Ravn Sø Opland ca. 5500 ha, heraf ca. 4100 ha med landbrug.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AGWAPLAN konceptet Skejby, den 30/ ved
Advertisements

Oplandsmøde 22/ v/ Helge Kjær Sørensen
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Status om landbrug og fosfor
Kvalitetskontrol af fiskedata fra oversigtsfiskeri både i NOVA/ NOVANA søer og andre søer fra perioden
National Environmental Research Institute • Department of Freshwater Ecology Grønt Regnskab- mark og stald- balancer Arbejdsmøde om ”Grønt Regnskab - stald.
Status og forventet tidsplan Forvaltningen er pt. ved at lægge sidste hånd på et forslag til vandhandleplan. Den videre proces: • 31. majKlima- og Miljøudvalget.
Præsentation af hovedresultater fra forprojektet Rent vand i Mølleåsystemet 13. juni 2007 Udført for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion.
Vandmøller og vandplaner
Søens Tilstand Søens tilstand, Grundejerforeningen Nysøgård - Generalforsamling 25/
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark NYT NOVANA PROJEKT Godmorgen & Velkommen.
N5. Baseline - er det hele med? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet.
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Charterrejser Group 4. Gennemsnitlig udgift pr. husstand I perioden brugte den gennemsnitlige husstand 3.488,50kr på pakkerejser.
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
1 Presse- og analytikermøde 31. januar Tidligere udmeldinger om orkanen Branchen Umiddelbart efter orkanen Ca. 1 mia. kr. Medio december 1999.
FynsAmt Natur- og Vandmiljøafdelingen a LOOP fagmøde – marts olj VRD GIS-analyser  Ole Jørgensen  Natur- og Vandmiljøafdelingen  Fyns Amt.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Info-møder – P-vejledning og Regneark - proces.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Landskonsulent Leif Knudsen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Eksport af økologiske markfrø
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Danmarks Miljøundersøgelser Denitrifikation på oplandsniveau mellem rodzone og overfladevand Gitte Blicher-Mathiesen Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling.
Denitrifikation i rodzonen
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Målrettede efterafgrøder
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Resultater fra overvågning – overfladevand og luft
Præsentationens transcript:

Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug

Vandrammedirektivet og danske søer, DMU rapport nr. 475 Referencetilstanden for dyb sø: Total-P 7,6 µg/l Total-N0,38 mg N/l Klorofyl A 3,9 µg/l Sigtdybde 5,4 m Fastlagt udfra 13 – 18 danske og estiske søer med et fosforindhold På 0 – 25 µg/l. Der er så brugt analyser fra den bedste ¼ af disse i forvejen rene søer. For den gode økologiske tilstand gælder: Total-P < 25 µg/l Total-N < 1 mg N/l Klorofyl A < 6,5 µg/l Sigtdybde > 3,9 m

Rav Sø, gennemsnit 2001 – 2005: (amtets overvågning) 1300 kg P/år 15,55 mio m3 vand/år 20 µg total-P/l I søen (sommergennemsnit) 3,2 m sigtdybde 10,0 µg klorofyl A/l

Århus Amts udmeldte reduktionsmål: Fosfortilførslen til Ravn Sø skal reduceres med 50 % i forhold til Udgangspunktet (gennemsnittet af 1993 – 2002) på 1666 kg/år, dvs. max. 850 kg P/år til søen. Tilførslen udgør nu 1300 kg (gennemsnit af ). Der forventes fjernet 300 kg ved forbedret spildevandsrensning og resten, dvs. 150 kg, skal så fjernes af det diffuse bidrag (det diffuse bidrag = landbrugsbidrag + naturbidrag).

Kildeopsplitning, 2004, P til Ravn Sø. Naturbidraget 924 kg Nedbør 18 kg Spildevand fra åbent land 173 kg Spildevand f. rensningsanlæg 18 kg Overløb fra rensningsanlæg 143 kg Total1276 kg Målt tilløb 1483 kg Landbrugsbidraget = 1483 – 1276 = 207 kg P

georegnavnStationsnavnTotal P (mg/l) MidtjyllandRustrup Skovbæk0, MidtjyllandSkærbæk0, Øst DKAfløb fra Ellesø0, Øst DKDyrehave, T.t. Tystrup Sø0,05545 Øst DKKrakær Bæk0, Øst DKHolstenshus0, Øst DKSkurrekilde

Fosfortilførsel til Ravn Sø

Oplysninger Region Registerdataberegninger på P-overskud, CT-Tools, Daisy Enkelt mark Jordbundskortlægning udfra bl.a. EM 38 udmøntet i en jordbundskartering P-index Grønne regnskaber Mark- og gødningsoplysninger Oplysninger om dræning

CT-tools 2004

P-index

Resultater Grønne regnskaber og mark- og gødningsplaner viser stort set fosforbalance På de deltagende ejendomme (svinger fra negativ på planteavlsejendom til kg P/ha på kvægejendom) Det gælder også registerdataberegningerne (efter korrektion) Enkelte P-index værdier som er højere end det generelle niveau i området Enkelte drænede lerjorde med høje Pt Lavbundsjorde er svære at håndtere

Hvor langt kom vi på bedriftsniveau: På kort sigt vurderes 3 kg P/år fjernet. På lang sigt yderligere 17 kg P/år. Samlet opland: Kort sigt 25 kg P/år Langt sigt164 kg P/år Husk der er forskelligt datagrundlag på de medvirkende ejendomme En stor ejendom medvirker kun på generelt niveau.

Hvad oplysninger skal min. Være til rådighed ? •Nyere Pt •Opdaterede oplysninger om lavbund •Detaljerede oplysninger om dræning •P-index beregning •Grønt regnskab •Mark- og gødningsplaner •Viden om jorden i området Gerne suppleret med: •Detaljeret jordbundskartering (med hældninger?) •Regionberegningerne •P-mætningsundersøgelser på udpegede risikoarealer