Vidensinformeret Skoleledelse med Visko Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Den 10. januar 2017 Lars Hende Svenson, Skolechef.

Præsentationer af emnet: "Vidensinformeret Skoleledelse med Visko Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Den 10. januar 2017 Lars Hende Svenson, Skolechef."— Præsentationens transcript:

1 Vidensinformeret Skoleledelse med Visko Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Den 10. januar Lars Hende Svenson, Skolechef

2 Formålet med Vidensinformeret skoleledelse
At forvaltning, skoleledelse og personale får et værktøj til at arbejde med skolens egne data, målfastsættelse og beskrivelse af progression over tid. Visko er et styrings- og dialogværktøj til at beskrive og evaluere, hvordan den enkelte skole er på vej i forhold til de 7 strategiske mål i Aabenraa. Skolerne skal kunne se hinandens Visko-data for at fremme videndeling på tværs af skoler og nysgerrighed på tiltag og løsninger, der virker i praksis. Visko indgår fremadrettet som en del af skolens virksomhedsrapport. At vi kan ”rense” data og f.eks. vise data med eller uden specialklasser. Ønsket er præcise data til tiden. At kunne visualisere data, så de er lettere at være i dialog omkring.

3 Om skolens værktøj At gøre det let for skolen at følge en klasses, årgangs eller skoles progression via de obligatoriske og frivillige nationale tests gennem hele skoleforløbet. Progression bliver lavet for dansk og matematik. Det er endvidere muligt for skolen at tilkoble trivselsdata, afgangsprøver, standpunktskarakterer, uddannelsesparathed, faglige test m.m.

4 Forudsætninger Visko anvender både de frivillige og de obligatoriske test. Udgangspunktet er, at klassen tager Frivillig 1 (F1) i november, den obligatorisk test i april og den Frivillig 2 (F2) i november året efter. Alle skoler skal kunne beskrive årgangens progression over tid via de Nationale test. Skolerne bestemmer selv, om de ønsker at inddrage faglige test i beskrivelse af skolens løfteevne.

5 Testkalender i Aabenraa

6 Eksempler på data i Visko på forvaltningsniveau

7 Andel af elever, der er gode til matematik
Udviklingen i andelen af elever, der er gode til matematik i de nationale test i Aabenraa Kommune jf. 80 pct. målsætningen (Kilde: Visko). For de nationale test i matematik beregnes et vægtet gennemsnit (måltal) over 3 år i matematik af kommunens resultater i de obligatoriske nationale test.

8 Andel af elever, der er gode til dansk
Udviklingen i andelen af elever, der er gode til dansk i de nationale test i Aabenraa Kommune jf. 80 pct. målsætningen (Kilde: Visko). For de nationale test i dansk beregnes et vægtet gennemsnit (måltal) over 2 år i dansk af kommunens resultater i de obligatoriske nationale test.

9 Løfteevne i dansk og matematik for afgangseleverne årgang 2016

10 Læsning set over tid i Aabenraa

11 Fremskrivning af dansk og matematik frem til 2020
Fremskrivning for Aabenraa Kommunes udvikling i dansk og matematik frem til 2020 jf. 80 pct. Målsætningen.

12 Eksempler på data i Visko på skoleniveau

13 Eksempel på udviklingen i samme klasse i hhv. dansk og matematik

14 Eksempel på udvikling i tre parallelklasser

15 Visko.dk version 2.0 (primo 2017)
Skolen kan følge elever, klasser og årgange over tid. Skolen kan krydskorrelere med trivselsdata, faglige tests, nationale tests, karakterer og selvformulerede trivselsspørgsmål. Skolen/forvaltningen kan analysere læringsforskelle (achievement gabs) Drenge vs. pigers forskelle i nationale test. Født i foråret vs. født i efteråret. Skolen/forvaltningen kan lave gruppe-analyser (kohorteanalyser) Fx korrelationen mellem ikke-uddannelsesparate og kedsomhed. Følge grupper af elever og deres udvikling over tid.

16 Eksempler på data i Visko version 2.0 på forvaltningsniveau

17 Eksempel på dataark til at følge årgangens, klassens og elevens progression

18 Dataark til at følge kommunens, skolers og elevens progression

19 Progressionsudvikling for hhv. drenge og piger

20 Dataark til progressionsudvikling for elever født hhv
Dataark til progressionsudvikling for elever født hhv. først og sidst på året

21 Dataark med prognose

22 Følg virtuelle klasser

23 Jo før jo bedre – effekten af tidlige indsatser
Fra notat om undersøgelse af de nationale tests reliabilitet

24 Spørgsmål?