Ph.d. studerende, mag.art. Lisbet Mogensen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Workshop Cooperative learning
Set i forældreperspektiv
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Dialog mellem Stenomuseet og 1c årgang 2011 Egaa Gymnasium
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
KIE-modellen på museum
Når lærere samarbejder med forældre
Energi- & Vandværkstedet
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Undervisningsplanlægning
Feltarbejde om organdonation og danske pårørende til organdonorer
Læringscentret og nye vejledningsformer
Lærerprofessionen.
Almen studieforberedelse
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Vejen går til Årets julemesse Klik med musen for at skifte billede.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Grønt Flag Grøn Læreruddannelse GFGL. 27/08/10 Det Grønne Flag er hejst på Zahle Ved en flaghejsningsceremoni fredag den 27. august overrakte Børne- og.
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
Praktikprojekt 2008 Historie
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Projekt i billedkunst Resten af tiden.
Vi kjhh Samspil mellem forskning og praksis? Hvordan? Problematiseren og stillen spørgsmål, hvor ikke jeg har alle svarene! Ved sygeplejeforsker ansat.
Videnskabsteori og faglige metoder
Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.
Relationer – børn og voksne
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Museerne på Vestfyn VISIONSDAG Lørdag den 21. april 2012.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Læringsmiljøvurdering - dynamisk udvikling af pædagogiske læringsmiljøer Svendborg den 14. marts 2013.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Fritidstilbuddene pr. 1/ Det betalte modul ( morgen, afslutning samt ferie) på alle ”ikke skoledage” v/ institutionsleder Erik Vadsager Det gratis.
Potentialerne i den (nye) åbne skole
Lærerprofessionen.
Lederseminar 2014 Varde Kommune
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Workshop Roskilde 29.august 2013 Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent.
Det brede læringsbånd Ejerslykkeskolen. Ramme Indskoling i 3 spor 235 elever 4 børnehaveklasseledere. 20 lærere 4 pædagogmedhjælpere (6 lektioner) 10.
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Univeristy College Syddanmark, 23. marts 2015 – set fra evaluators perspektiv Dorthe Carlsen. Odense,
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBAELT Arbejdsmøde den 8. november 2011.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Forestillinger om fremtidig professionspraksis på lærer- og diplomingeniøruddannelsen.
Learning Museum Linjefaget historie, UCL, Møntergården og Den Fynske Landsby.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Relations kompetencer
Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring Partnerskabsaftale mellem Museum Vestsjælland og Pædagoguddannelsen UCSJ 1. Marts 2016 Children’s.
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
Overgang til den nye karakterbekendtgørelse på DPU:
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Gymnasiernes samarbejde med eksterne læringsmiljøer
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Ph.d. studerende, mag.art. Lisbet Mogensen Skolebørn på museum Hvilke fælles udfordringer står de kulturhistoriske museer over for i undervisningen af skolebørn? Ph.d. studerende, mag.art. Lisbet Mogensen

Indhold i præsentationen: 1) Præsentation af Ph.d. projektet Eksempler på cases. Status efter første del af feltarbejdet 2) Arbejdsprocessen fremad Forskning er en dynamisk proces!

1) Præsentation af Ph.d. projektet: Titel: Det levende og lærende museum. Kulturarvspædagogik for skolebørn Ringkøbing-Skjern Museum 1.1. 2009 – 31.12. 2011 Vejledere: Lektor Mie Buhl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Direktør Henrik Zipsane, NCK & Jamtli Historiske Museum Ekstern vejleder på Leicester Universitet i 6 mdr. fra sept. 2010

En projektdel: A)Feltstudier En projektdel: A)Feltstudier. B)Læsning af relevant teoretisk og metodisk litteratur. Deltagelse i kurser og konferencer. Forskningsformidling. Arbejdsdel for arbejdsgiver. Udenlandsophold. Netværksdannelse med udenlandske forskere. Afhandling. Artikler eller monografi.

Opdrag: Ph.d. projektet skal belyse lærings- og dannelsespotentialet i kulturarvspædagogiske aktiviteter for grundskoleelever (Ringkøbing-Skjern Museum). Hvilken form for læring? Den personlige, den sociale læring (samspil med andre), læring ud fra fysiske rammer (sanser, aktivitet bl.a.). Hvilken form for dannelse? ”dannelse er utryk for en menneskelig udvikling i konstant vekselvirkning med de naturlige og kulturelle omgivelser” – ”almen dannelse handler om at få en historisk formidlet bevidsthed om centrale problemstillinger i samtiden” (Klafki) Hvordan kan samarbejdet mellem skole og museum opkvalificeres? Fokus på: ”Mødestedet”, hvor skoleelever, formidler og ”objekt” mødes.

Hvad er kulturarvspædagogik: Kulturarven er det, vi producerer og samler, traditioner, værdier, myter, normer, genstande. Pædagogikken er, når vi sætter en læring i system – har et sigte med undervisningen. Arkivpædagogik: Dagbøger, breve, andet arkivmaterialer. Museernes indsamling: Genstande, der har en symbolværdi for os. Kulturmiljøer: Autentiske naturmiljøer f.eks. de nye naturparker eller andre kulturmiljøer. Kunstpædagogik: A) traditionel kunst fra museer og samlinger B) kunst/ billeder der fremstilles af amatører.

Projektdelen: 18 klasser/ 10 skoler i Ringkøbing-Skjern kommune (kulturarvsklasser). Observation af undervisningssituationer på forskellige afd. af Ringkøbing-Skjern Museum Igennem 1 ½ år Undervisningsmetoderne: vidt forskellige

Mit udgangspunkt: Formålet: at udvikle en teoretisk og empirisk funderet museumsoplevelse/ museumsundervisning (?)med fokus på, at kvalificere samarbejdet mellem museum og skole om kulturarvsformidling. Projektet er et kvalitativt studie af de praksisformer, der finder sted på kulturarvsformidlende museers skoletjenester.

Formidlingsmetoder: Historiske værksteder Tidsrejser, rollespil, dramapædagogik Entreprenørskab i skolen M.fl. Projektets teoretiske ramme: omfatter kulturarvspædagogiske teorier, kognitive og sociale læringsteorier, kommunikationsteorier og forskellige andre teorier af relevant art.

3 etaper af empiri: Hovedspørgsmål i første del af empirien: Hvordan udvikle historiebevidsthed hos børn? Hvilke metoder kan anvendes til at evaluere? (hvordan får jeg eleverne til at give udtryk for det, de har oplevet, lært, sanset, etc.)? Hvilke dannelses- og læringsmæssige potentialer kan jeg tolke ud af resultaterne? Hvordan fungerer samarbejdet mellem skole og museum?

Eksempler på 3 cases: 1. 2 x 2. kl. 45 elever Eksempler på 3 cases: 1. 2 x 2.kl. 45 elever. Undervisning om ”Gamle dage” = ca. 1900). Abelines gård på Holmsland Klit. 2. 2 x 3. kl. 44 elever. Videbæk skole. Undervisning i ”entreprenørskab i skolen”. Projekt på Ringkøbing Museum 3. 4. kl. og 6. kl. Forsøg på levendegørelse af person fra fortiden. Tjenestepigen Anne Kirstine Christiansdatter fra Ringkøbing, 1796.

Case 1: 1)Forarbejde på klassen: 2) Fire ugers emnearbejde på klassen. En museumspædagog besøger klassen. Dialog om emnet. 2) Fire ugers emnearbejde på klassen. Lege og synge gamle sanglege. Samtale om ”gamle dage”. Oplæsning af fortællinger fra år 1900. Se på fotos af Abelines gård. Se genstande fra omkring 1900. Fag: Dansk, musik, billedkunst. 3) Besøg på Abelines gård. Introduktion til gården og dens beboere. Fotograferede og noterede, hvad de så. Tegnede ude og inde. Lege gamle lege.

4) Efterbearbejdning på klassen: Arbejdede med redigering af fotos. Museumspædagogen igen på besøg på klassen. Viste fotos og gav kreative ideer til, hvordan børnene kunne arbejde med fotografier. Skrev tekster om besøget. Involverede bedsteforældre og oldeforældre i museumsbesøget. Resultat: Udstilling af ”gamle ting” i et lokale på skolen med efterfølgende ”fernisering” med besøg af familie- medlemmer.

Resultater af Case 1: Med få midler og relativ minimal involvering fra museets side skabes en viden om museet og en positiv oplevelse af at gå på museum. Vigtigt med løbende lærerkontakt, og at læreren engagerer sig i projektet. Via samarbejdet opstår en stor spredningseffekt i lokalmiljøet. Eleverne fik en alsidig historisk viden om perioden omkring år 1900. Eleverne udviklede deres kreativitet og styrkede klassesammenholdet.

Case 2: Entreprenørskab i skolen: Eksempel på længerevarende samarbejde mellem skole og museum. Forpligtende partnerskab. Opgave: At fremstille formidlingsmateriale til børn, og familier med børn på ca. 9 – 11 år ud fra Ringkøbing Museums samling. Mål: Præsentation/ udstilling på Ringkøbing Museum.

Entreprenørskab i skolen - KIE - modellen 1. trin: Besøg på museet. Idéerne skabes 2. trin: Ideerne diskuteres, prioritering og udvælgelse. 3. trin: Ideerne tager form og gennemføres fra A - Z Entreprenørskab i skolen - KIE - modellen

Kvaliteter ved Entreprenørskabsskolen: At der er et mål med projektet, og at produktet kan anvendes af andre. At børnene arbejder med det samme emne på skolen og på museet. At der indgås et partnerskab. At der er både kreativt og praktisk arbejde i projektet. At alle fag kan inddrages. At der er tid nok til fordybelse og refleksion. At samarbejde og det sociale element er vigtig. At børnene bruger alle sider af sig selv.

Resultat: Den 8. maj kl. 14.00 Præsentation af projekt: Ringkøbing Museum i børnehøjde. Børnevenlig museum En skattejagt og bogstavleg. Mulighed for at gå rundt med en Ipod eller bruge mobiltelefon. Puslespil og vendespil. Film om hvordan genstande fremstilles. Skuespil om emner fra udstillingerne med teatertæppe. Tegne og male. Kulisse i særudstilling/ rum, hvor børn kan hygge sig.

Case 2:. Efter præsentationen på lørdag evalueres projektet. Tese: At børn lærer bedst, når de har indflydelse på det de skal lære. Foreløbige erfaringer: At læreren gerne vil have et tæt samarbejde med museerne og gerne vil have museumspædagogen ud på skolerne. At eleverne er motiveret for stort set al undervisning – bare den foregår udenfor klasseværelset.

Case 3: Levendegørelse ved enkeltperson Rundvisning/ dramapædagogik ved tjenestepigen Anne Kirstine. 1 times rundtur i Ringkøbing.4. kl. og 6. kl.

Besøget blev evalueret 2 gange. Lige efter besøget og 3 måneder efter Besøget blev evalueret 2 gange. Lige efter besøget og 3 måneder efter. Resultat: Detaljeret beskrivelse af historiske facts, knivskarp erindring om det sanselige (lugte, stoflighed, lyde). Indlevelse i fortællerens historie.

Konklusionen på 1. etape af empiridelen: Intet nyt! Lærerens engagement eller mangel på samme. Definition på ”Den gode skole”. Transportproblemer og dårlig økonomi – eller manglende prioritering af museumsbesøg. Manglende tid – både på museerne og skolerne. Yngre årgange/ ældre årgange. 1.50 m. børnene. Fra teori – praksis og omvendt.

Level 2 Level 3 Hvad gør man så? Udvikling af nyt forskningsdesign Grounded Theory 4. Teorier formuleres ud fra temaer og sammenholdes med allerede eksisterende teorier på feltet. Ny teori formuleres. 3. Koderne defineres til begreber eller temaer. 2. Koderne fokuseres . 1. Indsamling af mange data fra informanter.( interviews). Disse kodes deskriptivt. Level 4 Level 3 Level 2 Level 1

2. etape af empirien: Interviews med elever, lærere og formidlere + feltobservationer.

Målet: Udvikling af ny teori/ metode for museumsundervisning af skolebørn Svar på spørgsmålet om, hvordan forbedre samarbejdet mellem skole og museum Eller er der andre måder at gøre det på?