Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.

Præsentationer af emnet: "Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at."— Præsentationens transcript:

1 Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at etablere makkerskaberne og makkerskabsgrupperne. Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse af materialet uden Ventilens skriftlige samtykke er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret, © 2017 Ventilen Danmark

2 Netwerk - et projekt af Ventilen Indhold Netwerks formål Aktiviteterne
Makkerskaber Øvelse: ‘Mød din makker’ 12 min. Byd velkommen. Fortæl eleverne, at I er med i Netwerk, og de har fået en makker, som de allerede sidder ved siden af. Og fortæl at deres makkerskab indgår i en makkerskabsgruppe med to andre elever. Læs op, hvem der er i makkerskab og makkerskabsgruppe med hvem. Bed samtidig eleverne udfylde telefonlisten med deres telefonnummer (skriv det ind, og læg listen på klassens intranet – mind eleverne om at få deres makkers telefonnummer, når timen er slut). Hvad makkerskaber og makkerskabsgrupperne går ud på, kommer du ind på senere. Præsenter programmet for de næste ca. 20 minutter. De sidste 15 minutter går til en interviewøvelse.

3 Netwerk Et projekt, vi som [indsæt klasse/skole] er en del af.
Formålet er at skabe gode fællesskaber og god klassekultur med plads til alle. Der skal ikke sidde elever i denne klasse og føle, at de ikke hører til. Fordi et stærkt fællesskab og en god klassekultur forebygger ensomhed, eller at nogen føler sig udenfor. Fordi social trivsel og faglig formåen hænger sammen – det er lettere at lære og bidrage til undervisningen, når man trives socialt. Udviklet af Ventilen i samarbejde med Mary Fonden. 3 min. Netwerk er et projekt på ungdomsuddannelser, der bidrager til at skabe gode fællesskaber. Fortæl, hvor mange klasser på skolen, der bruger metoderne – og hvilke af klassens lærere, der er orienterede, og som eleverne kan forvente kender til Netwerks metoder. Gode fællesskaber sikrer, at alle kommer med. Denne skole vil rigtig gerne sikre, at alle elever trives, og det gøres bedst ved, at alle får en plads i fællesskabet. Undersøgelser viser, at 6-9 % af eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser føler sig ensomme i deres klasse – det er i gennemsnit en til to i hver klasse (kilde: Lasgaard & Kristensen (2009): Ensom i gymnasieskolen og Statens Institut for Folkesundhed (2015): Ungdomsprofilen 2014). De føler ikke, at de har nogen at tale med om deres tanker og følelser. Man kan ikke se på andre, om de føler sig ensomme. Og man kan godt føle sig ensom, selvom man er omgivet af en masse mennesker. Netwerk forebygger ensomhed ved at have fokus på gode fællesskaber, hvor der er plads til forskelligheder. Hvad Netwerk mere konkret består af, kommer du ind på lidt senere. Ventilen og Mary Fonden står bag. Ventilen er en ungdomsorganisation, der arbejder med unge, der føler sig ensomme. Mary Fonden er Kronprinsesse Marys fond, som arbejder for at bekæmpe social isolation.

4 Hvad består Netwerk af? Makkerskaber og makkerskabsgrupper
Klassekultur I, II og III Viden om ensomhed og social mistrivsel Hvor finder man hjælp, hvis man ikke trives? Fællesskabende aktiviteter 7 min. Her gennemgår du helt kort, hvad Netwerk består af. Eleverne får den fulde forklaring, når I når til lektionerne, men det er vigtigt, at eleverne får elementerne ridset op, så de ved, hvad de kan forvente af forløbet. Makkerskaber: Makkerskaber og makkerskabsgrupper er et konkret redskab til at styrke relationerne i klassen. Til at gøre starten på skolen lettere, forebygge kliker, knytte nye bånd og undgå, at man kun finder sammen med dem, man allerede kendte i forvejen. Det gør klassens sociale fællesskab stærkere – og hvis det sociale fællesskab er stærkt, er der også bedre forudsætninger for et højt fagligt niveau. Klassekultur I, II og III: Kultur er noget, der skabes, når mennesker er sammen. Med Netwerk sættes der fra start fokus på aktivt at skabe en god klassekultur, hvor der er plads til forskelligheder. I første lektion skal klassen formulere nogle idealer for den gode kultur i klassen, og der kommer efterfølgende to lektioner, hvor klassen skal tale om, hvordan det går med klassekulturen. Viden om ensomhed og social mistrivsel: Vi ved, at ensomhed rammer relativt mange unge på ungdomsuddannelserne, og vi ved, at man ved at højne vidensniveauet om mistrivselsproblematikker gør det lettere at søge hjælp. Det betyder, at man hurtigere finder den rette hjælp, hvis man selv – eller nogle af ens klassekammerater – får brug for det. Samtidig gør viden om almindelig mistrivsel det også lettere at være opmærksomme på hinanden – og reagere, hvis nogen ikke har det godt.  Hvor finder man hjælp? Hvad skal man så gøre, hvis man selv eller andre i klassen har det svært? Det giver Netwerk en indsigt i og redskaber til. Det handler blandt andet om, hvilke muligheder der er for at søge hjælp på skolen eller i lokalmiljøet. Fællesskabende aktiviteter: Der skal tales om klassekultur og gode fællesskaber i de forskellige lektioner, men for rigtig at gøre en forskel skal eleverne også selv på banen og skabe det gode fællesskab. Det handler om at gøre noget sammen for på den måde at lære hinanden at kende på kryds og tværs i klassen – også efter at introperioden er slut. Eleverne skal selv lave nogle teambuilding-øvelser – i Netwerk kaldet fællesskabende aktiviteter. Aktiviteterne fortsætter resten af skoletiden.

5 Makkerskaber Makkerskaber (et udsnit af opgaver):
I sidder ved siden af hinanden. I er opmærksomme på, om jeres makker trives. I skriver en sms til jeres makker, hvis jeres makker ikke kommer i skole. I arbejder sammen i gruppearbejde. Makkerskabsgrupper: I laver gruppearbejde sammen, når det er relevant. I udgør et ‘sikkerhedsnet’ for hinandens makkerskaber. 7 min. Makkerskaberne handler ikke om at blive bedste venner, men om at tage et ansvar for hinanden og være gode klassekolleger. Og om at sikre, at der altid er i hvert fald én, der tjekker op på en. Du gennemgår opgaverne for makkerskaberne og -grupperne. Bemærk, at der både er sociale og faglige opgaver. Udlever handout til eleverne om makkerskaber. Husk at forklare, hvordan grupperne er sammensat. Fortæl, at der skiftes makkerskaber og -grupper hver tredje uge frem til efterårsferien (to skift). For hf-klasserne betyder det, at makkerskaberne afsluttes der, mens makkerskabsgrupperne fortsætter som arbejdsgrupper resten af 1.hf. Gymnasieklasserne starter forfra med makkerskaber og makkerskabsgrupper i studieretningsklasserne, og afslutter makkerskaberne ved juleferien, mens makkerskabsgrupperne fortsætter som arbejdsgrupper resten af 1.g. Se mere om makkerskaber og makkerskabsgrupper på hjemmesiden under lektion 1A. Hvis eleverne har spørgsmål, tager du dem nu, og herefter fortsætter I til øvelsen.

6 Mød din makker Vælg tre spørgsmål, du stiller din makker!
Hvad er din yndlingsfilm?  Hvad er dit drømmejob?  Hvilken musik lytter du til i øjeblikket?  Hvad fik du at spise til aftensmad i går?  Hvem er dit forbillede?  Hvilke tre ting, ville du tage med på en øde ø?  Hvad er den sidste ting, du har købt?  Hvilke sko har du på i dag?  Kan du lide kaffe?  Hvad spiste du til morgenmad i dag?  Hvad drømte du om at blive som barn?  Har du et kæledyr? Hvilket?  Hvad er din drømmeferie? 15 min. Her er en liste over forslag til spørgsmål. Hver elev vælger tre spørgsmål og interviewer makkeren. De skal bagefter præsentere makkeren for resten af klassen på max. 10 sekunder. Fx: ”Her har vi Lærke. Hun fik kartoffelsuppe til aftensmad i går. Hun drømmer om at blive journalist. Det sidste hun har købt var en kop kaffe i kantinen.” Formålet er ikke, at eleverne skal få en dyb beskrivelse af hinanden, men en hyggelig måde at få sagt noget på – og det kan være lettere at præsentere en anden for hele klassen end at præsentere sig selv. Interviewene skal være meget korte, for der er ikke meget tid til øvelsen (ca. 5 minutter til interviews og 10 minutter til fremlæggelse), og det er vigtigt, at alle får sagt noget. Slut af med at fortælle, hvornår der er Netwerk på skemaet igen.