Kortlægning – seminar 2 INDLEDENDE STATUS PROJEKTPLAN KORTLÆGNING

Præsentationer af emnet: "Kortlægning – seminar 2 INDLEDENDE STATUS PROJEKTPLAN KORTLÆGNING"— Præsentationens transcript:

1 Kortlægning – seminar 2 INDLEDENDE STATUS PROJEKTPLAN KORTLÆGNING
GENNEMFØRELSE VURDERING PLANLÆGNING MILJØREDEGØRELSE

2 Juridisk Love og bestemmelser
Kortlægning Problemforståelse Juridisk Love og bestemmelser Ekspert Subjekt (APV)

3 Kortlægning Værktøjer Risikoanalyse Arbejdsmiljø- vejviser APV
Ulykkesanalyse

4 Hvad skal så kortlægges?
Følgende skal kortlægges: Alle relevante arbejdsmiljøpåvirkninger på virksomheden, og ikke kun problemer, som man er vant til at registrere i APV. Alle de forhold som er nævnt i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere, der er relevante for virksomheden.

5 Kortlægning Indhold af kortlægningen:
Fysiske forhold som arbejdslokaler, indretning, udformning, belysning, støj og indeklima. Det kan udføres som beskrivelser eller målinger. Kemiske forhold, mærkningspligtige stoffer, brugsanvisninger, KRAN stoffer etc. Hertil vil brugsanvisninger i praksis give de nødvendige oplysninger, men en mere grundig kemisk APV, drøftelse med leverandører, og inddragelse af konsulenter kan være nødvendig. Støj og vibrationer fra maskiner og anlæg vil typisk undersøges og vurderes ved hjælp af tekniske målinger, som kræver måleudstyr. Ergonomiske forhold som EGA, tunge løft og arbejdspladsens indretning kan vurderes ved hjælp af arbejdsmiljøvejvisere, og vejledningsmateriale fra Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådene, ligesom konsulentbistand kan være nødvendig.

6 Kortlægning fortsat Biologiske forhold som mikroorganismer, smittefare etc. vurderes i forhold til hvilke processer og materialer der er tale om. Det vil normalt være aktuelt inden for fødevareindustri, korn og foderstof og andre brancher hvor biologisk og andet organisk materiale håndteres og forarbejdes. Ulykkesfarer som risici for fald (glatte gulve, håndtering af tunge byrder mm.), maskinsikkerhed (skarpe kanter, klemningsrisiko, højt tryk mm.), brand og eksplosionssikkerhed vurderes i forhold til lovkrav. Risikofyldte situationer som fald fra højere niveau, fald/påkørsel i færdselsarealer, vold, trusler, mm. Ulykkesstatistik og ulykkesanalyse, herunder en tilstrækkelig effektiv undersøgelse af nærved ulykker som er vigtigt for at have tilstrækkeligt volumen i mængden af forhold til at kunne arbejde med i sikkerhedsorganisationen.

7 Kortlægning fortsat Sygefravær opgøres i kategorier (kortids- og langtidssygefravær samt total fravær). Psykisk arbejdsmiljø her kortlægges trivsel og medarbejdertilfredshed.

8 Eksempel Indeklima. Spørge folk: % utilfredse.
Undersøge fysiske parametre: varme, kulde, el, lys, stråling. Hyppige klagepunkter: temperatur, luftfugtighed. Termometre, loggere Fugtighedsmålere, hygrometre. Ventilation: luftskifte vurderes ud fra luftmængder og rumstørrelse

9 Eksempel – fortsat: QA 3, 3 ansatte.
Rundspørge: 8 ud af 30 er utilfredse: 25% CO2 måling i luften, måling af temperatur og træk, kontrolmåling af ventilation. Måling af organisk forurening med detektionsudstyr (laboratorium). Resultater: Luftskiftet findes ud fra tal om rumvolumen og luftmængder til 0,5 X/ time, hvilket er for lavt. CO2 niveauet er på 1750 ppm, hvilket er problematisk, og kan forklare oplevelsen af ”dårlig luft”. Der er ikke fundet organisk forurening i luften, som kan forklare nogle af generne.

10 Rapportering til redegørelse.
…….”hvorfor det er fundet relevant at kortlægge indeklimaet i afdeling QA 3 idet spørgeskemaundersøgelsen viste at 8 ud af 30 medarbejdere har klaget over ”dårlig luft”. Undersøgelsen viste at luftskiftet var for lavt (0,5 x/time) hvilket også viser sig ved at CO2 niveauet i afdelingen ligger på 1750 ppm, som middelværdi over en arbejdsdag.”

11 Procedure indhold Hovedafsnit: 1. Formål 2. Gyldighed 3. Grundlag
4. Ansvar 5 Fremgangsmåde 6 henvisninger

12 Procedure for kortlægning
Fremgangsmåde Kortlægning tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets vejvisere og brancherettede checklister. APV, ulykkes- og risikoanalyse gennemgås for at finde de væsentligste arbejdsmiljøforhold. Kortlægningen udføres af sikkerhedsgruppen med fokus på farekilder og farlige situationer. Resultater indføres i skema 1-5. Gruppen kan inddrage ekstern bistand efter aftale med fabrikschefen.