Vi får det vi måler på! Hvad måler vi på? januar 2019.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Advertisements

Projekt: Fælles indsats på psykiatriområdet i Haderslev Kommune og Region Syddanmark.
Når sammenhæng er bundlinje. Det glade budskab! Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre forskningsdesign 1 år39 %4-12 % 2.
Helhedsorienteret indsats Møde i økonomiudvalget 8. februar 2016.
Stevns satser på guldklumperne – et 3 årigt udviklingsprojekt.
SPOT på dansk v/ Uddannelsesleder Helle Rasmussen Sundhed og Omsorg – Aarhus Kommune.
Titeldias med kant Indsæt TITEL og EMNE 1. Klik på fanen INDSÆT i topmenuen 2. Klik på Sidehoved og Sidefod 3. Dobbeltklik i feltet med INDSÆT TITEL og.
Anvendt markedsføring Begrebet markedsføring var det første nye begreb I stødte på i faget for snart to år siden. Nu skal vi arbejde med den praktiske.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Implementering af udrednings- og rehabiliteringsforløb Lars Gregersen 13. november 2015.
Hvad skal I huske fra i dag! Viden, erfaringer, råd og redskaber.
Skal lægerne prioritere? Mads Koch Hansen, Formand Lægeforeningen.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
De nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Årsmøde om stofmisbrugsdatabasen Scandic Hotel Odense, 4.december 2015 Socialstyrelsen,
Plan for den ældre medicinske patient Seminar om fremtidens indsats for ældre medicinske patienter Danske Regioner maj 2009 Pernille Slebsager.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats Indsatsen består af Ekspertrådgivning og inspiration Forskningsprojekt på de regionale arbejdspladser.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcenterchef-seminar 27. september 2010 Resultatbaseret styring og forandringsteori v/vicedirektør Merete.
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Region Midtjylland Subakut geriatrisk dagafsnit med sammedagsudredning Bjørn Mathiassen Overlæge Geriatrisk Afdeling.
Rationel farmakoterapi Speciallægeuddannelsen i almen medicin.
Projektcenter Sønderjylland Jobcentre, virksomheder og a-kassers rolle på sygefraværsområdet Workshop 1: Sygefravær Mandag d. 14. april 2008, Odense Congress.
Hvis Fagligt Begrundet Arbejdsdeling er svaret Hvad er så spørgsmålet?
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Brug for alle – elementerne i indsatsen v/ kontorchef Marianne Sumborg.
Brug for alle - Økonomi, ansøgning og evaluering.
Målstyring. Hvordan styres virksomheden sikrest & bedst ? Lav frekvente målinger (måned, kvartal, år) Hvilke? (KTA = Kunde tilfredsheds analyse, MTU.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Præsentation af resultaterne fra
Program for Netværksdage onsdag d. 23.november 2016
En nordjysk investering – Vejle
//Niveau 3-ledere Uge 50-5/Pakke 3 Lederpakke 3.
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
DUBU Superbrugerrollen
Akutteamets målgruppe
Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Akkreditering i speciallægepraksis
Handleplaner psykiatri
Vi fletter sammen om hjerterehabilitering
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Central kontra decentral
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Rammer for bedre hverdagsrehabilitering
Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011
Investeringsstrategien ”Flere i job og uddannelse”
Jobrettede samtaler På rådgiverniveau
Aktiv idræt for alle Gentofte Kommunes indsatser de sidste 3-4 år
Samarbejdet mellem UU, Studievalg og eVejledning
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
VISIONSSEMINAR – PÅ VEJ MOD STRATEGI 2022
Netværksmøder - Drejebog
Den Danske Kvalitetsmodel
Styrket sammenhæng mellem teori og praksis
Børne- og undervisningsudvalget den
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
Analyse af læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet
Region Midtjyllands opgave
Alder Bedst Masterplan – opsamling på input.
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
Efterbyggelse.
arbejdspladsvurdering (apv) februar – 13. marts 2019
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Ældre Sagens Distriktsdag, den
Præsentationens transcript:

Vi får det vi måler på! Hvad måler vi på? januar 2019

Vi vil gerne gøre en forskel – og hvornår gør vi det?. Lovkrav Det omsorgsfulde gen Faglig stolthed Samarbejdsrelationer Forventninger fra borgere og pårørende Aftalestof januar 2019

Kvantitet og kvalitet Koblingen mellem økonomi og kvalitet Hvad kan vi måle på? Hvad giver det mening at måle på og hvorfor? Historiefortællingen er vigtig. Videnskab og evidens er godt, men fastholder ikke mange arbejdspladser i kommunerne. Det kommunale ældre- og sundhedsområde skal op i et højere kvalitetsgear januar 2019

Værktøjskassen Kliniske retningslinjer Instrukser og vejledninger Medicinske teknologivurderinger Evidens Kvalitetsmodeller fx IKAS Audit Grundlaget for alt kvalitetsarbejde er: Mål og opfølgning januar 2019

Mål og opfølgning – hvorfor er det så svært? Vi er generelt bedre til hensigtserklæringer end til mål Vi er heldigvis nemme at begejstre og derfor foretager vi mange kursændringer Vi har alle brug for støtte, opmuntring og anerkendelse – også i vores arbejde med mål og opfølgning. januar 2019

Mål SKAL være SMARTE! S: Specifikt M: Målbart A: Accepteret (Hv-spørgsmål gør målet konkret – hvem, hvor, hvordan) M: Målbart (kan målet måles – hvordan skal det måles) A: Accepteret (er vi enige om målet – er det en succes, hvis målet nåes) R: Realistisk (kan det lade sig gøre, er der fx nødvendige ressourcer) T: Tidsafgrænsede (Er der en tidsfastsættelse – og er den ambitiøs og realistisk) januar 2019

Test af hverdagen… Formålet med det forebyggende hjemmebesøg er at skabe tryghed og trivsel ved at tilbyde råd og vejledning om sundhed og forebyggelse, samt informere om aktiviteter og muligheder i lokalområdet. Formålet med de forebyggende hjemmebesøg er at prioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor ældre. Den forebyggende samtale skal medvirke til at motivere borgeren til at udnytte egne ressourcer og handlekompetencer samt bevare funktionsniveauet længst muligt. Besøgene skal medvirke til at skabe tryghed og trivsel som udgangspunkt for et aktivt og sundt ældreliv. januar 2019

Retning og en rød snor er afgørende for gode mål… på alle niveauer januar 2019

Center Social, Sundhed og Ældre i Stevns Kommune Visionen Vi vil være nyskabende i forhold til tilbud, der styrker borgerens mestringsevne Vi vil støtte og udvikle en inspirerende arbejdskultur og tværgående relationer Vi vil sætte nye tværgående mål, der bygger på sundhedsafdelingens værdisæt. januar 2019

Center Social, Sundhed og Ældre i Stevns Kommune Strategien: Udvikling af borgerens mestringsevne Tværgående sammenhæng og helhed Produktivitet, hvor vi gør mere af det rigtige og mindre af det der ikke giver effekt Arbejder med målformulering både i forhold til borgerens sundhed og sundhed på arbejdspladsen Kvalitetssikring hvor resultaterne synliggøres og gøres til genstand for læring januar 2019

Eksempler på organisatorisk mål Vi skal senest ultimo 2014 have fastsat kvalitetsindikatorer på alle kerneopgaver Alle ledere skal inden udgangen af oktober 2013 have beskrevet egne kerneopgaver Alle fælles projekter i Center Social, Sundhed og Ældre skal afsluttes med ekstern og/eller intern formidling At færre borgere bliver visiteret til hjemmepleje set i forhold til budgetteret niveau for 2011 januar 2019

Eksempler på faglige mål At hverdagstræning (fra passiv til aktiv hjælp) er implementeret på voksen/handicapområdet inden udgangen af 2014 At alle borgere med erhvervet hjerneskade vurderes i hjerneskadeteamet med henblik på vurdering af behovet for koordinering. At en sygeplejerske besøger alle nyudskrevne borgere 55+ årige i risiko for genindlæggelse At alle borgere har fået foretaget funktionsvurdering efter Fælles sprog II januar 2019

Eksempler på mulige mål i en konkret faglig indsats – ernæring (instruks) At der foreligger en BMI-beregning At der er foretaget ernæringsscreening nr. xxx senest tre dage efter konstateret ernæringsproblem At der udarbejdes kostplan i samarbejde med køkkenets diætteam At der følges op med BMI beregning minimum én gang om måneden At kostplanen vurderes og tilpasses nye BMI-beregninger At der dagligt sker dokumentation af kost og væskeindtag hos borgeren At der bevilges særlig ernæringspakke i hjemmeplejen – minimum 6 kostrelaterede besøg i døgnet januar 2019

3 vigtige elementer Opfølgning januar 2019

Hvad skal vi måles på? Implementering af evidens? Effekt fordelt på målgrupper – eller risikogrupper? Antal gennemførte besøg? Viften af metoder i forebyggelsesarbejdet? Vores evne til at generere ny viden både lokalt og nationalt? Borgernes oplevelse af effekten? Færre indlæggelser med forebyggelse diagnoser? januar 2019

Visionen – historiefortællingen om SUFO årsmøde 2015 Forebyggende hjemmebesøg har reduceret antallet af indlæggelser for den ældre medicinske patient med mere end 20% Forebyggende hjemmebesøg støtter ensomme ældre i at skabe nye netværk og andelen af ensomme ældre er nu reduceret med 25% siden 2012 Antallet af forebyggende medarbejdere i kommunerne følger den demografiske udvikling januar 2019