Gruppevejledning - i et systemisk perspektiv Produktionsskoleforeningens vejledningskonference onsdag d. 27. og torsdag d. 28. oktober 2010 Trine Hinchely Harck ”Udvikling af vejledning” www.trineharck.dk

Par-interview som optakt til workshop om gruppevejledning Tema: Hvad kan gruppevejledning bidrage med i min vejlederpraksis? Interviewet har til formål at skabe refleksion, klarhed og måske nye tanker hos den interviewede Som interviewer skal du være nysgerrig, udforskende og undersøgende i forhold til den andens meningssystem. Gennem spørgsmål skal du prøve at afdække den interviewedes ”historie”. At interviewe betyder: at du er aktivt lyttende at du (udelukkende) stiller spørgsmål at du bruger de svar du får som inspiration til nye spørgsmål at du gennem dine spørgsmål skaber rum for den anden til at udvikle og klargøre sine egne tanker og synspunkter Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Vejledning i fællesskaber …..den føromtalte individualisering, som er et uomgængeligt vilkår, kan modsvares af fællesskabsoplevelser, fælles bearbejdelse i grupper, på hold eller i klasser og være med til at udvide unges forståelse af egne problemer som en del af fælles samfundsmæssige problemstillinger….. Illeris m.fl.: Ungdomsliv, Samfundslitteratur2009 Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

At sætte problemer i ”kontekst” Et vigtigt sigte med vejledningen er derfor at sætte problemer og nederlag ”i kontekst” ved at skabe opmærksomhed om de forhold, der har skabt dem. Det kan dels gøres ved at spørge ind til selvfølgeliggjorte forestillinger og krav, som optræder i den vejledningssøgendes fortælling. Dels ved at inddrage andre vejledningssøgende som ”vidner” og ”udspørgere” til hinandens fortællinger og derigennem blive opmærksomme på fælles forhold” Camilla Hutters og Jo Krøjer i Metodehåndbog i fortælleværksted, FFD 2006 Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Udvikling af diskursiv bevidsthed at være i stand til at klare senmoderniteten kræver senmodernitetens kompetencer, som især læres i det senmoderne undervisningssystem unge skal kunne gøre deres praksisser refleksive unge der klarer sig er blevet ”refleksive over for deres eget liv” diskursiv bevidsthed udvikles i et socialt samspil/ fællesskab – de unge skal have nogen at tale med om deres udfordringer Mørch i Unges læring på klub- og fritidsområdet. Ungdomsringen, 2007 Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Hvorfor gruppevejledningssamtaler? Mange samtaler har karakter af instrumentelle samtaler (spørgsmål - svar) De unge mangler ofte ejerskab - ”Han skulle jo have informationer om mig” Mange samtaler igangsætter kun i ringe omfang en refleksionsproces i de unge Samtalerne kan have en medierende karakter – skabe sammenhæng mellem ofte ureflekterede oplevelser og erfaringer Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Unges karrierevalgsprocesser oplevelser sociale handlesammenhænge erfaringer læringsrum mediering refleksion gruppesamtalen Opgaven: at skabe forbindelse mellem handlesammenhængene Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Gruppevejledning – på vej mod en definition Gruppevejledning er en vejledningspædagogisk praksis. Gruppevejledning er et særligt rum for karrierelæring, karriereudvikling og fællesskabsdannelse Med gruppevejledning skaber vi nye/ anderledes betingelser, som unge kan bruge til at komme videre i forhold til deres udfordringer Trine Harck: Didaktiske refleksioner i forhold til gruppevejledning i et systemisk perspektiv. I Vejledningsdidaktik udkommer på DPU/ Århus Universitet 2010 Trine Harck: Gruppevejledning set i et systemisk perspektiv. 2004. www.trineharck.dk Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Hvad kendetegner gruppevejledning? bidrager med nyt – både i form og indhold andet og mere end individuel vejledning i en gruppe – eller information i en gruppe et undersøgende og kommunikerende rum, ift det unge erfarer på de mange arenaer de færdes læring i en social sammenhæng - de unge lærer ved at være deltagere i en gruppe udnytter resurser og potentialer hos deltagerne - ”de unge får udvidet deres verden - de får faktisk 10 hjælpere” aktiverer og ansvarliggør deltagerne – de unge får betydning/ giver hinanden betydning – ”a climate of mattering” (Norman Amundson) fra vejlederens ”kort over verden” til deltagernes ”kort over verden” - fra vejlederen som den vidende til deltagerne som de vidende et realistisk miljø identifikation og rollemodeller - at være lige som og at være forskellig fra af-individualisering – de unge genkender sig selv i andres fortælling, udvider forståelse af fælles samfundsmæssige betingelser inddrager deltagernes hele livssituation Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Gruppevejledningssamtaler Et rum hvor de unge høres og rummes der er plads til såvel det faglig som personlige/ menneskelige signaler kan opfanges de unge får opbakning og støtte og kærlige spark de unge kan få nye vinkler på deres historier de unge bevidner hinanden de unge kan spejle sig i hinanden de unge kan give hinanden feedback de unge kan få et udefra-perspektiv på sig selv (refleksion) Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Refleksionens betydning - De tre domæner Det personlige domæne - her vi, når vi tager stilling til, hvad vi synes om det, det subjektive Den personlige/ private baggrund og erfaring Religiøs/ kulturel baggrund Moralske/ etiske normer/ holdninger Faglig baggrund og værdier UNIVERS Personlige og professionelle sandheder og vaner Følelser Smukt/ grimt Sandt/ falsk Forståelsens/ refleksionens/ udviklingens domæne - her er vi, når vi prøver at forstå det, der foregår. Her er svarene ikke parate, her er vi søgende Mange perspektiver, versioner, ideer og sandheder Nysgerrighed. Her spørges, lyttes og tænkes højt Ikke rigtig – forkert, men ligeværdighed/ lige gyldighed Her angribes og forsvares ikke. Her spørges og tænkes MULTIVERS Vaner og sandheder lægges til side for en stund Her er man i observatørperspektiv til sig selv Her prøver man for en stund at være ”i den andens sko” Her forhandles, men besluttes ikke Produktionens/ Handlingens domæne - her er vi, når vi tager beslutninger og handler. Dvs. omsætter tanker og ideer og holdninger til handling Love, regler, cirkulærer, arbejdsbeskrivelser Kompetencefordelinger Arbejdets færdselsregler UNIVERS ”Hvad er mit job?” ”Hvordan skal det udføres?” Det praktiske liv, her skal handles Ikke ligeværdighed, ikke nødvendigvis samtykke Efter Peter Lang, Kensington Consultation Center, London Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Refleksion - det er svært at lytte med munden fuld af ord ”Når jeg har sagt hvad jeg tænker så kan jeg tænke over hvad jeg har sagt” G.Bateson Almindelige samtaler (og rådgivningssamtaler) er ofte løsnings- og handlingsrettede – handlingens domæne er i fokus Udviklings- og vejledningssamtaler er forståelses – og læringsrettede Refleksion er et tidsmæssigt afgrænset rum for en professionel praksis Refleksionens domæne: Helikopterperspektiv, her spørges, tænkes, lyttes, afprøves hypoteser, drømme og visioner Refleksion fremmes gennem processer, der er kendetegnet af skift mellem tale- og lyttepositioner Fokuspersonen veksler mellem tale- og lytteposition og kommer derved til at iagttage sig selv – hendes tanker formes, mens hun taler og lytter Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Gruppevejledning – vejledningsdidaktiske overvejelser Hvad er det, jeg vil med gruppevejledningen? Hvad er målet? Hvorfor er gruppevejledning den gode/ den bedste vejledningsform lige her? Hvordan gør jeg? Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Væsentlige punkter til overvejelse (1) Kontrakt/ Spilleregler Frivillighed Anerkendelse Respekt ”Nysgerrighed” Fortrolighed At sætte egne grænser/ At sige til og fra Varighed en enkelt samtale et længerevarende vejledningsforløb (andre vejledningsformer kan inddrages) hvor lang tid kan en gruppevejledningssamtale vare? Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Væsentlige punkter til overvejelse (2) Gruppens sammensætning En gruppe bestemt af køn? En gruppe ”afklarede”? En gruppe med behov for særlig vejledning? En gruppe ”i samme båd”? Skal gruppen sammensættes af deltagere der ligner hinanden eller er forskellige? Er der vejledningssøgende, for hvem gruppevejledning ikke er hjælpsom? Er der vejledningssøgende, der ikke er hjælpsomme for gruppen? Gruppens størrelse Gruppens størrelse afhænger af tiden, der er til rådighed indholdet deltagernes erfaring med formen vejlederens erfaring med formen ( De fleste vejledere arbejder med grupper af 5 til 7) Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck Samtalernes horisont fortid noget de unge bringer med ind i skolen nutid noget der opstår i mødet med skolen det faglige og sociale ”pensum” at knække skolekoden konkrete vanskeligheder og problemer fremtid noget der angår fremtiden afklaring, valg af uddannelse Hvad skal indholdet i gruppesamtalerne være? Eleverne skal altid kende og have mulighed for at forberede sig på temaet i gruppesamtalen Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Hvad kan gruppevejledningen tage afsæt i? (1) Valgstrategier Valgstrategier (hvordan træffer jeg valg, hvem og hvad har betydning for de valg, jeg træffer) Hvem/ hvad bestemmer over mig? Mine hjælpere (netværkskort) Selvindsigt/ selvkendskab Selvopfattelse og selvbillede Her er jeg! – det er vigtigt for mig i mit liv. (validation) Livshistoriefortælling (tematisk) mit skoleliv min bedste erindring Afdækning af realkompetencer (hvad er mine færdigheder, ressourcer og talenter) Det er jeg god til / det kan jeg li´at gøre Værdiskjold/ leverum Værdier – familie, uddannelse, arbejde…. Mål Mål (i relation til såvel skoleliv og fremtid) – hvad arbejder jeg frem imod, hvad vil jeg gerne lære, blive dygtigere til, hvor er jeg nu…(mål her skal forstås som nære, konkrete og realiserbare mål) - Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Hvad kan gruppevejledningen tage afsæt i? (2) Fremtiden Det bedste og det værste nu og i fremtiden Mine fremtidsdrømme? Udannelsesplanlægning Værdier på skolen (NB ikke at forveksle med information/ orientering om skolens regler og værdier) kammeratskab omgangstone på skolen/ i værkstedet Et særligt tema, som er aktuelt for en gruppe Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Gruppevejledningens form Vejleder interviewer gruppens medlemmer med efterfølgende refleksion. Vejleder viser formen ved at gøre/ guide 1.Vejleder interviewer (kort) person A – resten af gruppen lytter 2.Gruppen reflekterer – person A lytter Vejleder går med i refleksionen og hjælper den på vej De reflekterende forholder sig til, hvad de har hørt A sige og taler herudfra. Der er evt. en overskrift på refleksionen, en ”tænkehat”. Tænkehatte kan være: Anerkendelse af A (en runde, der viser A, at han er blevet set, hørt og forstået) Hvad kom du til at tænke på, da du hørte A’s historie? Hvad undrer du dig over? Hvad kunne du have lyst til at spørge A om? Gode ideer til A (ud fra eget perspektiv) Det kan jeg kende fra mig selv… Det sætter A’s historie i gang i mig… 3.Kort ”opsamlende” interview af person A 4.Vejleder interviewer person B Pkt. 2 – 3 gentages Og sådan fortsættes ift. alle gruppens medlemmer Gruppevejledningen rundes af med at samle op i forhold til hver enkelt: Hvad har du lært i dag? - hvad har du fået ud af i dag? – hvor er du nu? –hvad skal du/ vi arbejde videre med? hvad gør du helt konkret? – har du brug for hjælp/ hjælpere? – nye aftaler? Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Eksempler på tænkehatte Anerkendelse Jeg kan høre at x … Jeg lagde mærke til at x ... Det var sejt at x…. Det er modigt af x at….. Da jeg hørte x fortælle - kom jeg til at tænke på… - fik jeg lyst til at spørge x om … - undrede det mig at … Hypotetiske Kunne man forestille sig… Mon det kunne være en ide at… Mon x har tænkt på… Hvis jeg var x ville jeg måske … Udpege evner/ talenter/ resurser Når x fortæller, synes jeg han/ hun viser ( eks. mod, tålmodighed, en god ven, god til matematik…) Bevidnelse Det sætter x historie i gang i mig… Det kan jeg kende fra mig selv… Erfaringer Jeg har prøvet.. Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Vejlederens rolle i gruppevejledning fra ekspert til procesleder (lytte og spørge og få de unge i spil) styring og timing skal magte nærhed og distance arbejde med gruppen og ikke for gruppen balancere mellem fokus på den enkelte og fokus på gruppen balancere mellem at bruge sig selv og bruge gruppen fokusere og udvælge i emner, der kan tages op introducere ny viden følge op på samtalen / følge de unge på vej Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck

Taleregler i refleksionsrunden Tal sammen i refleksionsgruppen – lad ”hovedpersonen” være i lyttepositionen. Henvend jer ikke til ”hovedpersonen”. Tal i 3. person om det, I har hørt ham/ hende sige, det I kommer til at tænke på, når han/ hun fortæller. Tal anerkendende - ingen diskvalificerende udsagn Vær ikke kritisk Erklær jer ikke uenige Vær ikke dømmende Kom ikke med vurderinger Inviter ikke til diskussion Tal ud fra jer selv - ”Jeg kommer til at tænke på… ” Vær undrende, spørgende - ”Jeg kunne få lyst til at spørge…” Udtryk jer kort Prøv at koble jer på det sagte - ”Det lyder spændende. Det får mig til at tænke på…..” Udvikling af vejledning Trine Hinchely Harck