Etiske overvejelser The Paralytic Jean-Baptiste Greuze 1763 (Eller: resultatet af god opdragelse!)

Dydsetik I etisk forstand er dyd lig med viljen og evnen til at gøre det moralsk rigtige, det gode. Hos Aristoteles er dyd 'den gyldne middelvej' mellem yderligheder, fx er tapperhed en dyd, fordi det er den gyldne middelvej mellem overdrivelserne fejhed og dumdristighed. En dyd er en karakteregenskab (areté), som indlæres gennem øvelse i praksis, og den vurderes ud fra en social synsvinkel.

Dydsetik Den moderne dydsopfattelse, dvs. fra oplysningstiden og frem til i dag, afviger sædvanligvis fra den aristoteliske på (mindst) 2 væsentlige punkter: 1) Der er kun én dyd (Dyden, stavet med stort begyndelsesbogstav og i bestemt form ental), 2) den er begrundet individuelt i det enkelte menneskes evne til selv at afgøre, hvad der er moralsk rigtigt ud fra ét enkelt værdisæt (fx lykke, nydelse, nytte, pligt osv.). Den moderne etik har været kritiseret fra forskellig side. Fx har den katolske moralfilosof A. MacIntyre i værket Efter Dyden, fordi den er udtryk for moralsk forfald og opløsning. Han har derfor argumenteret for en tilbagevenden til en dydsetik efter aristotelisk forbillede.

Etiske overvejelser Dyder Kærlighed Håb Troskab/tillid Mådehold Retfærd(ighed) Mod Klogskab

Etiske overvejelser Laster Lyst Grådighed Gerrighed Dovenskab Vrede, forbitrelse Misundelse Stolthed

Konsekvensetik (Nytteetik, utilitarisme) Filosoffer: Bentham, J.S. Mill Mål: Størst mulig lykke. (For flest mulig mennesker) Moral vurderes på handlingens konsekvenser - sindelaget er ligegyldigt Det gode afgøres ved en upartisk afvejning af fordele og ulemper Ingen principper og pligter er på forhånd givet Flertallets lykke kan tilsidesætte den enkeltes lykke Kun det som tjener til menneskers lykke har værdi Ingen handling kan være forkert i sig selv - det er altid et spørgsmål om fordele og ulemper Retfærdigheden (lykke for flest mulig) er vigtigst i moral

Den nyttige tilgang: nytteetik (Bentham) Teori: Mennesker handler for at opnå lyst og undgå smerte Størst mulig lykke (for det størst mulige antal) Handlinger vurderes efter konsekvenserne Konsekvenser Værdier medvirker til at profilere det enkelte menneske eller beslutningstagerne udadtil og lægge afstand til andre Værdier er et styringsredskab Værdier skal favne interessenternes værdier og dermed skabe grundlag for tilfredshed Værdigrundlaget er et middel

Værdier i historisk perspektiv græsk filosofi: evige værdier og samfundsværdier (stræben efter det gode) kristen moralfilosofi: værdier er givet af Gud (stræben den evige salighed) nyttefilosofi: nyttemaksimering for den enkelte (stræben efter lykke/nytte) oplysningstiden: oplysning og fornuft. Mennesket er målet, ikke midlet (stræben efter universel fornuft, liberalisme) det moderne: mennesker handler kommunikativt/i relation til andre. (stræben efter værdier)

Den etiske tilgang: diskursetik (Habermas) Kommunikativ handlen Den herredømmefri samtale Erkendelse opnås gennem dialog Dialog skaber handlingsstrukturer for den enkelte Systemverdenen koloniserer livsverdenen Konsekvenser Værdier lever kun hvis den enkelte har ejerskab Den enkeltes aktive, utvunge medvirken Værdigrundlag kan erstatte regler og styring Værdier skabes i dialog Magt bygger på relationer, ikke på formelt hierarki Værdigrundlag er en ramme for dialogen

Handlingers "etiske egenskab" Rigtige "Tilladte", dvs. ikke-forbudte Forbudte "må ikke" Acceptable bør/bør ikke Påbudte "skal" "Fritagede", dvs. ikke-påbudte Forkerte

Hvorfor etiske overvejelser ”Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.” Der er faktisk en del indhold i dette løfte. Substansen i løftet begynder naturligvis der, hvor det, der skal være lægen ”magtpåliggende” indfinder sig. Læge mærke til at det indeholder en passus der måske snarere har med medicinens videnskabsteoretiske perspektiv end det etiske at gøre. Det hedder i løftet: ”efter bedste skønnende at…” Denne vending understreger noget meget væsentligt ved lægegerningen: det er en ’skønnende’ aktivitet. For at blive en god læge skal man kunne foretage skøn, udfolde sin dømmekraft om eksempelvis en god behandling for patienten. Helt berettiget antydes det, at der er en særlig skønsmæssig færdighed, en særlig rationalitet, der er (bør være) kendetegnende for lægegerningen. Det skal blot påpeges her, idet denne passus ikke nødvendigvis er tænkt som et etisk forhold, men nærmest er en slags understregning af lægegerningens karakter som et virkefelt der grundlæggende er præget af usikkerhed. Men det betyder ikke at dømmekraften ikke har en etisk komponent eller indeholder mulighed for en etisk stillingtagen – men så bliver det ikke en stillingtagen eller en dømmekraft som lægen udfolder alene i sin egenskab af læge – men i sin egenskab af menneske – altså som medmenneske til de mennesker han eller hun har i sin varetægt. Men - Helt overordnet er det værd at erindre om, at det er et løfte, der er tale om. Hvad et løfte er - det vender jeg tilbage til.

Troværdighed mod egne såvel som professionens værdier og standarder Autenticitet Troværdighed mod egne såvel som professionens værdier og standarder

Autenticitetens etik Modernitet Primære kendetegn: selvets frisættelse fra faste betydnings-horisonter Ingen fast bestemmelse af selvet, som skal udkaste, artikulere og finde sig selv ved egen kraft og i egen ret. At være moderne er en opdagelsesrejse mod at finde sig selv som et autentisk selv. Sin egen eksistens bestemmelse Charles Taylor: Modernitetens ubehag – autenticitetens etik Indledning.   Modernitetens primære kendetegn:  selvets frisættelse fra faste betydningshorisonter  ingen fast bestemmelse af selvet, som skal udkaste, artikulere og finde sig selv ved egen kraft og i egen ret. At være moderne er en opdagelsesrejse mod at finde sig selv som et autentisk selv. Sin egen eksistens bestemmelse. Dette er autenticitetens etik. Autenticitet: tro mod virkeligheden Autenticitetens etik: Anfægter sandheden af givne almene betydningshorisonter. ”Autoriteternes” autoritet er under konstant afprøvning og kritik (vurdering) – dvs fx videnskabelig, oplysningsfilosofisk eller i form af historisk tænkning. Institutioners normer er kontingente og magtbaserede eller dogmatiske historiske produkter.

Autenticitetens etik Søgen mod sande indre og ydre betingelser Indre: tro mod selvets egen virkelighed. Ydre:”Autoriteternes” autoritet er under konstant afprøvning og kritik (vurdering) – dvs. fx videnskabelig, oplysningsfilosofisk eller i form af historisk tænkning. Charles Taylor: Modernitetens ubehag – autenticitetens etik Indledning.   Modernitetens primære kendetegn:  selvets frisættelse fra faste betydningshorisonter  ingen fast bestemmelse af selvet, som skal udkaste, artikulere og finde sig selv ved egen kraft og i egen ret. At være moderne er en opdagelsesrejse mod at finde sig selv som et autentisk selv. Sin egen eksistens bestemmelse. Dette er autenticitetens etik. Autenticitet: tro mod virkeligheden Autenticitetens etik: Anfægter sandheden af givne almene betydningshorisonter. ”Autoriteternes” autoritet er under konstant afprøvning og kritik (vurdering) – dvs fx videnskabelig, oplysningsfilosofisk eller i form af historisk tænkning. Institutioners normer er kontingente og magtbaserede eller dogmatiske historiske produkter. Autenticitetens etik: (søgen mod sande indre og ydre betingelser) Ydre jf. ovenfor Indre (tro mod selvets egen virkelighed Autenticitetens etik: (kollektive plan) Fordele: Fadder til teknologiske, humanistiske og demokratiske landvindinger Ulemper: social trussel(instrumentalisering af naturen og andre mennesker, (social) menneskelig atomisme, kulturel forfladigelse [antropocentrisme] (individ plan) Fremskridt: retter sig mod ikke-konforme og selvbestemte livsforløb, forholder sig kritisk og konstruktivt til givne samfundsinstitutioner. Farer: overdreven inderliggørelse og selvevaluering, afkobling eller instrumentalisering af kollektive hindringer. Inspiration: Hegel Vi må forstå den historiske genese Modernitet: brudte betydningshorisonter Både klassisk metafysik og religion såvel som subjektfilosofien har løbet linen ud! (ie. Oplysningstidens fornufts-tro) Hegel: Rationalitet : Taylor: Følelser og refleksion (rationalitet); vi er i resonans med totaliteten. Betydningshorisonten er ”brudt” og består af indbyrdes modstriden aspekter der ikke (nødvendigvis) er åbne for endegyldige og rationelle afgørelser. Den moderne epoke=subjektivitetens /individualiteternes epoke: individets endelige og lige værdighed og tilfredsstillelse bliver normativ. (De 3 punkter se side 16).

Autenticitetens etik: (individ plan) Fordele: retter sig mod ikke-konforme og selvbestemte livsforløb, forholder sig kritisk og konstruktivt til givne samfundsinstitutioner. Farer: overdreven inderliggørelse og selvevaluering, afkobling eller instrumentalisering af kollektive hindringer.

? Medicinen Etik Klient Lovgivning Økonomi Personale Værdier Holdninger Arbejdsprincipper Metoder Organisation Kultur Medicinen Klient Familie Netværk Uddannelse Beskæftigelse Helbred Bopæl Politiske visioner Socialpolitik Samfunds- økonomi MV Lokalsamfund Arbejdsmarked Boligmiljø ? Etik

Undersøgelse og bedømmelse: Det sundhedsfaglige forhold og omstændigheder. Kontekstuelle forhold. Patientens handleevner og patientens egne perspektiver og værdier, Institutionelle forhold og rammer. Magtforhold.

En afgrænsning ('diagnose') af det eller de etiske problem/dilemma, der er på spil set fra de forskellige aktørers forskellige standpunkter: Belysning af hvilke værdier der er på spil. Aktørernes enighed eller uenighed om, hvad der er relevante etiske aspekter i sagen. Overvejelse om mulige alternative problemformuleringer. Er der en — evt. blot underforstået — institutionel praksis i forhold til den aktuelle problematik? Er der 'gældende' etiske standarder eller guidelines. Sammenligning og diskussion af konkrete eksempler i forhold til beslægtede eksempler behandlet i litteraturen. Belysning af hvilke løsningsmuligheder, situationen byder.

Etiske overvejelser i en travl tid

Etiske overvejelser i en travl tid

Forhandling og beslutning og mål med behandling: Overvejelse og forhandling om foreløbigt formulerede behandlingsplaner. Forsøg på mediering i tilfælde af konflikt mellem forskellige involverede professionelle eller konflikt med patienter (eller 'surrogat beslutningstagere'). Forhandling om behandlingsbeslutning/plan. Beslutning og handling.

Evalueringsfaser. Evaluering–i-processen: Omfatter bl.a. vurdering af om beslutninger i forlængelse af faserne 1-3. (Undersøgelse-diagnose-beslutning) Er der sket en anerkendelse af patientens eller surrogat-beslutningstagers perspektiver og værdier? Er der andre relevante interesser (professionelle, institutionelle eller andre) som ikke tilfredsstillende er blevet tilgodeset? Levede behandlingen af patienten op til standarder for god praksis? Var beslutningsprocessen tilfredsstillende?

Retrospektiv evaluering: Var der løsningsmuligheder der blev overset? Ville etiske problemer, som opstod og blev søgt håndteret i processen, kunne forebygges eller mindskes ved ændret institutionel 'policy' eller ved ændringer af institutionelle rammer og vilkår eller i uddannelsen?

FRIHED Friheden til selv at vælge, hvordan vi vil leve vort liv, vores livsstil, og vaner. Friheden til selv at vælge, hvornår vi vil opsøge læge. Friheden til selv at afgøre hvornår vi vil konfronteres med sygdomstrusler og risici

JP. Sartre (Væren og Intet) Mod til at vælge Frihed Vi er dømte til frihed JP. Sartre (Væren og Intet) Mod til at vælge F. Savater (Mod til at vælge)

Analogiargumenter Med analogier forsøger man at overføre den etiske egenskab: hvis en handling A fx er moralsk rigtig må en analog handling B alt andet lige også være det. Ex: Vi anser det for moralsk prisværdigt at forbedre vore børn – deres intelligens, trivsel m.v. – gennem vore valg af livsstil under svangerskabet, beslutninger vedr. skolegang og meget andet og derfor burde vi også anse det for moralsk prisværdigt at forbedre dem vha. genteknologi. Kilde: Morten Dige, mag.art.phil., ph.d.

Glidebaneargumenter To typer: en logisk: at acceptere A forpligter os logisk til også at acceptere B. en empirisk: accept af A vil i virkelighedens verden føre til et "værdiskred" i retning af accept af B Begge har fx været ført frem i forbindelse med diskussionen af aktiv dødshjælp Kilde: Morten Dige, mag.art.phil., ph.d.

Kontrastargumenter (1) Man opstiller to cases, som er identiske, undtagen hvad angår én 'faktor' Gør dem til genstand for en ("intuitiv") etisk bedømmelse Såfremt den etiske bedømmelse er forskellig, så udgør den 'kontrasterende' faktor en etisk relevant forskel Såfremt den (intuitive) etiske bedømmelse af dem er ens, så udgør den 'kontrasterende' faktor ikke en etisk relevant forskel Kilde: Morten Dige, mag.art.phil., ph.d.

Den griske onkel (efter J. Rachels) Børge er i den fortrydelige situation at hans nevø Albert står foran ham i arvefølgen til familieformuen. En dag tager Albert sig et karbad. To scenarier: Børge sniger sig ind på badeværelset og presser Alberts hoved ned under vandet indtil han drukner, Børge sniger sig ind på badeværelset med den hensigt at drukne Albert. Netop som han træder ind glider Albert, slår baghovedet mod karkanten og synker ned under overfladen. Børge sætter sig ved siden af karret og sikrer sig, at Albert ikke kommer til bevidsthed igen. Kilde: Morten Dige, mag.art.phil., ph.d.