21. juni 2014 Innovativ sikkerhedsledelse SSID Årskonference 2008 Arbejdsmedicinske (helbreds-)undersøgelser Jan Schmidt, 1. Reservelæge Arb. Med. Afd. Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Tlf. arb

21. juni 2014 Agenda  Præsentation oplægsholder, deltagere og arbejdsmedicinske helbredsundersøgelser (AH)  Helbredsoplysningsloven  Arbejdsmiljøloven  Bekendtgørelse om AH  Hvornår – specifikke gældende lovkrav til AH  Hvordan – eksempler på praktisk gennemførelse  Hvem = hvem arbejder i praksis med AH  Jeres erfaringer og diskussion

21. juni 2014 Præsentation oplægsholder  Ansat forskellige hospitalsafdelinger 5 år  Arbejdsmedicinsk afdeling 4 år  Arbejdstilsynet 1½ år  BST – Autoriseret Arbejdsmiljørådgivere 14 år  Skrevet rapporten

21. juni 2014 Arbejdsmedicinske helbredsundersøgelser  Intensionen i dansk arbejdsmiljølovgivning: generel forebyggelse frem for individuelle foranstaltninger – se Bekendtgørelse om arbejdets udførelse - Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004, bilag  Helbredsundersøgelser hvor der skønnes at foreligge en fare som ikke kan kontrolleres effektivt på anden vis  Ikke historisk tradition for AH – Danmark har henholdt sig til at alle har direkte adgang til helbredsundersøgelser hos praktiserende læge

21. juni 2014 Arbejdsmedicinske helbredsundersøgelser  Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet  Lov om arbejdsmiljø kap  Bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø

21. juni 2014 Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet  Formål: hindre at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse/bevare ansættelse  Arbejdsgiver må alene indhente helbredsoplysninger når sygdommen har væsentlig betydning i forhold til det pågældende arbejde  Arbejdsgiver kan tilbyde at indhente helbredsoplysninger hvor forhold i arbejdsmiljøet gør det rimeligt af hensyn til ansatte eller andre ansatte  Helbredsoplysninger skal være velegnede til at forebygge arbejdsbetingede lidelser eller til forbedring af arbejdsmiljøforholdene.

21. juni 2014 Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet  Arbejdstilsynet orienteres inden start  Afholde udgifter – ingen udgifter for lønmodtager  Sagkyndige nævnes: Egen Læge/BST  Sagkyndige skal sikre informeret samtykke fra deltagere: rammer, indhold, risici  Helbredsoplysninger fra sagkyndig må alene videregives til den person oplysningerne vedr.  Arbejdsgiver må ikke benytte fuldmagt til at indhente helbredsoplysninger fra sagkyndig

21. juni 2014 Lov om arbejdsmiljø kap 11 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler:  Lægeundersøgelser før, under og efter ansættelse  Enkeltstående/regelmæssige arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser  Fastsætte regler om undersøgelser af unge under 18 år

21. juni 2014 Bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser  Undersøgelser skal gennemføres m.h.p. at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser  Direktøren for Arbejdstilsynet kan bestemme hvilke virksomheder/erhverv/fag der skal lader der ansatte undersøge/tilbyde ansatte undersøgelse  Arbejdsgiver afholder udgifter/foregå i arbejdstid  Sagkyndige fremsender resultat af undersøgelser til Arbejdstilsynet og orienterer den ansatte  Arbejdstilsynet tager stilling til eventuelle foranstaltninger  Ingen orientering af arbejdsgiver om resultat for den enkelte ansatte  Resultat opbevares 40 år  Lægeundersøgelser: Arb. Med. Afd./lignende sagkyndige

21. juni 2014 Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer Kapitel 7: Arbejdsmedicinske undersøgelser § 22. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes at være udsat for påvirkning fra farlige stoffer og materialer, jf. § 6, har adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse efter reglerne herfor i bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø, hvis:  påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen,  det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold den ansatte arbejder under,  den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer ringe risiko for den ansatte, og  der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen.   kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

21. juni 2014 Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer Bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)  2.3. Helbredsundersøgelser  ……bly i blodet er højere end 40 µg Pb/100 ml blod skal arbejdsgiveren sørge for, at den ansatte straks helbredsundersøges.  9. Helbredsundersøgelsens indhold er specificeret, jf. punkt

21. juni 2014 Bekendtgørelse om asbest § 32. Ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de påbegynder arbejdet med asbest eller med asbestholdigt materiale og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år, efter angivelserne i bilag 4 og reglerne herfor i bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø. § 33. Arbejdsgiveren skal registrere de ansatte i en protokol med angivelse af arten og varigheden af deres arbejde samt den påvirkning af asbest, der er forbundet hermed. Arbejdstilsynet og den undersøgende læge, jf. § 32, har adgang til denne protokol. De ansatte har adgang til de oplysninger, der for deres egen person er indført i protokollen. De ansatte og deres repræsentanter inden for virksomheden eller anlægget har adgang til de kollektive og anonyme oplysninger i protokollen. Stk. 2. Protokollen skal opbevares i mindst 40 år, efter at asbestpåvirkningen er ophørt. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til det stedlige Arbejdstilsyn.

21. juni 2014 Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø  § 10. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes at kunne være udsat for fare for deres sikkerhed eller sundhed som følge af påvirkning fra biologiske agenser, har adgang til før ansættelsen og herefter med regelmæssige mellemrum at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse efter reglerne herfor i bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø. Eksempler på områder jf. bilag 2:  Arbejde i landbruget, f.eks. håndtering af korn, hø og husdyr.  Arbejde, der indebærer kontakt med dyr eller animalske produkter.  Arbejde med sundheds- og dyrepleje, f.eks. sygehuse, dyrehospitaler og post mortemenheder.  Arbejde i kliniske, veterinære og diagnostiske laboratorier, bortset fra diagnostiske mikrobiologiske laboratorier.  Arbejde i forbindelse med indsamling, behandling og bortskaffelse af affald, herunder dagrenovation.  Arbejde i rensningsanlæg.  Arbejde i lokaler, hvor der benyttes luftbefugtningsanlæg

21. juni 2014 Bekendtgørelse om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling § 1. Stk. 2. Arbejde med ioniserende stråling omfattet af § 2 må kun udføres af personer, der ifølge en lægelig vurdering skønnes at være egnet hertil. § 3. Enhver, der udfører arbejde som anført i § 2, skal gennemgå en rutinemæssig kontrol af helbredstilstanden med henblik på en vurdering af, om vedkommende fortsat er egnet til at udføre det pågældende arbejde.

21. juni 2014 Natarbejde  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden artikel 2 vedr. definitioner og artikel 10 vedr. tilbud om ”helbredskontrol og natarbejderes overgang til dagarbejde”.   Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, Beskæftigelsesministeriets lov nr. 896 af 24. august 2004 Natarbejde: minimum 3 timers beskæftigelse eller inden for 7 timers periode indeholdende tidsrummet – minimum 300 timers beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder inden for ovennævnte tidsrum. 

21. juni 2014 Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006  Kapitel 3 - Arbejdsmedicinske undersøgelser m.v. § 14. Ansatte, der udsættes for støj som overskrider en støjbelastning på 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser på 137 dB(C), skal have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. § 15. Ansatte, der udsættes for støj som overskrider en støjbelastning på 80 dB(A) eller spidsværdier af impulser på 135 dB(C), skal have adgang til en høreundersøgelse, herunder en audiometrisk undersøgelse, hvis arbejdspladsvurderingen, jf. §§ 4-7, viser risici, som følge af støj. 

21. juni 2014 Hvordan – eks. natarbejde Helbredskontrol skal have en værdi:  for den enkelte medarbejder  for arbejdspladsen der skaber et løbende fokus på og forbedringer af arbejdsmiljø og helbred ved natarbejde Formål – mål – aktiviteter – opfølgning – evaluering

21. juni 2014 Helbredskontrol natarbejde - rammer:  Planlægning og organisering: – Ønsker/behov, lovgivning, overenskomster, procedure (politikker, – miljø-/arbejdsmiljøledelsessystemer, personalehåndbog), faglig – dokumenteret valg af undersøgelsesprogram, etik, informationsstrategi, – opfølgning, information af Arbejdstilsynet  Information: – Information og dialog med organisation og medarbejdere.  Helbredskontrol – Informeret samtykke, Spørgeskema, interview, undersøgelser – Mundtlig/skriftlig konklusion på helbredskontrol – Evt. henvisning sundhedssektor/forslag omplacering.  Rapportering. Rapport og møde med virksomhed – Handlingsplan/APV – Orientering til Arbejdstilsynet

21. juni 2014 Helbredskontrol natarbejde - rammer:  Arbejdsgiver afholder udgifter til helbredsundersøgelser  Arbejdsgiver sørger for at undersøgelser foregår uden tab af indtægt for deltagerne og så vidt muligt i arbejdstiden  Benyttes sagkyndige  Sagkyndige fremsender resultat af undersøgelser til Arbejdstilsyn, der vurderer om der skal iværksættes foranstaltninger som følge af undersøgelserne  Sagkyndige orienterer den undersøgte  Undersøgelser sker under informeret samtykke hvor den undersøgte gøres bekendt med rammerne for undersøgelserne herunder adgang til og opbevaring af undersøgelsesresultater, evt. risici ved undersøgelserne og mulige konsekvenser af undersøgelserne

21. juni 2014 Helbredskontrol natarbejde - rammer: Procedure: 1. Formål. 2. Definitioner. 3. Grundlag. 4. Omfang og begrænsning. 5. Ansvar. 6. Fremgangsmåde. 7. Korrigerende Handlinger. 8. Opbevaring og arkivering

21. juni 2014 Helbredskontrol natarbejde- indhold  Erfaring med natarbejde  Baggrund for valg af natarbejde  Tilfredshed natarbejde  Sociale forhold  Livsstilsfaktorer  Søvnmønster  Helbred: – selvvurderet, sygdomme, aktuel ”stress” – graviditet, medicin, højde, vægt – Evt. undersøgelser  Arbejdsmiljø – APV – skifteholdssystem (ulykker)

21. juni 2014 Konklusion helbredskontrol: Råd og vejledning: 84,5 % (392) Undersøgelse sundhedssektor: 12,7 % (59) Anbefalet omplacering: 2,8 % (13)

21. juni 2014 Aktuel sygdom:  Sukkersyge1,4 % (3 %)  ”Hjertekrampe”0,5 %(3,5 % - 40 – 50 år mænd)  ”Blodtryk forhøjet”4,4 %(10 – 20 %)  Mavesår 1,6 % (1 %)  Anden sygdom37,8%

21. juni 2014 Eksempel høreprøver:

21. juni 2014 Eksempel skifteholdsarbejde:  Figur 9. viser fordelingen af svar på om deltagerne oplever at få tilstrækkelig med søvn i forbindelse med Skifteholdsarbejde samt på fridage.

21. juni 2014 Eksempel skiftehold-/sundhedsfremme: BMI Virksomhed % Befolkning % – 24,9 Normal vægt ,0 – 29,9 Overvægt ,0 – Svær overvægt 2311

21. juni 2014 Hvem – aktører AH  Arbejdsmedicinske afdelinger/klinikker  Autoriserede arbejdsmiljørådgivere  Andre rådgivere  Praktiserende læger