Arbejdsseminar Nyborg

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Ligninger og uligheder
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Lederudvikling.
Midtvejsseminar Læringsmiljø på hhx
1. HF Introduktionsforløb Langkær Gymnasium og HF
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
Det udvidede klasserum
Roskilde Katedralskole stx – det almene gymnasium
Grammatik hvorfor og hvordan?
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Strategisk kompetenceudvikling
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Faglig overgang – Næstved Gymnasium og HF Dansk. Formål Primært at løfte det faglige niveau for alle elever, og herunder også at bidrage til at udligne.
Mobning er: Man bliver mobbet, når andre børn bliver ved med at drille en, og man synes, det ikke er sjovt.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Hvordan lettes overgangen relevant
Stikord vedr. workshop II: ”Sprog bygger bro” Projektet "Sprog Bygger Bro" er et 3-årigt brobygningsprojekt, som er finansieret af Region Midt, og som.
Vejlederens kommunikation
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Hvorfor netværk? Det er en udfordring for ledelsen at: -kunne give fagspecifikke råd -samle alle god erfaringer og give dem videre -Formidle alle aktiviteter.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Velkommen til Konference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber 26. Februar 2013 Konference om rammeforsøg 26. februar
Tørring Gymnasium Mission, vision, værdier, fokusområder.
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Oplæg d på Nyborg Gymnasium.  At reducere elevernes oplevelse af problemer i faget dansk ved overgangen fra grundskolen til det almene gymnasium.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
Forældremøde 8. klasse Orientering om Vejledning & UEA-undervisning.
Fravær og Frafald Birgitte la Cour Bergmann Vicerektor, Kursusleder
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Lind Skole Version 2 FYRAFTENSMØDE MED FORÆLDRE D. 8. OG D. 9. JUNI 2015.
Overgangsproblemer i matematik ”Det sværeste var at forstå hvad læreren prøvede at sige - altså formuleringerne.” 1g-elev, stx.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Indhold Forberedende grunduddannelse (FGU)
Velkommen til fagligt samspil
Præsentationens transcript:

Arbejdsseminar Nyborg 4.12.2013

Faglige overgange i dansk. TG 2013/14 Tørring Gymnasium HVEM ER VI ? Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Anne: Nyansat lærer. dansk og spansk Jeg deltager i projektet fordi: Samtidig etablering af ”faglig identitet” Indsigt i problemstillingen gennem ungdomsskolearbejde Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Frederik: 4 års anciennitet. Dansk og matematik Jeg deltager i projektet fordi: Vores elevers tilgange til faget er formet af mindst 9 år i folkeskolen. Viden om disse tilgange er særdeles vigtig. Overgangsproblematikker mærkes i den daglige undervisning. Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Helle: 28 års anciennitet. Dansk og musik Jeg deltager i projektet fordi: Overgangsproblematikken fylder mere end den har gjort Vi har alt for lidt viden om hinandens faglige virkelighed på tværs af de forskellige institutioner Alene et øget kendskab vil lette overgange Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Eigil: 32 års anciennitet. Dansk og musik Jeg deltager i projektet fordi: Tidligere praktiseret mangeartede samarbejdsprojekter med grundskolen Følte at min her-og-nu viden var ved at blive for uskarp Det aktuelle MBU-initiativ med dets faglige overgangsfokus lå lige til højrebenet Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Mogens: 35 års anciennitet. Matematik, datalogi. Vicerektor Jeg deltager i projektet fordi: Jeg er med som ledelsesrepræsentant Området faglige overgange er særdeles aktuelt og vigtigt både mht. at få viden om hinandens skoleformer i en tid med store ændringer samt få bedre kendskab til elevforudsætningerne. Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Faglige overgange i dansk. TG 2013/14 HVAD? Formaliseret samarbejde mellem Tørring Gymnasium og 4 grundskoler Tørring Skole (Anne) Lindved Skole (Frederik) Stjernevejskolen i Hedensted (Helle) Bredagerskolen i Jelling (Eigil) Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Faglige overgange i dansk. TG 2013/14 HVORDAN? Vi arbejder ud fra en praksisrelateret "dobbeltrettet didaktik”. Gensidige besøg (2 – 3 gange i skoleåret) Den observerede undervisning danner baggrund for erfaringsudveksling. Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Faglige overgange i dansk. TG 2013/14 Det faglige fokus (problemfelterne) indsnævres og konkretiseres gennem observation og samtale. I den umiddelbare efterbehandling gøres problemfelterne til genstand for refleksion. Refleksionen foregår efterfølgende på forskellige niveauer (individuelt, i par, i projektgruppen og her i skole-/forskernetværket). Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Faglige overgange i dansk. TG 2013/14 Målet er: For lærerne: En øget indsigt i og forståelse af, hvad eleverne bringer med sig fra grundskolen henholdsvis hvilke forventninger der stilles til basiskompetencer og kompetenceudvikling i det første gymnasieår Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Faglige overgange i dansk. TG 2013/14 Målet er: For eleverne i grundskolen: At kunne fokusere mere eksakt i forhold til faget på dets “kommende trin”. Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Faglige overgange i dansk. TG 2013/14 Målet er: For såvel lærere som elever: at den faglige brobygning konkretiserer de forskellige udfordringer det indebærer at starte på en gymnasial uddannelse og giver konkrete svar på hvorledes den enkelte elev med sine forudsætninger kan få den bedst mulige start i gymnasiet. Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Hvad er det så vi interesserer os for? FOKUS PROBLEMKATALOG Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Problemkatalog version 1.0 viden/bevidsthed om sprog og syntaks fagterminologi (give faget identitet) danskfaglige metoder, analyse- og tolkningsmuligheder fagets områder (litteratur, sprog, medier) genrebevidsthed (hvad kendetegner novellen, digtet, nyhedsartiklen, etc.) læsevaner/læsevanthed tydeliggørelse af fagets iboende ”sammenhæng” for eleverne trykte medier > < digitale medier lektielæsning/notatteknik mundtlighed + skriftlighed   pædagogisk og didaktisk spørgsmål: Niveaudeling? skabe motivation, nysgerrighed, koncentration, fordybelse Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Problemkatalog version 2.0 Det faglige sprog Hvilken terminologi, ord og begreber bruger vi i faget i hhv. 9. klasse og 1.g? (sjovt nok havde man uafhængigt af dette på en af grundskolerne aftalt en helt tilsvarende målsætning på 9. årgang) Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Nævn 3 nye ord/begreber fra da, en, mat Empiri, semantik, retorik Kongruens, morfologi, suffiks Koefficient, diskriminant, radikant Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Nævn 3 gamle ord/begreber fra da, en, mat (fra FS) Navneord, udsagnsord, tillægsord Opinion, essay, summary Ligninger, rumfang, Excel Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Nævn 3 ord/begreber der bruges begge steder (FS + Gym) Ordklasser, billedsprog, analyse Analyze, characterize, theme Pythagoras, cosinus og sinus, brøker Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Faglige overgange i dansk. TG 2013/14 Aktivitet… 1.g danskklasse på besøg i grundskoleklassen. Fortælle om overgangen Give eksempel/eksempler på faglige aktiviteter i gymnasiet og eksempler på ”nyt” fagsprog. Udveksle ”erfaringer”. Refleksion. Vi arbejder ud fra en hypotese om at eleverne vil være de bedste ”ambassadører” til at stille de rigtige spørgsmål og lægge op til nogle af de rigtige svar i kernen af dette brobygningsprojekt. Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Faglige overgange i dansk. TG 2013/14 Dilemmaer Usamtidighed på flere planer 1-årigt projekt. ”Asfalterer mens vi kører” Mangel på fælleskommunal tilknytning (modsat Silkeborg) Svært at navigere udenom den generelle skoletravlhed. Godt at netværket ”presser os”. Faglige overgange i dansk. TG 2013/14

Faglige overgange i dansk. TG 2013/14 Afrunding i Nyborg Hvad kunne vi tænke os at diskutere eller få feedback på i forhold til vores projekt? Sikring af projektet som fælles Kvalitetsudvikle den almindelige brobygning, så den implementerer nogle af disse intentioner. Faglige overgange i dansk. TG 2013/14