Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Foreningsudviklingstesten
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Danehofskolens værdigrundlag
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Tid til ledelse Henrik Leslye.
Hjemmeopgaven i arbejdsmiljøuddannelsen
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Hvordan kan du arbejde med meningsfuldhed?
Hvordan kan man arbejde meningsfuldhed i forandringsprocesser?
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
Narrativitet: Organisationen som myriader af historier
Voksnes læreprocesser – hvad er vigtigt i tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for voksne? Norskkonferencen 2013 VOX 24. april 2013 Bjarne Wahlgren.
Praksisudviklings projekt Vellykkede samtaler i sammenhængende forløb
Motivation for forandring, læring og IKV/RKV
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Modul 5 Videndeling, visitering og virksomheder. Kvalificeringsforløbets opbygning Modul 1.Udfordringen og kendskab til hinanden Modul 2.Praktisk viden.
Historier fra et demonstrationsprojekt
Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
DELTAGELSE, REFLEKSION, CHANCELIGHED, OG RESSOURCE
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Fortæl om din seneste succes i klasseværelset. Hvordan påvirker fraværet de klasser, du underviser?
Den professionelles 3 handlingsdomæner Humberto Maturana
Projektlederens rolle(r)
Vejledning i projektarbejde
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Tanker om portfolie Den 21/10 Af Krea-gruppe. Program Kort om portfolie Fordele ved portfolie og SUS generelt I et uddannelsesmæssigt perspektiv Etiske.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Idrætseksamen 2006 Indledning Valg af emne, problemformulering..
Kompetent til at støtte livet med kræft
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Case-studiets 7 skridt 1.Læs og forstå casen og afklar/tydeliggør ukendte begreber/ord 2.Opstil problemer/begreber som skal studeres 3.Brainstorm for at.
Projekt It for alle Hanne Bjørn Susanne Kierkegaard -
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Adfærdskampagner Mandag den 17. juni 2013 FM | enheden.
Workshop 2: Amerikanske problemstillinger
Niveauer for læring i organisationen
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
E I EKSTROVERSION og INTROVERSION
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Eventyrforløb 8.a½ Præsentation af forløb Gennemgang af genretræk
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
LP-MODELLEN Vejlednings-opgaven Tirsdag aften
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Voksne i videregående opplæring – tilrettelegging,
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Hvad ved vi om voksnes læring? Stavanger, 5. Marts.
Faglige kompetencer I det følgende oplæg, vil jeg først fremhæve særlige aspekter af udviklingen af faglige kompetencer i psykologi og derefter give.
Ti bud på det gode menighedsrådsmøde Inspirationsdag for menighedsrådsmedlemmer, præster og medarbejdere ved kirkerne i Fyens Stift Odense 18. april 2015.
Web > ProjektFrivillig.dk Facebook > Projekt Frivillig Find og fasthold unge frivillige.
Socialisering Kapitel 5.
Det Nationale Exitkontaktpunkt Socialstyrelsen, 23. maj 2016.
Formandsmøde Scleroseforeningen 13. november 2015 i Grenå Frivillighed nu og i fremtiden.
Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring Partnerskabsaftale mellem Museum Vestsjælland og Pædagoguddannelsen UCSJ 1. Marts 2016 Children’s.
Læringstrekanten Hvad er læring?.
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
Brugerinddragelse i Kulturhusene af 80 medlemmer har besvaret undersøgelsen Vi ved ikke hvor repræsentative, de er (org.form m.m.) Der findes 3.
Program Kl. 9:15-10:30 Kl. 10:30-10:45 Kl. 10:45-12:00
Drivkraften og Motivation
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
torsdag den 11. april 2019 Basen
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Præsentationens transcript:

Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man? Kan ’hesten’ lokkes til at drikke og opdage at det er godt? Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Lærernes grundvilkår, et Sisyfosarbejde Ifølge Wulfmorgenthaler Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Hvorfor er jeg her? Hvorfor er vi her? 3 aktørperspektiver: Kursisterne Lærerne/skolerne Virksomhederne Kursisterne – de der skal motiveres til at deltage aktivt i egen læreproces. Voksne/unge De der er ’bærerne’ af forandringer Lærerne/skolen: Iscenesætterne, de der skal/kan stille spørgsmål og udfordre skæve praksisser Inspirere til forandring og udvikling Vedblive med at fastholde god praksis, tænke langsigtet (ikke kun drift) samfundsansvar Virksomhederne: Med-/modspiller, Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Målet for oplægget og aktiviteten ’Rundt om modstand –hvordan motiverer man?’ Oplæg – mening i modstand I grupper – hvem er ’de’, kursisterne. Typerne og typer af modstand Oplæg – motivation, indre passion eller ydre tvang? I grupper- hvornår lykkes vi at motivere Opsamling på motivation og modstand I grupper – hvordan organiserer vi undervisningen med henblik på at motivere Plenum- lære af hinandens ’gode praksisser og erfaringer, ideer til egen praksis Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Mening i modstand Modstand mod ….læring, deltagelse…. Mening som omdrejningspunkt Det der giver mening i et kursist/deltagerperspektiv opleves fra lærerperspektivet som uforståeligt Men det kan give mening i kursist/deltagerperspektivet Nordahl: Eleven som aktør: Elever etablerer egne ’arenaer’, der i deres verden betyder mere end skolens ’arena’. Sociale positioner, bekræftelse af en selv, en i gruppen.. Men det er de unge, hvad så med de voksne? -hvad er holdningen til kurset blandt deltagernes kolleger? I virksomhederne? Hvad er holdningen til det at skulle ’lære’ noget nyt? At skulle på skolebænken igen? Arbejdsmiljø, sikkerhed, det at kunne lære noget det der gør at man kan overleve i jobbet, er det ikke noget der betyder noget? Eller er det institutionaliserede ydre, ikke selvoplevede krav, noget man ikke har ejerskab til som ’driver’ én hertil? Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Grupper a’ 4 diskuter følgende spørgsmål om mening Hvem er ’de’? Typerne- giv eksempler på typiske kursister. De afklarede, der vil, de tøvende, måske vil, de negative, vil ikke, de forstyrrende.. sv Giver kurset mening i et deltagerperspektiv? Hvordan ville den enkelte kursist begrunde sin deltagelse i kurset: hvorfor er jeg her? Hvordan kunne kurset komme til at opleves som meningsfuldt for de forskellige typer af kursister? Transfer mellem undervisnings- og arbejdssituation Åbenhed overfor muligheder: Deltagernes erfaringer i spil, arbejde med afsæt i problemløsning Afsæt i deltagernes arbejdspladser og situationer derfra- (før-under-efterbesøg) Mening/modstand: Chaufføruddannelse-kost og motion, faglig persektivering, virksomhedernes rolle og funktion, at opleve noget positivt og få italesat det Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Hvad er motivation Motivation handler om at have energi til at handle (Deci) Det skal give mening Indre motivation – passion og engagement for en sag Ydre motivation – udefra kommende pres/krav Energi til at handle med? Hvad er det for handlinger jeres kursister skal foretage? Sikkerhed for sig selv og andre i udførelsen af et arbejde bør være motiverende, men ’de’ kommer fra et job med en praksis og skal tilbage til den samme praksis efter kurset? Er det ’de’ rigtige vi har fat i, eller skal fokus omkring motiveringen sættes ind i en anden ramme? (hvilket gør lærer/skoleopgaven vanskeligere) Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Hvad er motivation Hvorfor vil vi motivere? Hvad er det for en slags motivation vi vil skabe Men sikkerhed, arbejdsmiljø handler om holdninger, så… Deci: der bør skelnes mellem 2 motivationsformer, når man vil motivere andre: (indre/ydre) ’vi’ vil gerne motivere, fordi vi gerne vil have kontrol over over ’dem’ , så de udfører og lærer de handlinger vi gerne vil have dem til Så vi vil gerne have en kontrolleret motivation, men hvordan opleves en motivation udefra ift. modtagerens oplevelse af selvbestemmelse og kompetence? En anden vej er at ’anerkende’ modtagerens selvbestemmelse og kompetence’. Vi tænder/motiveres af at opleve at blive anerkendt og af at opleve at have et valg- at vi får muligheder fremfor at blive stillet overfor krav Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Hvorfor vil vi motivere eller er spørgsmålet motivation eller vil vi bare kontrollere Når vi forsøger at motivere handler det ofte om at vi vil have kontrol over dem, så de udfører de handlinger vi vil have dem til Men nøglen til succesfuld motivation handler om at anerkende modtagerens selvbestemmelse og kompetence, fokus på deres behov, men.. Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Grupper a’ 4 diskuter følgende spørgsmål om motivation Hvad karakteriserer de kursister der er motiverede? Hvornår og hvordan lykkedes det at motivere? Hvad er det der giver mening for disse kursister? Inddragelse af deltagernes ’verden’ og erfaringer, hvordan i praksis? Skolebaggrund-holdninger til det at lære nyt. Virksomhedens holdning Alder, hvor er personen i sit liv? Deltagererfaringer i spil: ikke kun faglige erfaringer, men at læreren også involveres i deres ’hierarki’ uden at miste distancen Klasseledelse – opbygge praksisfællesskab omkring undervisningen og læreprocessen Række ud over skolen- ud i virksomhederne- kontakten før, under, efter-gøre betydningsfuldt Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Den lærende i fokus Kursisten/deltageren eller lovgivningen i centrum? Principielt burde kursisterne være dybt motiverede, det er jo deres arbejde og sikkerhed der er omdrejningspunktet, så hvor er det kæden hopper af? Hvordan kommer ’de’ til at opleve ejerskab til det de skal igennem? Før, under og efter-problematikken Lektor Jens Andersson NCE Metropol

Ejerskab- det skal give mening 1 Identifikation/præcisering af motivationsproblemet 2. Når det lykkedes 3. Måden at tilrettelægge forløb på 4.Måden at møde deltagerne på - deres erfaringer i spil 5. Holdninger eller specifik viden i spil 6. Rollespil-problemstillinger som afsæt Lektor Jens Andersson NCE Metropol