Læsning af faglige tekster E-læring-seminar, maj 2012 Birte Volmer Larsen og Ingrid J. Kristensen

Læsning af faglige tekster Formål: At underviseren bliver gjort bekendt med nogle læsefaglige redskaber til at vurdere faglige tekster ud fra. Program d. 2.maj/8.maj 2012 Kl. 13.15-13.45 Oplæg v. Birte Kl. 13.45-14.15 Oplæg v. Ingrid Kl. 14.15-14.35 Øvelse Kl. 14.35-14.45 Afrunding

Faglig læsning Vores teser/teaser: - at hvert fag har sit eget sprog - at faglæreren er vejleder i fagets læsning og tænkning - hellere en lang og levende faglig tekst end en kort og kedelig

Faglig læsning – en definition Faglig læsning (studielæsning) kan defineres som tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. Læseren skal kunne skabe en mening ved at forene tekstens bidrag med eget bidrag hentet fra allerede eksisterende viden om tekstens tema og verden i øvrigt. Som læser skal vi aktivere relevant viden om et emne/en situation for at forstå det skrevne. Det er ikke nok kun at forstå tekstens faktiske ordlyd. Faglig læsning handler i langt højere grad om tilegnelse faglig viden og indsigt end om læsning.

Grundlæggende forudsætninger for meningsskabende læsning Ordafkodning (præcis og hurtig ordlæsning) Forkert og upræcis ordafkodning = fx dysleksi Sprogforståelse (ordkendskab, talemåder, metaforer) Mangelfuld sprogforståelse = forringer generelt forudsætningerne for læseforståelsen Sproglig bevidsthed Kendskab til sprogets struktur og grammatik fx sætningstyper, aktiv/passiv Arbejdshukommelse Hvis ordafkodningen er langsom og usikker belastes det mentale system Ordkendskab er sammen med sproglig bevidsthed som fx sikker fornemmelse for syntaks, sætningsstrukturer er de stærkeste faktorer for meningsskbende læsning

PISA 2009 15,2 % af danske elever har utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder. Vanskelighederne fordeler sig på forskellige typer: Dårligt ordkendskab: 38% Ringe afkodning og ordkendskab: 24% Ringe afkodning: 12% Andre problemer: 26%.

PISA 2009 Læsning af elektroniske tekster: 16% af eleverne placerede sig under niveau 2, hvilket vil sige, at de vil have svært ved at tilegne sig viden gennem læsning af elektroniske medier. Danske elever (med næsten lige god adgang til computere hjemme og i skolen): 41 % med indvandrerbaggrund ligger under niveau 2 13% uden indvandrerbaggrund ligger under niveau 2

Forskningsbaseret viden om komponenter i faglige læsefærdigheder En aktiv læseindstilling - læseren skal kunne aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne Danne indre forestillingsbilleder af tekstens indhold - læserens skal kunne drage følgeslutninger ud af det læste og kombinere informationer på tværs af tekster Kendskab til teksttyper og – struktur (genrekendskab) - læseren skal kunne udnytte viden om fagtekstens specifikke struktur Metakognitiv bevidsthed - læseren skal kunne opstille relevante læseformål og styre og regulere udbytte af sine læseaktiviteter (Perfetti, 2005; Bråten, 2008; Elbro, 2008)

Forhåndsviden – forforståelse Læsning er en aktiv meningsskabende proces – som læser skal vi aktivere relevant viden om et emne / en situation for at forstå det skrevne. Det er ikke nok kun at forstå tekstens faktiske ordlyd. En af de væsentligste faktorer der skiller stærke læsere fra svage læsere, er læserens evne til at aktivere sin forhåndsviden om emnet – at kunne skabe indre forestillingsbilleder. Svage læsere aktiverer i mindre grad relevant baggrundsviden end gode læsere. En avis er bedre end et ugeblad. Et åbent område er bedre end en gade. I begyndelsen er det bedre at løbe end at gå. Du må sikkert forsøge nogle gange, før det lykkes. Det kræver visse færdigheder, men det er nemt at lære. Selv små børn har glæde af det. Når det først er lykkedes for dig, bliver der sjældent væsentlige problemer. Fugle vil sjældent komme for tæt på. Derimod kan regnvejr skabe problemer. Det bliver også besværligt, hvis mange mennesker laver det samme. Man har brug for masser af plads. Hvis der ikke er nogen problemer, kan det være en meget morsom aktivitet. En sten kan bruges som anker. Hvis noget løsner sig fra den, får du ikke en ny chance.

At drage logiske følgeslutninger - inferens Følgeslutning - inferens At skabe sammenhæng i tekstens informationer enten ved at forbinde forskellige informationer i teksten eller ved at udnytte egen viden om teksten emne til at skabe mening i tekstens informationer. Evne til at kunne sammenkæde informationer på tværs af teksten (danne inferens) er dokumenteret at være årsagsrelateret til god læseforståelse. Denne evne er desuden til dels betinget af at læseren har en god arbejdshukommelse (Joan Oakhill) Brobyggende inferens: sammenhæng mellem informationer i teksten – lokalt niveau. Hans Hansen er født i Århus. Det er Danmarks næststørste by. Udfyldende inferens: læseren opstiller et scenario – trækker slutninger om globale budskaber. Lise faldt ned af trappen. Hendes mor ringede efter en ambulance. Lærebøger er koncentrerede, især naturfaglige og samfundsfaglige bøger. Denne koncentration medfører, at der udelades mange tankeforbindelser i teksten.

Teksttyper Faglige teksters formål er at informere om et fagligt emne Fagtekstens strukturering af informationerne i emnet er ofte baseret på emnets/fagets særlige problemstilling - fx kronologi, procesbeskrivelse (årsag/følge), sammenligning/modstilling, helhed/dele. Teksterne er ofte informationstætte med komplekse sætningsstrukturer. Teksterne indeholder som regel mange ord af udenlandsk oprindelse, overordnede begreber og abstrakte ord. Ofte optræder de specifikke fagudtryk kun i disse sammenhænge. Læsning af fagtekster kræver opmærksomhed på detaljer og beherskelse af forskellige læsestrategier. Effektiv læsning af fagtekster forudsætter at læseren kender fagets særlige tænkemåde, særlige ordforråd og teksttypens strukturering af indholdet.

Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents, Shanahan & Shahanan Forskningsprojekt i USA fulgte fagfolks læsning af tekster i eget fag over en 2-årig periode. Fagniveauet er gymnasialt (secondary school). Metoden var bl.a. at fagunderviserne skulle tænke højt om deres egen læsning. Projektet tydeliggjorde, at der læses forskelligt i Matematik – kemi – historie Matematik Læsefokus: forstå de matematiske beviser, opmærksomhed på fejl Læsestrategi: der skal læses helt tekstnært, hvert ord skal forstås korrekt – fx giver bestemthedsartikler afgørende forskellige betydninger, samt gentaget læsning Kemi Læsefokus: forstå design og processer i eksperimenter for at kunne vurdere kvaliteten (viden skabes gennem eksperimenter) Læsestrategi: kunne transformere viden til fra én form (tekst) til andre repræsentationer (illustrationer) og omvendt , kunne sammenholde informationer fra forskellige informations-strukturer (grafer, tabeller, tekster) Historie Læsefokus: bevidsthed om kilden, bevidsthed om forfatterens holdning, teksten er tolkning Læsestrategi: læse med kildekritisk tilgang, kunne analysere tekster.

Genre

Informationstæthed IRate Tekstens informationstæthed Teksttyper (eksempler) 100 Teoretiske maksimum Lutter aldrig-før-sete ord 90-100 Ekstrem Meget kompakt fagtekst, formelsprog 80-90 Meget stor Kompakt fagtekst, særlig meget IAB 70-80 Stor Fagtekst, rig på IAB 60-70 Middel Hverdagstekst, email, alm. skønlitteratur 50-60 Lille Børnetekst, let email, alm. talesprog 30-50 Meget lille Simplet børnesprog, næsten ingen indholdsord 19,3 Teoretisk minimum Tekst kun bestående af det hyppigste ord i K

Informationstæthed Høj informationstæthed: høj forekomst af indholdsord, der ikke gentages ofte – og som indeholder mange ikke-almene begreber. ”Medialiseringen og professionaliseringen af den politiske kommunikation betyder, at de politiske aktører bruger stadigt mere sofistikerede metoder i formidlingen af deres budskaber og i relation til medierne. Journalisterne på deres side er pressede i deres bestræbelser på at levere en politisk journalistik, der opfylder forventningen om journalistisk kvalitet, der som medieinstitutionerne har til dem.” Medier og politisk kommunikation, s. 133, Finn Rasmussen DNA oversættes først til stoffet mRNA i cellekernen, hvorefter RNA transporteres ud i cellens cytoplasma. Oversættelsen af mRNA til protein sker i cellens ribosomer i cytuplasma. Biologi til tiden.

Læsebearbejdede tekster At få mellemregningerne med Mange lærebøger historie, biologi, samfundsfag er blevet bearbejdet med henblik på at gøre teksterne lettere at læse. Men er de så blevet det? Norske og svenske undersøgelser har vist, at de omarbejdede tekster havde korte sætninger, udsagn og korte ord. Der var færre eksplicitte udtryk for årsagssammenhæng – når mange led bliver underforstået, så bliver meningsindholdet uklart for læseren. Læsesvage etsprogede elever fik ikke større forståelse af at læse en læs-let-udgave af en tekst frem for originalteksten. Specialskrevne lærebøger for tosprogede i historie og naturfag samt omskrevne skønlitterære tekster havde i højere grad udeladt tankeforbindelser end tilsvarende tekster for ensprogede elever. Det resulterede i, at de blev sværere at læse, fordi læseren i højere grad skulle regne mellemregningerne ud og selv drage logiske følgeslutninger. Dette skabte problemer for de tosprogede, fordi de ikke havde samme forudsætninger, sociokulturelt og lingvistisk, til at drage konklusioner (Pretorius). Med andre ord: bearbejdelsen skal være faglig fyldestgørende med tydelig(ere) årsag/følgeforklaringer – ellers ryger barnet ud med badevandet.

Bearbejdelse af faglige tekster – et forskningsprojekt Monica Reichenberg, fil.dr. i fagdidaktik ved Institutionen för pedagogik og didaktik ved Göteborg Universitet, Doktorafhandling, 2000 Monica Reichenberg undersøgte elevernes læseforståelse, hvis teksterne var blevet bearbejdet ud fra stemme og kausalitet (årsagssammenhæng). 2 fagtekster (historie og samfundsfag) - afprøvet på 7. klasses elever med (412) og uden indvanderbaggrund (421). Originaltekst Bearbejdet tekst: Stemme + kausalversion Originalversion: For at vort samfund skal kunne fungere, må der findes love. Lovene er samlede i Svensk Forfatningssamling. De mest anvendte love findes i Sveriges riges lov. Det er en over tre tusind sider tyk bog, som udkommer hvert år. Bogen kaldes med et enklere navn for Lovbogen. Regeringen udarbejder forslag til nye love. Når lovforslaget er blevet godkendt af kyndige jurister, vedtages den nye lov af rigsdagen. Lovene kan inddeles i civilret, offentlig ret og strafferet.

Bearbejdelse af faglige tekster – et forskningsprojekt Omskrevet tekst: (stemme + kausalitet): Du har måske somme tider spurgt dig selv, hvorfor vi har love. Svaret er vel ret indlysende. Vi vil have at vores samfund skal fungere. Alle vores love kan du finde i Svensk Forfatningssamling. Nu bruger man dem ikke alle lige tit, og derfor er det en særlig lovbog, Sverige riges lov, hvor de mest anvendte love står . Det er en tyk bog, som har over tre tusind sider, og den udkommer hvert år. Vi plejer at kalde den Lovbogen. Det er enklere på den måde. Det er ministrene i regeringen, der udarbejder forslag til nye love. De får hjælp af kyndige jurister til at skrive forslagene, for det kan somme tider være ret vanskeligt. Når ministrene er færdige, overlader de forslagene til rigsdagen. Så er det medlemmerne i rigsdagen, der bestemmer, om vi skal have lovene eller ej. Vi deler lovene i civilret, offentlig ret og strafferet, fordi de handler om forskellige sager.

Resultater af test med læsebearbejdede tekster Begge grupper af elever klarede sig dårligst i læsning af originaludgaven. De tosprogede havde betydelig større vanskeligheder med at forstå den originale end de etsprogede elever. Den bearbejdede (stemme + kausalitet) udgave viste sig at have særlig stor effekt for gruppen af tosprogede: Forskellen mellem de to gruppers forståelse var ikke-signifikant ved stemme- kausalitetudgaven dvs. at de tosprogede fik samme læseforståelsesgrad som de etsprogede. Resultatet kan tyde på, at forskellene i læseforståelse mellem de to grupper reduceres ved at teksterne bearbejdes med en kombination af stemme og en større grad af kausalitet.

Til overvejelse ved faglige tekster Tydeliggør tekstens formål – er formålet gjort eksplicit? Hvilken grad af faglig forforståelse kræver teksten? Gør det implicitte eksplicit – tydeliggør hvordan der (skal) tænkes. Synliggør teksten, hvordan man skal tænke undervejs? Bliver der stillet spørgsmål til læseren? Er læseruten klar? Er vejen gennem teksten / teksterne utvetydig? Understøttes læsningen af eksplicitte markører i teksten? Fx med mellemoverskrifter, korte sammendrag. Hvert fag har sit eget sprog. Faglæreren er vejleder i fagets læsning – og tænkning. I undervisningen kan faglæreren demonstrere processen fx ved at tænke højt.

Litteratur Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning – fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2005 Bråten, Ivar: Læsning i videnssamfundet – teori og praksis, Klim 2008 Elbro, Carsten: Læsevanskeligheder, Gyldendal 2007 Buch-Iversen, Ida: Ph.d.-afhandling »Betydningen av inferens for leseforståelse«, Universitetet i Stavanger, april 2011. Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime 2008-2011 Egebo, Paludan-Müller, Torp, Ussing: Biologi til tiden, Nucleus 2009 Sanden, Witzke, Duus, Ranfelt: Alverdens geografi, Geograf Forlaget 2011 Andersen, Torben Peter: Historiens kernestof, Columbus 2006 Rasmussen, Finn: Medier og politisk kommunikation Shanahan, T & Shanahan, C (2008): Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents: Rethinking Content-Ares Literacy. I Haward Educational Review, vol. 78, nr. 1