En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsatte Randers Kommune Motivation Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus www.pkf.name

Motivationsarbejde Dag 4.: Opsamling af hjemmearbejde Oplæg Medfølende figur eller Ønsket om at have det godt Oplæg Motivationssamtalen Demonstration i plenum Fordele / ulempe skemaet Øvelse i tomands grupper Opsamling på tanker og erfaringer fra dagen

Model for motivation og forandring Førovervejelse Tilbagefald Overvejelse Permanent ophør Vedligeholdelse Beslutning Handling Prochaska og DiClemente 1986

At komme fra ønske til handling At arbejde med oplevelsen af : At kunne se pointen, men ikke at kunne foretage den fornødne adfærdsændring At noget spærrer vejen At kunne være venlig overfor sig selv i processen og acceptere, at det er svært at ændre en vane

To tilgange William R. Miller & Stephan Rollnick ”Motivationssamtalen er en klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens” William R. Miller & Stephan Rollnick “Medfølelse er en sensitivitet over for ens egen og andres lidelse, sammen med et dybt engagement i at lindre lidelsen “ Dalai Lama

Lena Højgård Isager 2011

Hvad er motivation? Motivation er det, der driver os i retning af ”noget”, der betyder noget for os. For at vi skal være motiverede for noget, skal dette noget have en værdi for os, vi skal tro på, at vi formår at udføre de handlinger, der skal til for at nå det, vi går efter, og vi skal have overskud til at gå i gang med det. I motivationsarbejdet arbejdes der traditionelt med tre parametre i forhold til at kunne foretage en forandring. Vigtigheden, det vil sige den værdi, vi har knyttet til den nye adfærd, vi ønsker at tillære os Evnen, det vil sige, den tiltro vi har til, at vi formår at ændre den nuværende adfærd Paratheden, det vil sige, hvor parate vi er til at begynde adfærdsændringen, hvilken prioritet det har for os lige nu at bruge de resurser, der skal til for at foretage indsatsen Lena Højgård Isager 2011

Vi tilføjer det medfølende Accept af at vi har vanen, uanset hvor ”dum, upassende, pinlig …” den opleves Accept af at det ikke er vores skyld, men vores ansvar, at vi bliver ved med den samme adfærd Medfølelse med at det er svært, hårdt … at lave om på en vane, og at det ikke lykkes hele tiden

Motivationsfase og intervention Klientfase Terapeut, interventionsform Førovervejelse Åben dialog / eventuelt kortlægning Overvejelse Ændringsfokuseret rådgivning og personlig feedback Beslutning Individuel handlingsplan Handling Basisbehandling Vedligeholdelse Tilbagefaldsforebyggelse Tilbagefald Omstrukturering (fejltrin eller tilbagefald) Lena Højgård Isager 2011

Fire overordnede principper Udtryk empati Tydeliggør diskrepansen Gå med modstanden Understøt klientens tro på egne evner Miller & Rollnick, 2002 Lena Højgård Isager 2011

Kritik får en til at sidde fast. Påpegning af negative konsekvenser ved en overdreven vane vil ofte fremme skyld og skam. Man kommer i ”trusselsfokus” Tænk på bemærkninger som: Skulle du ikke tage at tabe dig lidt? Ryger du ikke lige lovlig meget? Du bliver træls at høre på, når du får så meget at drikke! Man får instinktivt alle parader op Lena Højgård Isager 2011

Accept fremmer forandring Det er nemmest at give sig i kast med noget nyt, der er svært for en, når man er tryg og rolig Ro og tryghed skabes ved at klienten mødes med indlevelse, indsigt og varme Tryghed kan skabes med bemærkninger som: Det må være ubehageligt at opleve, at du kommer til at drikke mere end du har lyst til, at du taber kontrollen over den måde, du handler på Jeg kan godt forstå, at det er hårdt at erkende, at du er blevet afhængig af sovemedicin. Jeg tror ikke, der er nogen , der har lyst til at opleve sig selv som en, der er afhængig af noget. Det er meget almindeligt, at selve det at erkende sin afhængighed er noget af det vanskeligste, når man arbejder med misbrug af forskellige ting Lena Højgård Isager 2011

Gode evner i reflekterende lytning er afgørende At lytte reflekterende vil sige: At søge at forstå og forholde sig til både ordene, kropssproget og stemningen omkring det, den anden prøver at udtrykke At spejle tilbage ved at fortælle, hvordan man opfatter det, der er blevet sagt: ”Sådan som jeg forstår, det du siger, så ....., er det sådan det er? At spørge ind til betydningen af udsagn, som der kan ligge mere i, eller som man ikke helt forstår meningen bag: ” Hvad betyder det, når du siger, at ....?” At forstørre det, der kan fremme motivation for forandring.: Kl.: Jeg er lidt bekymret for mit helbred. T.: Jeg kan høre, at du bekymrer dig om dit helbred. Hvad er du bekymret for..... At formindske det, der hindrer motivation for forandring: Kl.: Jeg er usikker på, om jeg kan gennemføre ... T.: Så du er ikke helt sikker på, at du kan .... Hvordan kan du blive mere sikker? Lena Højgård Isager 2011

Tydeliggør diskrepansen Det bør være klienten og ikke rådgiveren, der fremsætter argumenter for forandring Forandring motiveres af en selvopfattet diskrepans mellem nuværende adfærd og væsentlige personlige mål og værdier Miller & Rollnick, 2002 Lena Højgård Isager 2011

Sådan som du gerne vil leve Diskrepans Aktuel adfærd Værdi Sådan som du gerne vil leve Diskrepansen er så stor, så det virker uopnåeligt at blive i stand til at leve efter værdien. Det kan ikke svare sig at gå igang med at forsøge. Værdien må revurderes eller der må indsættes mere realistiske delmål Når man bliver opmærksom på denne form for diskrepans skaber det en uro, som giver motivation. Man får trang til at få værdi og adfærd til at stemme bedre overens. Man må enten søge at ændre adfærd, revurdere værdien eller holde op med at have fokus på det. Acceptabel diskrepans, vi kan aldrig helt leve op til vores egne værdier i praksis Lena Højgård Isager 2011

Gå med modstanden Undgå at argumentere for forandring Modstand mødes ikke med direkte modstand Nye perspektiver er velkomne, men påtvinges ikke. Klienten er den primære resurse med hensyn til at finde svar og løsninger. Modstand er et signal om, at rådgiveren bør forholde sig anderledes. Miller & Rollnick, 2002 Lena Højgård Isager 2011

Understøt klientens forventning til egne evner Klientens tro på muligheden for forandring er en vigtig motivationsfaktor Det er klienten, ikke rådgiveren, der er ansvarlig for at vælge og gennemføre forandring. Det er vigtigt, at klienten har ejerskab i forhold til beslutningen og ikke bare har sagt ja! Det er sjældent, at vi holder fast i noget andre har besluttet på vores vegne. Rådgiverens tro på personens evne til forandring bliver en selvopfyldende profeti. Miller & Rollnick, 2002 Lena Højgård Isager 2011

Hvordan understøttes klientens tro på egne evner? Alle har på et eller andet tidspunkt i deres liv gennemført noget! Kik på tidligere erfaringer med at gennemføre forandringer og overvinde kriser Hvad har tidligere lykkedes? Hvordan gjorde man det? Hvad skulle til for at det kunne lade sig gøre igen? Hvilken støtte kan der være brug for? Hvordan kan støtten evt. opnåes? Hvis der er mange erfaringer med, at det ikke er lykkedes at gennemføre forandringer tidligere, undersøges: Hvilke forklaringer klienten har på, at det ikke er lykkedes tidligere Om der er noget i klientens liv, der er anderledes nu Om noget kan gøres for at hindre en gentagelse af det, der tidligere er gået galt Lena Højgård Isager 2011

Undersøgelse af fordele og ulemper Ny adfærd Aktuel adfærd Fordele: Ulemper Ulemper: Lena Højgård Isager 2011

Undersøgelse af fordele og ulemper-eksempel Ved at stoppe med at ryge Ved at fortsætte med at ryge Fordele: Kan bedre trække vejret Får smagssansen tilbage Skal ikke forlade selskaber for at komme ud at ryge Lugter ikke af røg Mindsker risiko for kræft Der er nydelse ved at ryge en cigaret Det får mig til at slappe af Jeg får holdt pauser Det hjælper mig til ikke at spise for meget Det er hyggeligt at ryge med andre Det er en del af min identitet at være ryger Ulemper: Jeg bliver rastløs Jeg får svært ved at holde pauser Jeg kommer til at spise mere Stofskiftet falder og jeg tager på i vægt Jeg er ikke med i det sociale rygerfællesskab Jeg bliver allergisk overfor røg og får svært ved at være røgfyldte steder Mine lunger kan ikke holde til det Det øger risikoen for at få kræft Mine kære kan ikke lide, at jeg ryger, de er bekymrede Jeg bruger mange penge på det Det er lavstatus at ryge, det får mig til at se svag ud i andres øjne Lena Højgård Isager 2011

Spørgeguide Undersøgelse af fordele og ulemper Ny adfærd Aktuel adfærd Fordele: Hvad vil du kunne, hvis du ændrer adfærd, som du ikke kan nu? Hvad vil blive bedre? Hvad er det bedste, der kunne ske? Er der noget, der er særligt vigtigt for dig, som vil blive muligt, hvis du ændrer adfærd? Vil det på nogen måder bedre dine relationer til fam., venner, børn ....? Hvad vil være godt ved at fortsætte med at ....? Hvad sætter du mest pris på ved din vane med at ....? Hvilke situationer er det især hjælpsomt for dig at kunne ....? Ulemper: Hvad vil være sværest ved at ændre adfærd? Er der noget, du vil komme til at savne? Er der noget, der vil blive svært at håndtere, når du ikke kan bruge ....? Vil det på nogen måder give dig besvær i dine relationer til fam., venner, børn ....? Hvordan vil din fremtid se ud, hvis du fortsætter med at ....? Hvad frygter du mest vil ske? Hvilke følgevirkninger forventer du, at der kan komme? Vil det på nogen måder skade dine relationer til fam., venner, børn ....? Lena Højgård Isager 2011

Vejledning til fordele og ulempe skemaet Ny adfærd Aktuel adfærd Fordele: I dette felt får man fat i fremtidsbilledet, det man kunne forestille eller ønske sig der kunne komme ud af en ændring af adfærden Alt det der er godt ved den nuværende adfærd. De positive oplevelser der opnås i kraft af adfærden. Disse ses ofte i et meget kort perspektiv, og kan arbejdes med ved se på det i et længere perspektiv. Ulemper: I dette felt findes de ting som den aktuelle adfærd beskytter en imod at mærke eller forholde sig til. Ofte findes her problemstillinger, der skal arbejdes på at finde nye løsninger på. I dette felt fremkommer de vanskeligheder eller negative følgevirkninger, der vil være af at fortsætte adfærden Her er der fokus på det lange perspektiv Lena Højgård Isager 2011

Andre eksempler på brug af fordele og ulempe skemaet 1/ Klient der har svært ved at komme i gang med at anvende et skema eller dagbog Ved at starte med at anvende dagbog Ved at fortsætte med ikke at anvende dagbog 2/ Klient der ønsker at tabe sig Ved at overholde den diæt jeg har besluttet mig for Ved at fortsætte med at spise som jeg gør nu 3/ Klient der ønsker at komme i bedre form Ved at overholde min plan om at løbe 3x om ugen Ved at fortsætte med ikke at løbe Lena Højgård Isager 2011

Følg pilens retning i udfyldelsen Vejledning fortsat.... Ny adfærd Aktuel adfærd Fordele Ulemper Følg pilens retning i udfyldelsen Herved får klienten mulighed for først at forhold sig til den nye situation der vil opstå, hvis adfærden ændres. Herefter forholder man sig til den Situation, der vil være, hvis adfærden fortsættes Motivationsvippen Ny adfærd Aktuel adfærd Fordele (2) Ulemper (1) Stoppe Fortsætte Lena Højgård Isager 2011

Øvelse med fordele / ulempe skemaet Formål: At træne udforskning af ambivalens Gruppestørrelse: 2-3 Opgave: Terapeuten skal hjælpe klienten til at finde såvel fordele som ulemper ved at foretage en forandring af en ”dårlig” vane. Der kan anvendes en klient, som i kender godt, eller i kan tage en af jeres egne vaner. Lena Højgård Isager 2011

Spørgsmål til adfærdsændring Vigtighed ( hvorfor?) Forventninger til resultatet: Hvorfor skulle jeg? Jeg ville gerne, men ... Hvad vil jeg opnå / miste? Evne ( hvordan?) Forventninger til kompetence: Vil jeg være i stand til det? Hvilke færdigheder har jeg brug for? Vil jeg kunne klare situation x,y og z? Lena Højgård Isager 2011

Adfærdsændring 1 Vigtighed Hvor vigtigt er det for dig lige nu at ... ? På en skala fra 0 - 10, hvilket tal vil du give dig selv? 10 Slet ikke vigtigt Virkelig vigtigt Evne Hvis du besluttede dig for en ændring, hvor sikker er du så på, at det vil lykkes? På en skala fra 0 - 10, hvilket tal vil du give dig selv? 10 Slet ikke sikker Helt sikker Lena Højgård Isager 2011

Adfærdsændring 2 Parathed Hvor parat er du til at begynde at foretage ændringen nu ... ? På en skala fra 0 - 10, hvilket tal vil du give dig selv? 10 Slet ikke parat klar til at handle Lena Højgård Isager 2011

Parathed, vigtighed og evne Parathed 10 Lena Højgård Isager 2011

Evne Nyttige spørgsmål Hvorfor er du ved x og ikke ved 10? Hvad skulle der ske, for at du kom fra x til (højere tal)? Hvordan kan jeg hjælpe dig med at komme fra x til (højere tal)? Lena Højgård Isager 2011

Vigtighed Hvorfor er du ved x og ikke ved 10? Hvad skulle der ske, for at du kom fra x til (højere tal)? Lena Højgård Isager 2011

Parathed Nyttige spørgsmål Hvorfor er du ved x og ikke ved 10? Hvad skulle der ske, for at du kom fra x til (højere tal)? Hvordan kan jeg hjælpe dig med at komme fra x til (højere tal)? Lena Højgård Isager 2011

Hjemmearbejde Personligt arbejde: Registrer på en af dine vaner i 3 dage eller arbejd videre selv med fordele / ulempeskemaet. Klientarbejde: Brug et af de to redskaber med mindst en klient til næste gang.