Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Katalog over nationale standarder på sundhedsområdet.
Advertisements

Sundhed for alle. Baggrund for projektet •Den kommunale sundhedspolitik udløber med udgangen af 2009 •Markedsføring af Horsens som Sund By •Stigende antal.
Er overvægt et samfundsproblem?
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Frivillige aktiviteter for og sammen med ældre flygtninge og indvandrere den 10. november 2008 Ældre flygtninge og indvandreres medborgerskab Hvordan?
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Sundhedsprofiler for børn
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Forebyggelse af tobaksrygning - Politiske målsætninger og tiltag.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
Kommunernes nye sundhedsopgaver og GIS
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder.
Resultater og indsatser for projekt Sædding og Ådalen på Toppen
Geriatri og geriatrisk sygepleje i et vadested
Regionale Kontaktfora på handicapområdet Møde med repræsentanter fra DH Stig Langvad, formand, DH.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hohnen, Pernille: Den korteste vej til arbejdsmarkedet, Den korteste vej til arbejdsmarkedet.
Aarhus Kommunes Røgfri Arbejdstid
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Survey Organisering og styregruppehåndtering. Spørgsmål 1 62,5 % mener de har stor indflydelse på tilpasning af egen projektorganisation! Hvis projektorganisationen.
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser
Indhold Kort om sundhedsprofilen Hvad kan man bruge sundhedsprofilen til? Udvalgte data Hvordan skal den læses? Kommunikationsstrategi 2.
Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
Skolesundhedsprofiler i Odense Kommune
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Målsætninger på psykiatriområdet
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Workshop Roskilde 29.august 2013 Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent.
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
sammen om sundhed Sundhedsforum
Der var engang…………….. Broen til bedre sundhed Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, overlæge Region Sjælland.
Indhold, indsatser, implementering
Orientering vedr. praksisplan Sundhedspolitisk dialogforum, KKR Nordjylland, 20. maj Rådmand Mads Duedahl, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg.
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange.
KL´s visioner for kroniske patienter
National konference den 3. november 2009 Røgfrihed for alle Tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte v/projektleder Helle Stuart.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
1 Oplæg om kronikerstrategien - fokus på kommuner Kommunale repræsentanter: Charlotte Scheppan (delt formandskab), Odense Kommune Sten Dokkedahl, Faaborg.
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
Hvad er Frederiksberg Kommune for en størrelse – og SSA?
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Data om sygdom, risikofaktorer og levevilkår Middelfart, 26. november 2008 Knud Juel.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny visitation.
Ved Arnfred Bjerg og Søren Knudsen
MTV i Danmark – kommunernes perspektiv
Drøftelse af fremadrettet politisk arbejde på sundhedsområdet
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Opfølgning på økonomiaftale juli 2015 mellem KL og regeringen
Præsentationens transcript:

Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik Sundhedsprofil 2010 Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik Thomas Kastrup-Larsen Rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Aalborg Kommune

Førstehåndsindtryk fra Sundhedsprofil 2010 Udfordringerne er ikke blevet mindre (KRAM) Umiddelbart bedst resultat, hvor kommunal indsats understøttes af strukturelle ændringer/national lovgivning (rygning) Stor motivation til sund livsstil i befolkningen

Sundhedsprofil 2010 Mangler: Giver et godt billede af ”den brede befolkning” opdelt efter køn, alder, uddannelse m.v. Udgør et betydeligt datagrundlag, der kan ”samkøres” med andre kilder Giver mulighed for afdækning af geografiske forskelle i kommunen Mangler: Børn og de yngste unge Begrænset med hensyn til social ulighed i sundhed

Kommunal sundhedspolitik Forudsætninger: Viden om ”Hvordan har vi det” (Sundhedsprofilen) sammen med øvrige datakilder (fx KØS) Viden om de fremtidige udfordringer (bl.a. Sundhedsprofilen, befolkningsudvikling, behandling og pleje af flere ældre og syge, opgaveglidning m.v.) Klarhed over rollefordeling (stat, region, kommuner, praktiserende læger, øvrige samarbejdsparter, sundhedsaftale m.v.) Viden om, hvad der virker.

Omsætning af sundhedspolitikken Målsætning: ”Gør det sunde valg let” Det handler blandt andet om at komme: fra data, undersøgelser og viden til målrettet kommunal planlægning fra enkeltstående projekter til praktisk drift fra udelukkende individorienterede tilbud til fokus på rammer og strukturer

Omsætning af sundhedspolitikken er et fællesansvar i kommunen Understøtning af borgernes sundhed er hele kommunens ansvar, dvs. alle fagforvaltninger, institutioner m.v. har ansvar på sit felt. Sundhed er ikke bare en kommunal ekstraopgave: Afdækning af synergieffekter ved samarbejde med sundhedsområdet om lovbundne opgaver (fx uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning, miljø, trafikforhold, fritidsudfoldelser). Sundhed skal ikke kun tænkes ind i kommunale aktiviteter men også i kommunale planer (eksempel: Sundhed i planer i Aalborg Kommune)

Sundhed i planer i Aalborg Kommune .

Opsummering: Sundhedsprofilen er et vigtigt redskab for kommunen, både ved formulering og ved opfølgning af sundhedspolitikken: Profilen giver vigtig viden om borgernes sundhed, sundhedsvaner samt motivation til livsstilsændringer, når kommunen skal formulere indholdet i sundhedspolitikken og prioritere indsatserne. Profilen giver baggrund for at opstille konkrete mål i sundhedspolitikken og følge op på dem ved kommende sundhedsprofilundersøgelser.