Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. BuschGeorg W. Busch 1 Oplæg på kursus for tillidsfolk DLF tirsdag den 16. september 2008 Hvordan sikrer vi den ”vidtgående” specialundervisning i fremtiden? Med fokus på Hovedstadsregionen.

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 2 Dagens program  Lovgivningen  Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning  Redegørelser og rammeaftaler  VISO den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation  Udviklingsplanen for Hovedstadsregionen – Forpligtende samarbejde i netværk – KFS – Visitationen – ”Overblik” – ”Support” – Kvalitet – Elevkategorier – Tal  Særlig vilkår for arbejdet med børn med svære vanskeligheder  Fremtidens specialundervisning: Kompleksitet og dilemmaer

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 3 Lovgivningen Oversigt over Love, bekendtgørelser og vejledninger, der omhandler specialundervisningen i folkeskolen:  Bek. af lov om folkeskolen  Bek. af lov om friskoler og private grundskoler m.v.  Bek. om specialpædagogisk bistand nr af 15.december 2005  Bek. om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 Gældende Bek. om betaling ved skolegang i anden kommune end bopælskommunen  Bek. om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler  Bek. om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne  Bek. om forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning  Bek. om sygehusundervisning for elever i folkeskolen  Bek. om befordring af elever i folkeskolen  Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, VEJ nr 4 af 21/01/2008VEJ nr 4 af 21/01/2008  Bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet (Folkeskoleloven § 20, stk.3  bekendtgørelse om udviklingsråd som led i kommunalreformen BEK nr 162 af 10/03/2006  Socialministeriet Vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen, nr 106 af 12/12/2006 Socialministeriet  KL har anbefalet en lignende ordning for specialundervisning i henhold til Folkeskolelovens § 20, stk. 2, 

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 4 Lovgivningen (forts.) ‏  § 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.  Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.  Stk. 3. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen.  Stk. 4. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.  Stk. 5. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 3 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.  Stk. 6. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.  § 21. Kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 3, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.  Stk. 2. Er barnet optaget i en skole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af § 36, stk. 3, skal der foreligge tilslutning fra bopælskommunen, før der kan ske henvisning i henhold til stk. 1. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr 1049 af 28/08/2007 (Gældende) ‏

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 5 Lovgivningen Bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand nr.1373 af 15. december 2005 § 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. §1.2. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse.

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 6 Bekendtgørelse nr. 162 af om udviklingsråd som led i kommunalreformen § 3. Kommunalbestyrelsens redegørelse efter § 2, stk. 1, skal omfatte følgende:  2) en sammenfattende beskrivelse af udviklingen på specialundervisningsområdet for så vidt angår specialpædagogisk bistand til småbørn, specialundervisning efter folkeskoleloven og specialundervisning for voksne,  3) en vurdering af udviklingen, som beskrevet i nr. 1 og 2, sammenholdt med kommunalbestyrelsens overordnede politiske målsætninger for områderne,  4) en beskrivelse og vurdering af samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet og mellem kommunalbestyrelserne indbyrdes, herunder eventuelle problemstillinger i forbindelse med indgåelse af den årlige rammeaftale,  5) en beskrivelse af og dokumentation for særlige, lokale forhold i forbindelse med kommunalreformen,  Kommunalbestyrelsens redegørelse efter § 2, stk. 1, på specialundervisningsområdet skal endvidere omfatte følgende  1) de politisk fastsatte målsætninger for specialundervisningsområdet, herunder principper for kommunens brug af eller samarbejde med pædagogisk-psykologisk rådgivning i andre kommuner, region eller VISO,  2) oplysninger om forventet og faktisk brug af pladser i andre kommuners undervisningstilbud, herunder en vurdering af udviklingen og forsyningen på området,  en sammenfattende beskrivelse af udviklingen på specialundervisningsområdet for så vidt angår specialpædagogisk bistand til småbørn, specialundervisning efter folkeskoleloven og specialundervisning for voksne Lovgivningen

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 7 Bekendtgørelse om udviklingsråd som led i kommunalreformen (forts.) ‏  Stk. 3. Udviklingsrådenes redegørelser efter stk. 1 skal omfatte følgende:  1) en overordnet beskrivelse og vurdering af udviklingen i regionen på det sociale område og på specialundervisningsområdet. Beskrivelsen skal ske med udgangspunkt i kommunalbestyrelsers og regionsråds redegørelser efter §§ 2 og 3 og brugerorganisationernes udtalelser herom, jf. § 2, stk. 3 og 4, og oplysninger fra rapporten fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning,  2) en beskrivelse og vurdering af kommunernes behov for tilbud på det sociale område og på specialundervisningsområdet og dækningen heraf, og  3) en særlig analyse og vurdering af problemstillinger som følge af kommunalreformen, og udviklingsrådets forslag til løsning på disse problemstillinger. Sammensætning  Udviklingsrådets sammensætning skal i den enkelte region aftales mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.  Det er i den forbindelse et krav, at udviklingsrådet består af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet  Det er et krav efter loven, at udviklingsrådet er sammensat med deltagelse af brugere i regionen. Det er kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, der efter forhandling fastsætter udviklingsrådets sammensætning, og som herunder skal sikre, at brugerne er repræsenteret i udviklingsrådet.  Hverken loven eller bekendtgørelsen fastsætter, hvilke konkrete brugerorganisationer der skal have mulighed for at være medlem af udviklingsrådet, med undtagelse af De Samvirkende Invalideorganisationer og Skole og Samfund, som skal være repræsenteret i udviklingsrådene. Lovgivningen

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 8 Bekendtgørelse nr. 354 af om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet § 1. Bekendtgørelsen omfatter:  1) Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse om kommunens forventede brug af pladser ved de undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til § 20, stk. 3, i lov om folkeskolen.  2) Den årlige rammeaftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., i lov om folkeskolen § 3. Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse efter § 1, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger:  1) Det forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud i regionen fordelt på  a) pladser til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen,  b) pladser til elever i børnehaveklassen, grundskolen og 10. klasse  3) Det forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud i andre regioner fordelt på målgrupper og typer af undervisningstilbud, jf. nr. 1 og 2.  4) Det forventede brug af rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene.  5) Oplysninger om, hvad kommunalbestyrelsen selv løser eller planlægger at løse på områder, hvor regionen tilbyder et undervisningstilbud i henhold til rammeaftalen. Tilbudene: Døvblindecentret, Fredericiaskolen, Geelsgaardskolen, Kolonien Filadelfia, Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs, Ålborgskolen, Børneklinikken, Skolen på Kastelsvej Lovgivningen

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 9 Sammenfatning af det mellemkommunale samarbejde på specialundervisningsområdet i Hovedstadsregionen I KLs/KKRs/KFS’ regi En generel del:  Vilkår, hvorunder aftalen gælder omfattende lovområdet, afgrænsning af målgrupper og tilbud, der er omfattet af aftalen og takster. En beskrivende del :  Status på målsætninger for aftalen 2007/08  Gennemgang af talmaterialet  Kommunernes planer for et eventuelt ændret visitationsmønster  Håndtering af ventelister og akutsituationer En fremadrettet del:  Målsætninger for aftalen 2009/10  Større helhed og sammenhæng mellem redegørelser og rammeaftaler på specialundervisningsområdet. Herunder forholdet til Udviklingsrådets rapport.  Evaluering og kvalitetsudvikling.  Efter ”borgmesteraftalen” eller en beskrivelse af KFS’ sidste år og de opgaver der er forbundet hermed.

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 10 Flowdiagram over arbejdet med redegørelser og rammeaftaler Kommuner Handicaprådet Handicaporganisationer Regionsrådet Udviklingsrådet Socialministeriet Undervisningsministeriet KFS KKR Embedsmandsudv. KKR

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 11 Klagenævnet  KLAGENÆVNETS OPGAVER  Klagenævnet for vidtgående specialundervisning er i medfør af folkeskoleloven en uafhængig klagemyndighed, der træffer afgørelse i sager om tilbud om specialundervisning til elever i folkeskolen, der har behov for undervisning i specialskoler/-klasser, eller elever med behov for omfattende støtte i almindelige klasser. Klagenævnet behandler endvidere klager over ungdomsuddannelse til unge med særlige behov og klager over retlige spørgsmål vedrørende specialundervisning for voksne. Som borger kan man klage til klagenævnet, hvis kommunen eller regionen har truffet en afgørelse, som man er uenig i.  Rapport 2007  Adresse: Folkeskoleloven § 51 a. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning nedsættes af undervisningsministeren. Formanden for nævnet skal være cand. jur. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra regionsrådene i forening, 2 medlemmer efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening) og 2 medlemmer efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år. For formanden og medlemmerne beskikkes stedfortrædere. BEK nr 446 af 19/05/2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Undervisningsministeriet.

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 12 Klagenævnet (forts.) ‏

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 13 VISO  Specialundervisningsområdet Specialundervisningsområdet skiller sig lidt ud i VISO-sammenhæng.  Kommunen har ansvaret I sager om specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal VISO udelukkende give støtte til kommunens egen udredning. Kommunen vil på specialundervisningsområdet skulle foretage den egentlige udredning.  VISOs bistand vil oftest have form af rådgivning, supervision og vejledning, men den kan også omfatte afdæknings- eller udredningsopgaver.  Essensen er, at kommunen/PPR er ansvarlig for og følger udredningsforløbet. Kommunen vil i alle sager skulle foretage den egentlige udredning og beslutning. BEK nr 161 af 10/03/ Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - Socialministeriet

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 14 Udviklingsplan for Hovedstadsregionen  Baggrund for udviklingsplanen  8 samarbejdende netværk  Udviklingsplanen sigter mod, at disse netværk vil kunne tilbyde % af eleverne mellem 6 og 16 år undervisning i eget netværk  Planen er tiltrådt af KKR - KommuneKontaktRådet

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 15 Baggrunden for udviklingsplanen  Udlægningsordningen i Frederiksborg amt  Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningssikkerhed  Handicapgrupperne er meget små, så kun store kommuner kan oprette tilbud af en rimelig størrelse  Størsteparten af tilbudene/specialskoler vil også i den nære fremtid modtage de fleste elever fra andre kommuner. Generelle 0,74% Autisme 0,41% ADHD 0,20% Læse 0,18% I en kommune med elever Fordelingen af de 4 største kategorier

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 16 Samarbejdende netværk i Hovedstadsregionen

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 17 KFS Koordinerende Funktion for Specialundervisning  En fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionens kommuner  Understøttende funktion i overgangen fra det amtslige til det kommunale  Understøttende funktion i forhold til den Hovedstadsregionens udviklingsplan

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 18 KFS´s hovedopgaver  Rådgivende, vejledende, koordinerende funktion ved Visitationen til de tidligere amtslige specialskoler mv.  Skabe Overblik over specialundervisningstilbud i Hovedstadsregionens kommuner  Drive Supportordningen  Indsamle og samarbejde data fra kommunernes redegørelser over behovet for specialundervisning til en sammenfatning til KKR  Indsamling og formidling af takster  Administrerer de overordnede rammer for kørslen til specialtilbudene

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 19 Koordinering af visitationen i Hovedstadsregionen  Visitation af nye elever/ revisitation  Specialundervisning, - kommunalt, i netværket og på tværs af netværk  Netværk/kommuner og 8 og KFS´s koordinerende funktion  Tidsplan og beskrivelse af visitationsprocessen  Efter “Borgmesteraftalen”

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 20 Overblik = specialundervisningsoverblikket  Specialundervisningstilbud fra bh-klasse til og med 10.klasse  Tilbud til særligt støttekrævende småbørn  Tilbud til undervisning af 6 til 16 årige ved døgninstitutioner, dagbehandlingstilbud og på interne skoler ved opholdssteder

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 21 Support Vidensdeling  Finansiering  Målgrupper  Supportkonsulenter og -psykologer  Ansøgningsprocedure –  Pædagogiske problematikker – ikke nødvendigvis diagnoser  Supportforløbet  Supportbrug og PR  Evalueringer  Efteruddannelse

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 22 Support forbrug opgjort marts 2008

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 23 Kvalitet  Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling  Bæredygtighed og kvalitet:  Social bæredygtighed  Faglig bæredygtighed  Faglighed og kvalitet  Specialpædagogiske kompetencer  Rummelighed og kvalitet  Fysisk: Rent fysisk skal barnet undervises i et "alment" miljø  Socialt: Barnet er en del af det naturlige sociale fællesskab på en umiddelbar og værdig måde  Oplevet: Barnets tarv skal være i centrum og dets egen oplevelse skal være præget af accept og meningsfuldhed.  Det omgivende miljø: Omgivelserne skal ”bøje ” sig mod det rummede barn for at imødekomme dets særlige behov

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 24 Afgrænsning af tilbud og elevkategorier Tilbud  helårstilbud/pladser i specialskoler, specialklasse/rækker og specialpædagogiske tilbud til førskolebørn, hvor driftskommunen tilbyder pladser til andre kommuner. Elever  Generelle indlæringsvanskeligheder  Generelle indlæringsvanskeligheder og autisme  Generelle indlæringsvanskeligheder og bevægevanskeligheder m.v. (Multiple) ‏  Autisme/Asperger  ADHD  Hørevanskeligheder  Læsevanskeligheder  Synsvanskeligheder  Sprog - og talevanskeligheder  Bevægevanskeligheder  Sociale/emotionelle vanskeligheder

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 25 Hvor mange?

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 26 Antal elever, der undervises udenfor eget netværk

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 27 Netværk 1 Helsingør Kommune - Grydemoseskolen (generelle), Skolen ved Rønnebær Allé (autisme) Fredensborg Kommune – Ullerødskolen (autisme) Netværk 2 Frederikssund Kommune - Skolen ved Kæret (generelle), Oppe-Sundby Skole (tale- og læse), Kølholmskolen (ADHD). Hillerød Kommune - Skolen ved Skoven (generelle), Kompetencecentret på Skanseskolen (tale- og læse), Harløse Skole (autisme) ‏ Netværk 3 Allerød Kommune – Maglebjergskolen (generelle), Skovvangskolen (bevæge) Netværk 4 Netværk 5 Ballerup Kommune – Kasperskolen (autisme), Rugvænget (høre), Ordblindeinstituttet (læse) ‏ Gladsaxe Kommune – Bakkeskolen (autisme), Sophieskolen (austisme +ADHD) ‏ Frederiksberg Kommune – Sofus Franck Skolen (generelle + autisme) Netværk 6 Albertslund Kommune – Brøndagerskolen (autisme) Ishøj/ Vallensbæk Kommune – Kirkebækskolen (generelle/”multiple”) ‏ Rødovre Kommune – Skovmoseskolen (generelle) ‏ Herudover sælger/køber mange kommuner pladser i gruppeordninger og specialklasserækker. Hvilke kan ses på takstoversigten. Tidligere amtslige Specialskoler

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 28 Takster Principper for udmåling af takster: En fælles takstskabelon for Hovedstadsregionen, som er forsøgt harmoniseret på landsplan. Forskelligheder Generelle  Grydemoseskolen (specialskoleafdeling) billigste  Skolen ved Skoven dyreste. Er dyrere = 19.4 % Autisme  Ullerødskolen billigste  Kasperskolen autisme afd dyreste. Er dyrere = 23% ADHD billigste  Kølholmskolen Billigste  Kasperskolen ADHD afd Dyreste. Er dyrere = 16.6.% Prisudvikling !8 tilbud er steget mere end 10% fra 2007 til heraf er 8 steget mere end 20%. Den højeste stigning er på 29%. 31 tilbud har sat prisen ned, heraf 11 mere end 10%. Næsten kun SFOer. Taksters dynamiske effekt

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 29 Status på udviklingen i Hovedstadsregionen  Netværkene  KFS som organisation  Overblik  Supportordningen  Takstarbejdet  Visitationen og arbejdet med redegørelser

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 30 Særlige karakteristika for arbejdet med børn med svære vanskeligheder  Der findes ikke ”ikke - relationer!”  At indgå i relationer gør noget ved os.  At indgå i relation med børn med store vanskeligheder, påvirker os stærkt og særligt.  Eksempler:  Den sociale distanceskala  Stavepladesagen c. Strandgårdssagen  Trykknapaggregatet i specialskolen  Mysteriet i specialbørnehaven  Domann-metoden  Tegn/ikke tegn ved Cochlear implantering  Moren, der skjuler sit synshandicappede barn i barnevognen

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 31 Særlige karakteristika for arbejdet med børn med svære vanskeligheder Det etiske niveau  Hvad er meningen? Guds straf eller velsignelse?  Fødselsdiagnostik  Eustanasi

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 32 Særlige karakteristika for arbejdet med børn med svære vanskeligheder Det psykologiske niveau  psykisk forsvar = forsvarsmekanismer  Den væsentligste psykiske forsvar er projektive mekanismer  Projicere = at kaste frem/ud  En forsvarsmekanisme, der beskytter bevidstheden mod kontakt med ”truende” følelser.  Splitting/fraspaltning (benægtelse)‏  Det sker ved, at man ubevidst projicerer - kaster – eksporterer - delegerer dem over på andre og ”ser” dem dér.  En slags kommunikation  En kontrol over den anden  Den psykiske gevinst  Hvordan kommunikeres det fraspaltede  Resonans/genklang  Rentactment = Genopsætning af det psykiske drama  Projektiv identifikation  At rumme = containment og holding  Statushierarkier mellem forskellige grupper

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 33 Overordnede karakteristika ved ”splitting organisationer” og modne ”organisationer” Konkrete træk ved ”splitting – organisationen” •Lederen o. a. praktiserer ”del og hersk” •Udpegning af syndebukke •Hård konkurrence mellem medlemmer om dominans = magten til at bestemme •Lederen o. a. får ophøjet eller dæmonisk status •Dialog og fællesskabet i betones f.eks. gennem ”skinritualer” Virkelighedsopfattelse i ”splitting–organisationen” Personlige holdninger udtrykkes kraftigt (stærk glæde eller vrede)‏Personlige holdninger Der reageres kun på ros eller kritik, substansen kommer i anden rækkeReaktionsmåder Kun udvalgt informationKommunikationens karakter Kamp om dominans (Kritiserer du os eller roser du os?)‏Dialogers karakter Vi er enten de bedste eller de dårligste/rigtige eller forkerte eller finesteGrundlæggende virkelighedsopfattelse

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 34 Særlige karakteristika for lærerarbejdet med børn med svære vanskeligheder Det pædagogiske niveau Menneskesynet Fælles Mål  Gældende basis for al undervisning i folkeskolen – og dermed også for al specialundervisning.  Fælles Mål fastsætter ”..regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder..” Herunder er trinmål og slutmål  Vejledende læseplaner – Frederiksborg Amt  Sansning  Grundlæggende motorisk udvikling  Basal kommunikation  Kognitiv udvikling  Elever med lav udviklingsalder  Indhold på specialskolen i relation til folkeskoleloven  Formål sat i relation til elevgruppen  Signalement af fagenes indhold i relation til denne elevgruppe

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 35 Særlige karakteristika for lærerarbejdet med børn med svære vanskeligheder Det pædagogiske niveau ( Forts.) ‏ Nationale tests Fritagelse for tests hvis:  Læreren vurderer at en elev ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering og  der samtidig ligger en psykologisk-pædagogisk udtalelse herom og  forældrene og eleven skal være enige med læreren Skolelederen træffer den endelige beslutning. Fra: evaluering.uvm.dk

Koordinerende Funktion for Specialundervisning – en fælleskommunal enhed i Hovedstadsregionen 2. september 2008 Forfatter: Georg W. Busch 36 Kompleksiteten: Dilemmaer og skismaer i fremtidens specialundervisning  Rummelighedsdebatten igen igen igen igen igen igen  Mødet med virkeligheden og ”ideologisk blindhed”  Diagnosens magt – magtens diagnose  Hvorfor lærere  Undervisning/behandling/omsorg  Med- og modvindsfaktorer i rekruttering og fastholdelse  Den organisatoriske/ledelsesmæssige udfordring  Sammenblandingen af social- og specialundervisningsområdet  Takstprincippers dynamik  Driftskommunens principper for eget brug af fælles tilbud  Ressourceforskellene mellem normalområdet og specialområdet bliver for markante  Eksempler på den aktuelle debat om specialundervisningen  Forholdet mellem budgetrammer og den konkrete sag (”Eneren og massen”) ‏  Retskrav på specialundervisning?