: Ulighed og uddannelse - Akademisering af uddannelsessystemet? Martstræf 2011 Gry Poulsen.

Præsentationer af emnet: ": Ulighed og uddannelse - Akademisering af uddannelsessystemet? Martstræf 2011 Gry Poulsen."— Præsentationens transcript:

1 : Ulighed og uddannelse - Akademisering af uddannelsessystemet? Martstræf 2011 Gry Poulsen

2 Det skal vi snakke om Del I: Den sociale mobilitet og uligheden i uddannelsessektoren Del II: Mekanismer bag uligheder Del III: Eksempler fra virkelighed Del IIII: Løsninger

3 Del I: Status på den sociale mobilitet og uligheden i uddannelsessektoren Fakta på hvordan den sociale mobilitet er svundet ind!

4

5

6 Er vi alle sammen akademiker-børn?

7 Den sociale skævhed - ungdomsuddannelserne Mere end tre fjerdedele (77%) af unge uden ungdomsuddannelse kommer fra faglærte og ufaglærte familier ; Kun 3% kommer fra akademikerhjem

8 Del II Mekanismer bag uligheden

9 Hvorfor? : Hvad har skabt den systematiske forskel i uddannelsessucces? : Hvorfor snakker vi om det under et oplæg om akademisering?

10 Mekanismer bag uligheden 1.Familiernes hverdagskultur 1.Forældres ulige forudsætninger for at støtte og hjælpe deres børn 1.Uddannelsessystemets sprog og kultur matcher de højtuddannede familier

11 Ulighed i familiernes hverdagskultur Stabile rammer Samtale Tossekassen vs. Involvering : Inaktive vs. Aktive familier : Mønsterbrydere

12 Forældrenes ulige forudsætninger for støtte : Store krav til støtte til lektier og projektarbejde : Overblik over uddannelsessystemets krav : Evne til at gennemskue hvad der forventes – kendskab til kriterierne

13 Uddannelsessystemets sprog og kultur : Omfattende ”akademisering”  ”synopsis” ”perspektivering ” : Metode-overvejelser, meta-lærer, formfokus, ”presenter-metalitet” : Ledsaget af en stigende individualisering og ”Ansvar for egen læring”

14 Del III: Eksempler fra reality Akademiserings-overkill i praksis

15 Jeres erfaringer : Uddannelsessystemets krav, sprog og kultur i jeres hverdag? : Hvad ser i som problemerne?

16 Frej har ikke rigtig lavet det store i projekt ugen, men Han imponerer lærerne ved at være ”meget velovervejet i sine svar” og ”perspektivere” emnet til etik og moral. Folkeskolen - projektopgave

17 Jais (socialt svag elev) har arbejdet hårdt (og alene), interviewet en psykolog og fordybet sig fagligt: Lærerne roser hans målrettethed, men han hives ned fordi ”han læser op” til fremlæggelsen og ikke virker selvsikker i sin optræden Folkeskolen - projektopgave

18 De gymnasiale uddannelser Til eksamen i faget Almen Studieforberedelse kræves det, at: Eleverne skal forklare hvad den hermeneutiske spiral er og hvordan eleven aktivt har brugt den i tekstanalysen

19 I den store skriftlige 3.g-opgave (SRP) kræves det, at: Eleverne skal skrive en opgave på optil 25 side med afsnit om metodeovervejelser og et ”akademisk abstrakt” med faglige termer på engelsk De gymnasiale uddannelser

20 De mellemlange! Pædagogstuderende undervises i synopsis-skrivning, men lærer ikke fyldestgørende at lave en indberetning til de sociale myndigheder

21 Problems! : ”Show-off” kompetencer – manglende faglighed og substans : Vigtigst af alt - Social ulighed

22 DEL IIII: Løsningerne! Forandring kræves, tak

23 Hvad skal der til? :Akademisering godt eller dårligt? : Hvordan skaber vi en uddannelse for det store flertal?

24 Overordnet ryk – opgør med en kultur 1.: Teori-praksis 2.: Individ-fællesskab 3.: Faglighed