Drejebog Program Café-debat metode Praktiske forhold Intro Cafedebat

Præsentationer af emnet: "Drejebog Program Café-debat metode Praktiske forhold Intro Cafedebat"— Præsentationens transcript:

1 Drejebog Program Café-debat metode Praktiske forhold Intro Cafedebat
Afrunding Efter dagen udsendes eventuelt referat eller skrives en artikel. Café-debat metode Derefter er der fire runder med spørgsmål, hvor deltagerne bevæger sig mellem forskellige emner hvert 15-20’nde minut. Deltagerne bedes notere svar på svar-dokumenter ved hvert bord. Alle deltagere skal rundt til alle borde. De vælger selv hvor de går hen, når klokken ringer, men der er kun x pladser ved hvert bord (deltager antallet delt med 3 eller 4 afhængigt af hvor mange der bliver). Det anbefales at vvm folk følges ad rundt og smv folk følges ad rundt. Praktiske forhold Der forberedes fire cafeborde. På hvert bord placeres (tapes) en seddel med et tema og spørgsmål. På hvert bord placeres svardokumenter.

2 Anvendelse Hvordan har I lavet Jeres skema? Hvordan bruger I skemaet?
Hvem udfylder skemaet? Hvem kvalitetssikrer? Hvordan præsenteres resultaterne? Hvilken respons får I fra andre (borgere, bygherrer, myndigheder) Har I altid gjort det på denne måde?

3 Formål Hvad er formålet for Jer med at bruge et screeningsskema?
Opfylder skemaet behovet? Er skemaet nødvendigt? Hvilke fordele opnås ved at bruge et skema? Hvad misser I? Opdager I forhold, som I ikke havde forventet på forhånd? Er det et redskab som gør Jer selv klogere på projektet/planen eller er det alene oplysning overfor andre/opfyldelse af loven?

4 Erfaringer Hvad virker godt/skidt med Jeres skema?
Er der dele der er sværere at udfylde end andre? Hvad gør I ved tilfælde af usikkerhed? Hvilke dele fungerer særligt godt?

5 Feed Back Læs hinandens skemaer igennem og stil spørgsmål til
Indhold Opsætning Sammenlign skemaer og diskuter forskelle og ligheder Er der noget I overvejer at gøre anderledes fremover?

6 Anvendelse Hvordan har I lavet Jeres skema? Hvordan bruger I skemaet?
Hvem udfylder skemaet? Hvem kvalitetssikrer? Hvordan præsenteres resultaterne? Hvilken respons får I fra andre (borgere, bygherrer, myndigheder) Har I altid gjort det på denne måde?

7 Formål Hvad er formålet for Jer med at bruge et screeningsskema?
Opfylder skemaet behovet? Er skemaet nødvendigt? Hvilke fordele opnås ved at bruge et skema? Hvad misser I? Opdager I forhold, som I ikke havde forventet på forhånd? Er det et redskab som gør Jer selv klogere på projektet/planen eller er det alene oplysning overfor andre/opfyldelse af loven?

8 Erfaringer Hvilke dele fungerer særligt godt?
Hvad virker godt/skidt med Jeres skema? Er der dele der er sværere at udfylde end andre? Hvordan bruger I skemaet? Hvad gør I ved tilfælde af usikkerhed? Hvilke dele fungerer særligt godt?

9 Feed Back Læs hinandens skemaer igennem og stil spørgsmål til Indhold
Opsætning Sammenlign skemaer og diskuter forskelle og ligheder Er der noget I overvejer at gøre anderledes fremover?

10 Screenings session Miljøvurderingsdag 2014
Opsamling Screenings session Miljøvurderingsdag 2014

11 Formål Kommunikationsredskab – minimere konflikter og unødige spørgsmål (nogle sender skemaerne med når beslutning offentliggøres) Kan også bidrage til åbenhed I forvaltningen Proces-/arbejdsredskab – nemt at sætte kryds der hvor der skal udfyldes af forskellige. Huskeliste – sikre at vi kommer omkring alt, hurtigt identificere hot-spots Kan bidrage til scoping, hvis godt udfyldt

12 Anvendelse Stjernehøringer
Forskelligt om der er een der udfylder eller om dokumentet sendes rundt til relevante myndigheder til udfyldelse I forbindelse med kommunikation med andre myndigheder I forbindelse med begrundelse af beslutning

13 Erfaring Godt at evaluere skemaet med mellemrum
Skema er godt hvis det følges op af beskrivelse, ellers kan det blive for tyndt Ren prosa er mindre nemt at overskue Offentliggørelse af skemaet kan være hensigtsmæssigt men kræver overvejelser omkring formulering og opsætning Det der virker skidt er hvis skemaet danner forvirring hos borgere, hvis de er formuleret til intern brug Godt arbejdsreskab – mindre godt kommunikationsredskab