Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen Lavet af Cand. Pæd. Leif Vibild Via University College

Resultater og overvejelser set fra VIA’s position Overskrifter for denne præsentation: Hvad ser ud til at lykkes? Eksempler på udfordringer Opmærksomhedspunkter fremadrettet

Lablærings formål s, 1 Projektet vil udvikle et læringsmiljø, der bygger på de unges styrker og ikke udstiller deres svagheder Projektet bygger på de medievaner og multimediekompetencer, som de unge har, og inddrage disse aktivt i læreprocesserne Tre behov skal knyttes sammen i projektet: 1)De unges behov for nye måder at lære på, individuelt og i teams 2)De unges behov for at lære om livsstilssygdomme og disse betydning for omsorg og pleje på en vedkommende måde 3) Behovet for at knytte læreprocesserne til de unges egen medieverden

Hvad ser ud til at lykkes? Ved at bruge medier i ”Didaktik 2,0 tankegange” kan undervisningen bedre varieres og give adgang til differentierede arbejdsformer samt faglige tilgange, som øger de unges læring og motivation! (Men der er også mange udfordringer - mere om det senere)

Eleverne siger efter 1 lab-forløb 80 % siger, at de koncentrerer sig i længere tid end de plejer 90 % siger, at de arbejder godt sammen med deres kammerater 70 % siger, at de i nogen eller høj grad har fået lyst til at lære mere om livsstilssygdomme 80 % siger, at de kan udnytte det de ved om medier til at lære nye ting

Underviserne siger efter 1 lab-forløb Projektet giver gode muligheder for at differentiere i forhold til fx læringsstile og motivationsfaktorer Det er klart nemmere for en ordblind at arbejde mundtligt med lyd og video end med skreven tekst. Gode differentieringsmuligheder i vejledningssituationen i forbindelse med medieproduktionerne. 70 % af underviserne mener, at såvel svage som stærke elever har opnået større faglig indlæring ved at inddrage medier.

Eksempler på hvad Viagruppen ser efter 1. lab-forløb Der er vist produkteksemplerne, der på fornem vis kobler sig til viden om: Situeret læring Læring via den lærendes aktive deltagelse.(ejerskab, fremmøde til fremlæggelse) Læringsprocesser, der understøtter mange unges lyst og behov for at kommunikere Differentiering i forhold til faglige forskelle, motivationsforskelle, sociale forskelle og medieforkundskaber mm. Der har været mange gode eksempler på brugbare og inspirerende vidensdeling mellem SoSu-skolerne Undervisernes har vist stort engagement i at udvikle: Didaktiske tænkninge(r) 2,0/unge/praksistilknytning mm Koble projektets mål til handlinger i praksis og handle i praksis

Eksempler på udfordringer IT At få it til at fungerer på rette tid og sted - i rette mængde -med de nødvendige licenser, filkonverteringer og tilladelser har været er en stor udfordring på alle skoler Undervisernes kompetenceudvikling i både kendskab til forskellige programmer og deres didaktiske muligheder. Hvor mange programmer er egentlig nødvendig for både undervisere og elever at kende? Store forskelle i elevernes it-kompetencer og interesser. Ikke alle elever er digitale indfødte, og mange ”it-dygtige” har barrierer i forhold til brugen af It i udfordringer læreprocesser. Tid. Fx. Forberedelsestid/ ventetid i timerne/ Kampen om tid – kan vi nå at lave disse produkter? Udvikling af SoSuskolernes læringsmiljø Hvordan udvikles og bidrager lablæring til forbedring af hele SoSuskolens læringsmiljø, så der på fornuftig vis kobles til alle andre udviklingsprojekter og krav i SoSuuddannelsen?

Opmærksomhedspunkter i fremadrettet Kortsigt: (Lab 2) Fra fokus på løsning af konkrete It-barrierer nødvendige it-kompetenceudviklinger hos underviserne Til fokus på didaktisk svar på konkrete udfordringer i forhold til faglig, social og personlig læring hos konkrete SoSuelever motivations og differentieringsudfordringer

Opmærksomhedspunkter i fremadrettet Lang sigt: (Evt. nyt projekt) Fortsætte udviklingen af Sosuskolernes differentierede læringsmiljø og underviseres kompetenceudvikling i forhold til: Didaktik 2,0 tænkninger Motivation og læring for alle typer af elever Bruge erfaringerne og viden fra Lablæring i et nyt vidensudviklende og videsdelende projekt på tværs af SoSu-skoler og sektorer.

Hvad kan andre Sosuskoler lære af lablæring? It handler om nye muligheder for unges aktive deltagelse læreprocesser It kan tilbyde nye muligheder for at arbejde i feltet mellem teori og praksis It kan bidrage med nye værktøjer til at udvikle et differentieret, motiverende og inkluderende læringsmiljø, der medtænker unges forskellighed og muliggør forskellige deltagerbaner i Sosuuddannelsen?

Tak for jeres opmærksomhed Nu er der mulighed for kommentarer og spørgsmål