Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
på seminariet Tankegange og indhold
Advertisements

Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Undervisning i ”Relation”
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
5 IT-didaktiske principper
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Roskilde Tekniske Skole
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Tid Til Dansk Tid Til Dansk er et komplet dansksystem for klasse.
Undervisningsplanlægning
Netværksseminar ”Anvendelsesorienteret undervisning”
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Lærerprofessionen.
Medborgerskab – på sporet
Det udvidede klasserum
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Værktøjskassen Anvendelsesorienteret undervisning
Skolereform august 2014………………
Ordblindhed Hvad er det?.
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Jytte Hansen UCSyddanmark. Sammenhængskraft som dynamo i klasseværelset: Fokus: At udvikle værktøjer, der gør læreren i stand til at holde sammen på klassen.
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Fra innovation til projektudvikling
Deltagerstyret undervisning
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
18. april 2002Q-udvikling af e-læring Kvalitetsudvikling af e-læring i Videregående Voksenuddannelse v. Centerchef Michael Lund-Larsen Århus
Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Fagenes samspil november 2009
Øget fokus på differen- tierede CL struktureres anvendelighed i forhold til en generel kønsspecifik indlæringsproblematik Nye arbejdsmetoder/nyt værktøj.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
SMTTE-modellen Baggrundstekster til evaluering
DUBU oplæg til Interessentanalyse Kommunikationsplan
Tydeliggørelse af anvendelsesdim ension i undervisningen Kvalitativ undersøgelse Vi afventer resultatet af vores undersøgelser ??? Kvantitativ undersøgelse.
1. April 2014.
N ETVÆRKSARBEJDE, MED FOKUS PÅ EVALUERING OG PROGRESSION I ENGELSKFAGET. Et samarbejde mellem Odder, Faaborg og Nørresundby.
N YE ELEVTYPER – FOKUS PÅ TYDELIGHED, ANERKENDELSE OG STUDIEKOMPETENCE.
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Læsevejlederen som kamæleon FOU projekt under UV
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Projekt HfO Obligatorisk skemalagt lektie- og opgaveværksted for 1. hf elever.
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
Praktikordning Der skal udarbejdes: 1. Stillingsbeskrivelse for ”Praktik-koordinator” 2. Manual for pædagogisk ansvarlig (=HOP- vejleder) 3. Manual for.
PI-modellen: fra Projektidé til Innovation
Lærerens opfattelse af skolefaget Lærerens opfattelse af Læring og undervisning Skoleforhold og praktiske muligheder Elevernes op- fattelse af skolefaget.
Hovedudfordringer Fravær og frafald er en hovedpine. ”Second chance-kursister” er ofte utrænede i forhold til god skolegang, døjer med mistrivsel osv.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Mette Vedelsby & Leif Vejbæk Haslevseminarium 2008 Hvad er et matematikprojekt i.flg. studieordningen I studieordningen for matematik på Haslev Seminarium.
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
…………Skal blive så dygtige som de kan
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
Præsentation af projektet Udviklingsprojekt vedr
Lærerrolleprojektet Titel: ’Nye lærerroller på VUC – øget gennemførelse gennem social ansvarlighed’ Formål: At nedbringe fravær og frafald på.
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
i VIA University College og University College Nordjylland
Grundfagsseminar 9. september 2015 Erhvervsøkonomi og afsætning.
Værktøj: Check dine relationer
Faglige forudsætninger – 8. klasse
Præsentationens transcript:

Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It PI-modellen: fra Projektidé til Innovation I nf på HF har vi en stor spredning i faglig viden og engagement. Vi vil forsøge at møde eleverne, hvor de er og dermed sikre en bedre undervisning og indlæring for den enkelte elev. Hf-justeret farvemodel Inddeling af elever i farvegrupper ud fra forskellige kriterier, både mht. engagement og faglig kunnen HI en hf-klasse vil vi i nf-undervisningen indføre en større grad af differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes forskellige faglige niveau og engagement Kompetenceudvikling Projektkvalificering Konkretisering af værktøj Formidling af værktøj Vejledning i brug af værktøjskasse Inddeling af elever i farvegrupper ud fra forskellige kriterier, både mht. engagement og faglig kunnen. Fysisk inddeling af elever i farvegrupper og differentieret undervisning i flere fag Formidling om pædagogisk it og værktøjskassens pædagogiske muligheder Veje til implementering i ny praksis I en hf-klasse vil vi i nf-undervisningen indføre en større grad af differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes forskellige faglige niveau og engagement Hf-justeret farvemodel Hansen, Jens Jørgen og Dorthe Carlsen

SMTTE-modellen

Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk it Projektbeskrivelse og –styring SMTTE-modellen: Titel: Undervisningsdifferentiering via farvemodel (gul, grøn og rød) Sammenhæng Via undervisningsdifferentiering forventer vi at nå elever med forskellige forudsætninger bedre, så eleverne får mere ud af undervisningen. Vi ønsker at udvikle pædagogiske og innovative tiltag, der fremmer elevernes studiekompetencer. Vi ønsker dermed at fremme eleverne lyst og evne til at tilegne sig viden/at studere. Hf-klasserne er sammensat ud fra elevernes foreløbige ønske om fremtidig uddannelse. Det betyder at vi i en klasse primært bestående af pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter kan tone undervisningen og tage på besøg på f.eks. laboratorium og klinikker. Mål Formålet er at udfordre eleverne med afsæt i den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. Vi oplever netop, som lærere i NF på HF, at klasserne indeholder elever med en stor spredning i faglig viden og engagement. Vi mener, at vi ved brug af en hf-justeret farvemodel (se den oprindelige nedenfor) kan møde eleverne, hvor de er og dermed sikre en bedre undervisning og indlæring for den enkelte elev.   Farvemodel: Vi er blevet inspireret af FoU-projektet ”Rød, gul og grøn – differentierede arbejdsformer på hhx” af Karin Løvenskjold Svejgaard, hvor der er skitseret en sammenhæng mellem elevernes forudsætninger på et fagligt og refleksivt niveau og deres afhængighed af lærerens rammesætning og støtte, hvilket danner udgangspunkt for elevinddelingen i rød, gul og grøn gruppe: Rød: Elever som har de forventede faglige forudsætninger og kompetencer til at arbejde med en vis grad af selvstændighed Gul: Elever som har nogle faglige forudsætninger men også en vis faglig usikkerhed. Grøn: Elever som ikke umiddelbart har de faglige forudsætninger for at opnå målet med undervisningsaktiviteten. En vejledning i brug af den hf-justerede udgave af farvemodellen og en vurdering af om eleverne har flyttet sig. Målet med de elever, der i de fleste opgaver og fag, er placeret i grøn gruppe er, at de flytter sig fra grøn til rød gruppe i løbet af de 2 år på HF.

Evaluering og formidling Tegn Vi vil vurdere om eleverne flytter sig fra grøn mod rød. Vi vil foretage interviews et stykke inde i forløbet og ved slutningen af forløbet med de involverede elever, med fokus på elevernes bidrag til en forståelse af årsags-virkningsforhold. Tiltag Vi vil lave flere-lærere-ordning dvs. i teoretisk og praktisk undervisning vil der være flere lærere til stede på en gang, så der er bedre vejledning i de tre grupper (gul, grøn og rød). Vi vil også udvikle undervisningsmateriale på flere faglige niveauer, så alle elever bliver udfordrede. Grupperne er inddelt efter elevernes faglige niveau i forhold til den specificerede opgave. Ved at differentiere på materialer og afstanden/relationen til lærerne sikres, at ingen grupper (eller elever) får væsentlig større udfordringer, end de kan magte. Gruppeinddelingen i rød, gul og grøn er ikke er stationær. For hver opgave hvor farvemodellen anvendes, opstilles faglige kriterier for, hvor eleverne skal placeres. Når opgaven er løst, er grupperne opløst igen. Evaluering og formidling Løbende evaluering ved ses under punktet ”tegn”. Derudover vil vi sammenligne frafaldet, fravær, opgaveaflevering og karakterniveau med tilsvarende tidligere klasser. Vi har stor vidensdeling på Ribe Katedralskole og vil holde vores kollegaer orienteret om hvad der foregår. Viser det sig at projektet er en succes formidles det til andre hf-kurser f.eks. via emu og faglige foreninger