Læreridentitet og professionalisme

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Advertisements

Forældrearrangement om folkeskolereform
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
SFO Nydamskolen Medarbejderundersøgelse i Sønderborg Kommune 2012
Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener
Klarup Skole Hellasvej Klarup Tlf:
Anerkendende refleksion
Når lærere samarbejder med forældre
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Et fagligt løft af folkeskolen
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Program for dagen  Så´n lidt hygge med kaffe og de runde  Hvorfor GRUS?  Spilleregler for dagen  Lederens visioner og mål for afdelingen  Kan vi lære.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Lærerprofessionen.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
At vokse i sin gerning Læreren og de pædagogiske rettigheder Hafdís Ingvarsdóttir, Islands Universitet Ilulissat april 2008.
Skolereform august 2014………………
Lærerprofessionen - en definition.
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
NOEA/Aalborg Universitet
Invitation til skolebestyrelserne
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Vibeholmskolen august 2014 Den nye skolereform Indskolingen.
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
Dansen omkring handicapbegrebet
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Læring i et vejledningsperspektiv
PULS - meget mere krop, bevægelse og læring Naur Sir Skole og Lyngbjerghus.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kodeks for offentlig topledelse
”Giv læreren en stemme”
Klasser Modeller.
I NFORMATIONSMØDE FOR FORÆLDRE PÅ B RØRUPSKOLEN. Onsdag den 14. maj 2014.
Niveauer for læring i organisationen
Skolereformen og ”FUF”
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Lærerkompetencer 6. oktober 2014 Caroline Kearney Projektleder & Uddannelsesanalytiker.
Lærerprofessionen.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Læring, kommunikation og samarbejde
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Introduktion og behovsafdækning Fokus på problemer med medicin og medicinhåndtering i hverdagen Forslag til løsninger Fastlæggelse af læringsbehov.
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Voksne i videregående opplæring – tilrettelegging,
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
De seks bedste billeder fra gruppen
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Vision mission værdier handleplaner
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
1 Social kapital – én mulighed… Det handler om de skjulte velfærdsreserver.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
1 Den autonome lærer og det lærende miljø Hafdís Ingvarsdóttir Islands Universitet.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Den nye professionalisme og lærererens pædagogiske rettigheder Hafdís Ingvarsdóttir Islands Universitet NLS Förbundsseminarium Bergen 2007.
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
AVA Vision og værdier ”En vision, der kommer indefra – fra medarbejdere, der dagligt leverer varen og håndterer måden at gøre det på troværdigt og individuelt,
Læringslokomotivets forældresamarbejde
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Læreridentitet og professionalisme Hafdís Ingvarsdóttir Islands Universitet

Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014 Politiken, d. 25. 2. 2014 Der er meget at være uenige om i uddannelsesdebatten, men én ting er snart sagt alle enige om: Det hele starter og slutter med god undervisning og dygtige lærere. Jakob Fuglsang, Politikens uddannelsesredaktør Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014 Sigrún Erla Ólafsdóttir, Fréttatíminn, d. 25.mai, 2012 (En islandsk lærer) Det er megt vigigt at vi selv er bevidste om vores vigtighed for at kunne udføre vores arbejde så godt som muligt. Vores arbejde er et af de aller vigtigste i samfundet. Det ligger i vores hænder at forme fremtiden. Vi har valgt en stilling der er idealistisk men hvor vi kan gøre forskel; et sjovt men krævende arbejde. Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Tænkeboks Hvad er vigtigst for dig i din profession som lærer? Nævn tre ting Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hvad forskningen har lært os Den mest effektive skolereform kommer først og fremmest indefra, fra en profession som er sig bevidst om sin vigtige rolle, sin professionelle identitet samt elevernes og samfundets behov til enhver tid Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Lærerarbejdets dimensioner Læreren som menneske Lærerens mål og hensigt Arbejdskontekst og arbejdsvilkår Arbejdskultur (Sikes 1992) Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Professionalismens tre principper 1. Et dynamisk læringsmiljø 2. Stærk professionalisme 3. Lærere af høj kvalitet (Bygget på Andy Hargreaves) Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Identitet -Professionalisme Identitet er bevidstheden om hvem man er og hvori ens professionalisme består Lærerens professionelle identitet: hvordan læreren definerer sig selv over for sig selv og over for sine elever og samfundet Identiteten er en meget vigtig del af hvordan læreren tænker og strukturerer sit arbejde (Bejard et al. 2000, Kelchtermans, 2007) Hvem er jeg? Hvad er det der gør mig speciel? Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Begreber som er vigtige dele af identiteten Selvværd (Self-efficacy) Selvrespekt Selvrespekten viser sig i de værdier og som vi har tilegnet os og de målsætninger og de krav vi stiller til os selv. Selv-respekt fremkalder respekt fra andre Self efficacy (Banduro) er troen på at man virkelig kan det man har sat sig for Kelchtermans: hvordan du beskriver dig selv Hvordan man vurderer sig selv (Self-esteem) Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014 Tænkeboks Hvordan definerer du din identitet som lærer? Hvad synes du om dig selv som lærer? Hvor god tror du er? Hvori ligger din styrke? Hvordan ville dine kolleger beskrive dig? Hvorfor valgte du at blive lærer, hvor engageret er du? Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hvorfor er lærerens identitet så vigtig? Lærerens fornemmelse af egen og professionens identitet har indflydelse på hvordan læreren fortolker og reagerer på mandater udefra Politiske budskaber fortolkes, tilegnes eller ignoreres alt efter lærerens identitet (Lasky, 2005) Hvis en reform ikke er i overensstemmelse med lærerens identitet og dermed praksisteori ignorerer han/hun den eller finder vej uden om reformen så vidt muligt Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Individuel kapacitet/ kollektiv kapacitet Kapacitet er en del af identiteten Hvert individ bringer individuel kapacitet med sig til skolen og klasseværelset En del af den individuelle kapacitet henviser til lærerens engagement, lysten til at se sit arbejde som en konstant udfordring og livslang læring Det gør hun/han bedst i samarbejde med gode kolleger Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Den kollektive kapacitet En kollektiv kapacitet udvikles hvor lærere arbejder sammen for at opnå de bedste muligheder for deres egen professionelle udvikling og for at kunne bruge deres samlede kapacitet og erfaring til at tage de “rigtige” beslutninger for deres elever Der ligger rigdom i forskelligheden Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Princip 2: Et dynamisk læringsmiljø Lærerens identiet og praksisteori styrkes bedst i nært sambejde med kolleger. Det foregår i et skabende og lærende miljø Skolelederens hovedopgave er at opfordre og støtte udviklingen af et sådant miljø Herunder vil jeg komme ind på skoleledernes identitet og professionalisme Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Et dynamisk læringsmiljø? Et dynamisk læringsmiljø beror på de to kontroversielle begreber autonomi og samarbejde Lærernes læring er kompleks bl.a. fordi læreren er både subjektet og objektet i sin egen læring og udvikling Det mest dynamiske reformarbejde sker i en kultur der værdsætter at lærerne lærer sammen Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Modeller af samarbejdskultur Tænkeboks Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hvad karaktiserer et dynamisk læringmiljø? Argumenterende og udfordrende diskussioner Lyst til at arbejde sammen for at udvikle undervisningen Samarbejde, åbenhed og selvkritik Samarbejde mellem diverse fag Tillid og respekt blandt kolleger Ros og anerkendelse er en del af kulturen og kommer fra skolelederne, kollegerne og eleverne - og forældrene Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014 Tænkeboks Hvordan ville du beskrive miljøet på din skole? Er det et dynamisk læringmiljø. Hvorfor/ hvorfor ikke? Kunne det forstærkes? Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Pricip 3 En lærer af høj kvalitet Er i besiddele af en selvbevisthed, kender sin identitet, kender sin personlige styrke og sine begrænsinger Har en klar målsætning som han arbejder mod sammen med sine elever Er åben overfor kritik og udfordringer Erkender sit ansvar og tager ansvar Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

En lærer af høj kvalitet forts. Er medvidende om sin identitet og sin praksisteori som er en katalysator for at kunne vokse i sin profession Reflekterer over og evaluerer egen undervisning Bruger aktionsforsking for at lære mere om sin egen praksis og for at dokumentere sit arbejde Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Lærere af høj kvalitet forts. Betragter aldrig sig selv og sin profession som umyndig eller undertrykt Nærer anseelse og respekt for sin profession Ser muligheder i enhver situation Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014 At vokse i sin gerning Det er altafgørende for skolernes udvikling , hvordan lærerprofessionen selv definerer sin professionalisme og sin identitet Hvis vi har lyst til at vokse i vores gerning er der to steder vi først og fremmest skal besøge: 1.Det indre selv hvor al god undervisning stammer fra 2.Vores fælleskab af kolleger fra hvem vi kan lære mere om os selv og vores undervisning Lærerne må selv tro på sin vigtighed og vise hvor værdifuld en god lærer er for samfundet som helhed Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014 Tænkeboks Hvad har du gjort for at vise hvor værdifuld du er for din skole? Hvad gør din skole eller skolerne i din kommune for at forældre og andre nøglepersoner blive mere bevidste om hvor godt arbejde din skole udfører? Kunne I eventuelt gøre noget andet/mere? Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014 Vejen fremad En skole har brug for stadig at udvikle sin praksis og nye færdigheder – fordi samfundet og samtidig kompetencekravene ændrer sig Ændringer i praksis og krav på ændringer må primært komme inde fra ellers får de aldrig den nødvendige slagkraft Derfor har vi brug for stærk professionalisme der beror på lærerens autonomi, samarbejde og selv-evaluering For at imødekomme disse udfordringer har lærere brug for støtte og opbakning følelsesmæssigt såvel som fagligt fra skoleledere og lærerorganisationerne men ikke mindst fra samfundet Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014 En professionel er sig bevidst om sin professisonelle identitet respekterer sit arbejde taler om det på en professionel måde husker at rose kollegerne - og sig selv er stolt over at have valgt den livsopgave at være lærer En livsopgave:den største eller vigtigste udfordring for et menneske må forholde sig til Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Så enkelt er det (Fullan, 1982) Hvorvidt og hvor godt et reformarbejde lykkes beror på hvordan lærerne tænker og gør Så enkelt er det (Fullan, 1982) Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014

Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014 Tak for i dag Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014