KOMPETENCER OG VIDENDELING

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Værdibaseret samarbejde
Advertisements

Fortolkning af AMO reformen
Arkitekten og innovationen ? -Hvornår går det godt -hvornår går det skidt -og hvorfor er det nu det gør det Er der for arkitekter en modsætning - fx mellem.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Set i forældreperspektiv
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
SOCIAL KAPITAL - EN FÆLLES SAG
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lederudvikling.
Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, T: , W: Kompetenceudvikling.
Fra integration til inklusion
Introduktion til kriterium 4 Partnerskab og ressourcer Excellence netværk 2004 Jørgen Kjærgaard.
Udviklingstendenser i dansk byggeri – kan vi inspireres fra udlandet?
Ledelse i Praksis – 4. aften
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
DUA seminar den 5. oktober 2010
En konsulent er : • -En praktiserende læge • -der er ansat af Regionen • der har en særlig viden eller erfaring indenfor et eller flere områder. • der.
Høring om byggeriets kvalitet, effektivitet og udvikling, 20. november 2002 Indledning ved Lone Møller Sørensen, direktør for By og Byg.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Ledelse af innovative medarbejdere
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Sociologi – Individ og samfund
Virksomheder - definition
Forandringsprocessens risici og den indre sammenhæng i processen
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Projektbeskrivelse Der anvendes i stigende grad digitale modeller i både projekteringen, udførelsen og driften af bygninger. De digitale modeller indeholder.
Survey Organisering og styregruppehåndtering. Spørgsmål 1 62,5 % mener de har stor indflydelse på tilpasning af egen projektorganisation! Hvis projektorganisationen.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Kodeks for offentlig topledelse
Struktur og processer I alle studier af innovationssucceser og fiaskoer er det konstateret, at de største årsager til manglende succes er: 1.Manglende.
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Er de nuværende regler om rådgivnings- påbud en hensigtsmæssig måde at sikre at virksomhederne får tilstrækkelig ad- gang til arbejdsmiljøviden? Anders.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Workshop om vidensdeling og kompetencer ved samarbejder i partnering Hvilke kompetencer er vigtige ved samarbejde i partnering af Michael Stig Ørbech,
Bygherreforeningens ideer til en indsats mod svigt, fejl og mangler Henrik L. Bang, civ.ing., MSc, PhD Sekretariatsleder, Bygherreforeningen
Fronthouse workshop 8: Derfor skaber forsøgsprojekter fremtidssikrede renoveringer NCC. 16. Juni 2011 Søren Terkildsen, Ph.d-studerende, BYG:DTU.
Design af organisationen
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
Fra kontrol til sparring Jesper Hansen Jammerbugt Kommune.
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
Status på it-området på ASB Møde i Akademisk Råd d. 19. marts 2007.
Den lærende organisation
Indhold, indsatser, implementering
SCKK, Kvalitet i MUS - 5. netværksmøde januar 2004 Oplæg v/ konsulentkoordinator Jan Bartram Kvalitet i MUS 5. netværksmøde 15. januar 2004 Kompetenceafdækning.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Dansk ledelsesstil og tillid som global konkurrencestyrke
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBAELT Arbejdsmøde den 8. november 2011.
Jan Karlshøj IT/CAD Chef Byggeri og Anlæg Civ. Ing, PhD Carl Bro Livslang Uddannelse Erfaringer fra samarbejde og viden- håndtering.
Et velfungerende MEDsystem: Hvorfor og hvordan? - Erfaringer fra Region Midtjylland Lars Hansson, direktør, Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Organisation & Kultur SOL3 september 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent.
Vidensarbejderens særlige arbejdssituation - forebyggelse af arbejdsrelateret stress Oplæg i IDA, fredag, 27. april 2007 Christine Ipsen, Ph.d.
Værdibaseret ledelse. Udgangspunktet Fokus på procesværdi som et middel til at opnå målet (højere produktværdi) Alle byggeriets parter er på banen, og.
”BrunT Papir” - workshop
Grundliggende principper
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

KOMPETENCER OG VIDENDELING PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU KOMPETENCER OG VIDENDELING VED PARTNERING Sten Bonke, Sektionen for Planlægning og Ledelse af Byggeprocesser

Forskning Innovation Uddannelse WWW.BYG.DTU.DK 160 medarbejdere PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU     BYG●DTU Institutleder Jacob Steen Møller Afdeling for Administration og IT Afdeling for Forsøgshal og Værksteder Sektion for Bygningskonstruktioner Forskning Innovation Uddannelse Sektion for Bygningsmaterialer og Geoteknik Sektion for Planlægning og Ledelse af Byggeprocesser 160 medarbejdere - heraf 45 PhD studerende Sektion for Bygningsfysik og Installationer Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) WWW.BYG.DTU.DK

PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU                                                                  copyright: Byggecentrum Nyhed, Byggecentrum : 05.11.2004 Begyndervanskeligheder i partneringbyggeri                      Trenden i dansk byggeri siger "Partnering". Det sparer tid, giver styr på økonomien og skaber kvalitet. En ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut viser dog, at modellen lider af en del børnesygdomme. ’Dårlig kemi mellem flere projektdeltagere, stor udskiftning i ledelsen og manglende forståelse for partnering, angives som årsager for det dårlige samarbejde’. ’Man har simpelthen ikke taget samarbejdet tilstrækkelig alvorligt, og det skyldes formentlig, at vilkårene for samarbejdet ikke har været afklaret godt nok’, siger Stefan Gottlieb

Hvorfor kompetenceudvikling? PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU Hvorfor partnering? (gen)opdage fælles målsætninger i byggeprocessen ny ramme for videndeling på tværs af professions- og virksomhedsskel Hvorfor kompetenceudvikling? ’kompetence’ [afl. af latin competere] evne, kapacitet (competition, competitive) - knyttet til virksomheders innovationsevne

PARTNERING-KOMPETENCER? PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU PARTNERING-KOMPETENCER?

projektets PARTER  projektets PARTNERE PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU projektets PARTER  projektets PARTNERE [del af helhed; part i sagen] [- fra eng.: deltager, medspiller, meddanser kompagnon]

~ værdibaseret samarbejde PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU Partnering samarbejdet - betegner en samarbejdsform mellem partnere, som har aftalt et fælles værdisæt for såvel samarbejdets forløb som for projektresultatet ~ værdibaseret samarbejde

SAMARBEJDSKULTURENS KERNEVÆRDIER I PARTNERING-PROJEKTER PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU SAMARBEJDSKULTURENS KERNEVÆRDIER I PARTNERING-PROJEKTER Åben og ærlig kommunikation Tillidsfuldt og godt samarbejde Fælles ansvar Respekt og ligeværdighed Aftaledisciplin Godt arbejdsklima

TRADITIONEL ADFÆRDSREGULERING I PROJEKTORGANISATIONEN PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU TRADITIONEL ADFÆRDSREGULERING I PROJEKTORGANISATIONEN

ÆNDRING AF ADFÆRDEN GENNEM FÆLLES PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU ÆNDRING AF ADFÆRDEN GENNEM FÆLLES VÆRDIER I PARTNERING

Det er nødvendigt at udvikle nye kompetencer PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU Det er nødvendigt at udvikle nye kompetencer for at udnytte det fælles værdisæt til at dele viden effektivt !

’Videndeling handler om at identificere allerede eksiste- PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU HVAD ER VIDENDELING? ’Videndeling handler om at identificere allerede eksiste- rende og tilgængelig viden, for derefter at overføre, anvende – og eventuelt lagre – denne viden til at løse konkrete aktiviteter hurtigere, bedre og mere sikkert, end de ellers ville være blevet løst’ [Peter Holdt Christensen, 2004] ’Vi har ikke tid til at finde hammeren …. fordi vi skal ha’ et søm slået i’ [citat, produktionsmedarbejder, op.cit.] ’Vidensdeling kan være tilfældig. Man får ikke altid udnyttet viden – for man ved jo ikke hvem der har den. Jeg udnytter kun de forbindelser, jeg kender til’ [ citat, konsulent, op.cit.]

BYGDTU Situationen Aktøren Viden Problemstillinger PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU Situationen Aktøren Viden Problemstillinger Ingen mulighed for at dele viden Ingen viden om viden Ingen fælles forståelse Ingen vilje til at dele viden Viden er klæbrig Løsninger Praksisfællesskaber Viden om viden Vidensdelingskultur Ekstern motivation Intern motivation Socialisering

Videndeling er et bytteforhold, hvor viden strømmer fra afsender PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU Videndeling er et bytteforhold, hvor viden strømmer fra afsender til modtager – hvorefter en eller anden form for kompensation går fra modtager til afsender Motiver Formål Regulering Udbytte Økonomisk Maksimering Markedskræfter Ekstern fordel Organisatorisk Koordinering Direkte eller indirekte magtanvendelse Effektivitet Formel anerkendelse Tilhørsforhold Socialt Hjælpsomhed Gensidighed Intern fordel Social forpligtelse Uformel anerkendelse

Afhængighed af videndeling: PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU Afhængighed af videndeling: aggregeret sekventiel gensidig

BYGDTU Afhængigheds type Karakteristik Koordinerings Mekanisme PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU Afhængigheds type Karakteristik Koordinerings Mekanisme Aggregeret afhængighed Hver delproces isoleret – men bidrager sammen til output Ofte i stabile og gentagende miljøer Regler, rutiner og standardisering Sekventiel afhængighed Hver delproces afhængig af foregående delproces Assymmetrisk forhold Ofte dynamiske miljøer Planlægning Kontrakter Gensidig afhængighed Delprocesser to-vejs afhængige af hinanden Ofte i uforudsigeli-ge og omskiftelige miljøer Gensidig tilpasning og deling af viden i handlingen

Relationsbaseret viden PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU De 4 videnstyper: Faglig viden Koordinerende viden Objektbaseret viden Relationsbaseret viden

BYGDTU Typer af viden Karakteristik Faglig viden PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU Typer af viden Karakteristik Faglig viden Erhvervet gennem uddannelse oplæring og praksis Koordinerende viden Sikrer at faglig viden bidrager til en samlet indsats Beskriver hvordan og hvornår den enkeltes viden indgår i processen Objektbaseret viden Beskriver anvendelsen af faglig og koordinerende viden på et objekt/projekt (unik ift. genstanden) Relationsbaseret viden Beskriver viden om hvem eller hvad, der besidder relevant viden Opstår som spin-off af de andre typer – og bidrager til dem

UDFORDRINGEN! BEDRE PARTNERING PROJEKTER FORUDSÆTTER: PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU UDFORDRINGEN! BEDRE PARTNERING PROJEKTER FORUDSÆTTER: at kompetence udviklingen fører til en bedre videndeling i projektorganisationen at de strukturelle forhindringer for videndeling erkendes og reduceres, så vidensbyttet kan fremmes at man bliver bedre i stand til at vurdere betydningen af faglig, koordinerende, objekt- og relationsbaseret viden at den situationsbestemte afhængighed mellem aktivitet og videnanvendelse bliver styrende for videndelingen

PARTNERING – workshop DTU - 11. november 2004 BYGDTU