Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Er Økologi noget for mig ?
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Modul 1 - Processer.
Goldkøer Skal på græs i minimum 6 timer pr. dag
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Farm N Visning og.
Udnyttelse af miljøgodkendelser
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Biogasgylle på landbrugsjord
Konsulent Ole Møller Hansen
Husdyrgodkendelse.dk •Systemet skal håndtere udarbejdelse og indsendelse af ca ansøgninger om året •Dvs. 75 % af det samlede årlige antal ansøgninger.
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Markforsøg med afgasset gylle
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Oplæg – Aalborg Kommune, Jette Jensen Hvordan løfter vi mængden af overtrædelsessager affødt af Naturstyrelsens § 3 opdatering ?
Revurderinger i Esbjerg kommune. Generelt Hovedformål med revurderingen er at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på BAT. Udgangspunktet.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Oversigt over forsøg med husdyrgødning og separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
Matematik B 1.
Balanceregnskaber Hvem har deltaget Hvem har forøget deres N-kvote Hvor meget Tidsforbrug Afslutning Balanceregnskaber Korrektion af N-kvote for højere.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Grunde til at jeg elsker dig
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Bedriftens organisation og ansvarsdiagram
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Motivation for gylleseparation
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dias nr.: 1 Energiafgrøder til biogas En anlægsleverandørs erfaringer Plantekongres 2007 – Anders Peter Jensen.
Resultater af forsøg med husdyrgødning
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.
Tidsbegrænset afgræsning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Udnyttelse af husdyrgødning
Denitrifikation i rodzonen
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Efterafgrøder 2017 Landbrugsseminar 2017 Jakob Møgelvang
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Ny målrettet regulering
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Græs og N-kvote Anders Nemming
Ny Farm N Visning og andre tiltag i husdyrgodkendelse.dk
Præsentationens transcript:

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Husdyrgodkendelse.dk Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Model I Randers Kommune starter vi med at lave en detaljeret gennemgang af grundlaget for beregningsresultaterne i Husdyrgodkendelse.dk (konklusion efter proces med Rejseholdet (MST/KL)). Hvorfor? Mange ansøgninger er fejlbehæftede. Afgørelsen skal hvile på et korrekt grundlag. Pga. offentlighedens inddragelse tidligt i processen (§12). For at yde god service overfor landmand/konsulent. Hvornår? I forbindelse med visiteringen af ansøgningen – dvs. senest 3 uger efter modtagelsen. Hvordan? Gennemgang af tjekliste - oplysninger om nudrift og ansøgt drift. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Mælkeydelse / foderkorrektion 21. marts 2007 Mælkeydelse / foderkorrektion Godkendelsessystemet følger gødningsregelsættet: Landmanden skal korrigere DE-beregningen for afvigende mælkeydelse. Landmanden kan korrigere gødningsproduktionen for afvigende mælkeydelse - dvs. anvende egne produktionstal. Sidstnævnte betyder, at landmanden har ret til at henholde sig til normtal ved ansøgning om miljøgodkendelse. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Mælkeydelse / foderkorrektion 21. marts 2007 Mælkeydelse / foderkorrektion Oplysningen kan ikke ses i PDF-ansøgningen! Kontrolleres i en scenarieberegning (grunddata → produktioner → ) Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Mælkeydelse/foder Type 2 – korrektion: Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Foderkorrektion – malkekøer 21. marts 2007 Foderkorrektion – malkekøer Foderkorrektion for malkekøer skal ske i overensstemmelse med Helpdesksvar af 12.08.2011 Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Foderkorrektion - malkekøer 21. marts 2007 Foderkorrektion - malkekøer Eksempel - Korrektion i forhold til ammoniakfordampning: Trin 1: ammoniakfordampning uden højere ydelse og foderkorrektioner noteres [fx 4.709 kg N/år] (=> N-indhold i gødning = norm). Trin 2: højere ydelse indtastes [fx 11.250 kg/år] og FE pr. årsko justeres [ fx 7.329 FE], indtil noterede ammoniakfordampning nås (=> N-indhold i gødning = norm). Trin 3: proteinniveau reguleres, indtil ammoniakfordampningen/depositionen lever op til kravet [fx 165 g råprot./FE] (=> sænket ammoniakfordampning/N-indhold i gødning). Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Foderkorrektion - malkekøer 21. marts 2007 Foderkorrektion - malkekøer Vigtigt at foderkorrektioner indsendes som en supplerende fiktiv ansøgning, da fosforindholdet i gødningen påvirkes! Eksempel: Ammoniak (kg N/år) N –gødning P-gødning (kg P/år) Trin 1 4.709 51.047 7.409 Trin 2 7.299 Trin 3 4.319 48.155 Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Generelt ammoniakreduktionskrav 21. marts 2007 Generelt ammoniakreduktionskrav Eksempel: Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Generelt ammoniakreduktionskrav 21. marts 2007 Generelt ammoniakreduktionskrav Generelt ammoniakreduktionskrav = 1972,94 kg N/år - 270,52 kg N/år = 1702,42 kg N/år Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Generelt ammoniakreduktionskrav 21. marts 2007 Generelt ammoniakreduktionskrav 30% Generelt ammoniakreduktionskrav = 1001,43 kg N/år + 1001,43 kg N/år x 0,7 = 1702,42 kg N/år Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Generelt ammoniakreduktionskrav 21. marts 2007 Generelt ammoniakreduktionskrav 15% Generelt ammoniakreduktionskrav = 1001,43 kg N/år + 1001,43 kg N/år x 0,85 = 1852,64 kg N/år Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Generelt ammoniakreduktionskrav 21. marts 2007 Generelt ammoniakreduktionskrav Oplysningen kan ikke ses i PDF-ansøgningen! Kontrolleres i en scenarieberegning (grunddata → staldafsnit → ) Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Generelt ammoniakreduktionskrav 21. marts 2007 Generelt ammoniakreduktionskrav 30% Generelt ammoniakreduktionskrav = 1001,43 kg N/år x 0,7 + 1001,43 kg N/år x 0,7 = 1402 kg N/år Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Ammoniakdeposition Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Ammoniakdeposition Rigkær - med kumulation! Skovbevokset tørvemose - tættere på! 75 DE 202 DE Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Ammoniakdeposition Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Ammoniakdeposition Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 1 Kategori 3 Kategori 2 Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Ammoniakdeposition Kategori 1_skovbevokset tørvemose Afskæringskriterium totalbelastning 0,7 kg N/ha Kategori 1_rigkær Afskæringskriterium totalbelastning 0,2 kg N/ha Kategori 2_overdrev Afskæringskriterium totalbelastning 1,0 kg N/ha Kategori 3_pot. ammoniakfølsom skov Afskæringskriterium merbelastning 1,0 kg N/ha Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Miljøteknologi Sengestald med fast gulv! Er der anvendt anerkendt miljøteknologi og er effekten korrekt? Effekt af spalteskraber  Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Udnyttelsesprocenter 21. marts 2007 Udnyttelsesprocenter Godkendelsessystemets udnyttelsesprocenter følger gødningsreglerne. I godkendelsessystemet vælges udnyttelsesprocenten automatisk ud fra gødningstypen: Svinegylle 75 % Kvæggylle 70 % Dybstrøelse 45 % etc. Tjek dog indtastet udnyttelsesprocent for afgasset biomasse/forarbejdet husdyrgødning/ blandet gylle, have- og parkaffald (skal indtastes manuelt). Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Udnyttelsesprocenter 21. marts 2007 Udnyttelsesprocenter Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Udnyttelsesprocenter 21. marts 2007 Udnyttelsesprocenter Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Udnyttelsesprocenter 21. marts 2007 Udnyttelsesprocenter Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Udnyttelsesprocenter 21. marts 2007 Udnyttelsesprocenter Oplysningen kan ikke ses i PDF-ansøgningen! Kontrolleres i en scenarieberegning (grunddata → gødning → tilført husdyrgødning → ) Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Andel af dybstrøelse udbragt direkte og nedpløjet 21. marts 2007 Andel af dybstrøelse udbragt direkte og nedpløjet NB: ”0”-indtastning (default) ≠ standardforudsætning ! Standardforudsætninger (skal indtastes manuelt): Kvæg 65% Søer 50% Slagtesvin 25% Slagtekyllinger 15% Høner 5% Øvrige dyretyper 0% Mindre andel end standardforudsætning => højere emission ! Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Andel af dybstrøelse udbragt direkte og nedpløjet 21. marts 2007 Andel af dybstrøelse udbragt direkte og nedpløjet Vær opmærksom, hvis minusværdier forekommer under staldtyper med fast husdyrgødning i pkt. 2.5.4.1 Ammoniaktab. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Tilført kvælstof med husdyrgødning fra andre 21. marts 2007 Tilført kvælstof med husdyrgødning fra andre Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Tilført kvælstof med husdyrgødning fra andre 21. marts 2007 Tilført kvælstof med husdyrgødning fra andre Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Tilført fosfor med husdyrgødning fra andre 21. marts 2007 Tilført fosfor med husdyrgødning fra andre ”Før-situation”: P tilført – P fraført = 24,9 kg P/ha/år – 24,2 kg P/ha/år = 0,7 kg P/ha/år. ”Efter-situation = krav”: 0,7 kg P/ha/år + 4,0 kg P/ha/år = 4,7 kg P/ha/år. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Tilført fosfor med husdyrgødning fra andre 21. marts 2007 Tilført fosfor med husdyrgødning fra andre ”Før-situation”: P tilført – P fraført = 30,5 kg P/ha/år – 24,2 kg P/ha/år = 6,3 kg P/ha/år. ”Efter-situation = krav”: 6,3 kg P/ha/år + 4,0 kg P/ha/år > P-overskud ved harmoni => 7,1 kg P/ha/år. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Referencesædskifte 765 DE/332,61 ha > 2,0 DE/ha Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Referencesædskifte Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Referencesædskifte 0 DE/332,61 ha < 1,4 DE/ha Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Vanding Vanding => højere fosforfraførsel! Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 NFI NFI-kort fra Husdyrgodkendelse.dk: NFI-kort (seneste viden) fra DAI : Se Miljøstyrelsens nyhedsbrev nr. 12 af 13. september 2010 Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Ekstra efterafgrøder Decimaltal kræver interpolering mellem resultatet fra 2 skemaer (hhv. 5% og 6%). Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Afsat husdyrgødning Ca. 90 kg N/DE, 13 kg P/DE Ca. 90 kg N/DE , 13 kg P/DE Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Aftaleareal Tjek! Ikke en GIS-søgning (fluebensmarkering). Påvirkning af natur, Natura 2000 etc.? Er arealet stort nok? 200 DE /143,51 ha = 1,39 DE/ha. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Øvrige tjekpunkter Nudrift i.f.h.t. produktionstilladelse. Eksisterende staldsystemer. Flere godkendelsespligtige ændringer indenfor seneste 8 år (HDL § 26 stk. 2). Udegående dyr. Stipladsangivelse. Malkekøers tid på græs (ikke på græs 6 mdr. – måske ca. 1,5 mdr.). Lagerfordeling. Ruheder/kildehøjde. Naboangivelse/lugtkumulation. Gyllebeholdere med krav om anvendelse af miljøteknologi: <300 m til nabo (svin/kødædende pelsdyr) => fast overdækning. <300 m til §7-natur (alle) => fast overdækning el. alternativ m. samme effekt. Krav om eksisterende miljøteknologi. DEreel≤ Harmonital. JB. nr. Drænforhold. Fosforklasser – fosfortal. Fosfor tilført med slam (affald) i nudrfit Stjernemarkering. Havelågemarkering. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø 21. marts 2007 Konfliktsøgning i eget GIS-system Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Tak for opmærksomheden! 21. marts 2007 Tak for opmærksomheden! Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø