fremlæggelse af opgave Torben Højer Larsen og Kim Jensen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Mentorkursus Foreningen Nydansker V/ susie skov nørregård.
Advertisements

Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
Lederens kommunikation og værktøjer
Social Kapital – rig på relationer
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Haslebo, relationer i organisationer kap. 14/15
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Hvordan kan du arbejde med meningsfuldhed?
Ledelse og menneskesyn
Agenda Refleksion over sidste undervisningsdag.
Ledelse af forandringer
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
• Diplom- eksamensprojekt, • SAM 24. marts 2010 • Eksamensprojektstuderende: Karsten Sørensen Karsten Sørensen.
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Ledelse Består i et samspil mellem mennesker, for at nå
Velkommen til dag 6 Opsamling - Indtil nu - Erhvervscase
Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder
IS-Strategi.
NOEA/Aalborg Universitet
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Ledelse i fremtiden Konstruktionisme Relationelt lederskab
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Leder APV v/ arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Kodeks for offentlig topledelse
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Visionen og personalets tarv Konkrete bud fra en TR.
Organisationsanalyse. Klar fælles vision og mål Se sammenhæng til eget job Åben kommunikation Accept af fejl Accept af teamarbejde Inddragelse/delegering.
Forandringsledelse Hvorfor går det så ofte galt
VidenDanmark VG Digitalisering og procesorientering 8. december 2014.
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Ledelse i forskellige retninger
Akutafdelingen På vej mod DNV Oplæg til gruppearbejde: Hvad gør vi først? Hvad gør vi siden?
IT-højskolen – E-Buss Knowledge Management Session 4 Miniprojektet Organisatorisk læring.
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004 Måleovervejelser Overvejelser inden I beslutter jer for en måletype Præsentation af hovedmåletyper Oplæg til.
Koncern HR, Organisation og Ledelse Fra ledelsesevaluering til lederudvikling WORKSHOP 5 God ledelse i Region Midtjylland.
Strategi i Vindervirksomheder Kapitel 2
Lederkonferencen 9. juni 2010
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Business cases.
Forandringsledelse & primadonna’er Søren Aggestrup.
ROLLEBESKRIVELSER SAPA. Om rollebeskrivelserne Rollebeskrivelserne er generiske beskrivelser af roller, dvs. opgaver og kompetencer, der er brug for i.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Seminar om implementering – Økonomistyrelsen (11. november 2010) Implementering af systemer Inspiration og erfaringer fra Post Danmark ved chefkonsulent.
17. – 25. august Kl : Velkomst Kl – 17.00: Orientering og dialog om aktuelle forhold og politiske indsatser v/ Dorte Andreas og Claus.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
At tænke i spørgsmål At tænke i spørgsmål er et system af værktøjer til at transformere tænkning, handling og resultater gennem en dygtig anvendelse af.
Skriveperiode (synopsis)
SUF - gevinstrealisering
Kodeks for godt arbejdsmiljø
Leavitts model.
Lederens vandring 1.
Leavitts model.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Personalemøde – opfølgning på MTU
Nærværende ledelse, personligt og ledelsesmæssigt.
Værktøj: Check dine relationer
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Værktøj 10: Forandringer og stress - Arbejdsgruppen
Værktøj 10: Forandringer og stress - Ledelsen
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

fremlæggelse af opgave Torben Højer Larsen og Kim Jensen Forandringsledelse fremlæggelse af opgave Torben Højer Larsen og Kim Jensen

Program for de næste 45 minutter Fremlæggelses af opgaven Spørgsmål, dialog og feed back

Rapportens indhold… 1. Indledning 2. Problemformulering 3. Afgrænsning og metodevalg 4. Processen 5. Hvad er forandring og hvad er ledelse? 6. Hvad er forandringsledelse? 7. Hvorfor er forandring og ledelse vigtig? 8. Mennesker og forandring 9. Forudsætninger for forandring 10. Hvordan tilrettelægges og gennemføres en forandringsproces 11. Konklusion 12. Perspektivering 13. Litteratur 14. Noter og henvisninger

Problemformulering Hvad er forandringsledelse ? Hvilke forudsætninger skal være tilstede for, at en forandring kan finde sted. Hvordan tilrettelægges og gennemføres en forandring Ved at kombinere hvad den relevante og lødige ledelseslitteratur siger om forandringsledelse med egne erfaringer fra vores virksomheders forandringsprocesser skal opgaven rumme en vurdering, af hvad lederen skal være opmærksom på ved arbejde med forandringsledelse. Herunder lederens rolle ved tilrettelæggelse, gennemførsel og opfølgning på forandring. Endelig skal forandringsledelse perspektiveres i relation til både virksomheden, ledere og den enkelte medarbejder. Vi vil arbejde med emnet, fordi vi vil tilegne os en viden, som gør os i stand til at: Deltage som igangsætter og inspirator for forandring i vores fremtidige ledelsespraksis. Bruge os selv som en ressource i de forandringsprocesser vi indgår i. Forstå medarbejderes motiver og interesser i en forandringsproces.

Afgrænsning og metodevalg Ingen kvantitative undersøgelser Sekundære kilder, såsom bøger og Internet. Primære kilder, den emperi vi har fra egne erfaringer

Processen

Hvad er forandringsledelse Hvad er ledelse? Hvad er forandringsledelse? For at forklare hvad forandringsledelse er, har vi opdelt ordet, og giver et bud på hvad det betyder.

Hvad er forandring… Små og store forandringer Fra brevpapir til lukning af afdelinger Lokale eller centrale forandringer Ændringer af dele af virksomheden, eller hele organisationen Brændende platforme og forandring uden krise Samfundet forandrer sig, og vi må følge med Forandringer af virksomhedens værdigrundlag Nævn forskellene. Store gennemgribende forandringer, ned til ændring af brevpapiret. Er der tale om store koncerner der forandrer hele organisationen, eller er der tale om små lokale tilpasninger Er virksomheden ude i en krise, kundeflugt eller andre eksterne eller interne problemer. Vil virksomheden forandre værdigrundlag.

Hvad er ledelse…. Ledelsesteorierne op gennem tiden. Taylor, Weber, Leavitt, Ansoff og Porter Human ressource management Oprindelig ”relations”. Definitionen: Ikke noget entydigt svar. Menneskesyn Ledelse er situationsbestemt Selvledelse Taylor og Weber, står for den mekaniske opfattelse af mennesket. De andre har omtaler menneskets betydning i virksomheden Leavitt diamant, Ansoff 2x2 matrix Porter, I rapporten står der Potter. Skal afklares. HRM. Georg Mayo iagttagelser viste en sammenhæng i menneskers relationer, ledere, medarbejdere og medarbejdere imellem. Hvis man ”vander” medarbejderne, gror organisationen

….og hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er ledelse! Kotter påstår at forandringen får ende Brandi og Hildebrand mener det er en tilstand Hvordan opleves det af medarbejderen? Afhængig af placering Ofte utilstrækkelig information Frustrationer Medarbejderne er ikke modstandere af forandringer, de er modstandere af at BLIVE forandret. Man kan ikke udøve stilstandsledelse i en virksomhed der forandrer sig, og det gør alle virksomheder. Kotter har sin 8 punkts liste, og han opfatter at der er en start og en slut. Det er ledelsen der beslutter og gennemfører. Jo længere nede i organisationen man befinder sig, jo mere passive er medarbejdere i forandringsprocessen.

Ledelse i en forandringsproces Forandring kræver ledelse Alliancer i organisationen Fravær af ledelse Manglende relationer, kontakt, dialog og gensidig respekt Frustrerede medarbejder, der forlader virksomheden Hvilken ledelse er nødvendig Kotters 8-trins model Helsø´s bud på en model Selvskabte plager? Ledernes ønske om at skabe monumenter, og skrive historie. Forandringer der lykkes, giver forfremmelse. Helsø 5 trin Forandring skal gøres vigtig, synlig og forståelig for alle involverede. Forandringen skal klargøres, således at alle niveauer er forberedt. ”Kompetente” ledere skal overtage ansvaret og reelt at føre forandringen ud i livet. En ”top-down” forandring kræver inddragelse af personellet og deres viden er en nødvendighed. ”Træghed”. Organisationsstruktur kan relativ let ændres. Den personelmæssige del er omfattet af klare aftaler og regler vedrørende forflytning, klassificering, afskedigelse etc., og de skal overholdes på alle niveauer.

Hvorfor er forandring og ledelse vigtig? Vækst er livsnødvendig Kapitalistisk samfundsmodel kræver vækst = udvikling Drivere for forandring interne og eksterne grunde Globalisering, politik, Forsvarets forandringsproces Teknologi Forandringerne i TDC Demografi Mangfoldighedsledelse, en nødvendighed i fremtiden Interne afgang/tilgang af personale Kulturen i virksomheden Organisationens holdninger skal bearbejdes og ændres Økonomi Generationsskifte Eksterne Teknologi Kundekrav markedsforhold Lovgivning, miljøkrav politiske beslutninger

Hvorfor kuldsejler forandringsprocessen?

Lederens magtbaser Positionsmagt (formel magt): Med lederens udnævnelse følger den formelle magt – den magt der er knyttet til ”stjernerne på skulderen” Det kan f.eks. være den magt, der er forbundet med: at belønne, forfremme, degradere at ansætte og afskedige at få den information, der er knyttet til positionen fordeling af opgaver Personlig magt (uformel magt): Med lederens person, faglige dygtighed, netværk og ”sociale kompetence” følger den personlige magt: Det kan f.eks. være den ”magt”, der er forbundet med: at have en stor viden at have et godt netværk at være rollemodel at være fagligt dygtig

Ledelse, magtbaser og medarbejdere Tillid Enighed Høj Lav Allierede (rygklappere) Kritikere (af et godt hjerte) Fjender (du ved det – de ved det) Sengevarmere (de venter på fiasko…) Fencesitters Anvend som hovedregel din personlige magtbase. Anvendelse af formel magt vil ofte blive opfattet som tillidsbrud. Formel magt er ofte et godt valg. Din personlige magt kan være med til at skabe tillid, men vil ofte blot være ligegyldig. Forandrings agenter

Kims slides Mennesker og forandring Forudsætninger for forandring Forandringsoptimist eller forandringspessimist ? Forandring er en rejse i det uvisse Modstand mod stilstand ? Fascination af forandringer Lederen og forandring Central og lokal Send på alle kanaler Mennesket er ikke altid fornuftigt Den socialpsykologiske model Hvordan ved vi at det virker ? Ikke organisationer, mennesker ! Hvad gør forandringer ved mennesker ? Forandringens forløb. Udvikling eller afvikling Omstillingsparat eller erfaringsramt ? Alder og erfaring Hvad er målet ? Forandring for forandringens egen skyld Forudsætninger for forandring Mod, mening og muligheder Hvordan tilrettelægges og gennemføres en forandringsproces Konklusion Perspektivering

Adfærdsændring i denne model opnås ved at: forandringsbudskabet kun i begrænset omfang bygger på formidling af viden. (Logos) forandringsprocessen indeholder brug af positive rollemodeller. (Etos) forandringsargumenterne er personlige og opfordringen kommer tilsyneladende fra rollemodellen snarere end fra den reelle afsender. (Etos og delvis Patos)

Forandring, sorg og krise Systemisk perspektiv Chok Reaktion Bearbejdning Nyorientering

Forudsætninger

Hvordan…? Kommunikation Dialog Både og (Logos, Ethos og Pathos)

Konklusion Hvad er forandringsledelse ? betegnelsen for den ledelsesform, der anvendes i forbindelse med store organisationsændringer Hvilke forudsætninger skal være tilstede for, at en forandring kan finde sted. virksomheden skal befinde sig i en situation der nødvendiggør at der sker en forandring Hvordan tilrettelægges og gennemføres en forandring Mod, mening og muligheder Forhindringer Manglende tid Mod: Hvad sker hvis ikke (negativ tilskyndelse) Hvad sker når (positiv tilskyndelse) Mening Hvorfor er forandringen vigtig ? Hvad er det der gør, at hverdagen bliver bedre efter forandringen ? Muligheder Hvilke rammer skal forandringen ske indenfor ? Hvad tilføres af nyt og hvad fjernes? Det er naturligvis ikke altid der er den nødvendige tid til rådighed til dette. Hvis forandringen er nødvendig på grund af et uforudset drastisk fald i ordretilgangen, er der typisk tale om en forandring til sikring af virksomhedens overlevelse. Der vil der være tale om den ”brændende platform”, hvor ledelsen ikke har den fornødne tid til at informere. Her bliver man nødt til at træffe hurtige beslutninger, som ikke altid er til fordel for hverken virksomheden, eller medarbejderne.

Feed back Hvordan er opgaven disponeret ? Hvad er godt ? Hvad kan blive bedre ? Gode råd til eksamen ?