Forstander Tine Heede og Afdelingsleder Kim Rose Mentaliseringsteoriens udviklingspsykologiske og pædagogiske bidrag til psykodymanisk miljøterapi Forstander Tine Heede og Afdelingsleder Kim Rose

Behandlingshjemmet Der er i alt 28 børn og unge i alderen 5 til 18 år Børnene/ de unge bor på Stutgården i 3-6 år Stutgården tilbyder: Miljøterapeutisk dag-og døgnbehandling, specialundervisning, individuel intensiv psykoterapi og forældrebehandling

Hvad vil vi tale om i dag Miljøterapi for børn med tilknytningsforstyrrelser Miljøterapi for børn med diagnoser Struktur, udviklingspsykopatologi og diagnoser Kontakt mentalisering og arousal Mentalisering og leg Leg som en miljøterapeutisk aktivitet

Organisationen som terapeut Selve organisationen er gennemtænkt ud fra den primære arbejdsopgave. (systembevidsthed) De fysiske rammer er gennemtænkt ud fra den primære arbejdsopgave (rammebevidsthed) Tilrettelæggelse af den daglige struktur og omsorg afspejler den primære opgave (strukturbevidsthed) Kontakten med barnet afspejler den primære opgave (rollebevidsthed)

Struktur og relation Struktur Relation T i d

Tid Sted Opgave

Rollekastning i den terapeutiske organisation Store stygge ulv Medusa Ofelia Rollekastning i den terapeutiske organisation

2 anbringelsesformer, 2 målgrupper og 2 opgaver 2 døgnafdelinger for tilknytningsforstyrrede og tidligt traumatiserede børn 1 døgnafdeling for psykiatriske syge børn, herunder børn, der lider af autisme 1 dagafdeling for børn med emotionelle, relationelle og adfærdsmæssige vanskeligheder 1 miljøterapeutisk specialskole

Miljøterapi for børn med diagnoser Uddannelsesforløb udviklet i samarbejde med opholdsstedet TAO og UCC i Titangade Organisationen som terapeut Et bredt udviklingspsykologisk fundament Videreudvikling af centrale miljøterapeutiske begreber Udviklingspsykopatologisk forståelsesramme

Udviklingspsykopatologi En integration af vores viden om normaludviklingen og psykopatologien, for at finde ud af hvordan specifikke fejludviklinger opstår Miljøterapeutens opgave er dels at afdække og modvirke en patologiske udvikling og dels at fremme normaludviklingen

Struktur på Stutgården Aftalestruktur (støtter relationsarbejdet) Tidsstruktur (støtter jeg-funktioner) Rækkefølgestruktur (støtter motivation og orientering)

Struktur på Stutgården Struktur er rammen for kontakt tilbuddet, men også udviklingsfremmende i egen ret

Struktur og relation Struktur Relation T i d

Kontakt og mentalisering Kan mentaliseringsteorien kvalificere kontaktarbejdet i den miljøterapeutisk behandling?

Kommunikation og arousal

Arousal: Erfaringer på egen krop Meget kommunikation glippede, fordi man ikke tjekkede tilbage med øjenkontakt. Vigtigheden af at ”forberede” en kommunikation og sikre sig at begge parter bliver parate til at kommunikere Bekræftelse og opmuntring fremmede den fælles opgaveløsning og det var ind imellem nødvendigt at skabe et ”fælles ordforråd” om den konkrete opgave Det var vigtigt, at være bevidst om non-verbal kommunikation og det krævede at man som voksen havde et ”ydre” blik på sig selv Nogle gjorde sig erfaringer om, hvordan man aktivt bliver nødt til at udelukke noget stimuli for at koncentrere sig om andet

Arousal: Erfaringer på egen krop (2) Nogle reflekterede over om succeskriteriet : Er det lykkedes at kommunikere meningsfuldt om en del af opgaven, sådan så en del af den blev rigtig, eller skal det færdige resultat være korrekt for at det er en succes Man havde en tilbøjelighed til at ”fylde ud eller ”digte” noget indhold, hvis man ikke helt havde forstået instruktionen, i stedet for at stoppe op. Nogle oplevede, at de lod som om de forstod, noget de egentlig ikke havde forstået Andre oplevede, at kontakten blev dårligere, når stressniveauet steg og at arousal niveauet ”smittede” Efter en afbrydelse var det en opgave at reetablere kontakten Det, at etablere en fællesskabsfølelse om opgaven, hjalp på præstationen Konkurrenceelementet øgede arousal

Kontakt og mentalisering Tolkning Non-verbal regulering af affektive tilstande Kommunikationsprocessen her og nu som mål i sig selv Viden om arousal niveauet hjælper os til fokusere på timingen Verbal spejling Indsigt som mål for kommunikationen Arbejde i konfliktsituationerne

Mere hvornår og hvordan og mindre hvad

Som om - tilstand Barnet ved, at indre oplevelser ikke er det sammen som den virkelige verden Barnet hengiver sig til sin indre verden af fantasier og leg uden at sætte dette i relation til den ydre verden Barnet kan ikke befinde sig i den ydre eller indre verden samtidig

Som om- tilstand

Psykisk ækvivalens Barnet er bundet til sin psykiske realitet Barnet sætter lighedstegn mellem sin oplevelse og virkeligheden (barnet skræmmes derfor let) Når oplevelsen af virkeligheden ændrer sig, ændrer barnets indre sig også (barnet oplever ingen indre kontinuitet)

Ækvivalenstilstand

Leg og udvikling Integrativ proces : barnet lærer fleksibelt at kunne skifte mellem som-om tilstand og ækvivalens tilstand Som om tilstand Den voksne som stillads

Sikring af som-om tilstanden Børns lange forhandlinger om roller og regler forud for legen, hjælper til at understøtte og betrygge børnene i, at det er som-om tilstand Så boede de på et slot og jeg var prinsessen… Nej, jeg var prinsessen!! Ok, så sagde vi , at der to prinsesser

Legens betydning for mentalisering Integration af som-om tilstand og ævivalenstilstand Den voksne som stillads Forhandling af roller og regler

Legeøvelse

Legeøvelsens læring Selvforglemmelsen (som-om tilstand) er noget man ”hopper ud af og ind i”. Nogle (både børn og voksne) har lettere ved det end andre. En, der har let ved at lege, kan trække andre med sig og få skabt en legende stemning Det føles akavet og kunstigt, så længe man er utryg ved situationen. Man bliver nødt til at føle sig i trygge rammer for at kunne udfolde sig spontant og kreativt. Det er derfor vigtigt at etablere en særlig stemning Regler og lege opbygges i grupper, hvor man både skal tage hensyn, men også være spontan Det understøtter legen, hvis man har en figur man kender, som forbillede

Legeøvelsens læring 2 I fælles leg er der mange uskrevne regler, man ikke tænker over Noget legemateriale er mere indbydende og spændende end andet og nogle finder noget materiale spændende og andre ikke. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilket materiale vi tilbyder til børn, der har svært ved at lege Det vil understøtte børnenes udvikling, hvis vi i miljøet aktivt kan støtte op om børnenes spontane lege og udvikling af en legekultur. Måske kunne man understøtte ”lange lege”, der udvikler sig over hele sommeren eller længere. Så børnene kan få en fornemmelse af at glide ind i en leg, som allerede ”er” der

Legens betydning Stilads til udvikling Vindue til det ubevidste Mulighed for af ved hjælp af et mentaliserenede stilads (voksen/ældre barn) at integrere som-om tilstanden og ækvilanstilstanden og udvikle mentaliseringsevne Mulighed for at afdække og bearbejde barnets ubevidste forestillingsindhold f. eks via overføringen i psykoterapien

Leg som miljøterapeutisk aktivitet Systembevidsthed Rammebevidsthed (lego-rummet) Strukturbevidsthed (aftaler, børnekonstellationer) Rollebevidsthed (den voksne som det ældre barn)

Kirsebærhuset

Legen er som et "rundt atom" - en kugle eller en bold Den kan være stor som den store leg, lille som den lille leg Bolden har en skal, som tydeligt viser dens størrelse og muligheder - akkurat som legen har nogle grænser og regler bestemt af de legende Indholdet i bolden - den historie der bliver leget i en leg - kan være sammensat af mange forskellige ting og små elementer www.vidensbutikken.dk

Legen kan være harmonisk og uendelig smuk, akkurat som den runde bold eller kugle Legen kan, som bolden, blive punkteret og derved miste sin harmoni og runde form, blive akavet, ligge stille, være ubevægelig i en aflåst tilstand og stilstand Hvis der sker forandringer - hvis indholdet flytter sig - bliver både legens og boldens tyngdepunkt ændret, og der kommer bevægelse - bolden begynder at rulle - legen flytter sig et andet sted hen eller ændrer sig til at blive en anden leg www.vidensbutikken.dk

Aftalestruktur i Kirsebærhuset Hvad skal vi lave? Indhold Hvorfor skal vi lave det? Mening Hvornår skal vi lave det? Tidspunkt Hvor skal vi lave det? Placering Hvem laver vi det med? Voksne, børn Hvordan laver vi det? Metode Hvor længe laver vi det? Tidsperspektiv Hvor meget skal vi lave? Mængde Hvad skal vi lave bagefter?

Leg er underlagt 5 vigtige betingelser: den tid og det rum den foregår i de mennesker/personligheder der leger den begivenhed, som har medført, at vi leger lige netop denne leg og de ting der bliver leget med - legetøj, redskaber eller genstande

Den voksne som stillads

Mulighed for fortløbende lege

Gruppetænkning og legeaktivitet kamp-kamp kamp-overtilpasning overtilpasning-overtilpasning Rasborg, 2013

Leg og aftalestruktur Ifølge Peter Fonagy er børnegruppens, ofte omfattende ”scene-sættelse” hvor roller og regler forhandles, en understregning af vigtigheden af et klart skel mellem ”leg” og ”virkelighed” for små børn Den miljøterapeutiske aftale struktur kan i dette lys ses som udvidet stillads til barnets leg

Mentalisering og miljøterapi Betydning af kommunikationsprocessen Betydning af arousal niveauet Betydning af legen

Is there something new in mentalisation? Struktur kan bruges til mere end som ramme for kontakt Kontakt kan bruges til mere end middel til erkendelse Leg kan bruges til mere en udtryk for barnets indre konflikter

Referancer Birkholm T. Aarkrog P: Rollekastning i Kornerup H: Børn på behandlingshjem 1999, Perikon 1999  Christensen, Jørgen Steen: Den paradoksale miljøterapeutiske relation i Kornerup, H: Miljøterapi med Børn – Udvalgte temaer, forlaget Perikon 2003   Fonagy P, Gergely G, Jurist E, Target M: Affect regulation, mentalization and the development of the self. Other Press 2002, New York Larsen E: Miljøterapi – organisationen som terapeut Rasborg L: Miljøterapi I gruppe og organisation, Akademisk forlag 2013 Sharp C, Fonagy P, Goodyer I: I Social cognition and developmental psychopathology, 2008, Oxford University Press  Skårderud F, Sommerfeldt B: Miljøterapiboken – Mentalisering som holdning og handling (MBT-M), Gyldendal Norsk Forlag 2013 www. Vidensbutikken.dk

Tak for jeres opmærksomhed!