Politisk udgangspunkt Byrådet besluttede den 1. november 2010, at Fredensborg kommune skal have en ny skolestruktur. Ønsket er at skolerne bedre kan imødegå.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Vision Ganløse og Slagslunde Skole
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
November 2010 Skolefusion i Fredensborg. November 2010 Fusionsplan Fusionsplanen er blevet til på baggrund af konstruktive drøftelser i: -Skolebestyrelserne.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
8. december 2010 på Egegård Skole
Alle børn skal være del af fællesskabet
Informationsmøde - Gug Skole 2014/15
Forældremøde på Stestrup Skole
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Med særlig fokus på de tosprogede forældre
Informationsaften Aftenens program:
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Idræt og bevægelse På Søndersøskolen i skoleåret 2014/15 Version 1.3 Implementering af skolereform.
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Lærerprofessionen.
At lede liv og læring Børne- og ungedirektør Jan Præstholm, Svendborg Kommune.
Skolereform august 2014………………
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Skolebestyrelsens bud på "Fremtidens skole " på Lemtorpskolen 10
Velkommen til valgmøde
HØJELSE SKOLE.
Fælles forældremøde Thurø
Hvis digitalisering er svaret, hvad var så spørgsmålet?
Skolen skal være mere rummelig, både hvad angår de svageste elever og de dygtigste "Regeringen har en klar målsætning om, at den almindelige folkeskole.
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Plan for samarbejde mellem Rønnevangsskolen/Torstorp Skole
Folkeskolereformen - generel information
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Ø NSKER OG VISIONER FRA EN LOKALT FORANKRET SKOLE I BALANCE RULL- proces – forældre, elever, medarbejdere ( 2009 – 2011) Lego-projekt – elever ( 2008 –
Oplæg til fællesmøde om Ny skole 2013 Mandag d. 2. juni – 21: 30 på Søndergård Skole v/ skolechef Per Udesen og Børne- og Kulturdirektør Klaus.
Klostermarksskolen Strategi og visioner Visionsseminar 2008: 1)Værdianalyse 2)Visioner 3)6 Fokusområder 4) Prioritering 5) Arbejdsplaner Bestyrelsens.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Den inkluderende skole
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Fremtidens skolevæsen i Frederikssund Kommune
Forsøget begyndte d. 1.januar 2005 og bygger bl.a. på
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Dialogmøde 17. januar 2011.
Pædagogisk rådsmøde den 7. marts. Debat om organiseringen 1. Intro ved Kristian (5 min) 2. Oplæg ved skolebestyrelsen (10 min) 3. Gruppediskussioner (20.
Velkommen til fælles Informationsmøde
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
Visualisering af den nuværende struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tilbud uden for kommunen Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder.
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Fastholdelse i HF Strategier og erfaringer. 95%-målsætningen og HF HF-kurserne har forskellig forudsætninger HF-eleverne har forskellige forudsætninger.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Visioner for arbejdet i skolebestyrelsen på Rolloskolen.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Orientering om status på skolestrategien I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september 16. Juni Dialogforum.
Forslag om påtænkt lukning af Tjørnelyskolen og overvejelser vedr. flytning af Tjørnelyklasserne Dialogmøde forældre Tjørnelyklasserne den 30. september.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Det handler om eleverne
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Præsentationens transcript:

Politisk udgangspunkt Byrådet besluttede den 1. november 2010, at Fredensborg kommune skal have en ny skolestruktur. Ønsket er at skolerne bedre kan imødegå de fremtidige udfordringer i form af faldende børnetal og en presset økonomi ved: •At etablere en skolestørrelse, der gør den enkelte skole fagligt og økonomisk bæredygtig og mindre sårbar overfor svingende elevtal •At give skolerne mulighed for at optimere ressourceudnyttelsen ved større fleksibilitet og stordriftsfordele •At fastholde det faglige ambitionsniveau i undervisningen og skabe gode faglige og udviklende læringsmiljøer for eleverne •At skabe en harmonisk og god social fordeling af eleverne på skolerne

Politisk beslutning om skolestruktur i Humlebæk •Baunebjergskolen og Humlebæk Skole sammenlægges til en ny Humlebæk Skole pr. august Skolen vil fortsætte i de nuværende skolebygninger. •De to gamle skolers distrikt slås sammen til et fælles distrikt. Dog vil der blive foretaget en distriktsændring, så Langebjergskolens distrikt udvides, så der er basis for en tosporet skole på Langebjergskolen.

Politisk udmeldte principper for fusion •Fusionen skal være ligeværdig – dvs. at kultur, pædagogik, struktur og organisering af skolen skal skabes på ny på baggrund af det bedste fra begge de involverede skoler. •For at opnå pædagogisk, fagligt og økonomisk rationale ved at have flere klasser på samme klassetrin organiseres lærerteam omkring en årgang, som samarbejder om planlægning, gennemførelse og efterbehandling af elevernes undervisning. •For at opnå ressourcemæssigt rationale er målet at optimere klassestørrelser, dvs. om muligt at sammenlægge flere mindre klasser på en årgang •Skolerne skal være inkluderende i forhold til elever med særlige behov •Medarbejdere, elever og forældre skal inddrages i fusionsprocessen i videst muligt omfang

Indstilling fra bestyrelse, lærere og ledelse

Den fysiske opdeling af skolen •Skolen opdeles i indskoling og udskoling ▫Indskolingen placeres på Strandvej 132 og går fra 0. – 5. klassetrin. 5. klassetrin flytter med deres lærere til udskolingsafdelingen på Baunebjergvej 1. maj hvert år. ▫Udskoling placeres på Baunebjergvej 401 og går fra 6. – 9. klassetrin

Lærerteam og klassedannelser •Der etableres årgangsteam på alle klassetrin bestående af hovedlærere for alle klasser på en årgang. Nuværende hovedlærere fortsætter så vidt muligt med de klasser, de har nu. •Vi arbejder på tværs af nuværende klasser. Løbende klassedannelser. Elever vil opleve udvidelse af kammerater og lærere.

Implementering •Alle elever flytter pr. august 2011 til den afdeling de aldersmæssigt tilhører •Vi overvejer problemstilling vedr. 5. årgang •Der tages særlige hensyn til 9. årgang af hensyn til ro omkring afgangsprøven.

- Skole på 2 matrikler

Vores mål •Skolen skal struktureres, så de fysiske rammer bedst understøtter elevernes faglige udbytte af undervisningen, herunder udnytte de mange m 2 til at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores elever ▫De store elever: Faglokaler, multimedie projektrum, grupperum, fysiske udfoldelsesmuligheder, mulighed for holddelinger, let IT adgang, plads til fællesoplæg, lektiecafé ▫De små elever: Lege- og bevægelsesmuligheder, værkstedsundervisning, leg- og læring, let IT adgang, faglokaler.

- Årgangsteam og homogene hold

Vores mål •Der skal etableres et godt fagligt samarbejde mellem lærerne på et givent klassetrin med henblik på at udnytte lærerkompetencer bedst muligt til glæde for eleverne •Der skal på alle klassetrin etableres hold med udgangspunkt i en harmonisk fordeling af eleverne. •Sammenlægning skal skabe størst mulig tryghed og genkendelighed for den enkelte elev

- Logistik og overgangsfaser

Vores mål •At skabe en fælles identitet som én skole så hurtigt som muligt •At give medarbejdere det bedst tænkelige udgangspunkt for at etablere et godt samarbejde •At skabe så ens vilkår for alle elever og lærere som muligt – ”at være i samme båd” med henblik på at føre mål og visioner ud i livet så hurtigt som muligt.

Viden og antagelser •Store elever motiveres af at være i et udskolingsmiljø med flere valgmuligheder i form af linjer med særligt fagligt indhold •Det fremmer elevernes resultater at samle alle stærke lærerfaglige kompetencer omkring en specifik aldersgruppe. •Gode læringsmiljøer, som er målrettet aldersgruppen, giver de bedste rammer for læring •Tæt lærersamarbejde med de enkelte fag som udgangspunkt skaber større erfaringsudveksling og dermed større faglig kompetence hos den enkelte lærer •Mere plads giver flere muligheder for etablering af inspirerende læringsmiljøer

Tanker om muligheder i forbindelse med ind- og udskolingsskole

Vi overvejer…. •At skabe flere valgmuligheder for elever, herunder mulighed for linjer i udskoling, f.eks. international linje med engelsk, medielinje med IT og innovation, naturfaglig linje m.m. •Udvidelse af timetal med f. eks. engelsk fra 1. klasse, flere timer i naturfag. •Flere lærer- og elevsamtaler omhandlende faglige mål for den kommende periode •Periodevis opdeling med udgangspunkt i faglig dygtighed i korte perioder med tilbud til både svage og dygtige elever. F. eks. kunne der tilbydes engelsk projektopgave til de dygtige m.m, opsamlingskurser grundkurser i f.eks. læsning, stavning, engelsk, matematik til de elever, der måtte have behov for det. •Tilbud om ”læseskub” og anden faglig hjælp i indskoling •At skabe et fagligt miljø efter skoletids ophør med ▫Lektiecafe ▫Afgangsprøvetræning ▫Særlige talenttilbud ▫Særlige tilbud til læse- og stavesvage elever ▫Dansk som andetsprog m.m.

Den bedst tænkelige skole for alle børn… ▫En skole med anerkendende tilgang til alle elever ▫En skole, hvor eleverne bliver udfordret i forhold til evner ▫En skole, hvor eleverne bliver dygtige og opnår gode resultater ▫En skole, som eleverne føler et stærkt tilknytningsforhold til, og som vi alle kan være stolte af