Kommunikation - trykstil

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Per Gravgaard Hansen Per Gravgaard Hansen Faglig sekretær Søfartens Ledere Forhandlingsteknik samarbejde og gode råd.
Advertisements

Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Skriftlig progression Italiensk FIP. Disposition Skriftlighed og respons Progression Feedback-former (feed up, feed back og feed forward) Karakterer Værktøjskasse.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Vejledning af eleven 1.
Del 2:Rammer for en professionel samtale med en patient ETABLERE EN RELATION, ANERKEND E OG SKABE TRYGHED 2 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indlede samtalen,
Dagsorden Oplæg kommunikation Opgave Oplæg aktiv lytning Opgave Inder/ydercirkel – hvad har jeg lært om kommunikation?
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
Skriv en kommunikationskontrakt. Kontraktformuleringens faser Alles ansvar Skab motivation for kontrakten. Afstem forventningerne hos medarbejderne Hvad.
Systemisk samtaleteknik og håndslag Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen Danmarks Lærerforening Organisationsuddannelsen – modul 11.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Dagens program Aktiv lytning + øvelse Forumspil om aktuelle situationer.
Hvad er jeres kerneopgaver? Institutionen? Hvordan oplever du, at kerneopgaven i din organisation har ændret sig de sidste 5 år – og hvordan vil den forandres.
Oplæg om indre og ydre motivation Selvreflektionsopgave Torben Keller opgave E-laerning program omhandlende Maslows behovspyramide Foredrag Torben Keller.
Tomms spørgsmålstyper - Du får svar som du spørger!
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Udarbejdelse af spilleregler for god omgangstone og håndtering af konflikter 1. møde Anbefalet varighed: 2 – 2½ timer.
Center for læring i natur, teknik og sundhed Den naturfaglige prøve.
Det gode interview På jagt efter ny viden – altså noget, som du IKKE ved i forvejen…
Børn og Unge Århus Kommune 1 Børn /unge med særlige behov Oplæg d til Projekt KRUT Alice Klinge,psykolog.
Udfold talenterne! - og vind ekstra ressourcer Et dialogværktøj til ledelsesgruppen.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Ordenes betydning Alkoholiker
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Behov, motivation og mestring
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Velkommen Robusthed basiskursus
45. Konflikthåndtering Indhold: Man får redskaber til at tackle konflikter med forældre på kanten, i en anerkende og nedtrappende facon. Du vil lære,
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
- at udvælge endelig sag og formulere problemformulering
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Centralforeningen for Stampersonel
Den gode tone Lse.
Konflikttrappen 5. Fjendebilleder opstår Opsplitning i ”dem” og ”os”
UDDANNELSE OG JOB 8. klasse
Walt Disneys kreativitetsmodel
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Netværksmøder - Drejebog
Innovationsforløb Modul 3 ©
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl ) Områdeopdeling kommunal / privat Overraskelse (kl )
Personlighed og Kompetencer
Hvordan kan Sønderskov-Skolen være anderledes?
Nysgerrighed og indsats
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Sådan bruger du præsentationen
1. Relationel kommunikation
MUNDTLIG FREMSTILLING
Gode råd om ... Referatskrivningen
Kursus for personer med demens og pårørende
Hvordan kommer vi ind ad døren?
1½ times arbejde i gruppen
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Hvordan vi taler sammen Giraf & Ulve sprog
Lektion 1-2 i Blok 8 Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin
Hvordan vi taler sammen Giraf & Ulve sprog
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
AF Mads Korsgaard Poulsen
Værktøj 6: Omgangstone og kollegialitet
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Værktøj 5: Lederens opgaver med stress - stressforebyggende lederstil
Værktøj 8: Supervision og sparring
Præsentationens transcript:

Kommunikation - trykstil Foreslå Når man kommer med forslag, ideer og anbefalinger. Argumentere Når man begrunder sine synspunkter og fremlægger fakta og formod- ninger, der bestyrker synspunktet. Det sker ofte ved at fremlægge flere argumenter. Vurdere Når man foretager en bedømmelse af den anden person eller de argumen- ter, forslag eller holdninger, som ind- går i samtalen. Presse Når man tilbyder belønninger, presser eller ligefrem truer. © Søren Viemose www.viemose.com

Kommunikation - trækstil Lytte og spørge Det vil sige, at man skal lytte aktivt: altså både høre det, der bliver sagt og se det, der ligger bagved. Man stiller åbne spørgsmål, checker forståelsen og afspejler bagvedliggende følelser. Åbne sig Når man giver noget af sig selv i samtalen, f.eks. ved at erkende fejl og vise usikkerhed. Skabe visioner Når man beskriver muligheder, perspektiver og formulerer fælles ønsker og forhåbninger. © Søren Viemose www.viemose.com

Gode råd om ... Korridorforhandlinger 1. Deltag i korridorforhandlinger! 2. Skab selv chancerne – gerne forud for forhandlingsmødet – for uformelle forhandlinger, dér hvor modparten har lettere ved at komme dig i møde. Husk altid: Hold sammen på din delegation – sørg altid for fyldestgørende tilbagemelding. –inden I går videre! © Søren Viemose

Gode råd om ... "Papir i forhandling" 1. Brug ”Papir i forhandling" som ekstra forhandlingsstyrke. 2. Ved aflevering af "Papir i forhandling" • Få accept før du udarbejder det • Drøft eventuelt uformelt indholdet med din modpart før mødet • Giv modtageren tid og ro til at læse det 3. Ved modtagelse af "Papir i forhandling" • Bed om en pause til at læse det før du går videre • Drøft det med din medforhandler inden du går videre • Afklar forståelses- og fortolknings- spørgsmål inden du forhandler videre © Søren Viemose

Gode råd om ... Pauser 1. Bevægelse tager tid - refleksion tager tid - læg derfor tid ind i forløbet 2. Pauser signalerer seriøsitet og professionalitet 3. Modparten ønsker selv pauser - respekter dette ønske 4. Formuler en "dagsorden" for pauserne 5. Brug pauserne til - arbejde med tal og muligheder - analyse af det, der var svært i mødet - påvirkning - refleksion sammen med dit bagland - opfriskning © Søren Viemose

Gode råd om ... Regnevanskeligheder i forhandlinger 1. Lav en aftale om hvordan I skal håndtere regneproblemet – f.eks. en fælles faktaundersøgelse – før I går videre. 2. Regn i fællesskab – hen over bordet. ”Tal tallene” 3. Brug udenforstående eksperter – gerne anerkendt af begge parter. 4. Etabler en arbejdsgruppe udenfor mødet. Gem regnestykket til sidst og tal i stedet om principperne for en aftale. Lav evt. aftaler der er betingede af en bestemt opfattelse af tallene. Brug fællesskabende værktøjer © Søren Viemose

Gode råd om… Konflikter og fastlåste forhandlinger 1. Hold pause og prøv igen 2. Find flere løsningsmuligheder 3. Fokus på sagen, ikke på personer 4. Nedton standpunkter; se på de bagvedliggende interesser 5. Aftal at undersøge andres løsninger 6. Lad andre se på sagen Brug neutral tredjepart Send den kun videre i systemet, hvis alt andet glipper © Søren Viemose

Klassiske fejl og fælder i vanskelige forhandlinger 1. Man argumenterer mere og mere i stedet for at lytte, samtidig med at man bliver mere og mere overbevist om, at man selv har ret. 2. Man bruger for megen energi på det, der bliver sagt nej til; kan ikke se andre løsninger eller komme videre. 3. Man tror nej’et er definitivt og ikke står til at ændre – derfor hænger man fast. 4. Man bliver vred på sin modpart og finder det rimeligt at true. Man bekræfter sin medforhandler i at det er rimeligt at stå fast Man kører fast i et fælles projekt med sine medforhandlere, hvor det mere handler om at stå fast, end det handler om at få en aftale Man danner en fælles historie om forhandlingerne på basis af de fælles frustrationer og vanskeliggør baglandets konstruktive deltagelse. © Søren Viemose

vanskelige forhandlinger Medicin til vanskelige forhandlinger 1. Beslut på forhånd at interviewe mere end at diskutere. For hvert argument skal I have mindst tre spørgsmål. Interview jeres modpart. 2. Støt hinanden i at undersøge muligheder forud for møder. Send hinanden ud i uformelle dialoger. Optræd generøst og åbent med de informationer, der senere skal indgå i forhandlingen. 3. Arbejd intensivt og med inspiration fra dygtige hjælpere på at designe en mulig aftale. Afprøv aftalen på din makker – op på modparten. 4. Spil forhandlingen igennem med din makker Find på alternative ideer, som gør det muligt for jeres modpart at komme jer i møde. Optræd optimistisk, vedholdende, iderigt og undgå personlig kritik. Vær hård ved problemet og blød ved modparten. Undgå at forhandle jer selv ned inden I møder til den rigtige forhandling. © Søren Viemose