Tværfaglighed Er det en farbar kurs?

Hvordan kan man opbygge undervisningsforløb? Så der bliver skabt opmærksomhed, mobiliseret nysgerrighed og optagethed? Så der gives mulighed for at arbejde kreativt, tænke, eksperimentere og handle? Altså arbejde og deltage på mange måder? Så der bygges på elevernes erfaringer og forudsætninger og udvikles nye konkrete erfaringer og indsigt? Så der lægges op til undersøgelser og til at reflektere og handle og ikke bare hoppe på det første og det bedste? Så der gives mulighed for at alle kan deltage og få et indblik i, hvad der er hovedproblemstillingerne og hvilke forventninger og krav der stilles til forløbet? Så de lærer hvad naturvidenskab er, var og kan bruges til her, nu og i fremtiden?

Det aner jeg ikke? Men alligevel vover jeg at byde ind med nogle ting som jeg tror på lige nu.

Undervisningen skal søge at være autentisk Det er den når: eleverne har en oplevelse af subjektiv relevans, altså at det er noget væsentligt at beskæftige sig med. der arbejdes med faget på en måde som er reel i forhold til fagets arbejdsmetoder. De må arbejde med at skabe og vurdere naturfaglig viden på en kvalificeret og anerkendt måde. emner og problemer tager deres udgangspunkt i den virkelige verden uden for skolens vægge. den også gerne bidrager til løsning af reelle problemer under hensyn til de demokratiske spilleregler.

Men Vi underviser med fag Vi undervises af faglærere Lad os derfor lige se på hvad et fag er

Hvad karakteriserer et fag En særlig optik/faglige metoder og arbejdsmåder Mening/ modeller, analogier, metaforer og tankegange Særligt sprog/ faglige begreber Genstandsfelt/ fagområde

Hvad karakteriserer et naturvidenskabeligt fag ”Det er fag eller videnskaber, som drejer sig om at beskrive og forstå naturen omkring os, og de omfatter fag som biologi, fysik og kemi- samt geologi, geofysik, astronomi osv.” ”Når vi bruger begrebet naturfag betyder det stort set skolens naturfag, som er et eller flere fag som finder deres indhold hovedsageligt fra naturvidenskaberne” Men ”Skolens naturfag kan ikke deduceres eller udledes fra naturvidenskaben som videnskabsfag. Mere konkret: Skolens fysikfag er ikke bare en miniversion af universiteternes videnskabsdisciplin fysik. Det bør i hvert fald ikke være det!” (Sjøberg)

Hvad mere karakteriserer et naturvidenskabeligt fag ”Naturfag er kulturfag. Naturvidenskabens historie er tæt vævet sammen med al anden historie, både på det materielle plan, ved koblingen til teknologi, og når det gælder kunst, kultur, sprog og filosofi. Dette perspektiv bør stå centralt i skolens formidling af naturfaglig erkendelse. Sådan set yder undervisning i naturfag et vigtigt bidrag til elevernes almendannelse.” ”Man må acceptere at naturvidenskaben er noget menneskeskabt, og ikke bare universel, neutral og hævet over værdier, samfund, sprog og kultur.” (ovenstående citater og uddrag stammer fra Svein Sjøbergs bog: Naturfag som allmenndannelse, en kritisk fagdidaktikk)

Man må vælge sig et fagsyn! Jeg Har 4 bud på sådanne: Formel faglighed Funktionel faglighed Formel tværfaglighed Funktionel tværfaglighed

Formel faglighed at lære sig et fag for at kunne det, fx for at kunne tage en god eksamen. Det at beskæftige sig med faget er en god udfordring. I faget er en struktur som jeg som elev kan forholde mig til og som giver mening. Jeg oplever en personlig tilfredsstillelse ved at beherske faget til en vis grad. Ved at arbejde med faget tilegner jeg mig nogle gavnlige færdigheder og træner min hjerne. Via arbejdet med faget indtræder jeg i et kulturfællesskab

Funktionel faglighed At tilegne sig et fag for at kunne bruge det til noget, fx til at blive klogere på nogle ting eller til at kunne anvende til noget konkret eller praktisk. Via tilegnelsen af faget opnår man en række praktiske færdigheder eller faglig kompetence. Man prøver hele tiden at relatere og perspektivere det faglige til noget kendt og til andre fagområder. Det er ikke så meget mængden af viden som det at kunne tænke og arbejde med faget i en ”hverdagssammenhæng” der er i fokus. Undervisningen i faget søger at give gode redskaber til at gribe og begribe verden med.

Formel tværfaglighed Sideordnet arbejdes der med fagområder, som omhandler det samme emne. Eleven skaber sammenhængen mellem fagene selv. Men ved at lade flere fag beskrive det samme emne samtidig udvides elevens horisont og eleven gøres opmærksom på den kompleksitet emnet rummer og de forskellige måder og metoder forskellige fag inddrager for at belyse emnet. Undervisningen varetages af flere faglærere eller fagdelt.

Funktionel tværfaglighed Samtidigt inddrages flere fagligheder i belysningen af en problemstilling. Det er kun de fagområder og metoder som er relevante i forhold til den konkrete problemstilling som inddrages og præsenteres i undervisningen. Man formoder, at der skabes bedre sammenhænge og større mening hos flere elever og man arbejder mod at de bliver mere handlekompetente og kritiske ved at anvende faget. Udgangspunktet er altså væsentlige problemstillinger som søges løst via selvstændig stillingtagen og handling. Undervisningen varetages oftest af en eller få lærere som skal have en bred faglig indsigt eller en god indsigt i udvalgte problemområder. Man søger at vægte det der er fælles for fagene, fx fælles kompetenceområder.

Apropos kompetencer og dannelse Lad mig prøve at sammenstille disse fagopfattelser med ”elementer fra almendannende naturfaglighed” Disse elementer stammer fra: Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser - En antologi. UVM

Formel faglighed og elementer af almendannende naturfaglighed At besidde og kunne trække på et vist niveau af almen, naturvidenskabeligt frembragt viden.. At kende bærende ideer i dagens naturvidenskabelige verdensbillede og nogle træk i dets historiske udvikling

Funktionel faglighed og elementer af almendannende naturfaglighed At besidde og kunne trække på et vist niveau af almen, naturvidenskabeligt frembragt viden i relevante situationer

Formel tværfaglighed og elementer af almendannende naturfaglighed At forstå, respektere og værdsætte styrker og begrænsninger i naturvidenskabelige metoder, værdier, beviser og kendsgerninger At forstå de metoder hvormed naturvidenskaber opnår viden og erkendelse, fx betydningen af iagttagelse, eksperiment, model og den kvantitative tilgang At kende til naturvidenskabernes plads i vor kulturarv, fx i en idéhistorisk og filosofisk sammenhæng

Funktionel tværfaglighed og almendannende naturfaglighed At kunne vurdere og bidrage til debatter om risici og erkende etiske, moralske og politiske spørgsmål i forbindelse med de handlemuligheder naturvidenskab og teknologi tilbyder, herunder at kunne skelne mellem videnskabelig argumentation og værdimæssige vurderinger i dagsaktuelle sociovidenskabelige problemstillinger At forstå den rolle naturvidenskab og teknologi spiller som elementer i udviklingen af vores kultur og velfærdssamfund, at kunne forholde og formulere sig kritisk til den samt at forstå og imødegå andres kritik af naturvidenskaberne

Men som Sjøberg siger: Rent organisatorisk innebærer utviklingen at det er blitt mer vanlig å undervise en form for integrerte naturfag. Begrunnelsene for denne utviklingen er av mange slag. Dels er argumentene faglige eller erkjennelsesteoretiske. Som når man hevder "Naturvitenskap utgjør en erkjennelsesmessig enhet både ved sitt innhold, sine ambisjoner og sine metoder". Dels er argumentene psykologiske eller pedagogiske, ofte noe naivt formulert som: "I den virkelige verden finnes ingen faggrenser." eller: "Barn lærer best av å se helheter" osv. Dels er argumentene rent praktiske. "Det er ikke plass til 34 naturfag på en timeplan, derfor slår vi dem sammen til ett fag."

På den anden side: hvis vi satser på fylle skolen med den kunnskap som med all sannsynlighet er etablert og neppe går ut på dato, vil vi få en ganske alvorlig bivirkning: Det vil kunne forsterke det inntrykk elever ofte har, nemlig at naturvitenskapen har alle svar, at den er autoritær, bombastisk og lukket. Alt for ofte er det et slikt bilde av naturvitenskapen som elever utvikler gjennom sitt møte med skolens naturfag: Som en serie med 'riktige svar', ofte på spørsmål som de selv aldri har stilt!

For i hvilke sammenhenger er det elevene møter naturvitenskap i den levende og aktuelle offentlige debatt? Der diskuteres klimaendringen og dens årsaker, eller vår påvirkning på ozonlaget, eller konsekvenser av å bruke ulike typer energikilder. Man diskuterer også grunnlaget for fredning av enkelte dyrearter. (Er hvalen truet? Hvilken hval?) Man diskuterer helse (får man kreft av å bo under høyspentlinjer?) og kosthold (er det stadig sunt å drikke melk og å spise gulerøtter?).

Og det fører os tilbage til hvorfor vi skal lære naturvidenskab? Rekruttering Demokratiudfordringen   Individudfordringen

Tak for opmærksomheden