Fokus på den nyhedsfortællende tekst De faktiske tekster Fokus på den nyhedsfortællende tekst

Program Oplæg om og omkring dagens tekster Pause Diskursanalyse – hvad er det? Avisens genrer Eksempel på en diskurs (folkeskolen) Pause Vejledning og sparring omkring eksamensemner Gruppevis (Rabo sidder med én ad gangen)

Diskurser i samfundet Hvad er en diskurs? Diskurs er den måde, hvorpå et emne, en problemstilling eller en særlig gruppe/ enkeltperson bliver fortalt på i offentligheden. I kritisk diskursanalyse går man ud fra, at den sociale praksis (den sociale virkelighed) påvirkes af og påvirker diskursen. Den sociale praksis (den måde man agerer på i forhold til en særlig problemstilling) kan være påvirket (og påvirker) (af) forskellige diskurser

Eksempler på offentlige diskurser Diskursen om EU Diskursen om indvandrere og flygtninge i DK Diskursen om den danske velfærdsmodel Diskursen omkring folkeskolen diskursen omkring lærerne i DK Diskursen omkring sygehusvæsenet Diskursen omkring de psykisk syge Diskursen omkring sundhed Diskursen omkring islam - osv…

Diskursanalysens metode (jf. RABO 2008) diskursanalyses formål: At producere viden der kan føre til emancipatorisk forandring i forhold til et socialt problem, der har et semiotisk (sprogligt) aspekt 1. Identificer forhold der forhindrer en løsning af problemet igennem analyse af: Netværket af praksisser i hvilke problemet er placeret i Diskursens (sprogets) forhold til andre elementer i de pågældende praksisser Selve diskursen 2. Strukturel analyse – analyse af den særlige kombination eller konfiguration af genrer, diskurser og identiteter, der konstituerer det diskursive aspekt af et netværk af sociale praksisser 3. Tekstanalyse – både tekster imellem som i den enkelte tekst, interdiskursiv analyse og lingvistisk analyse 4. Formålet hermed er at forstå hvordan problemet opstår og hvordan det har rødder i det sociale livs organisering ved at fokusere på de forhold der forhindrer problemets løsning – på det der gør problemet mere eller mindre uigennemtrængeligt 5. Overvej i hvorvidt netværket af sociale praksisser (på en måde) behøver problemet. Pointen er her at spørge i hvorvidt dem der drager mest nytte af den måde det sociale liv er organiseret på, har en interesse i at problemet ikke bliver løst 6. Identificer mulige veje for at fjerne forhindringer i forhold til problemets løsning – dette trin i analysen udgør en afgørende opfølgning af trin 2 – det leder efter hidtil ikke realiserede forandringer i det sociale livs aktuelle organisering 7. Reflekter kritisk over analysen (trin 1-4). Analysanden opfordres til kritisk at reflektere over sin egen sociale position i forhold til problemet

Diskursanalysens 3 dimensioner Diskurs som tekst – tekster undersøges m.h.p. ordforråd, grammatik, kohæsion og tekststruktur Diskurs som diskursiv praksis – teksten analyseres i forhold til konteksten (hvor optræder teksten? Hvordan er den distribueret? Hvem konsumerer den (læser den)? Sammen med hvilke andre tekster optræder den (intertekstualitet)? Hvilke forskellige interesser er på spil? Diskurs som social praksis – beskæftiger sig med diskursens sammenhæng med en given virkelighed omkring det problem, der undersøges (diskurs og praksis påvirker hinanden gensidigt)

Diskursanalyse Diskurs og diskursanalyse beskæftiger sig med den kontekst og det tekstfællesskab, den enkelte tekst er en del af. Herved kan man se tendenser for, hvordan og med hvilken vinkel, samfundet taler om et emne eller en gruppe personer I diskursen omkring sundhed er det eks. en tendens at vi taler om sundhed ved at fokusere på dem, der ikke er sunde (de overvægtige) – aviserne, Tv og andre medier taler/skriver meget om fedme – den sociale praksis er påvirket af denne vinkling, så fedme bliver centralt i sundhedsdiskursen, som den opfattes i den sociale virkelighed

Diskursanalyse Eksemplet med Lykketoft, der ved valget i 2005 blev udnævnt som taber på forhånd er ligeledes et eksempel på en diskurs, i hvilken de offentlige tekster om ham (diskurs som tekst) og den sociale praksis (hans stive fremtoning) påvirker og forstærker hinanden Sløjfe til SFL´s sprogsyn, hvor tekster skal ses i en kontekst…

Tv-nyheder Mange gode muligheder med internet og smart- board Fælles analyse af Tv-avisen, deadline eller Tv2- nyhederne Tv-avisen Genremæssige elementer (jf. Faktiske tekster) Jingle, nyhedsteasere, nyhedsoplæsning, nyhedsindslag, reportager, baggrundshistorier, ekspertinterviews, partsinterviews, voxpop, studieinterview, kort nyt, sport og vejrudsigt

Tv-nyheder Fibigers forslag (”faktiske tekster s.104): I arbejdet med en nyhedsudsendelse, bør man sidde med et skema foran sig til tidtagning og kategorisering af de enkelte indslag. I andet gennemsyn vurderer man nyhedsprioriteringerne og vinklingerne i de enkelte historier, for derefter at lave et klippeskema for en eller flere udvalgte historier, hvor man anvender filmanalysens værktøjer. Herefter kan man kritisk vurdere det enkelte indslag og derpå sammenligne med andre stationers dækning af samme sag.

Nyhedskriterierne Nyhedskriterierne er vigtige i forhold til en analyse af den enkelte nyhedsfortællende tekst Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Konflikt og Sensation Hvilke kriterier er i centrum i teksten? Vinkling er væsentlig: Hvilken vinkel lægges på historien? Hvilke andre vinkler er der til historien, som vi ikke eller kun sporadisk får fortalt? Hvilken effekt har vinklingen? Hvem drager fordel og hvem forulempes ved denne vinkling?

Sandhed 4 sandhedsbegreber: Ideel sandhed Logisk sandhed Empirisk sandhed Common sense/ konsensus Hænger sammen med kravet om objektivitet og de faktiske teksters forpligtigelse over for sandheden i en eller anden grad

Den nyhedsfortællende tekst – objektive genrer Nyhedsartiklen Note (notits) Reportagen Feature Interview Voxpop New Journalism Baggrundsartikel Portræt Referat Analyse

Den nyhedsfortællende tekst – subjektive genrer Læserbrevet Kroniken Kommentaren Lederen Undervisning i og med den nyhedsfortællende tekst – avisens genrer m.m. - avisnet - avisen i undervisningen

Diskursen omkring folkeskolen Infomedia – infomedia (alt fra danske aviser) debat om folkeskolen – debat i deadline statsministerens nytårstale – L. L. Rasmussen om skolen

Opgave i grupper Undersøg diskursen omkring skolen i ét eksempel: (Lars Quortrup, statsministeren og debatten i deadline) Beskriv den kulturelle kontekst og situationskonteksten omkring teksten Undersøg tekstens vinkling og dens argumentation i forhold til de 4 sandhedsbegreber

Sparring omkring eksamensemner Grupper med 3-4 Én præsenterer ad gangen – de andre spørger ind og vejleder Eksamen i dansk bør indeholde elementer fra tre kompetenceområder: Fortolknings- og analysekompetencen Kompetencen til at kunne anvende relevante teorier Den fagdidaktiske kompetence