Model oversigt Tryk F5 og skift til næste slide – De røde knapper vil sende dig direkte til det valgte. Nederst på siden er en knap som hedder “Menu” –

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

Portfolioeksamen Studieområde 2
Undervisning i ”Relation”
Pædagogisk kursus for instruktorer gang
Progression i samfundsfag
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
De 5 knapper DriftEventTværfagligtEnkelt fag Kort tidLang tidGruppeIndividuelInduktivDeduktiv.
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Grundlæggende IT, niveau G
Introduktion til Sprogpakken
Almen studieforberedelse
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Evaluering.
Teknikfag Byggeri & Energi
Innovation C Oplæg til lærersamarbejdet
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Pædagogikumudtalelsen
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Viden, læring og progression
Inquiry based science education
Observation af din/andres undervisning –
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Uddannelsesparathed - hvad er det
At udforske sin egen praksis
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
AT9 - 2g April-maj 2007 Formalia 16 moduler 4 timers elevtid Der arbejdes individuelt, i par eller i grupper (max 4 medlemmer) Individuel fremlæggelse.
Inquiry Based Science Education - IBSE
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af et undervisningsforløb.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Lærerprofessionen.
Fagdidaktisk kursus i biologi
Skrivning i de store formater
Sæt jer ikke for godt til rette! I vil blive flyttet rundt på…
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
De 3 læringsrum.
” Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet gør ikke.”
Formidlingskursus 2014 Gymnasiepraktik og Det rullende Universitet Klasserumskultur og elevernes forskellighed Susanne Th. Jensen Vicerektor Odder Gymnasium.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Hvad er god læring – god undervisning ? Forslag? Forventninger til jer til mig?
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Læring og it Læringsstile og it 1. læring og it Spændvidde i undervisningen AKTIV Eksperimenterende Handlende REFLEKTERENDE Observerende Lyttende IT-læringsobjekter.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Uge 12: Prøve på grundforløbsprøven
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Den naturvidenskabelige metode
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Oplæg 2 – de fire læringsrum
Fra almendidaktik til fagdidaktik
Vidensbaseret praksis i botilbud
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
06/12/2018 Anvendelsesorienteret undervisning i faget videnskabsteori og vidensformer Rune Eriksson, lektor Camilla Moring, lektor.
Velkommen til fagligt samspil
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Bjørn René Hansen, Erik Engel og Rasmus Schou Christensen Styrelsen.
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Model oversigt Tryk F5 og skift til næste slide – De røde knapper vil sende dig direkte til det valgte. Nederst på siden er en knap som hedder “Menu” – tryk på den og du ryger tilbage til oversigten. God fornøjelse

Menu Becks læringscirkel Taksonomi oversigt Reflektion Prinds læringsrum Scheins model Hobels oversigt Gleerups skoleoversigt FIMME Blooms taksonomi Tønnesvang + Beck Krathwohls taksonomi Praksistrekanten Solo taksonomi Aktivitetsformer Dales lærerkompetencer Den didaktiske trekant Didaktisk trekant + læringssyn

Socialkonstruktivistisk læringsteori Læreren Didaktisk trekant + læringssyn Stoffet Elevcentreret Læringsorienteret position Konstruktivistisk/ Kognitivistisk læringsteorier Lærercentreret indholdsorienteret position Praksislæring Tilgang til undervisning Eleven Lærer & elev samspilsorienteret position Socialkonstruktivistisk læringsteori Læreren Menu

Aktivitetsformer E Vejledende E E E Præsenterende E G L E L G E E E E Samarbejdende E G E Menu

Blooms taksonomi Taksonomi Viden (opskrive, benævne, definere, kende, huske) Forståelse (forklare, udtrykke, beskrive, udpege) Anvendelse (oversætte, anvende, bruge, demonstrere, illustrere, praktisere, skitsere) Analyse (analysere, differentiere, sammenligne, kontrastere, relatere, eksaminere) Syntese (sammensætte, planlægge, foreslå, designe, konstruere, organisere) Vurdering (vurdere, bedømme, graduere, udvælge, estimere) Menu

Krathwohls taksonomi Taksonomi Modtage (perception, observere, indse, lytte, være opmærksom) Reagere på (praktisere, iagttage, bidrage, overveje, udforske, vise, svare, fortælle) Værdsætte (foretrække, muliggøre, føle, ønske, acceptere) Organisere værdier (bedømme, udkrystallisere, vægte, relatere) Livssyn / personlighed (danne, beslutte, vælge, afgøre) Bygger på graden af internalisering Menu

SOLO-taksonomien Taksonomi Ikke struktureret (misforstå) Ensidigt struktureret (identificere, udføre) Flersidigt struktureret strukturere, beskrive, registrere, udregne, kombinere) Rationelt (integrere, sammenligne, årsagsforklare, analysere, relatere) Abstrakt (opstille teorier, generalisere, generere hypoteser, perspektivere) Menu

Rum – vertikalt (ledelse) Rum – horisontalt (samarbejde) Jørgen Gleerup   Mission Virkelighedssyn Tids- orientering Rum – vertikalt (ledelse) Rum – horisontalt (samarbejde) STX Orienteret mod universiteterne Videnskabeligt fokus * Kan det reflekteres? ”Ude af tid” Indirekte ledelse – første blandt ligemænd Individuel konsensus – de enkelte lærer skal have frihed HHX Merkantil tradition Markedsorienter et Fokuseret på udvikling * Kan det sælges? Fokus på fremtiden – at kunne følge med tiden Strategisk ledelse Legitim afstand mellem ledelse og medarbejdere Strategisk konsensus – enighed om målet HTX Teknologisk orienteret Fokuseret på det tekniske * Kan det produceres? Kan det virkeliggøres -> eksperimentere nde tid Erfaringsbaseret skoleform – ledelsen ”tættere på” Praktisk eksperimentel konsensus Menu

Implicitte værdier/antagelser Edgar Scheins model Artefakter Emplicitte værdier Implicitte værdier/antagelser Menu

Refleksion Menu Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart Beskrivelsen foreliggende helhed Objektniveau Menu

Den didaktiske trekant STOF Lærercentreret / indholdsorienteret Elevcentreret / læringsorienteret Læring ELEV(ER) LÆRER Elev/lærer samspilsorienteret Menu

Dale: Lærerkompetencer K1 : Kundskabskompetence: Undervisningens gennemførelse. (Asymmetrisk kommunikation)‏ K2: Fagdidaktisk kompetence: Planlægning, forløb, evaluering. Lærersamarbejde,- som er forudsætning for skoleudvikling K3: Almendidaktisk kompetence: Teoretisk begrundelse, refleksion og ny teori. Legitimering af valg. Opdragelsesteori, etik, der pædagogisk integrerer K1, K2 og K3 K1 K2 K3 Menu

Praksistrekanten refleksion refleksion Menu Praksis/ Handlinger Begrundelser - Teori Værdigrundlaget - Etik Menu

Kvalificering (viden/kvalifikationer) Tønnesvang + Beck Kvalificering (viden/kvalifikationer) Selvbestemmelse (værdier/følelser/engagement) Udadrettethed Faglig praksis – arbejdsformer Kundskaber Teknisk tilværelses kompetence Opkvalificering af elevernes evne til at engagere sig – danne sig en mening Deltagelse Politisk/etisk tilværelseskompetence Indadrettethed Hvordan lærer jeg bedst? – faglig selvreflektion Metakognition Selvreferentiel tilværelseskompetence Psykodynamik – hvilke følelser er på spil og hvordan håndtere jeg dem? Selvindsigt Fænomenlogisk tilværelseskompetence Menu

Evaluering Formål – Hvorfor? Indhold – Hvad? Metode – Hvordan? FIMME Formål – Hvorfor? Faglige mål (kognitive og affektive mål) Kompetencemål Indhold – Hvad? Kernestof og supplerende stof (eksemplariske nøgleproblemer) Elevernes for-forståelse og erfaringer Metode – Hvordan? Arbejds- og undervisningsformer (Læringsrum, undervisningsprincipper) Progression (i mål, arbejdsformer, opgaver, taksonomiske niveauer) Kompetencer Socialform og aktivitetsform Sekvensering og variation Materiale – Hvilket? vælges ud fra de ovennævnte overvejelser Evaluering Formativ Summativ Menu

Hobels oversigt LÆRINGSRUM SOCIALFORM AKTIVITETSFORM Menu Tavleundervisning/ Undervisningsrum (deduktiv) Klassen Forelæsning, lærer- og elevoplæg med spørgsmål Præsenterende Information, demonstration, formidling af fagligt stof og faglige metoder Værkstedsunder- visning/ Træningsrum (deduktiv - induktiv) Solo, par, gruppe Individuelt arbejde, summegruppe, arbejdsgruppe Præsenterende/ samarbejdende Opgaveløsning. Træning af faglige kompetencer Klassedialog/under visningsrum (induktiv) Klassen/hold Dialogisk undervisning – læreren som ordstyrer (?) Samarbejdende Diskussion om det faglige stof Gruppe- og projektarbejde/ Studierum (induktiv) (Projekt)grupper Kortere og længere gruppearbejde. Projektarbejde – evt. i samspil Vejledende Problemorienteret arbejde Menu

Becks læringscirkel Foredrag, oplæg & tavleundervisning Høj styring / Orden / deduktiv metode Foredrag, oplæg & tavleundervisning Undervisningsdiff. & individuelt arbejde Stille spørgsmål, lytte, få ny ”viden” & tage noter Arbejde alene, øve sig indtil man kan, koncentration om konkret opgave & finde sin egen måde at arb. m. stoffet Samarbejde, kunne selv, håndtere arbejdsproces, håndtere tidsramme & håndtere flere metoder/fag Håndtere uenighed, problematisere, diskutere & Ræsonnere Gruppearbejde & projektarbejde Klassesamtale Skulptør Viden og forståelse Træner Færdigheder Afstand Nærhed Videnshåndtering Konsulent Vurdering Deltager Lav styring / Kaos / induktiv metode Menu

Taksonomier Taksonomi Bloom Krathwohl Solo Viden Forståelse Anvendelse Analyse Syntese Vurdering Modtage Reagere på Værdsætte Organisere værdier Livssyn / personlighed Bygger på graden af internalisering Ikke struktureret Ensidigt struktureret Flersidigt struktureret Rationelt Abstrakt Menu

De tre læringsrum Erik Prinds Næste

De tre læringsrums karakteristika Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Aktivitet Vidensformidling Træning af stof Projekt Lærerrolle Formidler/ Organisator Træner/ stiller skriftlige opgaver Konsulent/ Eleverne stiller opgaver Elevrolle Modtager Lærling Studerende Organisering Klasse Individuelt/ gruppe Læringsmål Formidling af nyt stof Træning af kompetencer Håndtering af komplekse sager/ fortage valg Menu