De nationale test Dette oplæg er målrettet mod forældre og har fokus på tre områder: Formålet med de nationale test Testenes funktion og indhold Brug af testresultater Til læreren: Oplægget varer 20-30 minutter, men du kan forkorte det ved at fjerne eksempelvis testopgaverne og i stedet henvise forældrene til at prøve demotesten på www.testogprøver.dk Du bør også på forhånd justere det sidste dias efter jeres skoles plan for anvendelse af test.

De nationale test - formål Pædagogisk analyseværktøj for skolerne, især for lærerne – anvendes til planlægning af undervisningen Dokumentation af det faglige niveau og mulighed for at følge udviklingen Styrke skole-hjem-samarbejdet Testene er et pædagogisk værktøj og skal sammen med lærerens andre evalueringer bruges til den videre planlægning af undervisningen. Lærerne kan bruge testene til at se, hvordan klassen og den enkelte elev har klaret sig på de tre profilområder inden for faget. På baggrund af testresultaterne kan læreren planlægge og målrette undervisningen til den enkelte elevs behov. Testene tester elevernes faglige niveau inden for tre vigtige fagområder – de såkaldte profilområder. Testene tester ikke alle faglige områder inden for et fag. Derfor indgår testene som et værktøj blandt flere til den løbende evaluering. Testresultaterne kan bruges som dokumentation på flere niveauer: elev, klasse, lærer, leder, forældre og kommune. Resultaterne vil også kunne styrke forældresamarbejdet, fordi det viser, hvilke områder elever har brug for at arbejde videre med. Forældrene skal derfor underrettes skriftligt om resultaterne af testene.

Test til klassetrin og fag – frivillig og obligatorisk anvendelse Testene er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. I løbet af et skoleforløb skal en elev tage ti obligatoriske test i de fag og på de klassetrin, som er angivet med krydser i skemaet her. Folkeskoleeleverne kan derudover gennemføre hver af de nationale test to gange mere på frivillig basis ud over den obligatoriske testgang. Elever på privatskoler og i frie grundskoler kan gennemføre testene tre gange. Det kan ske i en særlig frivillig testperiode. Testene kan bruges på det klassetrin, hvor de er obligatoriske, og på klassetrinnet lige over og under (markeret med grøn farve). Resultaterne fra de obligatorisk test er direkte sammenlignelige med resultaterne fra de frivillige test. Læreren kan altså måle elevernes fremgang ved at sammenligne to testresultater for den samme elev. Testen i dansk som andetsprog kan gennemføres tre gange i den periode af året, hvor der er frivillige test. Testen er endnu under udvikling. En test kan som regel gennemføres inden for en lektion på 45 minutter. Det er den tid, det normalt kræver at svare på så mange spørgsmål, at eleven opnår et statistisk sikkert resultat. Der er ikke et bestemt antal opgaver, eleven skal besvare for at gennemføre testen. I mange tilfælde vil eleven skulle svare på 40-50 opgaver. I nogle tilfælde vil eleven skulle svare på op til 90 opgaver. X obligatorisk anvendelse af testene frivillige anvendelse af testene

Kendetegn ved de nationale test De tages på en computer Resultatet beregnes automatisk De er adaptive, hvilket er det helt særlige ved disse test De er it-baserede – de gennemføres ved, at eleverne besvarer dem på en computer De er selvscorende – lærerne skal ikke selv rette dem, men får leveret resultaterne De er adaptive, hvilket er det helt særlige ved disse test

Adaptive test Adaptiv = Tilpasser sig eleven - Rigtige svar  Sværere spørgsmål - Forkerte svar  Lettere spørgsmål Det særlige ved de nationale test er, at de er adaptive. Det vil sige, at opgaverne indretter sig efter eleven og bliver sværere, hvis man svarer rigtigt, og lettere, hvis man svarer forkert. Særligt de første opgaver vil ofte virke svære, fordi niveauet endnu ikke er tilpasset eleven. Alle elever vil få opgaver, de kan svare på, og opgaver, de ikke kan svare på. Det er meningen, fordi testen undervejs finder elevernes faglige niveau. Fordelen ved at teste på denne måde er, at der er udfordringer til alle. Det er meningen, at både dygtige og mindre dygtige elever får opgaver, som de ikke kan svare på. Derfor kan testen virke svær sammenlignet med nogle af de test, som eleverne er vant til.

Test af profilområder  Tre test i én Hver test er inddelt i tre profilområder (faglige områder inden for faget). Profilområderne er den overordnede gruppering af opgaverne – hver opgave tilhører et og kun et profilområde. Alle opgaver i et profilområde måler det samme, fx kan profilområdet tal og algebra måles ved opgaver omhandlende hele tal, brøker, procentregning og sammenhæng mellem tal og tegning. Når forældrene får deres barns testresultat, får de at vide, hvordan barnet har klaret sig inden for hvert enkelt profilområde. Når der bliver besvaret tilstrækkeligt mange opgaver inden for profilområdet, kan testen give et pålideligt og nuanceret billede af elevens kundskaber og færdigheder.

Dansk, læsning, 2. klasse (sprogforståelse) Eksempel på en opgave i testen i dansk, læsning i profilområdet sprogforståelse. Opgaven er målrettet 2. klasse og er middelsvær – ca halvdelen vil svare forkert. Der er mange ting, der ud over dygtighed kan betyde, at eleverne svarer rigtigt eller forkert på en opgave: fx held, specifik viden, og hvordan eleven har det den dag. Sprogforståelse En helt central komponent i sprogforståelse er ordkendskab. Testen indeholder opgaver, der afdækker elevens ordkendskab på flere niveauer. Det kan fx ske ved, at eleven skal finde og matche et billede med et ord. I andre opgaver fokuseres der på elevernes opmærksomhed på sprogets form, fx kendskab til homonymer (ord der lyder ens), eller sprogbrug fx kendskab til faste vendinger. Eleven kan godt have en god sprogforståelse uden at kunne læse skrevne ord.

Dansk, læsning, 6. klasse ( sprogforståelse) Eksempel på en opgave i testen i dansk, læsning i profilområdet sprogforståelse. Opgaven er målrettet 6. klasse. I de større klasser vil der i testen i dansk, læsning ikke være lige så mange opgaver med billeder som i testen i 2. klasse. 8 8 8

Dansk, læsning, 2. klasse (afkodning) Eksempel på en opgavetype, der er ny for mange elever. Afkodning Opgaverne tester elevens færdighed i at identificere skrevne ord og bogstaver, fx ved at eleven skal identificere og adskille ord i en kæde af sammenskrevne ord, eller ved at eleven læser et ord og skal udpege et tilsvarende billede blandt 4-5 mulige. Eleven kan godt være dygtig til at afkode uden at kunne forstå tekstens indhold og mening.

Dansk, læsning, 6. klasse (tekstforståelse) Opgaven er middelsvær – ca. halvdelen kan svare rigtigt på opgaven. Tekstforståelse Opgaverne tester elevens færdigheder i forståelse af skrevne tekster. Nogle opgaver tester, om eleven kan indhente konkrete informationer i en given tekst, andre tester om eleven fx kan drage følgeslutninger eller danne indre forestillingsbilleder. I opgaverne skal eleven enten svare på spørgsmål, der knytter sig til et tekststykke, eller vælge det ord blandt fire mulige, som passer bedst ind i tekstsammenhængen.

Matematik, 3. klasse (tal og algebra) Opgaven er let for de fleste elever i 3. klasse. Tal og algebra Opgaverne tester elevernes viden om hele tal, decimaltal og brøker, deres færdigheder i regning og procentregning og deres kendskab til sammenhængen mellem tal og tegning i aflæsningen af en graf. En anden opgave kan fx være, at eleverne skal løse problemer ved at bruge de fire regningsarter.

Matematik, 3. klasse (tal og algebra) Opgaven er svær, så kun de dygtigste elever i 3. klasse kan svare rigtigt. Tal og algebra Opgaverne tester elevernes viden om hele tal, decimaltal og brøker, deres færdigheder i regning og procentregning og deres kendskab til sammenhængen mellem tal og tegning i aflæsningen af en graf. En opgave kan fx være, at eleverne skal løse problemer ved at bruge de fire regningsarter.

Matematik, 3. klasse (geometri) Opgaven er svær Geometri Opgaverne tester elevernes viden om forskellige geometriske figurer, deres egenskaber og elevernes evne til at arbejde med figurerne. Det kan fx være, at eleverne skal måle og beregne afstand, flade, rumfang eller vægt.

www.testogprøver.dk www.uvm.dk/nationaletest 14 På www.testogprøver.dk ligger der demotest, som lærere, forældre og elever kan eksperimentere med, inden eleverne skal testes. Demotestene er ikke adaptive, men de kan bruges til at gøre eleverne mere fortrolige med opgavetyper og særlige hjælpemidler, inden de skal gennemføre den rigtige test. 14

Hjælp undervejs i testen De nationale test gennemføres som en del af den løbende evaluering. Det betyder, at: Adgang til hjælpemidler bør være som i den daglige undervisning. Elever med særlige behov skal have adgang til de hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder bruger i den daglige undervisning i det fag, der testes i. Gennemførelse af testen skal afspejle hverdagens pædagogiske praksis. Det betyder blandt andet, at elever, som i dagligdagen bruger hjælpemidler, skal have adgang til at anvende disse ved aflæggelse af test. Hjælpemidler kan i denne sammenhæng være både tekniske hjælpemidler, software, personlig assistance og ekstra tid. Det må derfor forventes, at kun en meget lille del af eleverne skal fritages for deltagelse i testene. Der er mulighed for fritagelse, hvis skolen vurderer, at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Det forudsætter dog, at forældrene og eleven er enige med skolen i, at eleven skal fritages. Det er en individuel vurdering for hver elev i forhold til hver enkelt test. Fritagelse sker altså i samarbejde og besluttes ud fra én af følgende fire begrundelser: Betydelig fysisk/psykisk funktionsnedsættelse Utilstrækkelige danskkundskaber Fritaget for undervisning i faget Undervises ikke i faget Eleverne må gerne spørge læreren til råds, hvis de fx har problemer med at forstå en opgave. Læreren skal dog undgå at hjælpe med at svare rigtigt – næste opgave vil blot blive sværere og måske ligge over elevens faglige niveau. For at få et retvisende testresultat skal eleverne gøre deres allerbedste for at svare rigtigt, også selv om de ikke er helt sikre. 15

Hvem får testresultaterne? Kun de personer, som direkte har brug for elevens testresultater, kan få dem. Det vil sige barnet selv, forældrene, elevens lærer i faget og skoleledelsen. Kommunen får resultater for skolen som helhed. Skolebestyrelsen vil blive orienteret om resultaterne af skolelederen. Undervisningsministeriet vil indsamle og opbevare testresultaterne fra samtlige elever i et administrativt register, indtil elevens undervisningspligt ophører, og eleven forlader skolen. Resultaterne er kun til eleven selv, forældrene, læreren og skolelederen. Skolelederen må orientere skolebestyrelsen om skolens samlede resultat. På den måde kan skolelederen bruge testene som en indikator (blandt mange andre) på det faglige niveau på skolen. Resultater for den enkelte elev og skole må ikke offentliggøres. Det samlede landsresultat bliver offentliggjort, så den enkelte lærer og skole kan vurdere deres elevers resultater i forhold til landsresultatet. Testopgaverne er fortrolige, da de skal kunne genbruges af eleverne fra år til år. Læreren har mulighed for at se opgaverne via elevernes testresultater.

Hvordan formidles testresultaterne? Til forældre En kort skriftligt beskrivelse af elevens resultat fx udleveret sammen med elevplanen Til elever En mundtlig tilbagemelding fra læreren Forældrene får et brev med barnets resultater i testen. Ud over testresultatet er der en beskrivelse af, hvad der er blevet testet i faget. Forældrene kan fx bruge testresultaterne i forbindelse med en skole-hjem-samtale og vil ofte få resultatet sammen med elevplanen, så resultaterne indgår i samtalen med fokus på fremtiden. Barnet får en mundtlig tilbagemelding fra læreren om testresultaterne. I samtalen kan læreren fremhæve barnets stærke og svage sider og kan opstille læringsmål og på den måde bruge testresultatet fremadrettet. Læreren får en præcis tilbagemelding om elevens og klassens faglige niveau på de profilområder, testen omfatter. Derudover får læreren en detaljeret indsigt i hver enkelt elevs test og et overblik over områder, der er brug for at arbejde med med.

Plan for anvendelse Eksempler på, hvordan vi her på skolen vil bruge resultaterne af de nationale test Lærerens planlægning af undervisningen Daglig sparring mellem lærere Ledelsens sparring med lærere Samarbejde med bestyrelsen om skolens faglige mål Skole-hjem-samarbejdet Ledelsens interne evaluering af skolens undervisning . . . . . . . . . Testresultaterne kan fx bruges til at planlægge undervisningen på nye måder, så den enten udfordrer eller støtter eleven. Testresultater kan også være udgangspunkt for at danne nye hold og grupper eller indgå i overvejelserne om de fremtidige læringsmål for den enkelte elev og klassen som helhed. På skolen som helhed har vi gjort os følgende overvejelser om testenes anvendelse (juster evt. i teksten på dette dias).