Strukturreformen i Danmark

Præsentationer af emnet: "Strukturreformen i Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Strukturreformen i Danmark
Framtidens räddningstjänstorganisationer Beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen

2 15 minutter Processen frem til strukturreformen Strukturreformen
Læringspunkter og udfordringer

3 Beredskabslandkortet før reformen
98 kommuner 86 brandvæsner 5 statslige beredskabscentre 1 statsligt frivilligcenter

4 Beredskabsforlig 2012 - en aftale mellem folketingets partier om redningsberedskabet
Der skulle gennemføres en analyse af det samlede redningsberedskab med det formål at belyse mulighederne for generelle effektiviseringer og tilpasninger, en mere effektiv opgaveløsning samt en optimal udnyttelse af redningsberedskabets samlede ressourcer. Deloitte gennemførte en budgetanalyse af det kommunale og det statslige redningsberedskab i 2012.

5 Budgetanalysen

6 Beredskabsforlig 2013-2014 - en aftale mellem folketingets partier om redningsberedskabet
Budgetanalysen vurderes imidlertid ikke på nuværende tidspunkt at kunne danne grundlag for en endelig beslutning om en ny struktur for beredskabsområdet….. Parterne er enige om, at der i løbet af forligsperioden gennemføres et udvalgsarbejde med henblik på at udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede redningsberedskab.

7 Strukturudvalget Rapporten blev udgivet i august 2014
Der blev udarbejdet en række anbefalinger: Samlet risikobillede Niveaudeling Fri disponering Standardisering og større enheder Responstid – ikke afgangstid Entydigt myndighedsansvar Entydig kommandostruktur Samlet risikobillede – fremtidens redningsberedskab skal være indrettet, så det kan håndtere de risici, som et moderne samfund står overfor og skal kunne håndtere såvel ofte forekommende kendte hændelser som uforudsete, større og længerevarende ulykker. Niveaudeling – i basis- og overbygningsberedskab er et hensigtsmæssigt og effektivt princip. Ikke alle skal kunne alt i fremtidens redningsberedskab. Fri disponering – den nærmeste relevante af redningsberedskabets enheder sendes af sted med henblik på så lav responstid som muligt og dermed større tryghed. Det sikrer et effektivt redningsberedskab. Standardisering og større enheder – som skaber mulighed for stordriftsfordele, effektivitet og ensartet service for borgerne. Responstid – ikke afgangstid – er afgørende for den tryghed og kvalitet borgerne oplever, når de har brug for redningsberedskabet. Entydigt myndighedsansvar – er afgørende for, at også fremtidens redningsberedskab er dimensioneret og indrettet, så det kan løfte sin samfundskritiske opgave i krisesituationer. Det er vigtigt, at der fastholdes et klart politisk ansvar for dimensionering og opbygning af redningsberedskabet. Entydig kommandostruktur – er særligt ved omfattende og længerevarende hændelser afgørende for en effektiv indsættelse af fremtidens redningsberedskab. Et element heri er etablering af centrale vagtcentraler, som alarmerer redningsberedskabet og bidrager til disponering og koordinering i tæt samarbejde med andre myndigheder.

8 Aftalen mellem KL og Finansministeriet - kommuneforhandlingerne
Kommunerne senest 1. januar 2016 etablerer sig i nye tværkommunale samarbejder i form af op til 20 enheder. Parallelt med den kommunale forenkling af organiseringen vil staten foretage strukturtilpasninger og effektiviseringer i det statslige beredskab. Det forventes, at den statslige ramme som følge heraf reduceres med 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i 2017. Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem Beredskabsområdet Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager daglige, lokale opgaver såvel som landsdækkende indsatser. Regeringen og KL er enige om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt serviceniveau for borgerne. Det kan bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i større og mere bæredygtige enheder samt ved at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2016 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Såfremt kommunerne ikke inden den fastsatte dato har etableret sig i nye enheder, vil regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af nye, mere bæredygtige enheder. Parallelt med den kommunale forenkling af organiseringen vil staten foretage strukturtilpasninger og effektiviseringer i det statslige beredskab. Det forventes, at den statslige ramme som følge heraf reduceres med 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i 2017. Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem.

9

10 Resultat Det kommunale redningsberedskab:
Fra 86 -> 20 forbund (§60-selskaber) + 4 enkelte kommuner Fra 86 beredskabschefer -> 20 direktører + 4 beredskabschefer Besparelser: 175 mio. kr., svarende til ca. 12,5% af budgettet Det statslige beredskab: Antallet af centre bevares Besparelser: 45 mio. kr., svarende til ca. 8 % af budgettet.

11 Har reformen været god? Reformen skal evalueres i 2017 Positivt:
Rationel drift Bedre ressourceoverblik og udnyttelse Indkøb Større faglighed Øget subspecialisering Robusthed og ensartethed i sagsbehandlingen Øget analysekapacitet Øget politisk fokus Bedre samarbejde på tværs af beredskaber Og alt det, som vi ikke har opdaget endnu Udfordringer: Voldsomme besparelser Lavere serviceniveau Reformhastighed Øget politisk fokus Markedsprøvning Ejerskab Og alt det, som vi ikke har opdaget endnu

12 Tak for ordet