INGENIØRTROPPERNE ORIENTERING OM FORLIG 2010-2014 DEN 29 JUN 2009. 1

AFSPEJLER FKOM BERETNING FLERE RESSOURCER TIL FORSVARET BRED POLITISK AFTALE AFSPEJLER FKOM BERETNING FLERE RESSOURCER TIL FORSVARET NEDLÆGGELSE AF KAPACITETER

Forligsprocessen – ”TO FASER” DET TOPPROFESSIONELLE FORSVAR – ”UDE OG HJEMME” ”Lap hullerne” i den nuværende struktur. TO FASER 2. Se på behovet for nye og ændrede kapaciteter.

Aftale om forsvarets ordning fra 2010-2014 Rammer og konsekvenser 4

Agenda Forsvarsaftalen generelt. Konsekvenser for hæren, søværnet, flyvevåbnet og det værnsfælles område. Konsekvenser inden for personel-, materiel- og etablissementsområdet. Øvrige afledte konsekvenser. Områder til nærmere analyse. Konsolidering. 5

Forsvarsaftalen generelt Fortsat tre værn Fortsat koncept med funktionelle tjenester Hæren Søværnet Ambitions-niveau Økonomiske rammer Flyve-våbnet Krav til kapaciteter 6 6

Forsvarsaftalen generelt Ambitionsniveau Internationale operationer Reduktion afvejet i forhold til: Intensitet Klima Geografi Dyre, materiel-tunge bidrag Kapaciteter svarende til 2.000 soldater Hæren Søværnet Flyvevåbnet Samtidigt to kampgrupper (af 300-800 soldater) samt et antal mindre bidrag (af ca. 150 soldater). Specialoperations-styrker. Militær kapacitets-opbygning. Samtidigt to enheder (fregat, støtteskib, inspektions-skib). Periodevis mindre bidrag (Flyvefisken-klassen, taktiske stab). Specialoperations-styrker. Militær kapacitets-opbygning. Samtidigt op til tre bidrag (transportfly, helikoptere, kampfly, kontrol- og varslings-bidrag). Mindre bidrag (taktisk stab, specialiserede bidrag). Militær kapacitets-opbygning. Ambitions-niveau Økonomiske rammer Krav til kapaciteter 7 7

Forsvarsaftalen generelt Krav til kapaciteter Robuste og udholdende. Opretholde et langvarigt internationalt engagement. I særlige situationer udsende flere eller større bidrag i kortere tid. Udsende bidrag med kort varsel til krisestyring, humanitære operationer, evakueringsoperationer mv. Bidrage til militær kapacitetsopbygning. Ambitions-niveau Økonomiske rammer Krav til kapaciteter 8 8

Forsvarsaftalen generelt Økonomiske rammer Total 22.760 Forsvarsrammen øges med 205 mio. kr. årligt i forhold til indeværende forlig. Til engangsinvesteringer afsættes der 395 mio. kr. årligt. Der afsættes 100. mio. kr. årligt til uforudsete udgifter til beskyttelse af personel i missionsområderne i form af en sikkerhedspulje på Finanslovens §35. Der er inden for forsvarsrammen afsat 1.030 mio. kr. (PN2010) til forsvarets deltagelse i internationale operationer. Ambitions-niveau Økonomiske rammer Krav til kapaciteter 9

Forsvarsaftalen generelt Økonomiske rammer (2) Merbevilling til driftsrammen anvendes således: Opbygning af Computer Network Operations-kapacitet, etablering af kapaciteter til kapacitetsopbygning. etablering af en global ramme på 65 mio. kr. årligt. Dækning af engangsudgifter omfatter: Indkøb af uddannelsesmateriel. Opfyldning af lagre af ammunition og reservedele. Sikring af tidssvarende og moderne etablissementer, uddannelsesfaciliteter og indkvartering. Ambitions-niveau Økonomiske rammer Krav til kapaciteter 10

Rationaliseringer og effektiviseringer Personaleforbruget effektiviseres med 1% i 2010 stigende til 5% i 2014. Driftsudgifterne til ”øvrig drift” reduceres med 10% i 2010 stigende til 18% i 2014. Udbetaling af arbejdstidsbestemte ydelser rationaliseres. Der gennemføres en konkurrenceudsættelse af hovedparten af etablissementsdriftsområdet. Der reduceres i operative kapaciteter. Der oprettes en omstillingspulje til at understøtte Forsvarets fortsatte omstilling. Ambitions-niveau Økonomiske rammer Krav til kapaciteter 11

Materielanskaffelser Reduktioner/nedlæggelser Konsekvenser Hæren Hæren Generelt Materielanskaffelser Reduktioner/nedlæggelser Struktur fokuseres mod bataljons-kampgruppe-niveauet. Mulighed for at tilknytte alle våbenarter. Støtteenheder modulopbygges. Tilpasses krav relateret til langvarige indsættelser. Efter længere varsel indsættelse af brigade. Ildstøttesystemer, herunder undersøges muligheder for opgradering af raketkastere. Pansrede mandskabsvogne og køretøjer. Radio- og kommunikations-materiel. Ingeniørmateriel. Beskyttelses-udrustning. Kampvogne reduceres fra 57 til 34. Samlet ildstøttekapacitet reduceres, blandt andet nedlægges M109. Luftværns-kapacitet nedlægges (kontrol- og varslingsdel overføres til flyvevåbnet). Panserværns-kapaciteten nedlægges. 12 12

Konsekvenser Søværnet Generelt Materielanskaffelser Reduktioner/nedlæggelser Anskaffelse af skibsbaserede helikoptere med henblik på at støtte opgaveløsning internationalt og i Nordatlanten samt styrke evnen til at støtte operationer på land. Styrke opgaveløsningen i Nordatlanten - på sigt erstattes sidste inspektionskutter af nyt og større inspektionsfartøj (inspektionskutter i drift til 2017). Skibsbaserede helikoptere. Mindre fartøjer, herunder slæbebåde, målslæbefartøjer og dykkerfartøj. Våbensystemer og ammunitions-materiel. Standardflex-kapaciteten reduceres. Enheder til permanent overvågning af de indre danske farvande reduceres fra fire til tre. SHT flyttes 13 13

Konsekvenser Flyvevåbnet Generelt Materielanskaffelser Reduktioner/nedlæggelser Evne til længerevarende udsendelse af luft-militære styrkebidrag udvikles. Eksisterende støttestruktur justeres mhp. at øge udholdenhed for deployerede fly- eller helikopterbidrag. Fortsat kampflykapacitet til suverænitetshæv-delse og overvågning. Fortsat kapacitet til udsendelse af kampfly til internationale opgaver. Supplerende materiel til EH-101. Radarer og kontrolsystemer. Kommunikations- og identifikations-systemer. Fennec-helikopterstruktur reduceres, så den internationale kapacitet fjernes. Kampfly-kapaciteten reduceres fra 48 til 30. Luftrumsover-vågningen reduceres. Multebjergradaren nedlægges. 14 14

Konsekvenser inden for det værnsfælles område Forsvarets helikoptere samles i én enhed Cyberspace-kapacitet inden for Forsvars-ministeriets område Etablering af dedikerede kapaciteter til kapacitetsopbygning Søværnets helikoptere Computer Networks Operations kapacitet Helicopter Wing Karup Flyvevåbnets helikoptere Planlægningskapacitet til rådighed for FN Udvikle kapacitet til at planlægge og lede ved humanitære indsættelser, evakuerings-operationer mv. Opbygge evne til etablering af Task Force Individuelt HQ DDIV eller Samlet Planlægnings- og føringskapacitet Samlet kapacitet STS Task Force Selvstændigt (nationalt) EAS Bidrag (multinationalt) 15 15

Konsekvenser Kommandoerne i Nordatlanten Grønlands Kommando og Færøernes Kommando samles i en værnsfælles arktisk kommando. Fra eksisterende kapaciteter udpeges en arktisk indsatsstyrke (enheder fra alle værn med arktisk kapacitet). Muligheder for fremtidig anvendelse af Thule undersøges Flere opgaver. 16 16

Totalforsvarsstyrken Reaktionsstyrkeuddannelse 8 måneder Personelområdet Værnepligtuddannelsen differentieres for 4. måned Basisuddannelse 4 måneder Totalforsvarsstyrken Reaktionsstyrkeuddannelse 8 måneder 4. måned Øvrige tiltag Indførelse af strukturelle efter- og videreuddannelser for reserveofficerer. Rekrutteringsindsatsen fokuseres yderligere mod hele ungdomsårgangen. Videreudvikle initiativer vedrørende rekruttering og fastholdelse af kvindelige medarbejdere. Kammeratstøtteordningen og lignende initiativer videreføres og udvikles. Der etableres en pulje (8 mio. kr.) til at understøtte initiativer på veteranområdet. 17 17

Materielområdet Disponerings- og betalingsramme for materielanskaffelser udgør i perioden gennemsnitligt ca. 3.000 mio. kr. (PN2010) pr. år. Tilvejebringelse af tilstrækkeligt materiel til rådighed for hjemlig uddannelse – ”Train As You Fight”. Lagerbeholdninger opbygges og dimensioneres i forhold til aktuelle forhold og behov. Ekstern kvalitetssikring ved store og/eller risikobetonede projekter. Erstatning af udslidt, forældet og tabtgået materiel. Destruktion af klyngeammunition finder sted, når forudsætninger foreligger (finder ikke sted i denne forligsperiode). 18

Etablissementsområdet Antallet af lejeboliger og andre ejendomme tilpasses. Der forventes et provenu i perioden på 400 mio. kr. Målsætning om yderligere provenu inden for etablissementsområdet i perioden – ca. 200 mio. kr. I 2012 overvejes målsætning om yderligere provenu på ca. 300 mio. kr. Hevring Skydeterræn og Sjælsmark Kaserne afhændes ikke. Der afsættes i perioden i alt 100 mio. kr. til vedligeholdelse af militærhistoriske bygninger (fx Nyboder). Offentligheden skal – i videst muligt omfang – have adgang til forsvarets arealer. 19

Konsekvenser Funktionelle tjenester og øvrige myndigheder i Forsvaret Konceptet fastholdes. Udvikling af forretningsmodellen. Incitaments-struktur m.h.p. at nedsætte ressourceforbruget. Styrke de lokale chefers muligheder for at disponere støtteydelser i forhold til lokale behov. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Forsvarets Materieltjeneste Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste Forsvarets Sundhedstjeneste Forsvarets Regnskabstjeneste Forsvarets Mediecenter 20 20

Øvrige konsekvenser Etablering af tværministeriel samtænkningsstruktur (Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet). Forbedre udbytte og effekt af flybaseret havmiljøovervågning. Udfærdigelse af dansk militærmanual vedr. humanitær folkeret og krigens love. Udarbejdelse af klimastrategi. Uændret beløb til konkrete forsvars- og sikkerhedspolitiske projekter ved DIIS. Videreførelse af bevilling til DIMS. Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation justeres. 21 21

Konsekvenser Hjemmeværnet Hjemmeværnets og Hjemmeværnskommandoens organisation tilpasses og effektiviseres. I muligt omfang øge bidrag til Forsvarets internationale opgaveløsning. Hjemmeværnets havmiljøkapacitet styrkes. Styrkelse og udvikling af Hjemmeværnets rolle i løsning af farvandsovervågnings- og miljøopgaver. Bidrag til det øvrige samfund videreudvikles. Øgede krav til hjemmeværnsfolk i de højst prioriterede enheder. Udvikling af blandt andet Virksomhedshjemmeværnet. Materielanskaffelser: Køretøjer, kommunikations- og miljøudrustning. Ny- eller ombygning af fartøjer i marinehjemmeværnet m.h.p. miljøkapacitet. Personlig udrustning. 22 22

Områder til nærmere analyse Struktur og opgaver Muligheder for en organisatorisk sammenlægning af officersskolerne. Forsvarets operative struktur og geografisk placering af enheder og myndigheder i forhold til personelmæssige konsekvenser (rekruttering, fastholdelse, uddannelse, operativ anvendelse). Forhold vedrørende placering af værnsfælles arktisk kommando samt Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis. Forsvarets Sundhedstjenestes opgaveportefølje og snitflader til det offentlige sundhedssystem. Værnepligtens fremtid. Effektivisering af eftersøgnings- og redningstjenesten. Styrkelse af samarbejdet mellem Hjemmeværnskommandoen og Forsvarskommandoen. Personelområdet Personellets aflønning (sammensætning og forvaltning). Yderligere initiativer over for familier til udsendte soldater. Optimering af psykologisk bistand til personel før, under og efter udsendelse. Officiel dansk veteranpolitik (klar medio 2010). Øvrigt Tilbageførelse af Statens Forsvarshistoriske Museum (Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet) fra Kulturministeriet til Forsvarsministeriet. 23 23

Plan for konsolidering Forlig Direktiv for konsolidering Konsolidering Validering af konsolidering FMN FKO NIV II FKO Endelig validering Koordination Implementering Godkendelse i FMN FKO+NIV II FKO+NIV II FKO inkl. Periodeplan 24 24

Forligets betydning for Hæren EN HÆR I BALANCE Forligets betydning for Hæren FC CH-møde 26. juni 2009

Agenda De overordnede rammer. Udgangspunkt og ambitionsniveau. Materiel. Uafklarede forhold. Vejen frem – 5. fase (Konsolidering og implementering).

De overordnede rammer Fokus på BG og modulopbyggede støtteenheder, men evnen til at kunne udsende BDE-struktur skal bevares. Værnepligt fastholdes, men 4. måned i HBU skal udnyttes i maksimalt omfang i uændret form (3+1). Uddannelseslængde for HRU er som udgangspunkt uændret. Udsendelseslængde er jf. USPER-rapporten (6 mdr.). Missionernes karakter er afgørende dimensionerende. To grundlæggende missionstyper: En robust og en lettere BG.(+ mindre bidrag á 150) Evnen til opstart af ny mission/en beredskabsenhed. Brigadekapacitet med et længere varsel. Kasernerne fastholdes, men geografiske forhold analyseres (2011). Hærens og hjemmeværnets lokale kommandostruktur effektiviseres. Forudsætninger for opstilling af løsningsmuligheder er som anført.

Kapacitetsreduktioner Antallet af kampvogne reduceres til ca. 34. Panserværnskapaciteten og dermed enhederne nedlægges. Hærens fastholder en ildstøttekapacitet målrettet INTOPS. M109 udfases. Opgradering af MLRS til GMLRS undersøges. Luftværnsmissilkapaciteten nedlægges. Kontrol- og Varsling overføres til Flyvevåbnet. Forudsætninger for opstilling af løsningsmuligheder er som anført.

Ambitionsniveau for Hæren ”Op til..” kontinuerligt to missioner af bataljonskampgruppeværdi (én større robust (800) og én mindre (300)). Samt et antal mindre bidrag af underafdelingsstørrelse (150 MD). Opstart af ny mission, eller En beredskabsenhed sammensat situationsbestemt. Reserven kan udsendes i op til 6 mdr. Opstart af ny mission betinger terminering af en anden indenfor 6 måneder. Udsende brigadeføringskapacitet. Enhed af brigadestørrelse efter længere varsel. Udsende begrænset føringskapacitet på højere føringsniveauer. Udsende dedikerede kapacitetsopbygningsenheder (mindre enheder og elementer). - Op til to OMLT-lignende strukturer i missioner med en varighed op til 6 mdr. uden selvstændig logistik. Op til to OMLT-lignende struktur i missioner med en varighed op til 2 år uden selvstændig logistik. Hertil specialstyrkebidrag og enkeltpersoner. Kontinuerlig udsendelse af én større, robust ISAF-lignende bataljonskampgruppe og en mindre KFOR-lignende bataljonskampgruppe i to geografisk adskilte missionsområder. Hæren har samtidig evnen til opstart af ny mission eller opretholdelse af en beredskabsenhed. Den lette mission vil være kendetegnet ved meget begrænset kampstøttekapacitet, der umiddelbart begrænser evnen til at operere i det fulde spektrum, og dermed reagere på ændringer i situationen. Supplerende kampenheder og kampstøttemidler kan dog situationsbestemt tilføres kontinuerligt mod tilsvarende reduktion i den robuste mission, alternativt for en kortere periode - uden at dette ændrer på sammensætningen ved den mere robuste mission - ved indsættelse af hele eller dele af reserven i op til 6 måneder. Reserven sammensættes situationsbestemt, men vil normalt bestå af både kamp- og kampstøtte kapaciteter og vil enten kunne opstarte en ny eller forstærke en igangværende mission. Evnen til at opstarte en ny mission forudsætter terminering af en anden mission indenfor 6 måneder. INTOPS-rammen (uændret) er DEN dimensionerede faktor!

Udgangspunktet DDIVKDO er en førings- og uddannelsesstab med ansvar i relation til inspektion og lessons learned. CH DDIVKDO er Hærens taktikinspektør. 1 og 2 BDE ens, indeholdende alene et antal kampbataljoner baseret på en kombination af SRS og HRU. BDE danner rammen om opstilling og uddannelse af bataljonskampgrupperne til hærens missioner. Der oprettes et antal tjenestegrenscentre, inden for alle de støttende våbenarter. Tjenestegrenscentrene har tjenestegrensspecifikke enheder under kommando og varetager den tjenestegrensspecifikke uddannelse. HO, HKS og HSGS fastholdes i stort uændret. HOK HP fastlægger periodevis opgave/ansvar.

Hæren efter 2010 HOK X X 2 1 II II II II II II II II II II II II II CACELM CIS/EW S T / G E EW NET HQ M U K X X 2 ILD/CIMIC IG/CBRN LOG/MP DANILOG DANILOG DDIVKDO 1 II II S T / G S E S T / G S E S T / G S E S S T T / / G G S S E E II II II II K ØS K K ØS K NS/TP NS/TP II M-J Y L N-J Y L LOG NS/TP NS/TP II FS/TP CIMIC NSDK NSDK II II SAN II MCU HRU HRU HRU II HBU II HBU MP MP (TFR M) M JDR HKS HSGS HO JGK GHR LG/KIK TFR (TFR SJ) GSE GSE GSE KØSK ALS HBU PMUK HESK Vagt LG MUK KØSK SJÆ TAMBU JGK HO HSGS K K ALS

”Tung Mission” <800 Helikoptertransport UAV kapacitet Akklimatisering og reintegration

”Let Mission” <300 Begrænset KONSTJ/EOD

Enkelte tiltag kan vi allerede nu sætte i værk Lukke et antal KVGESK, så det svarer til ca. 34 KVG. Lukke PVRENH. Lukke LVMA og overføre dele til 3 FØR&MÅLOPKAFD. Lade DDIVTROP forblive under skolerne (NRF-14-modellen). ”Rykke sammen” i henhold til prioritet givet i SIP Tilpasse ORG til bemanding(ÅV/Lønsum)

Men vigtige forhold udestår PSN: Årsværksrammer for hæren? Opbygningstakt (ØPGL)? MAT: Investeringsrammer for hæren? Disponeringstidspunkt? ETAB:Rammer for ETAB-investeringer i hæren? Projekter? Driftsrammer? Vi må nu afvente FKO konsolideringsdirektiv efter sommerferien!

Materielinvesteringer Ildstøttesystemer. Mulighed for opgradering af MLRS undersøges. Pansrede mandskabsvogne og øvrige pansrede køretøjer. Radio- og kommunikationsmateriel. Ingeniørmateriel. Soldatens udrustning, herunder personligt beskyttelsesmateriel. Hertil uddannelsesmateriel (600 mio. kr.) og opfyldning af lagre (900 mio. kr.). Samt 500 mio. kr. til uforudsete og nyopdukkede udgifter til beskyttelse af personel. Og 500 mio. kr. til tidssvarende og moderne etablissementer, heraf 100 mio. kr. til Nyboder. Forudsætninger for opstilling af løsningsmuligheder er som anført.

HOK KG forlig 2015 (udkast) Styregruppe Forlig 2015 Koordinationsgruppe (KG) Forlig 2015 Udvidet KG Forlig 2015 ST/1 og 2 BDE DDIVKDO JGK DANILOG Hærens Center for IG og CBRN Hærens Center for Ild og CIMIC Hærens Center for CIS og EW Hærens Center Logistik og MP Kamptropperne Hærens Skoler Regimenter (LG, GHR, JDR) ?? ?? Kapacitetsopbygning FUTJ På materielområdet vil der være behov for at oprette PIMG for alle større materielprojekter. UDD-struktur MAT ??

Styregruppe Forlig 2015 Sammensætning: FMD er CH/HOK. HOK CH-kreds. Sekretær.

KG Forlig 2015 Opgaver: Koordinere HOK bidrag. Tilvejebringe grundlag for CH HOK prioriteringer og beslutninger. Koordinere udarbejdelsen af forslag til implementeringsplan for transformation af hærens strukturer til situationen beskrevet i endemålet for nyt forlig. Sikre hurtig afklaring af principielle problemstillinger. Koordinere udarbejdelsen af ledelsesinformation vedr. implementeringens gennemførelse. Sammensætning: FMD er CH/UDVDIV/HOK. DC + AC/UDVDIV ST HOK Sekretær Lejlighedsvis deltager alle FMD/PIMG. Øvrige deltager Ad Hoc.

PIMG Opgaver: Udarbejde implementeringsplaner for delprojekter. Tilvejebringe grundlag for tværgående koordination. Implementere KG Forlig 2015 beslutninger. Sikre hurtig afklaring af principielle problemstillinger på tværs af MYN og internt i ST HOK. Bidrage til udarbejdelse af ledelsesinformation. Sammensætning: FMD og SEKR (ST HOK). Repr. fra alle ressort AFD i STHOK. Repr. fra skoler og myndigheder (afhængigt af PIMG) Eksterne repr. (FUTJ).

”Hæren” nr. 3/2009 ”Når forliget er indgået, afventer en større konsolideringsproces, hvor de politiske beslutninger skal omsættes i konkrete tiltag internt i forsvaret. Det er et meget omfattende arbejde, der skal være med til at sikre, at ændringerne gennemføres hurtigt og effektivt og med færrest mulige konsekvenser for personellet og for hærens bidrag til de internationale operationer. Men også at hæren bringes i balance inden for de rammer, som bliver udstukket i forliget”.

INGENIØRTROPPERNE Forudseenhed Improvisation Udholdenhed Fleksibilitet 42

IG KAPACITETER & HOVEDFORMÅL Manøvrefrihed (TN) Bevægelsesfrihed (veje) IG EOD GEO CBRN INGENIØRKAPACITETER MIL nød-reparation/ genopbygning (Samtænkning) CIMIC (infra) De fire funktionsområder inden for IGTJ leverer gennem udførelsen af IGTJ forudsætningsskabende og afgørende effekter til operationen og de enkelte indsættelser ved at: Tilvejebringe og opretholde fysisk manøvrefrihed i terræn for manøvreenhederne. Tilvejebringe og opretholde fysisk bevægelsesfrihed ad veje og spor for alle enheder. Øge og opretholde Force Protection og udholdenhed for alle enheder. Hertil kan funktionaliteterne bidrage til Force Protection gennem den infrastrukturmæssige del af CIMIC og levere afgørende effekter i rammen af samtænkning ved udførelse af initial genopbygning, betegnet militær nødreparation, indtil CIV genopbygningskapaciteter kan udføre opgaverne. Udholdenhed (Force Sustainment) Force Protection

UDFORDRINGER IGTR Aktuelt HIAS INTOPS Kurser ARCEN HRU 3 1 2 ”ST” UDD CONST EOD VF 2 ”STDEL” ”GEO” ”INFRA” VEDL UDD/INT To OPG UDD/INT Under opbygning PSN For bredt UDD spekter/ INSTR Kigger vi på IGTR i dag, så består strukturen jo af en skole samt en operativ struktur med hver deres ingeniør- og uddannelseskapaciteter. Strukturen er ikke helt fyldt op, selv om det er tæt på med PNIGKMP og dele af KONSTKMP, mens EODKMP har store mangler og VF CBRN KMP ikke er på plads. De konstaterede problemområder er: HIAS har mange udsendelser til INTOPS på samme tid og en øget opgaveportefølje uden flere normer, hvilket besværliggør UDD-målene samtidig med STUV, hvorfor kun de absolut nødvendigste kurser gennemføres (VK, TJG-KUR, EOD, C-IED, og visse CBRN), hvorfor mange andre og nødvendige INSTR-kurser må aflyses. HIAS rådgiver HOK vedr. IG-mæssige aspekter af INTOPS og har ARCEN underlagt. 1 PNIGKMP har kun 66% SRS, hvorfor ISAF 4-6 kun understøttes af DEL(-) og inden MAT. 1 BDE har fremsat ønske om 3 PNIGDEL bliver SRS. 1 PNIGKMP har MAT-mangler, primært med PNIGKØTJ. 3 IGBTN: Har både kontinuerlige indsættelser og flere indsættelser om året med KONSTKMP til lejropgaver. ST muliggør kun absolut nødvendig drift og mindre mulighed for INTOPS. STKMP er kun 25% bemandet med SRS, og kræfterne har været anvendt på KSE-UDD samt INTOPS. STKMP er den eneste ENH i 3 IGBTN med en VEDL-kapacitet, som er ORG-underdimensioneret til alle VEDL-OPG for UAFD. GEO kapaciteten er designeret og INFRA er fremsendt som forslag til implementering. KONSTKMP er med ca. 50% SRS, og er egentlig opstillet med ½ SRS og ½ REAK til KONSTOPG. Det har svært ved UDD sig grundet de mange indsættelser (to pr. år af 2-3 mdr.). Samtidig skal det også UDD og opstille en meget begrænset MEKIG-kapacitet, hvor hovedparten af PKDEL og den ene MEKIGDEL er REAK. EODKMP ORG tilsvarer ikke den ORG, som udsendes, der laves ny ORG til ISAF med PNEODGRP. Der mangler INTOPS IEDD. CBRN KMP er meget begrænset opstillet og med store mangler fra de blå værn. 2 UDDBTN har p.t. to HBUKMP samlet i ét KMP med ca. 350 HBU soldater, som følge af PSN, hvilket SKIVE KAS infrastruktur ikke helt understøtter. 3 HRUKMP har haft et alt for bredt UDD spektrum også i relation til rådige INSTR. Derfor UDD det direkte til KFOR, og HRU GRU til 1 PNIGKMP og MEKIG i KONSTKMP, som giver 6 MDR UDD yderligere inden ISAF-missionen. Det er stadig et bredt spektrum for HRUKMP. PNIG MEKIG 6 mdr med SRS ISAF 8 mdr HRU KFOR

FORLIGSOPLÆG 1 2 ORG En samlet våbenart DANIG CSW DOB / FOB OPLOG (+) OPCON BTNKG OPCON BTNKG OPCON BTNKG OPLOG CEngr DANIG 2 (+) CONST OPCOM BDE Fwd VF GEN IGTJ DANI-LOG

KONTINUERLIGE MISSIONER AMBITIONSNIVEAU HRN KONTINUERLIGE MISSIONER Ved CBRN-trussel NRF/RES/ NY MISSION CONST MASK INFRA CAMP CAMP CONST BTNKG NSE IG MISO PK CMD+ Adv search IEDD CENT IGO/EODO/CBRNO KC+NK ADM/LOG IGMAT DEP SAMP DECON PNIG&MEKIG Midlertidig forstærkning Ø MIS CMD+ Adv search IEDD CAMP CAMP CENT KC ADM/LOG PK BTNKG NSE PK og/ eller IGO/EODO/CBRNO IGMAT DEP SAMP DECON PK Ø PNIG el. MEKIG tung PK

KORTVARIGE INDSÆTTELSER AMBITIONSNIVEAU HRN KORTVARIGE INDSÆTTELSER KAMP IGTJ Ved STABOPN CEngr CONST CONST EOD DANI-LOG GEN IGTJ INFRA

Ingeniørtropperne Udfordringer gennem hele tjenesten EOD INFRA CONST IGTR er en særdeles bredt funderet våbenart med mange forskellige grene og muligheder, som giver mange udfordringer gennem hele tjenesten og karrieren Og hvorfor nu det. INFRA CONST 48

Den intelligente kriger Ingeniørsoldaten Specialist Den intelligente kriger IG-soldaten er en rigtig soldat som kan meget mere end infanteristen, fordi han skal kunne agere som infanterist, men samtidig også hjælpe kamptropperne med at komme frem, hindre modstanderen i at komme frem til vores styrker og beskytte alle vores styrker så godt som muligt, ligesom IG-soldaten skal hjælpe alle vores styrker med at kunne overleve og opretholde kampkraften igennem længere tid et fjernt sted ude i verden. Da IG-soldaten skal kunne alle disse ting – er han/hun den intelligente kriger. En Rigtig Soldat og

Den ultimative specialstyrke Ingeniørenheden Den ultimative specialstyrke Ingeniørenheden skaber forudsætningerne for enhver operation og indsættelse enten gennem tilvejebringelse af kortgrundlag. overvindelse eller gennembrydning af hindringer, åbning af veje, etablering af hindringer, udførelse af overlevelsesforanstaltninger og ved rydning af områder, samt konstruktion af lejre. Ved siden af dette skal ingeniørenheden også kunne kæmpe og vinde. Derfor er ingeniørtropperne den ultimative specialstyrke.

Spørgsmål ?