Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt En workshop med fokus på diskussion af vidensformer Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Professionsuddannelsernes opgave Professionshøjskolerne uddanner både til efter – og videreuddannelse og til en specifik praksis Men hvad er praksis egentlig for noget, og hvad karakteriserer den vidensform som er knyttet til udøvelsen af praksis? Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Praktikerens viden Praksisviden er knyttet til tid og rum. Praktikeren ledes af sin ”praktiske sans”. Den professionelle er kendetegnet ved, at han/hun investerer sin indsats på en hensigtsmæssig måde på rette tid og sted. At lære at spille spillet, som det defineres i praksis. Den praktiske sans virker på et handlingsniveau, men ikke på et iagttagelsesniveau. Den praktiske sans medfører så at sige en ”blindhed” overfor egen praksis – behov for at bryde med egen praksis bliver derfor nødvendigt, for at kunne udvikle praksis.. Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Professionshøjskolernes vidensformer Hvordan skal professionshøjskolerne og deres uddannelser forholde sig til praksis. Man kan spørge, om den praktiske sans alene kan være retningsgivende for uddannelserne? Kan man uddanne pædagoger og sygeplejersker ved at se på, hvordan fx pædagoger og sygeplejesker arbejder og så formidle denne viden gennem uddannelse? Hvad vil det i grunden sige, at uddannelserne skal være forskningsbaserede og udviklingsbaserede? Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Praktikerens viden Den praktiske sans består af en blanding af orienteringssans, strategiske orienteringer og modsvar til de dilemmaer, som enhver praksis rummer sammen med en teoretisk og faglig viden. Det betyder, at man ikke kan betragte praksis ud fra den praktiske sans alene. For at kunne iagttage og undersøge praksis må der andre vidensformer til. Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Vidensformer At uddannelsen skal være forskningsbaseret og udviklingsbaseret er fastsat i bekendtgørelsen, og det betyder, at uddannelsen skal mere end at gøre den studerende i stand til at udføre arbejdet. Den skal også kvalificere den studerende til at undersøge og udvikle praksis på baggrund af den nyeste viden på forskellige områder. Uddannelse er således ikke kun et spørgsmål om, hvordan man gør tingene, men også spørgsmålet om at forstå, hvad der styrer en når man handler som professionel, og det at kunne vurdere konsekvenserne af ens egne handlinger. Denne betræbelse på at kunne se bagom praksis kaldes af nogle for en akademisering af uddannelsen. Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Vidensformer Som undervisere på professionshøjskoler skal vi i højere grad end tidligere sørge for, at de studerende udvikler akademiske/analytiske kompetencer og lignende krav stilles til praktikuddannelserne. Se f.eks hvad en pædagogstuderende forventes at kunne, når den 3.praktikperiode er slut: Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Et eksempel på mål med praktikken i pædagoguddannelsen   Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til handlegrundlag og udvikling. Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Vidensformer Det interessante i den sammenhæng er, hvordan man tænker, at viden fra forskning skal kunne ”anvendes” i uddannelsen og professionsudøvelsen, og hvordan man i øvrigt tænker, at man skal undersøge praksis på en systematisk måde? Der er mildt sagt ikke enighed om dette hverken i uddannelsesfeltet, i praksisfeltet, i det politiske felt eller blandt de studerende selv. En pædagogstuderende siger f.eks sådan her: Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Viden for – set fra en studerendes perspektiv ”For mig er meget af undervisningen uinteressant, hvad skal jeg bruge begreber om kontektualisering og kategorisering til? Så giver det altså mere mening, at have værkstedsfag, hvor jeg lærer at lave drager, det kan jeg da bruge til noget i arbejdet eller undervisning om hvordan jeg udvikler børns sprog ved fx at lære om rim og remser” Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Viden om – set fra en studerendes perspektiv En anden studerende udtrykker det på en helt anden måde, når hun siger: ”Det er vildt vigtig at jeg får viden om, hvordan vi som pædagoger er med til at forstærke uligheden mellem børn fra en etnisk minoritetsbaggrund og børn med middelklassebaggrund, det giver mig noget at tænke over – shit, hvor er det svært, at der på trods af gode intentioner sker noget andet” Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Vidensformer De to studerende i eksemplerne udtrykker sig i virkeligheden, uden at vide det, om to forskellige vidensformer, som ud over den praktiske sans, også er i spil i uddannelsen og som tillægges forskellig betydning og værdi af forskellige aktører. Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Viden for og viden om Viden for praksis: teoretisk viden som er vejledende og handlingsanvisende for praksis, f.eks viden om, hvordan man laver drager eller arbejder med rim og remser med henblik på udvikling af børns sprog. Man kalder også denne form for teorier for normative teorier. Viden om praksis: teoretisk viden som er i stand til at beskrive, undersøge og bryde med praksis, og den selvforståelse som er indlejret her, og afdække nogle af praksisfeltets grundlæggende problemstillinger, som kan give nye perspektiver og forståelser. Denne form for viden er ikke handlingsanvisende. Megen forskningsbaseret viden er netop ikke handlingsanvisende, men snarere beskrivende og undersøgende. Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Vidensformer Ud over at man kan tale om forskellige vidensformer, der er i spil med forskellig tyngde, vægtning, og grader af modsætningsfyldthed i både uddannelsesinstitutionerne og i praksisfeltet, kan man også anlægge to forskellige perspektiver på forholdet mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt. Iflg Staf Callewaert er uddannelsesinstitutionen og praksisfeltet to forskellige verdener/to forskellige læringsrum, hvor man som studerende kan lære sig forskellige ting. Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Vidensformer Den viden, der er brug for i praksis er først og fremmest orienteret mod ”det, der virker”. Praktikeren ledes af sin praktiske sans. Praktikeren gør hensigtsmæssige investeringer af sin indsats på en meningsfuld måde på baggrund af den fortrolighed praktikeren har med praksis på det pågældende sted. Den studerende kan kun lære sig den praktiske sans ved at være i og gøre praktik. Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Vidensformer ”Skolebænken” skal iflg. Staf Callewaert bidrage til at give viden om praksis ved at den studerende bryder med fortroligheden i praksis, dvs. lærer sig ikke kun at følge praksis, men også at danne et udgangspunkt for at kunne forholde sig kritisk- distanceret til sin egen praksis. Ifølge bekendtgørelsen skal der arbejdes på at skabe sammenhæng mellem disse to forskellige læringsrum ,og de vidensformer, som er i spil i de forskellige rum. Det udfordrende spørgsmål synes vi er, hvordan vi som uddannelsesinstitutioner og praktikinstitutioner kan samarbejde om at skabe en sådan sammenhæng? Man kan også spørge om der altid kan skabes sammenhæng imellem de to læringsrum eller om man snarere skal respektere de to læringsrums særlige logik og erkende, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng i alle henseender? Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse

Spørgsmål til diskussion Hvad tænker I om det, at uddannelsen skal ruste den studerende til ikke blot at følge praksis, men også danne et udgangspunkt for at analysere praksis kritisk-professionelt? Hvad tænker I om, at uddannelse til en profession bør basere sig på et andet vidensgrundlag, end det der hører professionens praksis til? Hvordan oplever I at de studerende ser sammenhængen mellem uddannelsen og praktikken og er det egentlig muligt både at deltage i praktikken (lære sig spillet) samtidig med at uddannelsen kræver at de studerende skal forholde sig undrende og undersøgende i praktikken, mens de er i gang med at lære sig spillet? Hvordan kan uddannelsesinstitution og praksisfelt i et samspil med hinanden hjælpe de studerende med at håndtere uddannelsens krav om at kunne bringe forskellige vidensformer i spil? Jane Nielsen, Jimmy Krab og Else Færch Gjerulff, undervisere på pædagoguddannelsen Slagelse