Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Oplæg AC – København mandag d. 6. februar 2006 ved seminarielektor, historiker Jens Pietras

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Forslag til program: Kort intro, præsentation, herunder oplæggets form, pauser etc. Det formelle grundlag, lovstof, undervisningsministeriets hjemmeside, EMU og projektopgaven Historie og samfundsfag – status, nyt fra ministeriet Historie og samfundsfag – centrale begreber og kernefaglighed Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Før projektopgaven, praktiske forhold og projektdesign Spørgsmål og den gode problemstilling Processen - projektugen Produkter og præsentationsformer Evaluering og bedømmelse Materialer til projektopgaven

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Det formelle foreskrivende lovstof: A) Folkeskoleloven B) Bekendtgørelsen vedr. projektopgaven C) Faghæfterne ”Fælles Mål for Historie og Samfundsfag”

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Projektopgaven på 9. klassetrin taget fra undervisningsministeriets hjemmeside:   Eleverne på 9. klasse skal som en del af undervisningen udarbejde en projektopgave. Kravene til projektopgaven på 9. klassetrin blev ændret ved folkeskoleloven af 30. april 2003, § 13, og fik virkning fra 1. august 2005, hvor en ny bekendtgørelse om projektopgaven trådte i kraft. Projektopgaven er ikke en prøve, og derfor udarbejder eleverne fortsat projektopgaven ”enkeltvis eller gruppevis”, jf. bekendtgørelsens § 1. De væsentligste ændringer i den ny bekendtgørelse nr. 1243 af 13. december 2004 er: At projektopgaven fra 1. august 2005 i væsentlig omfang skal inddrage emner fra historie og samfundsfag. At der skal gives såvel en udtalelse som en karakter for projektopgaven. Eleven kan fortsat vælge, om karakteren og eller udtalelsen skal påføres afgangsbeviset.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Folkeskoleloven lbk. nr. 870 af 21. oktober 2003 med tilføjelser: § 13: Stk. 5. På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave, der i væsentligt omfang inddrager emner fra fagene historie og samfundsfag. Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om projektopgaven.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Bekendtgørelsen: § 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave, der i væsentligt omfang inddrager emner fra både samfundsfag og historie. Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag § 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, der inddrager emner fra både samfundsfag og historie og er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Stk. 2. Det overordnede emne skal lægge op til formulering af delemner, der i væsentligt omfang inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra både samfundsfag og historie, og som giver udfordringer til hele elevgruppen.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag § 3. Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelle andre lærere vejleder under hele processen eleverne om arbejdet med projektopgaven. Stk. 2. Lærernes vejledning skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens § 18 med hensyn til 1) indkredsning af problemstillingen, 2) afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til problemstillingen, 3) valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer, 4) valg og brug af indhold og metoder, 5) valg og brug af kilder og materialer, 6) valg og brug af udtryksform, 7) fremstilling af produkt og 8) tilrettelæggelsen og gennemførelse af fremlæggelsen

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag § 4. Eleverne skal forud for arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen, jf. § 7. § 5. Arbejdet med projektopgaven afsluttes inden udgangen af april. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Projektopgaven skal være bedømt senest 1 uge, før de skriftlige prøver finder sted. § 6. Projektopgaven skal resultere i en fremlæggelse, hvor produkt og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som skolen kan stille til rådighed.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag § 7. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og med en karakter. Stk. 2. Den skriftlige udtalelse og karakteren gives ud fra en vurdering af 1) opgavens faglige indhold, herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder og vise overblik over centrale stofområder inden for både samfundsfag og historie samt andre fag, der indgår i opgaven, 2) arbejdsprocessens forskellige faser, herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens bidrag til planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet, 3) fremlæggelsen, herunder produktet og elevens formidlingsform, 4) sammenhængen mellem den valgte problemstilling og det faglige indhold, elevens arbejdsproces, produktet og formidlingen heraf. Stk. 3. En samlet vurdering af de fire områder ligger til grund for både den skriftlige udtalelse og karakteren.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag § 8. Senest den 1. juni skal eleven meddele skolen, om udtalelsen og/eller karakteren skal påføres afgangsbeviset. § 9. Skolens leder er ansvarlig for, at projektopgaven afholdes efter gældende bestemmelser. Stk. 2. Skolens leder beslutter i tilfælde af en elevs sygdom eller andet fravær, om denne skal gives mulighed for at afvikle arbejdet uden for det af skolen fastsatte tidsrum for afvikling af projektopgaven.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag § 10. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen f.eks. i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejder. § 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 496 af 31. maj 2000 om projektopgaven i 9. klasse. Undervisningsministeriet, den 13. december 2004 Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag EMU – projektopgaven (www.emu.dk/elever7-10/projektarbejde/projektopgaven/): Projektopgaven 9. klasse: Projektopgaven - din nethåndbog - er lavet til dig, som skal i gang med projektopgaven, eller måske står midt i den. Du kan finde svar på dine spørgsmål og få hjælp, råd og nyttige tips. Opdelingen i Forberedelse, Projektugen, Fremlæggelse og Bedømmelse er som dit eget forløb i skolen. Du kan gå direkte til det, som du søger -  fx ideer til delemner eller tips til fremlæggelsen.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder - men historie og samfundsfag skal indgå i opgaven. Du skal bruge dem, hvor de kan være med til at gøre projektet bedre. Det gælder også fag, som ikke er normale prøvefag. Du kan inddrage praktiske og musiske fag, hvis det passer ind i projektet.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag På den måde kan du også vise, hvad du ved, og hvad du kan inden for fag, som ikke findes på dit daglige skema. Fag er ikke isolerede fra hinanden, og ved at bruge metoder fra forskellige fag sammen, kan du opnå større viden og et bedre resultat. Bemærk, at både samfundsfag og historie skal inddrages fra august 2005!

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Historie og samfundsfag – status, nyt fra ministeriet: Bertel is back!! Alting er til debat, intet er helligt, ingen faste udmeldinger, muligheder for hurtige ændringer!!! Ny formålsformulering Historiefaget i folkeskolen har fået en time mere i 4. og 5. klasse, sådan at der nu er to lektioner på hvert af disse klassetrin Tests og prøver – prøve i historie og samfundsfag, centralt stillet skriftlig prøve, udtræksfag – konsekvenser for historie og samfundsfag pr. august 2007 Historie-, samfundsfags- og kristendomsudvalg – nye faghæfter? Historiekanon Projektopgaven - nu og i fremtiden!! (Lovforslag L101 af 7. december 2005) Gruppeeksamen!?

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Forslag til den nye formålsparagraf for folkeskolen: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der 1) forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, 2) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, 3) giver dem forståelse for andre lande og kulturer, 4) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og 5) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Ministerielle historie og samfundsfagsudvalg: Formand for begge udvalg historiker Knud J. V. Jespersen, Syddansk Universitet, Odense Kommissorier på undervisningsministeriets hjemmeside Deadline for udvalgenes arbejde – medio juni 2006 Fremtiden???

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Projektopgaven – nu og i fremtiden: Lovforslag L101 af 7. december 2005 Punkt 10. I § 13, stk. 5 , der bliver stk. 7, affattes 1. pkt., således: »På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave.«  

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Bemærkninger til forslaget: Vedr. projektopgaven: Med forslaget ændres projektopgaven, således at der ikke længere er den binding, at opgaven i væsentligt omfang skal inddrage emner fra historie og samfundsfag. Dette svarer til, hvad der var gældende før ændringen af folkeskoleloven i 2003 (lov nr. 300 af 30. april 2003), der indførte den nye projektopgave med binding til historie og samfundsfag fra skoleåret 2005/06. Ændringen skal ses som konsekvens af, at historie og samfundsfag med en vedtagelse af dette lovforslag bliver prøvefag, således at de indgår i de fag, der kan blive udtrukket prøve i. Da fagene har et relativt lille vejledende timetal i 9. klasse, og da de faglige kompetencer vil blive afprøvet ved de nævnte prøver, findes det derfor mere hensigtsmæssigt at frigøre projektopgavens binding til de to fag. Der vil derved blive større mulighed for at arbejde på tværs i flere fag og inddrage aktuelle emner fra en større fagkreds. Opgaven vil fortsat skulle bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter, som efter elevens bestemmelse påføres afgangsbeviset. De nærmere regler om projektopgaven vil fortsat blive fastsat i en bekendtgørelse.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Historiefagets centrale begreber: historiebevidsthed, identitet (individuel og kollektiv) og dannelse – kulturoverlevering, kulturudvikling – national kulturel og interkulturel refleksiv viden og indsigt med sigte på demokratisk handlekompetence og aktivt medborgerskab

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Refleksiv historisk viden og indsigt Indsigt i at mennesker er historieskabte såvel som historiemedskabende Historiesyn – idealistisk/materialistisk Erindringspolitik dvs. produktion og brug af historie samt tolkningsretten til historien Sammenhængsforståelse Kronologiforståelse Indsigt i kontinuitet og forandring

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Historiebevidsthed

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Historiebevidsthed: Mulige samspil mellem fortid, nutid og fremtid Målsætningen er: at styrke og kvalificere elevernes historiebevidsthed, identitet og dannelse!

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag De centrale kundskabs- og færdigheds-områder er: Historie i fortid og nutid Tid og Rum Fortolkning og formidling

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Der arbejdes med emner og temaer med problemstillinger Et emne: Et emne er lig med en historisk periode. I et emne arbejdes med et bestemt indhold og et geografisk område i et afgrænset tidsrum med tilknyttede problemstillinger. Et tema: Et tema er en undersøgelse af et historisk fænomen over tid dvs. over flere perioder. I et tema arbejdes der med det samme fænomen eller problemfelt til forskellige tider og eventuelt i forskellige geografiske områder med tilknyttede problemstillinger.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Historiefagets grundarbejdsmodel er problemløsning Der benyttes en fire-fasemodel Fase 1: Nysgerrighed, undren, utopier, fantasi Fase 2: Problemstillinger, indsamling af informationer, opstilling af hypoteser Fase 3: Arbejdsforløb og produktion – klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde Fase 4: Præsentation og evaluering – evaluering af hele processen, refleksion og erfaring

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Idealmodellen – den hermeneutiske spiral: Grundfortællingen, rammefortællingen om et historisk fænomen De-konstruktion under brug af historikerens forskningsmetode og centrale begreber, herunder kilde- og materialekritik Re-konstruktion - ny grundfortælling – historie opfattet som en kontinuerlig proces Processen styres af kravet om sandshedssøgen og en sund kritisk sans

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Det er meget vigtigt, at eleverne i historieundervisningen og når der arbejdes med projektopgaven kontinuerligt både teoretisk og praktisk arbejder med hovedprincipperne i kilde- og materialekritikken. Dette gælder både langsomme og hurtige medier dvs. fx bøger og internettet!!!

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Det er endvidere vigtigt, at eleverne i hele skoleforløbet i deres arbejde med både emner og temaer med problemstillinger oplever oplevelsesmæssige og narrative elementer i undervisningen. Både hjernen og hjertet skal udfordres i begynderundervisningen, på mellemtrinnet og i overbygningen!

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Samfundsfagets centrale begreber og metoder: Fagets centrale indholdskategorier er politik, økonomi, sociologi og international politik. Centralt i faget er placeret udvikling og kvalificering af historie- og samfundsbevidsthed, som anses som de væsentligste midler til at nå fagets målsætning om demokratiske handleduelige og kompetente personligheder og medborgere.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Politik:

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Økonomi:

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Sociologi:

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag International politik:

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Faget har udviklet en række centrale redskaber fx den kvalitative og den kvantitative undersøgelsesmetode. Den kvalitative metode kan oversættes til interviewmetoden. Den kvantitative metode er lig med spørgeskemaundersøgelsen

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Der undervises i samfundsfag på 8. – 10. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Menneske og stat Menneske og samfund Menneske og kultur Menneske og natur

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Undervisningen i samfundsfag bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder samt dannelsesdimensioner, som eleverne har erhvervet sig i historiefaget.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag En samtænkning af historie og samfundsfags centrale kundskabs- og færdigheds-områder Kubemodellen (kopi i kompendium)

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Problemløsende projektarbejde: Grundprincipper: Hvad er forskellen på et emnearbejde og hvad er et projektarbejde? Der er i den foreliggende litteratur omkring projektarbejde enighed om, at projektarbejdet bygger på en række grundlæggende principper, hvor af de væsentligste er: Problemorientering Produktfremstilling Deltagerstyring Tværfaglighed Eksemplarisk princip og tilstræbt brug af sociologisk fantasi Faglig kvalitetssikring

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Generelle praktiske rammefaktorer ved gennemførslen af projektforløb, herunder køreplan for projektopgaven: Elevforudsætninger – lærererfaringer – praktiske rammer Tidsplanlægning – lærere på årgangen/time- og fagfordeling Emner, årsplanen for 8. klasse – årsplanen for 9. klasse - historie og samfundsfagsemner Portefølje – kan tidligere elevprodukter genbruges!? En generalprøve på projektopgaven anbefales – samarbejde mellem historie og samfundsfag og andre fag er et krav!

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Hvem tager initiativet? Fastlæggelse af det overordnede emne for projektopgaven i 9. klasse – læreremne eller lærer-elevemne – elevmedindflydelse – elevmedejerskab af emnet! 8. klasse – 9. klasse Projektpostkasse – fysisk eller digital

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Single- eller gruppeprojekter Projektemnets udgangspunkt i – historie og/eller samfundsfag – andre fag – relevante mål og CKF (trin- og slutmål)

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Aftaler vedr. vejledning – hvem, omfang og ansvar Projektopgaven – en længere proces eller en projektuge med efterfølgende præsentationer? Krav (faglige og tekniske) til skriftligheden i projektet fx logbog, projektrapport, fremlæggelserne m.v.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Hvem skal være den/de gennemgående lærere? – dansklæreren (klasselæreren), historie-/samfundsfagslærerens rolle i projektforløbet Lokaler – reservationer Informationsmaterialer – informationskilder fx skolens bibliotek, IT-lokale m.v. Info-materiale til: skolens ledelse, klassens andre lærere, eleverne, forældrene Hvem overværer fremlæggelserne og hvem bedømmer projektopgaverne og evt. hvordan

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Hvordan sikrer vi, at der er sammenhæng mellem det overordnede emne og delemnerne? Hvordan skal vægtningen være mellem historie og samfundsfag? Hvordan sørger vi for at andre fag deltager i projektopgaveforløbet? Hvordan sikrer vi elevmedindflydelse i hele forløbet? Hvad med ”de svage elever”, de tosprogede elever m.v. Hvordan tager vi højde for undervisningsdifferentiering? Hvordan løser vi materialesituationen i forhold til de valgte delemner og problemstillinger? Hvordan koordineres min klasses arbejde med skolens samlede virksomhed?

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Projektdesign – huskeliste - eleverne: Det overordnede emne Delemne – begrundelse for valg af emne Trin- og slutmål fra historie og samfundsfag og andre fag Opstilling af problemstilling – en problemstilling er en række åbne spørgsmål – forundringspunkt, hypotese – et udsagn, der ikke kun kan svares ja eller nej til A) faktaspørgsmål B) årsags- og forklaringsspørgsmål C) vurderings- og interessespørgsmål D) handlespørgsmål Materialer og undersøgelsesmetoder Aktiviteter og arbejdsform/er Aftaler, mødetidspunkter, ud af huset-aktiviteter etc. Overvejelser over produkt/er Præsentationsform – formidling Problemløsende projektarbejde med udgangspunkt i 4-fasemodellen Skriftlighed – projektrapport, logbog, andet

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Spørgsmål og problemstilling: Elevark 1: Når du/I har fået godkendt dit/jeres delemne skal du/I indkredse dit/jeres problemstilling. En problemstilling er et sæt af åbne spørgsmål, der hver for sig og tilsammen kan afdække din/jeres problemstilling. At spørgsmålene udgør et sæt, betyder, at de hører sammen og understøtter hinanden. At et spørgsmål er åbent, betyder for det første, at man ikke bare kan svare ja eller nej. For det andet , at der ikke spørges til rene fakta

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Elevark 2: Den gode problemstilling: Den gode problemstilling består af en sæt af reelle brugbare spørgsmål. Et reelt spørgsmål udtrykker noget du: Ikke ved i forvejen Undrer dig over Ikke kan svare kun ja eller nej på Må undersøge nærmere for at kunne svare på Mener, er væsentligt at finde et muligt svar på Ud fra den viden og færdigheder, du besidder og har, kan finde ud af

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Elevark 3: Gode spørgsmål til en problemstilling, kan opstå: Når der er et eller andet mærkeligt, man ikke lige kan forklare De kan også opstå: Når man får viden om noget, der er usædvanligt eller unormalt Et tredje eksempel er: Når der stilles kontrafaktiske spørgsmål dvs. hvad nu, hvis….-spørgsmål

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Elevark 4: Det kan være svært at få begyndt: Overvej flg.: Hvad er baggrunden for din/jeres interesse for emnet? Stil fx spørgsmål af typen: Det under mig, at … Det er et problem, at… Hvordan kan det være, at …

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Elevark 5: Hvilke konkrete eksempler har I, som I kan tage udgangspunkt i? Hvilke budskaber, pointer vil I gerne fremme? Hvorfor synes I, at netop disse spørgsmål er vigtige at finde svar på? Hvad vil I gerne lære/skaffe jer viden om gennem projektet?

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Der skal stilles forskellige slags spørgsmål på en ”spørgsmålsstige” – eller ”spørgsmålstrappe” Spørgsmålsstigen: Der indgår spørgsmål fra alle fire niveauer i en god problemstilling! 1. faktaspørgsmål (beskrivende, afklarende, dataspørgsmål): fx hvem, hvad, hvor, hvornår etc. 2. årsags- og forklaringsspørgsmål (forklarende): fx hvorfor …. 3. vurderings- og interesse-spørgsmål: Spørgsmål knyttet til værdier, holdninger .. Var det rimeligt, at …? 4. handlespørgsmål (handlinger (mentale eller fysiske), løsninger, visioner): Fremadrettet – udtryk for forventninger, forhåbninger fx Hvordan kunne/kan man….? eller Er det muligt, at…?

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Er problemstillingen god? Kopi i kompendium

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Projektugen: Projektugens sigte – hvad skal den bruges til? Projektugen er 5 sammenhængende skoledage, hvor elevernes almindelige skema er suspenderet. En del af projektforløbet bør afvikles forud for selve projektugen. Ministeriets vejledning anbefaler, at følgende er aftalt og planlagt forud for projektugen: projektorientering til elever og forældre det overordnede emne inspirationsfase delemner og problemstilling til de enkelte projekter er formuleret gruppedannelser forløbet er planlagt informationsindsamlingen og bearbejdningen er påbegyndt data- og materialeindsamlingen er påbegyndt processen omkring valg af udtryksform, planlægning af produkt og formidling er indledt lærernes vejledningsfunktion er aftalt aftaler om brug af lokaler og skolens andre faciliteter er indgået instrumentelle kurser i brug af diverse AV-udstyr etc. er gennemført aftaler om, hvor de enkelte elever og/eller grupper studerer i projektugen, er indgået

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Det kan anbefales, at en eller flere generalprøver på dele af eller hele projektarbejdet gennemføres på de foregående klassetrin. På en række skoler arbejdes i elevernes valgfag bevidst med kurser i arbejdsmetoder knyttet til projektarbejdet, fx dataindsamling, bearbejdning og formidling samt opøvelse i brugen af diverse IT-relaterede medier. I læseplansdelen af Fælles Mål for Historie vedr. 3 forløb, som er 7. – 8. klasse, anbefales det, at der i stigende omfang anvendes metoder, der er knyttet til projektopgaven. ”På 8. kassetrin etableres mulighed for, at projektopgavens arbejdsform afprøves i sin helhed evt. i samarbejde med andre fag.” De andre fag kunne naturligt være primært samfundsfag og andre relevante fag.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag I selve projektugen arbejder eleverne målrettet på at færdiggøre deres projekt og at kvalificere deres fremlæggelser og formidling af projekterne. Man kan ikke påbegynde processen mandag morgen i selve projektugen og så forvente færdige projekter fredag eftermiddag. Fremlæggelserne finder sted umiddelbart efter projektugen. De enkelte elever eller grupper fremlægger for resten af klassen eller klassetrinnet og for den/de vejledere, der har været knyttet til projektugen. Vejledningen anbefaler at inddrage andre elevgrupper, ressourcepersoner og andre i fremlæggelserne. Det er en mulighed at gøre fremlæggelserne offentlige. Fremlæggelsernes omfang og form aftales lokalt. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for tydeligt at formidle deres projekter, og at vejlederne får et solidt grundlag for at bedømme de enkelte projekter. Senest en uge før gennemførelsen af skolens skriftlige prøver skal eleverne have udtalelse og karakter for deres projektopgaver.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Hvad består en ”løst” projektopgave af? Diskussion: Skriftlighed: Projektrapport med logbog!? Produkt/er: Relevante elevfremstillede produkter Mundtlig præsentation: Præsentation indeholdende varierede og fagligt tilpassede formidlingsformer

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Projektopgavens produkt/er: Der skal være en naturlig sammenhæng mellem et projekts forskellige dele dvs. mellem klassens overordnede emne, elevernes delemne med problemstilling, bearbejdelsen, processen, produktet og valgt fremlæggelse/formidlingsform Produktet skal opfylde en række faglige såvel som tekniske kvalitetskrav!

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Præsentations-former: Se fx ”Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag” side 178 – kopi i kompendiet

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Fælles Mål for Historie – ”Historiefagets særlige aktiviteter”, undervisningsvejledningen side 83 ff. Den historiske fortælling Museal formidling Rekonstruktions- og værkstedsarbejde Kontrafaktiske metoder Erindringspolitik – brug af historie Kilde og materialekritik

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Inspiration til præsentationsformer: ”Udtryksformer”: Signe Holm-Larsen, Karin Larsen, William Splidsboel, litteraturfortegnelse: Frans Bay i samarbejde med forfatterne, tegninger: Hans Møller 1. udgave. 1999. 124 sider, illustreret Forlag: Alinea Opstilling i folkebiblioteker: 19.5 Beskrivelse af forskellige udtryksformer, virkemidler, muligheder og begrænsninger med hovedvægt på udtryk og indtryk, ord, lyd, billede og kombinerede udtryksformer. Regelliste for de 5 hovedafsnit. Afsnit med angivelse af fremgangsmåde. Emneforslag og 27 opgaveforslag Fra 13 år Knytter sig til: Projektopgaven Med litteraturhenvisninger ISBN: 87-23-99739-7 Pris ved udgivelsen: kr. 160,00

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Præsentationer knyttet til projektemnet: Danskhed: Diverse udstillinger fx foto-, billedudstillinger – egne billeder eller professionelle billeder – motiver fra dansk historie og dansk nutid evt. billeder knyttet til forestillinger om fremtiden (helte, forbilleder, begivenheder, symboler, fænomener mv.)

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Udstillingen præsenteres fx i et ledsagekatalog, hvoraf udstillingens sigte og baggrund fremgår og hvor udstillingens enkelte billeder/fotos præsenteres Idé 1 til udstillingens organisering: Danmark ifølge ….. 10 ting – et maleri, et fotografi, en person, en ting, en tekst, et stykke musik/en sang, et digt, en ret, et sted og en begivenhed

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Idé 2 til udstillingens organisering: Danskhed – en udstilling organiseret efter et essentialistisk princip - (10 ting)

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Idé 3 til udstillingens organisering: Danskhed – en udstilling organiseret efter et konstruktivistisk princip – (10 ting)

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Idé 4 til udstillingens organisering: En udstilling der sammenstiller/sam-menholder den essentialistiske danskhed og den konstruktivistiske danskhed – (10 ting)

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Præsentationer knyttet til projektemnet: Menneskerettigheder: Lydbånd, video af elevernes selvfremstillede dramatiseringer/rollespil om menneskerettigheder og brud på disse Præsentation af elevernes bud på de optimale menneskerettigheder Interviews med ressourcepersoner, eksperter og meningsdannere Meningsmålinger Statistisk materiale Andet

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Bedømmelsen: Projektopgaven bedømmes via en skriftlig vurdering og en karakter. Bedømmelsen er en samlet vurdering af følgende fire områder. det faglige indhold arbejdsprocessen produktet og fremlæggelsen sammenhængen mellem opgavens enkeltdele, dvs. overordnet emne, delemne, problemstilling, fagligt indhold, arbejdsproces, produkt – fremlæggelse og formidling

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Det anbefales, at lærerne, som vurderer den enkelte opgave, vurderer den enkelte elev hver for sig. Lærerne kan benytte sig af kompetencemålene som en guide til udarbejdelse af helhedsvurderingen, dvs. udtalelsen og elevens karakter af projekterne. Vejledningen udfolder hver af enkeltdelene i bedømmelsesgrundlaget, dvs. det faglige indhold, arbejdsprocessen, produktet og fremlæggelsen, sammenhængen mellem de enkelte dele i opgaven, udtalelse og karakter.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Der medvirker ikke en ekstern eller intern censor i bedømmelsen af projektopgaven. Det er elevernes egne lærere, der er bedømmere. Lærerne har i processen rollen som vejledere og efter fremlæggelserne rollen som bedømmere. Det er vigtigt at adskille disse to roller. For at hjælpe den enkelte lærer i denne dobbeltrolle anbefales det, at der til den enkelte projektgruppe knyttes flere lærere!

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Kompetencemål: Kompetencemål handler om elevernes brug af indsigter og færdigheder i relation til forskellige faser i projektopgaveforløbet. Eleverne forventes at kunne: identificere relevante faglige spørgsmål med henblik på opstilling af en problemstilling inddrage velvalgte kundskaber, færdigheder og stofområder fra flere fag, herunder historie- og samfundsfag til belysning af en opstillet problemstilling demonstrere historie- og samfundsbevidsthed samt handlekompetence kunne inddrage æstetiske udtryk og arbejdsformer, når en problemstilling skal indkredses, og når indtryk og viden skal bearbejdes og formidles, fx den historiske fortælling, en dokumentarproduktion etc.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag vurdere kildematerialers pålidelighed og relevans samt vurdere, hvilke værdier og forestillinger de udtrykker demonstrere hensigtsmæssig brug af andres fremstillinger af fortiden og tolkninger af samfundsmæssige forhold før og nu foretage egne undersøgelser og informationsindsamling med efterfølgende bearbejdning samt udlede resultater heraf tilrettelægge og gennemføre en problemorienteret arbejdsform opstille og følge realistiske og hensigtsmæssige rammer og strategier for gennemførslen af arbejdet med opgaven gennem produkt, udtryksform og fremlæggelse udtrykke viden om og stillingtagen til den rejste problemstilling afstemt efter målgruppen demonstrere forståelse for sammenhængen mellem produktets kvalitet og dets kommunikative/illustrerende værdi

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Materialer om projektopgaven: Undervisningsministeriets vejledende vejledning – offentliggøres ikke!! EMU-portalen DVD’en: Projektopgaven 2006, Falihos Ind i historien – 4; Danmark og en globaliseret verden, Alinea 2005 Hit med historien, grund- og ressourcebog til 9. klasse

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Brug Amtscenteret for undervisningsmidler! Litteraturliste til overbygningen – Danmarks historie, oktober 2005, Københavns kommune, center for undervisningsmidler Litteraturliste til overbygningen – Europas historie, november 2005, Københavns kommune, center for undervisningsmidler Litteraturliste til overbygningen, Verdens historie, november 2005, Københavns kommune, center for undervisningsmidler

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag Gyldendal Undervisning: Projekt Samfundsfag - Teori og metode – Grundbog Serie: Projekt Samfundsfag Af Ane Bonnesen; Malene Dietz; Dorthe Frost Projekt Samfundsfag er et metodebaseret undervisningsmateriale til samfundsfag i 8.-10. klasse. Systemet består af en grundbog med teori, metode og forslag til projekter, en lærervejledning, plakat mv.

Projektopgaven i samspil med historie og samfudnsfag Projekt Samfundsfag Projekt Samfundsfag er et metodebaseret undervisningsmateriale til samfundsfag i 8.-10. klasse. Systemet består af en grundbog med teori, metode og forslag til projekter, en lærervejledning med kopisider samt tre temabøger. Grundbogens kapitler er opdelt i en kursusdel og en metodeworkshop. Kursusdelen gennemgår systematisk de teoretiske emner, der er obligatoriske for faget samfundsfag. Ved at arbejde med bogens kursusdele opfyldes Fælles Mål for faget. De enkelte kurser kan læses uafhængigt af hinanden. Metodeworkshoppen er baseret på elevernes selvstændige arbejde med forskellige samfundsfaglige metoder. Her vil eleverne møde opgaver og anvisninger, der kvalificerer dem til den obligatoriske projektopgave. Hvert kapitel indeholder desuden forslag og vejledning til projektorienterede forløb.

Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag God arbejdslyst! Tak for opmærksomheden.