ANT og udstilling Connie Svabo, adjunkt ved RUC Nu: Projekt om oplevelse og rumligt design. Ph.d. om besøgendes oplevelser på naturhistorisk museum Fagligt miljø: geografi, kultur og byplanlægning Vejleder på humanistisk teknologisk basisstudium Underviser på master i oplevelsesledelse

Aktør-netværks-teori = ANT Vigtig tradition i ’science and technology studies’ Relationel sociologi som er velegnet til at sætte fokus på, hvordan det sociale og materielle er sammenvævet Importeret til mange andre discipliner og felter Centrale forfattere: Latour, Law, Mol, Michael Filosofisk inspiration: Serres

ANT 1: princippet om symmetri ANT informeret analyse arbejder med et princip om symmetri mellem det humane og ikke-humane. Det betyder, at man udforsker handling (for eksempel, men også mening, forståelse, oplevelse, kompetence, mv. som noget, der opstår i et samspil mellem heterogene aktører. Heterogene = forskelligartede. Man undersøger hvordan alle sådanne fænomener konstitueres i praksis. Man ser på relationer og konstitueringer. En måde at eksperimentere med det, er ved at antropomorfisere (= at overføre menneskelige egenskaber på noget, som ikke er menneskeligt).

ANT 2: mediering Det menneskelige og det ikke-menneskelige (’tingene’) ses som gensidigt konstituerende, de skaber hinanden, når de er i relation til hinanden. De forbundne, relaterede enheder medierer hinanden; bringer hinanden til at eksistere på særlige måder. De ’translaterer’; forbinder og forvrænger. Dvs. at for at sige noget om den besøgende, udstilling, opstilling eller andet, må vi se på hvordan besøgende, udstilling, opstilling, etc. træder frem i specifikke relationer. Hvordan de medieres; hvordan de formidles, relateres, men også hvordan de bliver translateret, forvrænget, tonet, givet en særlig form, fremtræden og eksistens i den pågældende relation. Mediering er at etablere en forbindelse, men i enhver forbindelse er der også en toning, en særlig fremstilling, en forvrængning. At mediere betyder at formidle eller mægle; at etablere en forbindelse mellem to parter. Og der er nogle særlige forhold at være opmærksom på, når man tænker mediering inspireret af ANT. Det er 1) at ting, teknologier og design kan være mæglere, der etablerer en forbindelse, og 2) at formidling også altid er forvrængning, en formidler etablerer en forbindelse, men præger også selv forbindelsen.

ANT 3: beskrivelse Følg aktørerne (altså dét man er interesseret i at forstå) og beskriv, beskriv, beskriv… Beskriv hvordan det bliver til, hvordan det træder frem Man skal ikke tro, at man ved, hvordan tingene hænger sammen. I fht. et menneske: ikke tro, at man ved, hvad et menneske er. Man skal beskrive, hvordan det menneskelige træder frem her, og her, og her Det samme for ’den besøgende’ eller for ’besøgendes interaktion med udstillingen’; hvordan fremtræder disse i denne situation? Hvordan handles den besøgende frem i denne interaktion? Hvordan handles udstilling frem i denne interaktion?

Nogle af disse principper var fixpunkter, da jeg i mit phd-arbejde undersøgte samspil mellem besøgende og udstilling på Naturama. Helt bredt formuleret var jeg interesseret i at forstå, hvordan det ikke-humane (’ting’) er med til at forme samspil mellem besøgende og udstilling.

Naturama Moderne naturhistorisk museum 72.500 besøgende i 2010, jævnt stigende siden åbning i 2005 (55.000) 50% af besøgende er under 18 år

Natur + drama multimedieshow

Formidlingsmetoder Guidet rundvisning Mulighed for at røre ved skind, hvalknogler, klappe en bjørn etc.

Bruger også digitale teknologier Sparsom skiltning Information på computere

Placeret rundt omkring i udstillingen Tanken at besøgende læser om dyr, dér

Eksperimenterer også med mobile digitale enheder, her PDA’er Bruger også en klassiker i museumsformidlingen; papir + blyant; opgavehæftet Det var lidt om Naturama og deres formidlingsmetoder. Som nævnt var jeg i mit phd-arbejde – inspireret af ANT – interesseret i at forstå samspillet mellem det humane og det ikke-humane; hvordan ’ting’ er med til at skabe museumsudstillingen. Måden jeg undersøgte det på var etnografisk

Metode: etnografisk feltarbejde Etnografisk feltarbejde, kvalitative data Fokus er primært på børn og unge Observation 39 dage, 21 dage i udstilling, resten i kontorerne Videooptagelser, lydoptagelser, noter Interview 26 on-site interview med besøgende interview med personale I løbet af 14 måneder Feltarbejde fra april 2007 til juni 2008 Flere opfølgende besøg, senest her i sommer En af de store udfordringer – rum, forløb, og ikke bare ét sted, interaktion med én opstilling, et område Løsningen på det problem var dem her…

Videobriller kameralinse I løbet af mit feltarbejde blev jeg mere og mere sporet ind på, hvad det var for nogle ’ting’ jeg ville fokusere på Det var nemlig sådan, at særligt tre genstande – ting –teknologier var i hyppig brug på Naturama Opg hft Mob kam Udkl dragter

Næsten en tredjedel af de besøgende børn går rundt med et opgavehæfte Næsten en tredjedel af de besøgende børn går rundt med et opgavehæfte. Der er næsten 10.000 opgavehæfter i brug årligt, og fordi det er sjældent at en besøgende løser et hæfte alene, er det reelle tal for, hvor mange besøgende der går rundt med hæfter, noget større. Hæfterne virker sådan, at der er en opgave, find info, identificer Når hæftet færdigt - > plakat Opgavehæfterne er den besøgsteknologi der mest markant nyder opbakning fra museet, museumspersonalet foreslår køb af opgavehæfter til besøgende familier og skoleklasser, og hvis et udfyldt opgavehæfte indleveres ved skranken i forhallen, modtager opgaveløseren en plakat i præmie.

I forhold til mobiltelefoner, så er de jo alle vegne, også på museums, som I ved Den måde børn og unge bruger mobiltelf på Nat er som kamera Det er altså på eget initiativ og det er ikke sådan, at der er en applikation fra museet, som de bruger De bruger den ’bare’ selv og på eget initiativ

Den sidste ’ting’ udkllædningsdragter Nat hist mus 15-20 dragter Flittigt brugt Som sagt blev jeg mere og mere sporet ind på disse ting, og deres betydning for museumsbesøgene, Det gjorde, at min problemstilling blev snævret ind.

Hvordan er opgavehæfter, mobiltelefoner og udklædningsdragter med til at forme museumsoplevelsen? besøgende opgave-hæfte besøgende mobil-kamera besøgende dragt Studie af samspil mellem bærbare besøgsteknologier, besøgende og udstilling Studiets relevans: Almindeligt forekommende empirisk fænomen Museumslitteraturen peger på behovet for studier af besøgspraksis, også mobil interaktivitet i praksis

Opgaveark, mobiltelefoner og udklædningsdragter skaber hver en særlig måde at engagere sig i udstillingen på. Hver besøgsteknologi formidler en særlig interaktionsform, et særligt samspil mellem den besøgende og udstillingen, de skaber hver især hvad man kunne kalde et særligt oplevelsesrum. Disse tre ’oplelvesesrum’ vil jeg nu udfolde

Opgavehæfter skaber en besøgspraksis hvor den primære aktivitet er at løse opgaver. Besøgende går rundt med papir og pen i hånden og leder efter svar til de spørgsmål, opgavehæfterne stiller, eller de sidder eller står ved computere og løser opgaver. Den besøgspraksis opgavehæftet formidler, handler om tekst. Det er en besøgspraksis som kombinerer en skolastisk og fakta-orienteret logik med skattejagtens spændingsmoment. Den besøgende interesserer sig for udstillingens evne til at bidrage med svar til opgavehæfterne, og udstillingen handles frem som informationsdepot. Den besøgende bliver en pennefører der deltager i en fremvisning af biologisk og fakta-orienteret viden om de udstillede dyr, hvor det der er i fokus er hvad dyrene hedder, hvordan de ser ud, hvor de lever og hvad de spiser. Oplevelsesrummet er et informationslandskab og den måde, den besøgende skal engagere sig, er som en blanding ml arkæolog og arkivar, en faktaorienteret og lidt instrumentel tilgang.

Mobiltelefonkameraer skaber en besøgspraksis hvor den primære aktivitet er at fotografere. Besøgende går rundt med deres mobiltelefoner og anvender dem som kameraer; de standser foran et dyr som de synes er smukt eller fascinerende og tager et billede af det. Den besøgende udvælger med sit kamera, hvad der er særligt interessant i udstillingen. Den besøgende tager form som fotograf, som en besøgende der er æstetisk skabende. Tilgangen til udstillingen er visuel, æstetisk og personlig, og kan i bogstaveligste forstand kaldes overflade-orienteret; fokus er hvordan dyrene ser ud, ikke hvad de hedder, hvor de bor, eller hvad de spiser. Udstillingen bliver i denne besøgspraksis transformeret til billeder. Denne besøgspraksis opstår på den besøgendes eget initiativ og er således ikke foranlediget af museet. Oplevelsesrummet svarer lidt til et modesshow, hvor den besøgende er fotografen, som engagerer sig æstetisk med de udstillede genstande

Når børn bliver klædt ud inspirerer det dem til at lege, at de er et dyr. Udklædningsdragter fører til kropslige sammenstød, til børn der føler sig inspireret til at løbe og slås. De angriber deres medbesøgende og når flere børn er samlet, for eksempel når alle i en børnehave eller skoleklasse klæder sig ud samtidig, udvikles mere strukturerede legeaktiviteter, hvor børnene forhandler om, hvem der skal være hvad og hvordan legen skal forløbe. I denne besøgspraksis tager udstillingen form som naturområde, som beholder af og baggrund for en kropslig og fantasifuld aktivitet, der relaterer til museets overordnede tema. Oplevelsesrummet er en slags naturreservat hvor den besøgende er et vildt dyr. Den besøgende bliver engageret via krop og forestillingsevne.

Opgaveark, mobiltelefoner og udklædningsdragter skaber hver en særlig måde at engagere sig i udstillingen på. Hver besøgsteknologi formidler en særlig interaktionsform, et særligt samspil mellem den besøgende og udstillingen, de skaber hver især hvad man kunne kalde et særligt oplevelsesrum. Samme udstilling – tre sideordnede oplevelsesmodi Tre sideordnede oplevelsesrum Og en besøgende kan godt indgå i dem alle Og det fører os til det tema, jeg i starten nævnte at ANT rejser; at beskrive hvordan noget bliver til; hér hvordan museumsbesøget bliver til, og hvordan forskelligartede enheder konstituerer hinanden.

Medieret oplevelsesrum Hver besøgsteknologi medierer et karakteristisk oplevelsesrum informationsdepot – modeshow - naturreservat Hver besøgsteknologi formidler en særlig forståelsesform tekst – billede – kropslig performance

Medieret oplevelsesrum Begrebet ’oplevelsesrum’ betegner den praksis der handles frem når besøgende, teknologi og sted møder hinanden. Et ’medieret oplevelsesrum’ er ikke et rum i absolut stedslig forstand, men snarere et rum i praktiseret forstand (og metaforisk beskrevet) Hvordan bliver mennesket til menneske i de oplevelsesrum der handles frem? Hvordan fremtræder udstillingen i dem? Hvordan konstitueres mennesket her? Hvordan får det mulighed for at ’blive til’? Hvad er det for en krop der handles frem? Hvilken sanselighed? Hvilket intellekt? Andet… -- Museumsbesøget bliver her vævet frem som samspil mellem flere forskellige enheder Tre uanseelige genstande er med til at forme besøget og vi ser at både udstilling og besøgende også formes i dette samspil; de træder frem i forskellige versioner

Og så er vi tilbage ved starten: ANT principperne om symmetri, mediering og beskrivelse Og ved det overordnede mål om at beskrive, hvordan enheder får hinanden til at træde frem, når de er forbundet i handling; hvordan de konstituerer hinanden i praksis Og om at gøre det så man får righoldige beskrivelser (og her kan man bruge virkemidler som metaforer (billedsprog), antropomorfisering (ting der taler) etc. Hvis jeg skal overføre dette til Experimentarium – så er det interessante, om man på samme måde, som at opg/mob/udkl får besøgende til at træde frem på bestemte måder, også kan sige, at Experimentariums opstillinger og mulighed for interaktivitet får den besøgende til at træde frem på særlige måder, og her selvfølgelig; at udforske hvordan… Det kan man gøre ved at stille spørgsmål som…

Hvordan henvender udstilling / opstilling sig til den besøgende? Hvad forventes den besøgende at gøre? Hvilken ’form’ antager den besøgende i samspillet? Hvilken krop? Hvilke kapaciteter? Hvilken subjektivitet? Hvilken socialitet? Og hvilken ’form’ antager udstilling / opstilling? Hvilken stemme taler den med? Hvilken ’karakter’ er den? (som i film, litteratur mv.) Hvis den var ’et sted’; hvilket sted ville den så være? Hvis den var en situation eller et handlingsforløb, hvad ville det så være? Hvordan er dens rytme; hvilken form for tid installerer den, appellerer den til, eller kræver den? Her handler det om at ’lege’ lidt; med metaforer, med antropomorfisering etc. (gå spørgsmålene igennem)

Beskriv Experimentarium Opgaven er at udarbejde en beskrivelse af, hvordan besøgende og udstilling konstituerer hinanden i praksis; hvordan de får hinanden til at træde frem, når de er forbundet i handling (se hjælpe-spørgsmål på næste side for inspiration) Lav en re-præsentation, en gen-præsentation, og dermed også en fortolkning af samspillet mellem besøgende og udstilling / besøgende og opstilling Formatet er frit: I kunne for eksempel udarbejde et eventyr, en beskrivelse, en tegning, diagram, fortælling, tegneserie, personkarakteristik, landkort, rejsefortælling, collage, poster e.l., som kommunikerer jeres beskrivelse - eller en vigtig pointe fra denne. Fremlæggelse: 5-10 min til hver gruppe. Hvad for en slags oplevelsesrum er det, der handles frem, når besøgende og udstilling / opstilling er i samspil? Hvilken form for ’menneskelig tilblivelse’ tilbyder forskellige designs? -- Nogle er velkomne til at arbejde med specifikke opstillinger, efter eget valg. Men vil også meget gerne have, at nogen arbejder med udstillingen som helhed, som den opleves af besøgende, for eksempel en familie på fire mennesker; to børn alder 3 og 7. Eller en gruppe, en skoleklasse for eksempel. Opgaven til dem er at forsøge at karakterisere udstillingen som helhed; hvis den var et sted, hvad var den så for en slags sted; er den måske et helt land med forskellige områder… Eller karakterisere den som en rejse; som bevægelsesform, eller måske som et narrativt eller billedmæssigt forløb Opgaven er: At udarbejde en re-præsentation, en gen-præsentation, og dermed også en fortolkning og en genfortælling af den del af udstillingen, som I vælger at arbejde med. I kunne for eksempel udarbejde en tegning, et diagram, en fortælling, en tegneserie, en historie, en collage, en poster e.l., som understøtter / kommunikerer, hvad I finder ud af; hvilken form for karakteristik, landkort, beskrivelse, rejsefortælling e.l., som I synes er rammende. Fremlæggelse: 5-10 min til hvert hold.