Børn med særlige behov (og særlige kompetencer) Fokus på de tosprogede børn i den danske folkeskole

Oplæggets kernespørgsmål Hvorfor italesættes tosprogede børn ofte som børn med særlige behov (eller problembørn)? Hvilke særlige behov er der tale om? Hvilke særlige sproglige kompetencer bringer de tosprogede med sig, og hvordan kan skolen tilgodese disse?

Det første spørgsmål er dog: Er J. Norman Jørgensen ikke bare endnu en halal-hippie, når han beskriver ”de sure gamle mænd” og det særdeles intolerante danske sprogsamfund?

Hvorfor er vi intolerante? Vi accepterer ikke større udtalemæssige variationer af vores sprog Sproget tilnærmer sig en form for middelklassekøbenhavnsk Dialekter og perkerdansk forkastes som værende mindre værd og tilhørende ” de dumme” Vi har svært ved at forstå mennesker med udtalevarianter, der afviger fra normen

Hvorfor er vi intolerante? Politikerne afskaffede tilskuddet til modersmålsundervisningen i 2001 – betød en reel afskaffelse af modersmålsundervisningen i skolerne Den offentlige diskurs omkring de tosprogede tager sig ikke sjældent ud som følger:

En diskursanalyse (kort) Teksten s. 82 i ”Andetsprogsdidaktik”: Lær dog sproget I ”dags dato” på TV2 17/10 var der et indslag om nogle unge kriminelle palæstinensere, der skulle udvises efter endt fængselsstraf. Der var et interview med den enes forældre. Det undrede mig meget, at de efter som oplyst ti års ophold i Dk stadig ikke talte dansk. Jeg mener, at hvis man ønsker at bo og vise interesse for det land, man er kommet til, så er det første, man lærer, sproget, så man kan blive integreret. Dette har måske også noget at gøre med de unges kriminelle adfærd. BT 21.okt.1999

Lag 1 – deiksis Argumenterende tekst – lav grad af dialogicitet (få andre stemmer) Hvordan skabes kohærens? en del antagelser og påstande Tekstens logik er bygget op omkring en kausal og en betingende relation (hvis de unge ikke kan sproget, bliver de kriminelle – integration og sprogforståelse indenfor andetsproget er uløseligt knyttet til hinanden) Der er det pragmatiske subjekt (skribenten) Der er de semantiske agenter/subjekter (forældrene til de unge kriminelle, de unge selv) Metaforiserede/slørede subjekter er myndighederne (kommer til syne i teksten ved den passive verbalkonstruktion ”der skulle udvises”

Lag 1 - modalitet Teksten er evaluerende i høj grad Teksten støtter et særligt sæt værdier (værdien om sproget som integrerende m.m.

Lag 2 Avisartikel bragt i BT Relativ stor udbredelse, modtageren er alle læsere Henvender sig særligt til indvandrere og herunder særligt dem, der ikke vil lære sproget Debatskabende tekst (tekstens funktion) Holdningstilkendegivende tekst (funktion) Kommunikerer mere eller mindre direkte med en hel række andre tekster (mundtlige og skriftlige) Med andre ord: indgår i den større diskurs omkring tosprogede, deres sprog og deres status i samfundet

Lag 3 Teksten er med til at give unge indvandrere en særlig identitet Hermed hænger teksten sammen med den sociale praksis, hvor diskursen (italesættelsen af unge indvandrere som gruppe) i vores tilfælde defineres og bestemmes af en dansk læserbrevsskribent i BT Andre semantiske og handlende subjekter i denne diskurs er de unge indvandrere selv, politikere. Deres stemmer tilsammen udgør diskursen, som en diskursanalyse sætter sig for at analysere

Partnersamtale 2 og 2 (ca. 10 min.) Ud fra teksten til i dag, definér begreberne og forskellene imellem dem: Flersprogethed dobbelt etsprogethed tosprogethed fremmedsprog modersmål andetsprog

Sprogets sociale funktioner Sproget – én model Sprogets psykologiske funktion - kritisk sproglig bevidsthed Lag 3: Indlejret i magtforhold - Diskurs som social praksis Lag 2: Formålsbestemte handlinger - Diskursiv praksis Sprogets sociale funktioner lag 1: Mønstre – (korrekthed) Diskurs som tekst Sprogets indretning: lyde og strukturer – grammatik, syntaks, fonologi m.m. Fokus på sprogets funktionelle og kommunikative aspekter Sproget som socialt skabt og skabende samt som et kreativt middel til dannelse og udvikling af identitet

Mini-kursus i portugisisk Vamos á praia; preciso falar com voce. Tenho problemos com meu marido/ minha mulher. Grammatik, syntaks og udtale Den sociale funktion Den psykologiske funktion

Skolens disciplinerende logik (Laura Gilliam) Eleverne skal først isoleres fra deres sociale kontekst, dernæst neutraliseres i forhold til klasse og etnicitet, så skal de standardiseres som (ens) elever, dernæst differentieres i forhold til skolens egne logikker og kapitalformer (tilpasningsgrad), så disciplineres (meget psykologisk) og til sidst problematiseres

Lighedsideologien Alle skal vurderes ud fra de samme kriterier, der er knyttet til skolens forestilling om det gode middelklassemenneske Etnicitet nedtones Standarddansk er lige med status og begavelse Man skal også kunne sidde stille, høre efter… Differentiering sker i henh. gode og dårlige cirkler Negative cirkler er som bekendt svære at bryde med

Oppossitionel identitetsadfærd Manglende anerkendelse fra skolen fører til, at drengene søger anerkendelse hos de andre børn Drengene kan ikke opfylde skolens ”fælles mål”, og derfor følger de en alternativ agenda, der kan skaffe dem: Alternativ status, der findes i sociale kategorier som køn, etnicitet og religion

Oppossitionel identitetsadfærd Skolen overser, ”at drengene spiller et andet spil, hvori deres adfærd er logisk og meningsfuld – at de på socialt kompetent vis og med praktisk sans forsøger at navigere i drengefællesskabet. I stedet forstås drengenes adfærd som tegn på manglende sociale kompetencer, empati og selvdisciplin.” (Gilliam 2007)

Et lidt halal-hippie-agtigt svar: Tosprogede børns behov er ikke anderledes end dansk børns behov: de har behov for anerkendelse

Anerkendelse af… Deres etnicitet, køn og religion Deres kultur Deres sproglige kompetencer Kontrastivt beredskab Mellemtrin på andetsproget er ikke fejl! Andetsproget er under udvikling (intersprog) Udtalemæssige varianter er ikke lige med dårlig begavelse Deres modersmåls betydning for sprogtilegnelsen Deres evne til at skifte kode og låne fra modersmålet eller andre sprog

Diskurser Der er en forskerdiskurs, der er enig omkring en del ting ang. Sprogtilegnelsen, eks. Det integrerede syn på andetsprogstilegnelsen Der er en populær samfundsdiskurs (til dels forstærket af politikerne), hvor den dobbelte etsprogethed er synet på sprogtilegnelsen

Sprogsyn I Norm om dobbelt etsprogethed Betragtes af mange som den mest ideelle form for tosprogethed Individet behersker begge sprog lige godt uafhængigt af kontekst

Sprogsyn II Norm for integreret tosprogethed Her betragtes sprogene hos den tosprogede ikke som separate størrelser Barnet benytter hele sin sproglige kompetence og tilpasser sprogbrugen efter konteksten

Konklusion Skolen kan med fordel kaste et kritisk blik på dens egen disciplineringslogik, hvor vi som mål alle skal være lige (lighedsideologi) Dansklæreren kan med fordel integrere de tosprogedes særlige kontrastive beredskab i sprogtilegnelsen Læreren kan med fordel anerkende de tosprogedes identitetskategorier, der har med køn, etnicitet og religion at gøre

Et par links 7 ambitiøse mål... den københavnske middelklasse (satire)