Oplandsmøde 22/2 2008 v/ Helge Kjær Sørensen Hvor langt nåede vi i forhold til et foreløbigt mål om halvering af kvælstof til Norsminde Fjord? Oplandsmøde 22/2 2008 v/ Helge Kjær Sørensen

TAK For positive, konstruktive og kritiske drøftelser ved rådgivningsbesøgene Fra Frank Bondgaard, Henrik Skovgaard, Irene Wiborg, Troels Grønbæk, Marie Stenild Petersen, Marianne Haugaard og Helge Kjær Sørensen. I har foranlediget mange efterfølgende overvejelser

Hovedtal (1) Opland til Norsminde Fjord Opland i alt 10.100 ha Opland dyrket (82 %) 8.282 ha Daisy-beregnede arealer i oplandet (15 %) 1.272 ha N-tilførsel til fjorden i 1980: ca. 350.000 kg N N-tilførsel til fjorden pr. år, gennemsnit 1996-2005: 129.000 kg N Foreløbigt reduktionsmål (50%): 65.000 kg N

Hovedtal (2) Opland til Norsminde Fjord Rodzonetab, opland, gns. 45 kg N/ha Rodzonetab, Daisy, gns. 43 kg N/ha Variation på markniveau 16-91 kg N/ha Rodzonetab total 8.282 ha x 43 kg N/ha = 356.126 kg N Hvordan når vi reduktionsmålet i fjorden på 65.000 kg N?

Data for samlede jordprofiler Hektar Udvaskning Udvaskning total-N Udvaskning Matrix mm Udvaskning dræn mm Udvaskning i matrix total-N Udvaskning i dræn total-N 15,5 33 511,5 177 108 318 194 2,0 74 148 321 19,9 51 1014,9 147 129 541 474 18,0 80 1440 316 15,9 42 667,8 149 131 355 312 9,3 82 762,6 763 48,6 50 2430 159 1254 1176 17,8 41 729,8 161 151 377 353 16,0 44 704 153 359 345 14,8 68 1006,4 234 89 729 277 177,8 I alt 9.415 6283 3132 Fordeling i procent til matrix og dræn 67

Bedriftstiltag Valgt i forbindelse med rådgivningsbesøget 38 ha placeret handelsgødning x 1kg N/ha = 38 kg N 162 ha anvendes udelukkende ammonium i stedet for nitratgødning x 6 kg N/ha = 972 kg N 57 ha tidlig såning af vintersæd x 4 kg N/ha = 228 kg N 38 ha med øget anvendelse af efterafgrøder x 25 kg N/ha = 950 kg N 7 ha med forårspløjning x 37,5 kg N/ha = 263 kg N I alt bedriftstiltag (26 % af beregnet udvaskning) 2.451 kg N Dertil etableres et minivådområde xxxx kg N

Man vil kunne nå målet på flere måder, evt. i kombination: 1. En halvering af udvaskning for alle marker - uanset deres udvaskning i dag. 2. En reduktion svarende til, at alle marker får 21,5 kg N/ha udvaskning. Dette vil ramme hårdest for kvæg og mindst hårdt for planteavl. Tabet ud af rodzonen er normalt størst for kvægbrug. 3. En reduktion primært fra de marker, hvor der kommer mest frem til Norsminde Fjord - dvs. de marker, hvor en stor del af afstrømning går til dræn (og hvor der derfor er lille reduktion i N mellem rodzonen og vandløbet). Størst miljøeffekt i forhold til indsatsen. Dette kræver en beregning i topografisk model 3-D. 4. En reduktion fordelt således, at N overskud for pågældende brugstype, jordbund og dyretæthed ikke ligger over det, som kan opnås ved god praksis (referencetal i Grønt Regnskab). 5. En reduktion ved, at marker tages ud af omdrift primært der, hvor der er lille reduktion mellem rodzonen og vandløbet. 6. Teknologiske løsninger

Antagelser på bedriftsniveau ( Vi har valgt pkt Antagelser på bedriftsniveau ( Vi har valgt pkt. 1: Halvering af udvaskning fra alle marker) Beregning på 177,8 hektar Total kvælstof i alt kg Kvælstof-overskud kg/ha Halvering af måltal Gennemsnittet for ejendomme er 43 kg N/ha (side 24) 177,8 ha * 43 kg N/ha = 7.645,4 kg N 7.645,5 kg N/2(halvering)/ 177,8 ha 43 21,5 Beregnet udvaskning i Daisy* på bedriftniveau 9.415 53 GAP-effekt på bedriftniveau - 2.451 -14 Kvælstofudvaskning efter GAP-effekt 6.964 39 Kvælstofudvaskning til matrix efter GAP-effekt 0,67 * 6.964 = 4666 26 Kvælstofudvaskning til dræn efter GAP-effekt 0,33 * 6.964 = 2298 13 Difference mellem mål Og kvælstofudvaskning efter GAP-effekt 3.823 – 6.964 = - 3.141 - 17,5 * Tallene er fra bilag 6A fra Watertech juni 2007. ”Nitratudvaskning i oplandet til Norsminde Fjord og Ravnsø”.

Hvordan fordeles indsatsen på de enkelte bedrifter? Vi kender foreløbig mål til fjorden Målet gælder samlet for oplandet Når jordbonitet har stor betydning Når topografi har stor betydning Når sædskifte har stor betydning Når en bedrifts tab af N er meget forskelligt

Der er brug for en ny landsdækkende metode til brug for vandplanlægningen DMU arbejder videre med samme kort (nitrat-kortet). Er uanvendeligt til en målrettet indsats. Den ”dynamiske model” fra Ringkøbing er dyr. ”Lavbund”/ ”Højbund” metode er upræcis. Norsminde Fjord metode er interessant, idet landmændene får vist marker i ”rødt felt”. Dermed er det meget nemmere at udføre en målrettet indsats (Er postulatet rigtigt?)