Klassedannelse i 7. klasse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FORÆLDREGRUPPE - som en del af behandlingen
Advertisements

Forældrearrangement om folkeskolereform
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Forældremøde på Stestrup Skole
Roskilde Tekniske Skole
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Den gode klasse Forældrenes rolle
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
Arbejdspladsudvikling
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Forældremøde X årgang.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
ØSTERVANGSSKOLEN Møde for Trivselsambassadører (og andre trivsels-interesserede) 23/ Kl. 19:00-20:30 Dagsorden 19:00Velkomst 19:10Kort oplæg om.
Skolereform august 2014………………
Skolebestyrelsens årsberetning 2012
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Velkommen. . Agenda: Velkomst Status på skolesammenlægningerne Kort ref. fra sidste møde Grundregler for Skolen Evt.
Kontaktforældre - et vigtigt led mellem skole og forældre Kontaktforældrene er et vigtigt led mellem skole og forældre. Kontaktforældrene repræsenterer.
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Program Velkomst og intro! Opdeling i arbejdsgrupper.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Projektlederens rolle(r)
Plan for samarbejde mellem Rønnevangsskolen/Torstorp Skole
4. maj 2011Ordrup skolebestyrelse - Årsberetning1 Årsberetning Ordrup Skole Ved Pierre Vernet, Bestryelsesformand.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Styrke Kontaktforældre og Kommunikation Forslag på opfølgning efter Kontaktforældremøde af januar 2014.
Kontaktforældremøde 20. marts maj 2012OS - Kontaktforældremøde: Støtte læring2 Mål og agenda Mål Kontaktforældrerne har opdateret viden og forståelse.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
30. maj 2013Ordrup skolebestyrelse - Årsberetning1 Årsberetning Ordrup Skole V/ Pierre Vernet, Bestyrelsesformand.
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
Folkeskolereform 2014.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Vejlederens kommunikation
Det vi skal på dette møde Tale om de nye input til principperne for skole-hjem samarbejde, som I, bestyrelse og elevråd fandt frem til for nogle uger siden.
Refleksioner og opsamling ift. i går
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Skolebestyrelsens beretning Skåde skole.
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Informationsaften på den nye distriktsskole i Skovlunde.
Velkommen til informationsaften om overgangen til Hornbæk Skole.
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
Inklusion og Specialviden
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Velkommen til alle nye og kendte elever og forældre.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Korsager Skole 3. februar Præsentation og referat fra Kontakt- og trivselsforældre ekstra møde.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Klassedannelse i 7. klasse Præsentation og høring Forældremøde d. 28. Oktober 2009 Ved klassedannelsesudvalget

Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg Mål og agenda Præsentere for forældrene det nuværende grundlag for beslutningen Høre forældrenes holdninger og idéer, så disse tages i betragtning i princippet og dets implementering Agenda: Baggrund og kontekst Viden og erfaringer Forældrenes input (i små arbejdsgrupper) Opsamling 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg Forældremøde 28/10/2009 Baggrund - Rammer Ledelsens ønsker Styrke betingelserne for et fagligt og udfordrende læringsmiljiø Etablere en klassekultur, der understøtter læringsmiljøet i udskolingen Forberede de unge mennesker til de kommende ungdomsuddannelser Administrative rammer: Folkeskoleloven § 25 (hensigtserklæring) : Den enkelte klasse kan bevares samlet i grundskolen § 40: Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om rammer for klassedannelsen* Skolebestyrelsen fastsætter principper for elevernes placering i klasser Skolelederen træffer beslutning om placering af den enkelte elev Administrative rammer: Reglerne om opdeling af eleverne i klasser fremgår af folkeskolelovens ァ 25. Det fremgår bl.a. heraf, at skolen deles i klasser efter antallet af elever, og at det ved fordelingen af bl.a. i klasse skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Bestemmelsen om, at det skal tilstræbes, at eleverne bevares samlet er en hensigtserklæring, og er derfor ikke til hinder for en ombrydning af klasser, hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om rammer for klassedannelsen, jf. folkeskolelovens ァ 40, stk. 2, nr. 5. Skolebestyrelsen fastsætter principper for elevernes placering i klasser, jf. ァ 44, stk. 2, nr. 1 i loven. Det er skolelederens kompetence at tr ffer fe beslutning om placering af den enkelte elev. *I den forbindelse vil Skole&Fritid forvaltning efterlyse evaluering på fagligt niveau innovations- og samarbejdskompetencer De kriterier, der kan lægges til grund ved klassedannelsen, skal være saglige og lovlige, og de må ikke stride mod fundamentale rettigheder (lighedsgrundsætningen, Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser). De rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, vil typisk være den økonomiske styring af klassedannelsen, (hvor mange elever skal en klasse omfatte). Skolebestyrelsen kan fx opstille principper om, at bo fra samme geografiske område skal i samme klasse, at klasserne så vidt muligt skal være lige store, og at der så vidt muligt skal ske en ligelig fordeling af piger og drenge. De nævnte hensyn er saglige. Skolelederen træffer inden for disse rammer og principper afgørelse om, i hvilken klasse den enkelte elev placeres. Dette skal som nævnt ske efter en konkret vurdering og ved en afvejning af forskellige saglige kriterier, jf. herved også de kriterier der kan lægges til grund for ombrydning af klasser. Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Baggrund - Bestyrelsesbeslutning Forskellige opfattelser Aftalt proces og udvalgsarbejde Udvalget: 3 forældre, 1 lærer, 1 leder, 2 elever, 1 skoleforvaltningsrepræsentant Udvalget skal: Samle erfaringer, viden og argumenter for og imod Udarbejde en indstilling Bestyrelsen træffer en beslutning inden juleferien Pincippet handler om: Hvornår, der laves om på klassedannelsen i 7. klasse Hvilke hovedregler, der skal respekteres (f.eks. fordelingskriterier og kommunikation) 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Konteksten i udskolingen En ny måde at være sammen på Forældremøde 28/10/2009 Konteksten i udskolingen En ny måde at være sammen på Arrangementer på tværs Med den fysiske afgrænsning I har i udskolingsområdet, er det svært at se at de gode, stærke sociale relationer blive brudt af en ny klassedannelse i 7.kl. Det er derfor en del af lærernes vigtige opgave, alt være opmærksomme på de børn, der har svage relationer. Som det også er i resten af skoleforløbet. Jan Jonasson Selvstændighed Ansvarlighed Faglig fordybelse Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Konteksten i udskolingen En ny måde at være sammen på Forældremøde 28/10/2009 Konteksten i udskolingen En ny måde at være sammen på Arrangementer på tværs Med den fysiske afgrænsning I har i udskolingsområdet, er det svært at se at de gode, stærke sociale relationer blive brudt af en ny klassedannelse i 7.kl. Det er derfor en del af lærernes vigtige opgave, alt være opmærksomme på de børn, der har svage relationer. Som det også er i resten af skoleforløbet. Jan Jonasson Selvstændighed Ansvarlighed Faglig fordybelse Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 7 7

Konteksten i Ordrup skole Udskoling i perspektiv Udfordringer Kontaktmuligheder + tid Fritid Ingen spor Et fælles lærerteam Centret GFO Valg- og sprogfag på tværs Eget spor Interaktioner ml. spor Indskoling Mellemtrin Udskoling Flere fag - mere fokus på resultat Forandring Selvstændighed 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Klassedannelsesudvalgets viden og erfaringer p.t. Ordrup skoles erfaringer Øvrige erfaringer

Viden om klassedannelse i 7. kl. Ingen forskning direkte relateret til problemstillingen Børn er klar til læring, inden de kommer i skole - og skolens opgave er at skabe det bedst mulige læringsmiljø (Hans Henrik Knoop dansk forsker) Skovgårdskolen er interesseret i et samarbejde med OS vedr. emnet 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg Forældremøde 28/10/2009 Udvalgets fokus... ...er på resultater vedr. Faglighed Læringsmiljø Sociale forhold Interesse i at lære, hvordan det gennemføres Erfaringer er fra 7. Kl. I år og 9. Kl. Sidste år Udgangspunkt til vores fokus: Ledelsens ønske Styrke betingelserne for et fagligt og udfordrende læringsmiljiø Etablere en klassekultur, der understøtter læringsmiljøet i udskolingen Forberede de unge mennesker til de kommende ungdomsuddannelser Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Ordrup skoles erfaring - Lærere Ved Anne Melnyk Forældremøde 28/10/2009 Ordrup skoles erfaring - Lærere Ved Anne Melnyk Fuld opbakning fra udskolingslærerteamet Sammenhængende årgang => sammenhængende læringsmiljø Det skaber flere muligheder for sociale relationer på tværs og nye relationer i egen klasse Det bryder barrierer imellem klasserne Der bruges tid i 6. og 7. klasse på processen… …Men det gør det ellers også, selv om man ikke lave om på klassedannelse Processen fastlægges og ensartes Vigtigt at få alle med i processen – især hensyn til svage elever Fokus på optjente resultater Læringsmiljø Faglighed Sociale forhold Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Ordrup skoles erfaring - Eleverne 9. klasserne arbejder ofte på tværs - også når det ikke var planen  28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Ordrup skoles erfaring - Elever ved Anne Melnyk Forældremøde 28/10/2009 Ordrup skoles erfaring - Elever ved Anne Melnyk 9. klasserne er positive: ”Vi er lidt som én kæmpe stor klasse.” – dreng 9.kl. ”Jeg havde det lidt sådan: Hva’ skal det nu til for? Men nu kan jeg godt se hvorfor. Jeg har både min nye klasse og min gamle klasse…”- pige 9. kl. ”Det var rigtig godt, at vi alle var sammen på lejrskole, og laver mange ting sammen i timerne” – dreng 9. kl. ”Der sker rigtig meget sjovt i løbet af en dag, fordi vi er så mange, som snakker og arbejder sammen.” – pige 9. kl. Fokus på optjente resultater Læringsmiljø Faglighed Sociale forhold Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Ordrup skoles erfaring - Elevhistorie Det er under alle omstændigheder en meget stor spring at gå fra 6. til 7. klasse… …Man burde forberede elever til den spring Processen er yderste vigtigt Den skal være og virke retfærdigt Beslutningstagerne (lærer) skal have et godt kendskab til børnene og skolen For mig, der kom til Ordrup Skole i 6. kl., har det været svært 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Ordrup skoles erfaring - Forældrer Forældremøde 28/10/2009 Ordrup skoles erfaring - Forældrer ”Meget tilfredse nu, selvom vi var modstandere” En forældre til barn i 9. Klasse (efter 2 år) Oplever glade børn og ser, at der både er relationer fra de gamle klasser og fra de nye klasser Gav tydeligt udtryk for skepsis, men giver lige så tydeligt udtryk for tilfredshed nu Har ikke hørt om utryghed ang. ny forældregruppe Fokus på optjente resultater Læringsmiljø Faglighed Sociale forhold Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

En forældres oplevelser fra i år. Ved Tom Nørskov Forældremøde 28/10/2009 En forældres oplevelser fra i år. Ved Tom Nørskov Det er et stor skift at komme i udskolingen Hvorfor skal dette skift gøres "større" ved, at man ikke følges med sine kammerater? Man kan ikke gøre alle tilfredse ved at blande klasserne. Nogle vil føle sig som taberne Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 17

Lidt om processen en forældres oplevelser fra i år. Ved Tom Nørskov Forældremøde 28/10/2009 Lidt om processen en forældres oplevelser fra i år. Ved Tom Nørskov Børnene føler sig utrygge ved hele processen Svage børn har ikke automatisk gavn af processen Forældrekredsen bliver splittet. Det er faktisk et stort problem, at nu skal man til at have tillid til nogle helt nye forældre  Det kræver en stor indsats af lærerne både før og efter Svage børn har ikke automatisk gavn af processen. De føler sig utrygge ved at skifte til en anden klasse der ikke kender dem Tager skolen i tilstrækkeligt grad hånd om ovenstående og følger op kan en ny klassedannelse blive en god oplevelse. Gør man det ikke, så bliver det ikke en succes Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 18

Øvrige erfaringer om klassedannelse i 7. kl. Google ”klassedannelse”: mere end 150 sider Blandt resultaterne Laver de fleste skoler om på klassedannelse i 7. kl. pga. strukturelle årsager Og en del af resultaterne handler om børnehaveklasse-dannelse Dronninggårdskolen (Holte) Holbergskolen er tættest på OS 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Børn i fokus ved Katrine Grünfeld Beyer Forældremøde 28/10/2009 Børn i fokus ved Katrine Grünfeld Beyer Min forudsætning er en vis modvilje ift. projektet. Jeg synes ikke om argumentet om, at børnene skal skifte roller. Den verden, børnene bevæger sig i, er i forvejen meget fragmenteret. At slå rødder er vigtigt, og de nære sociale relationer skal ikke ødelægges. Mit standpunkt grundes også i børnenes reaktion på det, der skete de sidste gange, vi blandede spor. Og så er der argumentet om forældregruppers investering i de sociale forhold (forældrene indbyrdes og børnene). Denne tabes. Katrine, forælder på Ordrup skole Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Dronninggårdskolens udgangspunkt ved Kartrine Grünfeld Beyer Forældremøde 28/10/2009 Dronninggårdskolens udgangspunkt ved Kartrine Grünfeld Beyer Lærernes ønske Bestyrelsens respekt for lærernes faglige/sociale indsigt i aldersgruppen Et forsøg Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Dronninggårdskolen Oplevelser undervejs... ved Kartrine Grünfeld Beyer Forældremøde 28/10/2009 Dronninggårdskolen Oplevelser undervejs... ved Kartrine Grünfeld Beyer Selv om de fleste af børnene næsten altid er kede af at skifte vante rammer, affinder de sig hurtigt med den nye situation Man skal ikke dvæle for meget ved “Tabet” af opbyggede gode relationer vdr. de socialeforældre, da det ikke er forældrenes tav, men børnenes der skal være i fokus. Det handler ikke om at skabe netværk: Børn i 7. har mange andre netværk og kontekster uden for skolen (via øvrige aktiviteter) Stor kommunikationsbehov ift. forældrerne med fokus på børnene Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Læring fra Dronninggårdskolen ved Kartrine Grünfeld Beyer Forældremøde 28/10/2009 Læring fra Dronninggårdskolen ved Kartrine Grünfeld Beyer Børnene oplever, at de kender flere, har flere muligheder og flere strenge at spille på Fokus på optjente resultater Læringsmiljø Faglighed Sociale forhold De ressourcestærke børn klarer sig altid, mens de knap så stærke børn har gavn af løsningen Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Læring fra Dronninggårdskolen og Holbergskolen Forældremøde 28/10/2009 Læring fra Dronninggårdskolen og Holbergskolen Alle parter er tilfredse med beslutningen Børn har det bedre socialt, og der er bedre vilkår for at tilegne sig nyt stof Fokus på optjente resultater Læringsmiljø Faglighed Sociale forhold Holbergskolen har en årgangsråd som central styring/kommunikations Simple principper (køns- og antalfordeling) Meget gennemskuelig og veltilrettelagt proces Stor fokus på kommunikation Indvirkning på det faglige niveau er ikke dokumenteret Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Ved klassedannelsesudvalget Foreløbig konklusion Ved klassedannelsesudvalget

Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg Forældremøde 28/10/2009 Fordele og krav Det kan forbedre læringsmiljøet Det åbner muligheder, som alle elever kan udnytte Det er i tråd med udviklingen indskoling/mellemtrin/udskoling/ungdomsunddannelser Der er et stort engagement fra lærerne og ledelsen Det er ikke bevist, at det direkte medfører større faglighed Det kræver tid til en omhyggelig process og til kommunikation blandt alle parter Der er et behov for opfølgning og evaluering Det øger børns forandringspotentialet Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg Med andre ord Ledelsens ønsker Styrke betingelserne for et fagligt og udfordrende læringsmiljiø Forberede de unge mennesker til de kommende ungdomsuddannelser Etablere en klassekultur, der understøtter læringsmiljøet i udskolingen Vores fokus Læringsmiljø Faglighed Sociale forhold ~      28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Lad os forestille os... Basis for forældres høring 7. Klassedannelse i OS Lad os forestille os... Basis for forældres høring

Et konkret ”virtuelt” forslag Princip: Danne homogene klasser mht. køn samt faglige, sociale og personlige kompetencer Udgangspunkt i pædagogiske og sociale forhold Fordelingsnøgler: Køn, ressourcestærke/særlige behov, antal Retningslinjer Gennemskuelige, velplanlagte og kendte processer: Planlægning Kommunikation Beslutning Sammenlægning Opfølgning Klare succeskriterier og evalueringsforløb Hvordan eleverne høres (hvem, hvilke informationer indsamles mm) 28/10/2009 Ordrup Skole - Klassedannelsesudvalg

Hvad siger forældrene? Generelle holdninger Hindringer, der skal tages hensyn til Fordele, der skal bygges videre på Spørgsmål, der er tilbage

Tak for bidrag