasseundervisning Selvinstruerende Metodikker Arbejdsinstruktion Forelæsning Programmerede undervisning Kumulativ læring - kvalifikationer Deduktiv Stoforienteret og lærerstyret

Problemorienteret og elevstyret Stoforienteret og lærerstyret Modellen viser sammenhængen mellem organisering og undervisningsmetoder Problemorienteret og elevstyret Akkomodativ læring - kreativitet Induktiv Case undervisning Projektform Ledet diskussion Gruppearbejde Dialog Assimilativ læring - kompetencer Organisering Klasseundervisning Selvinstruerende Metodikker Arbejdsinstruktion Forelæsning Programmerede undervisning Kumulativ læring - kvalifikationer Deduktiv Stoforienteret og lærerstyret

Problemorienteret og elevstyret Stoforienteret og lærerstyret Modellen viser sammenhængen mellem organisering og undervisningsmetoder Problemorienteret og elevstyret Akkomodativ læring - kreativitet Induktiv Case undervisning Projektform Ledet diskussion Gruppearbejde Dialog Assimilativ læring - kompetencer Organisering Klasseundervisning Selvinstruerende Metodikker Arbejdsinstruktion Forelæsning Programmerede undervisning Kumulativ læring - kvalifikationer Deduktiv Stoforienteret og lærerstyret

Akkomodativ læring – hvad skal der til ? Blokering Provokation Knud Illeris siger: Blokering Provokation Skitsering Vidensdeling Stimuli Benspænd Refleksion Dialog

Vores påstand ! Akkomodativ læring Gennem dialogen og deltagerstyret undervisning er det muligt at nå den akkomodative læring Annoncering Dialogen tydeliggøres gennem rammerne Optag De studerendes svar indgår i næste spørgsmål – refleksion over eget svar Konsolidering Der skabes en vekselvirkning mellem det skriftlige og mundtlige Delt kontrol De studerendes har ansvar for egen læring, underviseren definerer rammen Flere svar Der arbejdes med flere løsninger for at nuancerer dialogen Stilladsbygning De studerende finder svar gennem en vejledning fra underviseren Akkomodativ læring Bjarne Herskin Olga Dysthe

Kort som styring af den deltagerstyret undervisning? Annoncering Dialogen tydeliggøres gennem rammerne Optag De studerendes svar indgår i næste spørgsmål – refleksion over eget svar Konsolidering Der skabes en vekselvirkning mellem det skriftlige og mundtlige Delt kontrol De studerendes har ansvar for egen læring, underviseren definerer rammen Flere svar Der arbejdes med flere løsninger for at nuancerer dialogen Stilladsbygning De studerende finder svar gennem en vejledning fra underviseren Kortene skaber annonceringen – sætter rammen Skitseringen skriftliggør dialogen Kort med stimuli og benspænd Vidensdeling – eksempelvis at der skitseres videre på andres tegninger Underviser skaber rammen – de studerende fylder den ud Vejledning der i talesætter processen

Hvad skal der til? De forberedte rum

Hvad skal der til?

Hvordan sikres fagligheden? Kortenes indhold er ikke tilfældigt udvalgt ? ? ? Spørgsmålene guider de studerende til det rette svar De studerende guides af vejlederen

Konklusion Kortene tydeliggør rammerne for dialogen – selve i gangsættelse sker automatisk Kortene har ligeledes givet spørgsmålene på forhånd hvilket betyder en mindre risiko for spørgsmålsfaldgrupper Alle deltagerne bliver gennem kortene en del af den dialog der sker i grupperne - dette styrkes yderlig gennem skitseringen Hvis de studerende får uddelt kortene løbende undervejs i processen, opnås den mekaniske forstyrrelse af processen - en måde at få den akkomodative læring til at ske på En i talesættelse af processen, vil kunne bidrage til at refleksionens tidsforskydelse mindskes - herved bliver det muligt at indarbejde refleksionen som en del af den igangværende proces – refleksion i handlingen

Kravet til underviseren Forberedelse Forløbet skal gennemtænkes fra start – hvad er målet, hvilke pointer skal frem, hvilke spørgsmål skal stilles etc Vejledningen skal i langt højere grad planlægges Udførelse Underviseren indtager en opsamlende og konkluderende rolle Underviseren skal i talesætte processen – sætte ord på frustrationen og gøre den konstruktiv og positiv